Langvarig ledighed eksploderer i Jylland

Af Peer Olander

Nye tal viser, at antallet af langvarigt arbejdsløse er tredoblet i mange jyske kommuner på blot et år. Langtidsledigheden ser ud til at bide sig fast og vride landet skævt. I udkanten af Danmark kommer mange arbejdspladser tilmed aldrig tilbage. Her er der kun håbet at klamre sig til.

JOBLØS Hver dag daler de arbejdsløses chance for at komme tilbage i arbejde. Særligt for jyske arbejdsløse. I Jylland er der op til tre gange så mange langvarigt arbejdsløse end i kommuner nord for København.

Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har udført beregningerne ud fra Beskæftigelsesministeriets tal. Og de viser en eksplosion i antallet af arbejdsløse på dagpenge i en sammenhængende periode på et halvt til helt år. Især jyske kommuner har det seneste år oplevet en tredobling af langvarigt arbejdsløse.

Tallene får AE til at slå alarm om, at der inden længe vil være flere arbejdsløse, der ender som langtidsledige - det vil sige, de er arbejdsløse 80 procent af et år. Dermed er der udsigt til at langtidsledigheden bider sig fast. Særligt i udkanten af Danmark, hvor et stigende antal arbejdsløse allerede nu kæmper hårdt mod at ende i køen af de mere end 113.000 danskere, som nu er arbejdsløse.

De triste fremtidsudsigter for udkantsdanmark vækker bekymring hos Michael Rosholm, der er vismand og professor i økonomi på Nationaløkonomisk Institut ved Handelshøjskolen, Århus Universitet. For jo længere tid, du er arbejdsløs, jo større er risikoen for, at du giver op og ender på passiv forsørgelse.

»Chancen for at komme tilbage i job falder ret kraftigt det første halve til hele år af en ledighedsperiode. Virksomhederne ansætter de langvarigt arbejdsløse som de allersidste. Så den enkelte mister selvværdet og trækker sig mere og mere tilbage fra arbejdsmarkedet som følge af de mange afslag, man får. Det er særdeles forfærdeligt,« lyder ordene fra vismanden og professoren.

Statslige job forsvinder

Morsø er en af de kommuner, hvor arbejdsløse i høj grad risikerer at blive skubbet helt ud af arbejdsmarkedet. Her er der det seneste år sket en femdobling af langvarigt ledige, og kommunen har dermed en af landets højeste andele af langvarigt ledige set i forhold til personer i arbejdsstyrken. Borgmesteren i Morsø Kommune, Egon Pleidrup Poulsen (S), øjner end ikke skyggen af job til dem, der er arbejdsløse i lang tid.

»Med mindre der kommer et økonomisk boom, så har jeg svært ved at se, hvor mulighederne er for dem. Det må jeg erkende,« siger Egon Pleidrup Poulsen.

Og hans kollega fra Struer, borgmester og venstremand Martin Merrild, melder om samme udsigt til, at de langvarigt arbejdsløse er i arbejde om et år. I Struer er der nemlig kommet tre gange så mange på blot et år, og andelen er over gennemsnittet i Danmark:

»Udsigten er ikke ret god. Virksomhederne er jo ikke holdt op med at fyre folk,« forklarer Martin Merrild om situationen i Struer, hvor produktionsvirksomheder skærer ned og slagterier lukker samtidig med, at DSB har flyttet sin serviceafdeling væk.

Netop tab af store statslige arbejdspladser rammer hårdt. Det genkender borgmesteren i Morsø også:

»Det er jo en yderligere skævvridning. Staten har notorisk stjålet den ene statslige arbejdsplads efter den anden fra os. Retssystemet, tekniske skoler og politisystemet. Alt, hvad der har med statslige arbejdspladser at gøre, bliver drænet væk fra vores område. Hvis ikke staten får øjnene op for det, så går vi en langsom død i møde. Vi taber indbyggere som aldrig før. Og det er jo udtryk for, at der ikke er arbejdspladser nok,« ryger det harmfuldt ud af munden på Borgmester Egon Pleidrup Poulsen.

