Langtidsledigheden er eksploderet

Af | @MichaelBraemer

Paniske lønmodtagere med fast kurs mod tab af dagpenge dukker grædende op i deres a-kasse for at bede om råd. Langtidsledigheden er nemlig firedoblet siden højkonjunkturen toppede i slutningen af 2008. Samtidig er den dobbelte langtidsledighed - andelen af ledige uden fast job i to år – tredoblet, viser tal fra LO.

Foto: Foto: Mikkel Østergaard, Scanpix

TIME OUT Der er medlemmer, der er begyndt at møde grædende op i Teknikernes a-kasse. De kan godt se skriften på væggen og ved, at de bliver nødt til at sælge huset, hvis de falder for de nye dagpengeregler om, at ledige kun kan få dagpenge i to år. Men reglerne træder først i kraft til nytår – så skal de sælge allerede nu, eller er der et håb?

»Det er vanskelige rådgivninger, vi skal give medlemmerne lige nu. For de er jo paniske,« fortæller forretningsfører i a-kassen Mariann Duvald Sørensen.

Krisen, der satte ind i 2008, har fået ledigheden til at stige voldsomt. Og antallet af ledige, der kommer til at hænge fast i arbejdsløshed så længe, at de får prædikatet langtidsledige, er nærmest eksploderet.

På to et halvt år fra slutningen af 2008 til midten af 2011 er antallet af lønmodtagere, som har været arbejdsløse mindst 80 procent af tiden det seneste år, næsten firedoblet fra 15.000 til 56.000. I dag er det langt over hver tredje arbejdsløse, der også er langtidsledig, viser beregninger, som LO har foretaget.

Teknikerne værst ramt

Allerværst er udviklingen gået ud over teknikerne. Hovedparten af de arbejdsløse medlemmer af Teknikernes a-kasse - 51 procent - er langtidsledige. Og Mariann Duvald Sørensen ser ikke umiddelbart lysere tider forude for hendes medlemmer.

Det drejer sig om tekniske designere, byggeteknikere, elektronikteknikere og procesteknologer. Grupper, som altid har meget lav ledighed, når der er højkonjunktur, og hjulene snurrer lystigt på arbejdsmarkedet. Men også grupper, hvis ledighed tordner i vejret, når kriserne gør deres indtog.

Selv hvis opsvinget - stik mod eksperternes forudsigelser - skulle sætte ind med det samme, ville det i første omgang ikke hjælpe teknikerne.

»Vi oplever, at der går lang tid, før der opstår åbninger i de brancher, hvor vores folk arbejder. Normalt tager det to-tre år at få udlignet konsekvenserne af en lavkonjunktur. Det har store menneskelige konsekvenser. Og med forkortelsen af dagpenge-perioden kan krisen denne gang få alvorlige konsekvenser for mange flere. Det er ikke nogen rar situation,« mener Mariann Duvald Sørensen.

Hun har lige indledt et samarbejde med Teknikernes Landsforbund om en helt ekstraordinær indsats for de medlemmer, der er truet på deres dagpenge. For 27 procent af de ledige medlemmer er dobbelt langtidsledige og har dermed været arbejdsløse så længe, at de ville miste dagpengene, hvis de nye regler trådte i kraft med det samme.

»Hvis vi da i det mindste kunne få kravet til ledige i forhold til at genoptjene retten til dagpenge tilbage til at udgøre et halvt års arbejde, så ville det hjælpe medlemmerne meget til at få fodfæste igen,« siger Mariann Duvald Sørensen.

Ufaglærte skal løftes

Også blandt de ufaglærte og kortuddannede 3F’ere har mere end hver fjerde ledig været uden tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste to år. De er hårdt ramt af industriens nedtur og den transport, der er gået mere og mere i stå, fordi der ikke er varer at flytte rundt med. De ’normalt’ langtidslediges andel af det samlede antal arbejdsløse i 3F’s a-kasse er 45 procent og ligger dermed langt over gennemsnittet for hele arbejdsmarkedet på 37 procent.

