Langtidsledige mister personlig coach

Af | @IHoumark

Et af de mest roste tilbud til de langtidsledige fik ikke lov at overleve, da regeringen og Enhedslisten i aftes blev enige om dagpengeaftalen. Derfor mister de ledige fremover retten til at få en personlig jobcoach. Der er ellers gode erfaringer med at udstyre ledige med en jobcoach, når de er på nippet til at miste dagpengene. Det mener jobcentre, fagbevægelsen og Kommunernes Landsforening.

Foto: Foto: Colourbox

HÅR I SUPPE I aftes kunne tusindvis af arbejdsløse drage et lettelsens suk, da regeringen og Enhedslisten indgik en aftale om at sikre økonomien for dem, der mister dagpengene. Et af de mest roste tilbud til langtidsledige fik dog ikke lov at overleve. Fra 1. juli kan langtidsledige derfor ikke længere gøre krav på at få en jobcoach, der skal yde dem en personlig og intensiv hjælp.

Ordningen har ellers været så populær, at hele 23.500 ledige sidste år tog imod et tilbud om at få en jobcoach fra jobcentret, da de stod på kanten af at miste deres dagpenge. Både jobcentre, fagbevægelse og Kommunernes Landsforening ville derfor gerne have fortsat ordningen med jobcoach.

Men regeringen vil hellere bruge penge på, at ledige - der falder ud af dagpengesystemet - fortsat kan få en offentlig ydelse. Det oplyser beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

»Vi fokuserer i stedet på en langsigtet løsning, der skaber tryghed om økonomien for de personer, som risikerer at opbruge deres dagpengeret, « skriver Mette Frederiksen i en mail til Ugebrevet A4.

Burde fortsætte

Der er ellers gode grunde til at videreføre ordningen med jobcoaches eller personlige jobformidlere, som de kaldes på jobcentrene. Det mener blandt andre chefen for Jobcenter Køge, Gorm Hjelm Andersen.

»Jeg er helt overbevist om, at de personlige jobformidlere er pengene værd, og de er medvirkende årsag til, at vi i Køge har oplevet et større fald i langtidsledigheden end mange andre steder,« siger han.

Antallet af langtidsledige modtagere af dagpenge i Køge er fra marts 2012 til marts i år faldet med 42 procent. I den samme periode var nedgangen i antallet af langtidsledige på landsplan 31 procent. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Jobindsats.dk.

Fidusen ved jobcoachene er ifølge Gorm Hjelm Andersen, at de har tid til at sætte sig ordentlig ind i de lediges kompetencer og livssituation. I Køge skal en konsulent i jobcentret normalt tage vare på cirka 250 arbejdsløse borgere. Når det derimod gælder jobcoachene, så skal de kun tage sig af 100 til 115 akutledige.

»Jobcoachen har ro til at få et personligt forhold til den enkelte ledige og muligheder for at sætte sig ordentlig ind i uddannelses- og jobmuligheder for akutledige,« siger jobcenterchefen og fortsætter:

»Hvor ledige før i tiden kunne opleve, at de kom ind i lidt af en samtalefabrik, hvor der ikke var meget fokus på dem som enkeltpersoner, så oplever de akutledige, at de med de personlige jobformidlere får en meget mere skræddersyet indsats.«

I Skive bliver så mange som otte ud af ti akutledige udstyret med en jobcoach. Og her er arbejdsmarkedschef Lars Harder også glad for ordningen.

»Jobformidlerne gør en forskel, når det drejer sig om at motivere og inspirere ledige. Nogle ledige skal have et kærligt skub, mens andre skal standses i at søge urealistiske job. Set fra jobcentrets side er jeg sikker på, at jobformidlerne er medvirkende årsag til, at vi i Skive har oplevet en af landets største nedgange i langtidsledigheden,« siger Lars Harder.

Antallet af langtidsledige modtagere af dagpenge i Skive er fra marts 2012 til marts i år faldet med 42 procent. I den samme periode var nedgangen i antallet af langtidsledige på landsplan 31 procent.

Bliver endelig taget alvorlig

Der er ikke lavet en grundig evaluering af ordningen med jobcoaches. Men i LO-fagbevægelsen er man overbevist om, at ordningen giver god mening. Det mener LO-sekretær Ejner K. Holst, som fra sin lederpost har fået mange tilbagemeldinger på ordningen.

»En del ledige oplever for første gang, at systemet ser dem som enkeltpersoner, og at de bliver taget alvorligt,« siger Ejner K. Holst, og fortsætter:

»Hvor samtaler i jobcentret tidligere blev oplevet som noget, man skulle møde op til for systemets skyld – og som en del af at gøre det surt for folk, så de ville søge job - bliver samtalerne hos den personlige jobformidler ikke oplevet som en del af et straffesystem, men som en del af et hjælpesystem.«

Han er så begejstret for jobcoachene, at han ikke bare ønsker ordningen med jobcoachene videreført.

»Faktisk er ideen med jobcoaches så god, at det burde være et tilbud tidligere i ledighedsperioden og ikke blot som nu et tilbud, før man er tæt på at miste dagpengene,« siger Ejner K. Holst.

Kommunernes Landsforening (KL) har fået Danmarks Statistik til at lave en undersøgelse af ordningen med personlige jobformidlere. Blandt akutledige, som har haft en jobcoach, fortæller 48 procent, at coachen var en hjælp i deres jobsøgning. 49 procent synes derimod, at coachen ingen forskel gjorde under jagten på arbejde.