Professor Michael Rosholm er derimod ikke overrasket over, at udkantsområderne er dem, der er hårdest ramt:

»Århus og København har en større gruppe af offentligt ansatte og bliver derfor ikke ramt nær så hårdt af den stigende ledighed,« konstaterer Michael Rosholm.

Og hverken borgmestre eller arbejdsløse kan trøste sig med, at kommunerne selv kan skabe jobbene. Det gælder i Struer, men også i Ikast-Brande kommune, hvor man har fået 2,5 gange så mange langvarigt arbejdsløse, der nu udgør en høj andel af arbejdsstyrken. I Ikast-Brande siger borgmester Carsten Kissmeyer (V):

»Jeg tror ikke vi kan skabe job. Vores jobcentre kan guide de ledige hen til de arbejdspladser, der er. Vi kan hjælpe de ledige, så de måske kan se, at deres kompetencer rækker længere, end de tror,« siger han.

Gryden skal røres

Uanset hvor meget kommunerne udvider de arbejdsløses horisont, så skaber det dog ikke flere arbejdspladser i sig selv. Kommunerne kan blot bruge­ pengene på at skubbe deres egne arbejdsløse foran andre i køen. Og det er kommunerne nødt til, vurderer vismand og professor Michael Rosholm. Han mener, at det direkte hjælper at spille Sorteper videre:

»I en krise gælder alle kneb. Det kan godt være, det går ud over andre på kort sigt, men det handler om at få rørt i gryden, så ingen brænder fast i langtidsledighed,« forklarer han.

Ellers bliver de menneskelige og økonomiske omkostninger for høje, fordi nogle af de arbejdsløse kommer så langt væk fra arbejdsmarkedet, at det vil kræve mange ressourcer at få dem tilbage:

»Og måske har de så fået psykiske og sociale problemer. Man risikerer at tabe den gruppe af mennesker på gulvet. Derfor er det så vigtigt at gribe ind, når der er tegn på, at langtidsledigheden vokser. På længere sigt er det også en god forretning,« påpeger Michael Rosholm.

Hans pointe bliver bakket op af privatøkonom i AE Mie Dalskov:

»Det er ikke sundt, når ledighed og vækst bliver skævt fordelt. Mange jyske kommuner har store industriprægede virksomheder og mange ufaglærte, som bliver arbejdsløse. De områder er særligt sårbare. Det er her, både manden og konen er blevet fyret,« siger Mie Dalskov, der advarer om, at Danmark nu mister gevinsten af de gode tider, som fik næsten alle ind på arbejdsmarkedet - ikke mindst dem, som ellers skulle være forsørget af det offentlige.

Og når krisen vender, og der bliver brug for medarbejdere, så har dem, der har været arbejdsløse i lang tid, ofte mistet deres kompetencer. Vi risikerer at nogle af de, der bliver langtidsledige er tabt for arbejdsmarkedet, vurderer Michael Rosholm, der mener, at kommunerne derfor skal sætte ind med en afklaring af, hvad hver enkelt arbejdsløs har brug for:

»Det skal ikke være den bevidstløse aktiveringsfabrik, som vi kender. For den virker ikke. Kommunerne må målrettet lave et intensivt kontaktforløb. Det skal afklare, hvad den enkelte kan, og om virksomhederne har brug for det. Hvis ikke skal der målrettet efteruddannelse til,« fastslår Michael Rosholm, der erkender, at det kan blive svært for kommunerne. De er allerede presset økonomisk:

»Nu beder vi dem så om at gøre en ekstra indsats. Det har de sådan set ikke ressourcer til,« siger han.

Og det er et problem, der igen rammer udkantskommuner. Ikke mindst på Mors, hvor det vil få konsekvenser, at langtidsledigheden bider sig fast:

»Det vil betyde en dårligere økonomi for kommunen. For det første mangler der skatter. For det andet er der øgede kommunale og sociale udgifter til langtidsledige. Det er en negativ og træls cirkel at komme ind i,« siger borgmester i Morsø Kommune Egon Pleidrup Poulsen.

Færre ufaglærte arbejdspladser

Borgmesteren i Struer, Martin Merrild, peger på endnu et problem. For det ser ud til, at der fremover kommer mindre hjælp fra virksomhederne:

»Vi har virksomheder, der siger, de bliver presset, og at det kommer til at gå ud over de job, hvor der var lidt mere rum til forskellighed,« forklarer Martin Merrild.

