Landbrugets fonde får den største portion

Af
Anne Marie Boesen

Den største enkeltmodtager af erhvervsstøtte er Landbrugsraadet, der i 2009 fik 346 millioner kroner. Millionerne går til en stor fond. Den fordeler pengene til nogle mindre fonde, som igen giver pengene til nogle brancheforeninger. »Et totalt ugennemsigtigt æskesystem,« siger ekspert.

LANDMANDSLOGIK I landbruget gør man meget ud af at beskrive fødevarernes vej fra jord til bord så simpelt og gennemskueligt som muligt. Forbrugerne skal kende grisens vej fra svinestald til spisestel. Ser man på erhvervsstøttekronernes vej fra finanslov til landmand, er turen dog noget mere kringlet end svinekote-lettens vej fra gård til butik.

Ugebrevet A4 har kortlagt den erhvervsstøtte, der blev udbetalt som direkte støtte til danske foreninger, fonde og firmaer i 2009. Ud af godt 16.000 støttemodtagere, er Landbrug & Fødevarer – det tidligere Landbrugs-raadet – den institution, der modtog det største støttebeløb. I alt 346 millioner kroner i 2009.

Spørger man imidlertid Landbrug & Fødevarer, er det ikke dem, der har fået pengene. Det trecifrede million-beløb er derimod blevet kanaliseret ud til landbruget gennem et system af fonde. Et system så sirligt, at erhvervsøkonomisk professor Peter Maskell fra Handelshøjskolen i København, CBS, kalder syste-met ’byzantinsk’ med henvisning til det østromerske kejserdømme, hvor man brugte udtrykket om systemer, der var så indviklede, »at ikke en djævel kunne forstå det.«

Vi prøver dog at gøre et forsøg på at forstå det byzantinske æskesystem. Følg bare med her: Partierne afsætter 346 millioner kroner på Finansloven til Landbrug & Fødevarer. Men her har man bare lånt sin adresse ud til en fond, der hedder Promilleafgiftsfonden – og det er den, der modtager det trecifrede millionbeløb. I Promille-afgiftsfonden fordeler en bestyrelse, bestående af landmænd, forskere, forbrugere og en enkelt repræsentant fra fagbevægelsen, pengene videre til forskellige ansøgere – herunder 11 produktionsafgiftsfonde, der hver repræsenterer en branche i landbruget. Når disse fonde modtager millionerne, fordeler de midlerne efter en særlig fordelingsnøgle efter ansøgning blandt brancheorganisationer og institutioner. Hver branche kan så bruge midlerne til forskning og erhvervsfremme, som samlet set kommer branchen til gode.

Forvirret? Så er du ikke alene. Erhvervsøkonomisk professor Peter Maskell siger:

»Der er så mange led, at man tager sig til hovedet over, at man laver en konstruktion som den her. Den beskæftiger nok en hulens masse mennesker med at sende ansøgninger, tage imod ansøgninger, vurdere ansøgningerne, udbetale penge og få evalueringer og regnskaber hentet ind. Ingen kan dog sige, om pengene dermed havner der, hvor de gør mest gavn,« siger han.

50 millioner til markedsføring

Oprindeligt blev ordningen indført for at kompensere landmændene for de afgifter, de blev pålagt. I dag er det særligt afgifter på brugen af pesticider, der bliver brugt som argument, når staten sender erhvervsstøtte direkte ned i landbrugets sirlige system af fonde.

Professor Peter Maskell har svært ved at se, hvorfor skatteborgernes penge skal fordeles i det, han kalder et »uigennemskueligt system«. For eksempel brugte promilleafgiftsfonden i 2008 samlet 50 millioner kroner på projekter, der havde til formål at markedsføre landbruget.

»Ren markedsføring kan være fint. Det er godt, at danske grise kan eksporteres til udlandet. Men om det skal være en statsopgave at finansiere markedsføring, kan man jo kun diskutere, hvis det er gennemskueligt, at det er netop det, pengene bruges til. Det skal være synligt, at erhvervsstøtten bruges til landbrugsfremme-ordninger, i stedet for at gemme det i et kinesisk æskesystem,« siger Peter Maskell.

Arbejdstagernes repræsentant i Promilleafgiftsfondens bestyrelse, faglig konsulent Jesper Lund-Larsen fra 3F, synes både, det er godt og skidt, at en del af erhvervsstøtten ender i landbrugets fonde.

»Meget af støtten går til forskning, og det er rigtig godt. Derudover er der en del, som går til informations-kampagner og profilering af produkter – og der kan man sige: Er det ikke erhvervet selv, der skal betale den udgift? Jeg synes ikke, det er noget, skatteborgerne i længden skal betale for.«

Hos Landbrug & Fødevarer erkender man, at systemet kan virke lidt tungt.

»Det er et system, der er påvirket af en lang historie og af mange politiske kompromisser. Men i almindelighed er man da enig om, at pengene i sidste ende går til nogle foranstaltninger, der kommer alle til gode. Et eksempel på det er forskning i og beredskab til sygdomsbekæmpelse,« siger Svend Aage Jespersen, økonomidirektør i Landbrug & Fødevarer.