Morten Kaspersen, formand for 3F’s a-kasse, mener, at situationen for de mange medlemmer, der nærmer sig dagpengegrænsen, er uholdbar og efterlyser et politisk indgreb for at redde dem i en håbløs situation, de ikke selv er herrer over.

»Krisen rammer i første omgang ufaglærte, og er de først blevet ledige, er det svært at komme i arbejde igen. For der er ikke noget at komme efter i de brancher, hvor vores medlemmer kan være beskæftiget,« påpeger han.

Mange af de ufaglærte job vil uanset konjunkturer være forsvundet for altid, erkender Morten Kaspersen. Derfor efterlyser han også, at den nuværende ledighed udnyttes til at geare ufaglærte til den efterspørgsel efter arbejdskraft, som med sikkerhed vil komme senere i andre brancher.

»Det er vigtigt at sætte ind med uddannelse og opkvalificering, når vi ved, at der skal investeres mange milliarder koner over de næste 10 år i infrastruktur, tunneller, broer, sygehuse og så videre. I en situation som den nuværende er vi nødt til at kigge på løsninger her i landet på den arbejdskraftmangel, det vil skabe, før vi begynder at invitere udenlandsk arbejdskraft,« mener Morten Kaspersen.

Han forestiller sig, at for eksempel industriarbejdere skal kunne opnå merit som faglærte bygningsarbejdere gennem kortere oplæring end de fire år, der normalt kræves til en faglært uddannelse. De kompetencer og arbejdserfaringer, de har høstet i deres hidtidige arbejdsliv, kunne gøre det ud for resten.

Nålestiksaktioner

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, ryster imidlertid på hovedet af planen om at lade ufaglærte gå på strandhugst hos andre faggrupper med merituddannelser. Det er tiden slet ikke til, mener han.

»For få år siden kunne en maler smide arbejdstøjet og hurtiguddanne sig til folkeskolelærer. Men det var jo i en situation med mangel på folkeskolelærere. Den situation findes ingen steder i dag, hvor der er afskediget på alle områder,« påpeger han.

Henning Jørgensen er imidlertid enig i, at mange af de hidtil kendte, ufaglærte job er forsvundet for altid. Også i, og at samfundet ikke bare passivt bør bevidne, at en stor del af arbejdsstyrken bliver overflødig. Men der vil komme nye ufaglærte job til, som stiller øgede krav til kvalifikationer, og nu handler det om at gøre langtidsledige ufaglærte parate til dem, påpeger han.

»Vi skal have et kompetenceløft for arbejdsmarkedet som helhed. Og der er de initiativer, vi hidtil har set, slet ikke tilstrækkelige. I særdeleshed ikke over for unge, som risikerer aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er små pakker og nålestiksaktioner, som på ingen måde dæmmer op for de problemer, vi går i møde,« mener han.

Alle erfaringer viser, at langtidsledighed ikke alene medfører tab af kompetencer, men også har store menneskelige konsekvenser i form af svigtende livskvalitet og selvværd, påpeger Henning Jørgensen. Især for mænd kan det have fatale følger og føre til øget risiko for misbrug og tidlig død, når deres arbejdsidentitet og rolle som skaffedyr skrider under dem.

»Grunden til social deroute er lagt for nogle. Det bedste, vi kunne gøre, var at lave nogle ordninger, så folk i hvert fald var sikret nogle perioder i arbejde ind imellem. Enten med løntilskud eller i forbindelse med jobrotation, som, jeg synes, er noget af det fornuftigste at indføre. På den måde kunne man gøre afbræk i lange ledighedsperioder. Det vil også være ordninger, som kan hjælpe folk i beskæftigelse igen, fordi arbejdsgiverne får mulighed for at se folk an,« mener Henning Jørgensen.    

Uddannelse med omtanke

Louise Pihl, arbejdsmarkedschef i Dansk Byggeri, repræsenterer en branche i dyb krise. Det er herfra, en meget stor del af de langtidsledige teknikere såvel som faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere kommer.

Hun har meget svært ved at se nye job i branchen og råder de langtidsledige til at glemme alt om deres hidtidige beskæftigelse og få sig et job uanset hvor. Det vigtigste er at bevare jobkompetencerne.