Han bekræfter dermed, at rummeligheden på arbejdsmarkedet også bliver trykket skævt i Danmark når virksomhederne i de pressede udkantsområder ser sig nødsaget til at skære og bruge færre penge på social ansvarlighed.

Og her stopper trængslerne desværre ikke for de udsatte kommuner. For mange af de tabte ufaglærte job genopstår aldrig:

»Mange af de her arbejdspladser bliver genetableret i udlandet. Vores konkurrenceevne er bare ikke i orden,« lyder det fra Martin Merrild.

Og det rammer i udpræget grad Jylland og udkantsdanmark, der netop har en stor andel af ufaglærte arbejdspladser. Men det er helt naturligt og forventeligt svarer professor og vismand Michael Rosholm:

»Hver gang vi har haft et konjunkturtilbageslag og kommer tilbage igen, så oplever vi en tendens til, at der er færre ufaglærte arbejdspladser,« bemærker Michael Rosholm.

Imens kæmper Morsøs borgmester Egon Pleidrup Poulsen indædt mod fremtidsudsigterne – en mulig løsning er, ifølge ham, at kommunens anlægsbudget bliver tredoblet, for det kan skaffe arbejdspladser, mener han. Men han må indrømme, at det jo ikke direkte hjælper den gruppe, der er hårdest ramt, nemlig de ufaglærte:

»Nej, vi kan ikke finde noget tilsvarende arbejde. Der er ingen, der tror, at møbelfabrikken kommer op på fulde omdrejninger igen. Der er ingen, der tror, at slagteriet genopstår. Vi har et vakuum efter de produktionsvirksomheder, vi mangler,« erkender Egon Pleidrup Poulsen.

Et ressourceproblem

En løsning kunne også være uddannelse, mener professor og vismand Michael Rosholm. Men desværre har kommunerne ifølge ham ikke ressourcerne til at afklare, hvilken efteruddannelse der skal til.

»Incitamentsstrukturen er ikke skruet rigtigt sammen. Kommunerne bliver kompenseret kraftigere, når de sender folk i aktivering. Men ikke når de sender folk i et intensivt kontaktforløb, som jo er det, der skal til for at hjælpe. Og kommunerne har heller ikke ressourcerne til at ansætte flere sagsbehandlere. Den kompensation, som kommunerne får, er kun proportional med stigningen i ledigheden. Men den burde være mere end det, for kommunerne får tunge klienter, som kræver mere hjælp. Hvis ledigheden stiger til det dobbelte, så har kommunerne brug for mere end de dobbelte ressourcer. Og det får de ikke,« siger Michael Rosholm.

Ifølge Arbejderbevægelses Erhvervsråd er det dog ikke nok, hvis de langvarigt ledige skal have job, og Danmark skal undgå skævvridning og de menneskelige og økonomiske omkostninger:

»Der er tale om et landsdækkende problem. Kommunerne kan ikke løse problemet alene. Der er brug for en national indsats,« siger privatøkonom i AE Mie Dalskov, der mener, at det kræver en vækstpakke, akkurat som vismændene har foreslået:

»Effekterne af at give pengene til byggeri, renovering eller vedligehold af eksempelvis skoler er meget større end effekterne af skattelettelser. Det vil gøre, at tømmermesteren får noget at lave igen. Men det er jo lidt sværere at gøre noget for de mennesker, hvis fabrik er lukket. Der er vi ude i uddannelse, og det er mere langsigtet,« siger Mie Dalskov.

Regeringen er dog tilbageholdene med at igangsætte flere vækstpakker.Og de hårdt ramte kommuner i det yderste af Danmark skal næppe forvente en håndsrækning fra regeringen.

»Hvis et område er hårdere ramt end andre, er det vigtigt at huske på, at Jylland er et sammenhængende arbejdsmarked. Vi vil ikke føre lokalpolitik i kommunerne, men håber naturligvis, at kommunerne og arbejdsmarkedets parter og regionerne vil være med at udmønte regeringens initiativer i konkrete tiltag, så vi i fællesskab kan bremse den stigende ledighed,« skriver beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i en mail til Ugebrevet A4.