Langsom hjælp til de arbejdsløse

Af

Det kniber med at leve op til løfterne om hurtig hjælp de arbejdsløse. Tværtimod ser det ud til, at aktiveringen gik helt i stå i årets første tre måneder, hvor det væltede ind med ledige. Den sløve indsats overfor de ledige vil efter Finansministeriets skøn spare den slunkne statskasse for 1,7 milliarder kroner i aktiveringsudgifter i år.

PASSIV INDSATS Trods en eksploderende ledighed kniber det med at få brugt de penge, regeringen selv har sat af til en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Faktisk har de arbejdsløse fået så få tilbud om uddannelse, omskoling eller anden aktivering i de første måneder af i år, at den enorme stigning i ledigheden slet ikke kan spores i antallet af aktiverede.

Statistikkerne viser tværtimod et lille fald i den statslige aktiveringsindsats, netop som ledigheden for alvor tog fart: Selv om der var 25.000 flere forsikrede ledige i første kvartal af 2009 end året før, kom 263 færre i aktivering. Målt i procenter svarer det til, at der var to procent færre i aktivering, selv om 51 procent flere gik ledige, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

På jobcentrene undskylder de sig med, at de har alt for travlt med at registrere og indkalde de mange nye ledige til samtale.

»Vi har pludselig fået tre gange så mange ledige, og de skal alle sammen registreres og indkaldes til samtaler. Det tager tid, når det er mere end 500 mennesker, det drejer sig om, og vi har jo ikke fået mere personale af den grund,« siger Michael Blom, ansvarlig for den statslige aktivering på Jobcenter Stevns.

Professor Per Kongshøj Madsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet er bekymret over den sløve aktiveringsindsats.

»Det er da klart udtryk for, at der ikke er nok fokus på den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det er jo nu, hvor ledigheden vokser voldsomt, at aktiveringsindsatsen gerne skulle være helt oppe i gear, men det er der ikke meget i de her tal, der tyder på, at den er.«

Professoren, der også er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, frygter at den langsommelige indsats kan få alvorlige følger, hvis for mange bliver hængende i langtidsledighed.

Hans bekymring bliver ikke mindre af, at regeringen i foråret sænkede forventningerne til aktiveringen, så der nu budgetteres med aktivering til 20.000 fuldtidspersoner frem for de 26.000, der lå til grund for Finansloven.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at kommentere tallene eller eksperternes bekymringer. Hun henviser i stedet til sine embedsmænd i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Og her er kontorchef Stig Martin Nørgaard meget tilfreds med indsatsen.

»Det ser egentlig meget fint ud. Når jeg kigger på det styringsmæssige, så ligger det meget i tråd med, hvad man kunne forvente. Der er jo altid en masse usikkerheder forbundet med økonomiske skøn. Jeg kigger på den indsats, der er givet. Jeg kan ikke se på de parametre, jeg holder øje med, at der skulle være nogen problemer,« siger kontorchefen og henviser til, at styrelsens tal viser, at antallet af aktiverede nu er på vej op.

Bruger 1,7 mia. mindre

Siden Finansloven blev vedtaget i december sidste år er arbejdsløsheden vokset mere og hurtigere, end nogen økonom havde forudset. Men den aktive arbejdsmarkedspolitik er tilsyneladende ikke fulgt med. Tværtimod er aktiveringsindsatsen kommet så langsomt i gang, at regeringen forventer at spare 1,7 milliarder kroner alene på den statslige aktivering i forhold til det beløb, der var sat af i Finansloven for 2009. Det fremgår af den økonomiske oversigt fra maj 2009. Begrundelsen er den simple, at de statslige jobkonsulenter ikke har aktiveret nok til, at de kan nå at bruge pengene.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen er forarget:

»Det er skandaløst, at regeringen i en krisetid nedprioriterer målrettet aktivering og uddannelse. Det gør vejen tilbage til arbejdsmarkedet betydeligt længere for ledige. Det går ud over de ledige, deres familier og virksomhedernes muligheder for at rekruttere uddannet arbejdskraft,« siger Torben Hansen.

Han mener, den sløve aktiveringsindsats står i skærende kontrast til »de mange ord og fine løfter til de ledige ved de store fyringsrunder«, og han undrer sig over, at regeringen ifølge Socialdemokraterne skærer 40 procent af den pulje, der skal bruges i forbindelse med store fyringsrunder, i finansloven for 2010.

»Sammen med den generelle besparelse på aktiveringen, så betyder det markant forringede muligheder, for de medarbejdere der kommer ud i store fyringsrunder,« mener S-ordføreren.

Også professor Per Kongshøj Madsen advarer om, at det kan blive dyrt at lade de ledige gå for længe uden hjælp til at komme videre og eventuelt uddanne sig ind i en ny branche.