»Vi håber, at der på længere sigt, i hvert fald i anlægssektoren, vil være noget at lave. Og historien har vist, at vi så vil være i stand til at trække folk fra andre brancher med håndværksmæssig uddannelse,« siger hun.

Det er ifølge Louise Pihl ekstremt vigtigt, langtidsledige holdes i gang, så de bliver ved med at være arbejdsmarkedsparate. Men hun mener, at der er masser af redskaber i beskæftigelsespolitikken i dag, som kan bruges til give ledige nye kompetencer og sørge for, at de forbliver aktive.

Derfor afviser hun tanken om planløst at uddele uddannelse blandt de langtidsledige.

»Man skal være meget opmærksom på kun at gå ind med massiv uddannelsesindsats dér, hvor man ved, at der er job i enden. Det er sindssygt farligt at begynde at uddanne til noget, man kun har en idé om – og så viser det sig om to år, at det var noget helt andet, der var brug for,« påpeger hun.

Louise Pihl mener heller ikke, at der er fornuft i at sætte en proces i gang, hvor man i stor stil uddanner ufaglærte til faglært niveau i byggefagene. I forvejen er der gode ordninger for voksenlærlinge, og byggeriet har gode erfaringer med at koble joberfaring med uddannelse på en erhvervsskole, så det ender med noget, der svarer til et svendebrev. Men vel at mærke kun for personer, der i forvejen arbejder i branchen, påpeger hun.

»At tage en ledig uden jobudsigt og sætte den proces i gang, giver ikke rigtig mening. Vi bakker meget gerne op om kompetenceudvikling, når en person er kommet i beskæftigelse. Men jeg synes man skal være sikker på, at der er noget at komme efter. Ellers risikerer vi for mange fejlskud,« mener arbejdsmarkedschefen.

Sorte udsigter for ledige seniorer

Næsten halvdelen af de arbejdsløse over 50 år er langtidsledige, og af dem er mere end halvdelen også dobbelt langtidsledige - altså uden fast job i mere end to år, viser LO’s tal.

Tallene viser ifølge Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, at arbejdsgiverne ikke har taget ved lære af den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge, men stadig holder fast i fordomme om seniorer. Resultatet er, at ældre på arbejdsmarkedet har mere end svært ved at komme i beskæftigelse igen, hvis de først er røget ud i en fyringsrunde.

»Aldring er ikke lig med forældelse af kvalifikation. De her mennesker har jo masser af ressourcer og masser af erfaring. De er en stabil arbejdskraft, man kan regne med, men arbejdsgiverne tror stadig mest på de unge. I øjeblikket har mange seniorer stadigvæk efterlønnen at falde tilbage på, men det bliver et kæmpe problem på længere sigt, hvor ældre skal være en del af kernearbejdskraften og en ledighedsperiode efter de 55 ikke må betyde fortabelse,« mener han.

Uundgåelig diskussion om ugidelighed

Som tallene ser ud, ville de 27.000 personer som er dobbelt-langtidsledige miste deres dagpenge på grund af mere end to års ledighed, hvis de nye regler blev indført natten over. Men i praksis vil en del nå at redde sig, før de mister dagpengeretten, mener forskningsleder på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Anders Rosdahl. Han støtter sig til erfaringer med ledighed fra tidligere kriser.

»Chancen for at få et arbejde hænger sammen med den tid, du har tilbage at få dagpenge i. Frygten for at miste sit forsørgelsesgrundlag er en motiverende faktor, som får folk til at gøre en ekstra indsats for at komme i job. Det betyder ikke, at man ikke har villet arbejde indtil da. Men hvis man kan se, at man får svært ved at forsørge familien, så vil alle prøve enhver mulighed – også det man ikke har lyst til og ikke før har tænkt på, « påpeger han.

Men diskussionen om hvorvidt de ledige nu også gider arbejde er uundgåelig. Så den kan de langtidsledige lige så godt indstille sig på som en ekstra belastning, fastslår Anders Rosdahl.

»Hver gang, der har været ledighed af en vis størrelse, så er man begyndt diskutere, om folk nu også vil arbejde. Det slår aldrig fejl,« siger forskningschefen.