Trods de arbejdsløses blandede oplevelse af ordningen, er holdningen klar hos KL:

»Den personlige jobformidler til de akutledige er en god ordning, som vi gerne ser videreført,« siger Jakob Jensen, som er chefkonsulent i afdelingen for arbejdsmarked og erhverv i KL.

Stor forskel mellem kommuner

Der er meget stor forskel mellem kommunerne i brugen af de personlige jobformidlere. Det fremgår af en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

I kommuner som Køge og Skive har over 80 procent af de akutledige en jobcoach. I andre kommuner som Lolland og Herning har færre end 20 procent en jobcoach.

Når der i nogle kommuner er så få med en personlig jobcoach, kan det være en indikator for, at kommunerne generelt gør for lidt for de akutledige. Det mener Ejner K. Holst fra LO.

»Jobformidlerne er en indsats, som regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om. Og så kan man jo blive dybt forbløffet over, hvorfor man ikke bruger det redskab ret meget i nogle kommuner,« siger Ejner K. Holst og fortsætter:

»Jeg har ikke indtryk af, at de kommuner, som ikke bruger de personlige jobformidlere særlig meget, har opfundet andre og bedre redskaber.«

Men det er alt for snævert at bedømme kommunernes indsats for akutledige alene på udbredelsen af jobcoaches. Det mener chefkonsulent Jakob Jensen fra KL.

»De personlige jobformidlere er kun et lille hjørne af jobcentrenes indsats for akutledige, så det er for snævert at bedømme jobcentrenes indsats blot ud fra brugen af jobformidlere. Ledigheden er forskelligt sammensat fra kommune til kommune, og derfor griber man den forskelligt an,« siger Jakob Jensen.

Han påpeger, at akutledige ikke ligefrem trænger sig på for at bruge jobcentrets medarbejdere.

»Meldingen fra kommunerne er, at mange ledige slet ikke har lyst til at tage imod tilbuddet om en jobformidler. Og generelt står de akutledige ikke ligefrem i kø for at komme på jobcentret. Kun hver fjerde af dem, der har fået et brev om, at de snart mister deres dagpenge, tager på eget initiativ kontakt til jobcentret for at få et møde,« siger Jakob Jensen.

Mange afviser tilbud

På Lolland var det kun 14 procent af de akutledige, der i 2012 valgte at få en personlig jobformidler. Den lave brug af jobcoaches skyldes ifølge chefen for Jobcenter Lolland, Britt Flamgaard, manglende interesse.

»Der er meget få ledige her, som vælger at få en jobformidler. Mange ledige synes i udgangspunktet, at de godt kan klare deres jobsøgning selv, og for nogle handler det også om stolthed – altså at man nok mener at kunne finde ud af tingene selv,« forklarer Britt Flamgaard.

I modsætning til Lolland møder jobcentrene i Køge og i Skive ikke megen modvilje, når ledige får tilbuddet om en jobcoach.

»Hvis vi en sjælden gang oplever, at der ikke er interesse for at få en jobcoach, så bliver den ledige som regel overbevist efter få minutters samtale,« fortæller Gorm Hjelm Andersen fra Køge.

Når akutledige afviser at få en personlig jobformidler, så skyldes det for 31 procents vedkommende, at de ikke tror på, at en jobcoach vil hjælpe. 21 procent mener, at de er dækket ind af andre tilbud fra jobcentret. Kun 4 procent angiver som årsag, at de ikke ønsker at tale med endnu en person fra beskæftigelsessystemet. Det fremgår af undersøgelsen udført af Danmarks Statistik for KL.

På trods af akutlediges modvilje er jobcenterchef Britt Flamgaard på Lolland overbevist om, at det er en god idé med jobcoaches. Derfor har hun fundet en indirekte måde at trække de langtidsledige til truget.

»Alle akutledige på Lolland får i praksis nærmest en jobcoach, for vi indkalder dem konsekvent til en ekstra samtale ud over den samtale, de skal have, når de bliver aktutledige,« fortæller Britt Flamgaard.

Nogle vil give tilbud af sig selv

Selv om staten ikke længere vil give kommunerne penge til specifikt at opretholde ordningen med jobcoaches, så vil i hvert fald nogle af de ellers økonomisk trængte kommuner fortsætte ordningen.

»Der er så stor lokalpolitisk opbakning til ordningen med personlige jobformidlere, at byrådet har  garanteret penge i hvert fald frem til nytår,« fortæller Gorm Hjelm Andersen fra Køge.

I KL har man også indtryk af, at en del kommuner uanset statstilskud vil prioritere at bruge penge på jobcoaches.

»Selv om ordningen ophører med at være en rettighed for de akutledige, så tror jeg, at nogle kommuner alligevel vil fortsætte med at tilbyde personlige jobformidlere,« siger Jakob Jensen fra KL.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen gør sig da også håb om, at kommunerne af sig selv vil prioritere jobcoaches.

»Jeg håber og forventer, at jobcentrene vil bygge videre på de gode erfaringer fra akutpakke 1. Det drejer sig om det gode samspil med a-kasserne og blandt andet også en personlig jobformidler til langtidsledige,« skriver Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.