»Vi ved, at når folk går ledige i længere tid, bliver det meget svært at få dem i gang igen. Derfor er det en virkelig god investering at undgå langtidsledighed og sørge for at opkvalificere de, der bliver arbejdsløse nu, så de er klar til de jobåbninger, der opstår, når tiderne bliver bedre igen.«

Indsatsen ikke nedprioriteret

Men selv om regeringen har skruet aktiveringsbudgettet ned fra 5,5 til 3,8 milliarder kroner i år, så er det ikke udtryk for, at aktiveringsindsatsen er nedprioriteret, bedyrer chefkonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsens økonomikontor, Christian Solgaard:

»Der er ikke tale om besparelser, da den afsatte bevilling fortsat er til rådighed, men om et justeret skøn. Det er rigtig nok, at der er et skønnet underforbrug på alle de poster, der vedrører aktivering. I Finansloven har man gjort sig umage for, at sikre sig, at der er penge nok. Når vi har ændret skønnet, så er det fordi, vi ikke regner med at kunne nå det aktiveringsniveau, der er lagt til grund ved budgetteringen af rammen.«

Han mener, det er forsimplet at forvente flere aktiverede, blot fordi der er sat ekstra mange penge af til aktivering på Finansloven.

Meget tyder dog på, at regeringen nu har behov for at nedtone forventningerne til aktiveringsindsatsen. I forbindelse med dette års finanslov varsler regeringen et fald i den såkaldte aktiveringsgrad fra 30 til 20 procent, så de ledige fremover vil tilbringe en mindre del af tiden, de er på dagpenge, i et aktiveringstilbud.

Regeringen forklarer dog en del af faldet med, at unge uden uddannelse fremover forsvinder helt ud af arbejdsløshedsstatistikkerne, fordi de skal tvinges til at tage en ungdomsuddannelse på SU.

Regeringen var advaret

A-kasserne ser de nye tal fra Danmarks Statistik som en understregning af, at regeringen burde have lyttet og udskudt kommunaliseringen af jobcentrene til et tidspunkt, hvor det ramte færre ledige.

»Det er det, alle eksperter fra højre til venstre har advaret regeringen om. Sagen er jo den, at jobkonsulenterne har befundet sig i en flyttekasse i det meste af et år. Og samtidig er regler og bureaukrati væltet ned over dem,« siger konsulent Lars Preisler fra A-kassernes Samvirke.

Også formanden for HK-Kommunal, der organiserer de ansatte HK’ere på jobcentrene, peger på papirnusseriet som den væsentligste årsag til, at jobkonsulenterne ikke har tid til at aktivere de ledige.

»I dag bruger jobkonsulenterne 78 procent af deres tid på at tilfredsstille politikerne og deres embedsmænd med papir – og 22 procent på at tale med de arbejdsløse. Det kommer der altså ikke meget aktivering ud af. Hvis man vil aktivere flere i det gumpetunge system, vi har bygget op nu, så kræver det flere ansatte eller regelforenkling på jobcentrene,« siger Christian Grønnemark, HK.

Da ledigheden eksploderede opfordrede de økonomiske vismænd og en række andre eksperter regeringen til at udskyde sammenlægningen af de kommunale og statslige jobcentre, til presset på ledigheden tog af. Det råd burde regeringen have lyttet til, mener professor Per Kongshøj Madsen.

»Det er ikke særlig smart at skifte alle fire hjul på bilen, mens den skal holde en høj fart. Hvis man så lægger til, at de samtidig er blevet læsset til af bureaukrati i en grad, så de bruger langt over halvdelen af deres arbejdstid på at udfylde formularer og registrere de ledige, så kan det egentlig ikke undre, hvis indsatsen ikke går så stærkt, som den burde.«

For travlt med at registrere

I Rebild, hvor aktiveringsgraden er dalet voldsomt det seneste år, forklarer teamchef Katja Lykke noget af udviklingen med, at de mange ledige er væltet ind, netop som jobcentret gik over til et nyt og uprøvet it-system.

»Det kræver medarbejderinddragelse og meget tid til opsamling, dialog med it-udbyderen at udvikle den slags systemer, og det er ikke alt, der virker lige godt. Vi har blandt andet haft problemer med overførsler mellem ny it-understøttelse, jobnet og det statslige system, hvor nogle af tallene skal hentes fra,« fortæller Katja Lykke.

Faktisk er de nye systemer så upålidelige, at det ikke er muligt at aflæse de korrekte tal for antallet af aktiverede i de officielle statistikker for Jobcenter Rebild. Men teamchefen er dog klar over, at aktiveringen langt fra har fulgt med den stigende ledighed.

»Det tager også noget tid at omstille sig til en situation, hvor vi skal håndtere så mange flere ledige,« siger Katja Lykke.

Også på jobcentret i Stevns regner chefen for den statslige del, Michael Blom, med at sende 1,6 millioner kroner ubrugte aktiveringskroner tilbage i kassen, fordi jobkonsulenterne ikke kan nå de mål, der blev sat for aktiveringen af ledige i Stevns ved årsskiftet. Ledigheden er ellers steget voldsomt siden – også i Stevns - og det er paradoksalt nok jobcenterchefens forklaring på, at færre aktiveres.

Der er nemlig meget skrappe krav om, at alle ledige skal til samtale på jobcentret inden 13 uger – og for at nå det, har jobkonsulenterne i Stevns måtte standse den hurtige aktiveringsindsats, som de ellers havde sat i gang før nytår.

»Nu har vi i første omgang prioriteret rettidigheden, og så skal vi selvfølgelig hurtigst muligt have en aktivering i gang. Men det handler jo også om at have tilbuddene og de ressourcer, der skal til i form af jobkonsulenter og offentlige og private løntilskudsjob til de ledige.«

Om alt går vel når det lille jobcenter op over 50 fuldtidsaktiverede personer i år – eller godt 30 færre end planlagt i december måned, før nogen havde regnet ud, at ledigheden ville nærme sig 135.000 i år.