Lærerne ønsker flere mænd ved katederet

Af

Folkeskolen er ved at blive en kvindezone. Færre end hver fjerde unge lærer er en mand, og det går ud over eleverne, mener både mandlige og kvindelige lærere ifølge ny undersøgelse. Men det bliver ikke let at lokke mændene tilbage i faget, vurderer eksperter.

KVINDEFAG Børn har ret til at have mandlige rollemodeller i folkeskolen, mener både eksperter og skolelærere. Især drengene udvikler sig ikke optimalt i et miljø, hvor rammerne næsten udelukkende er sat af kvinder, lyder advarslen. Men de kommende generationer af drengebørn skal være heldige, hvis de møder en mandlig lærer. Færre end hver tredje lærer er i dag en mand, og blandt de yngste lærere er mændenes andel helt nede på 23 procent. Det er bundrekord i den danske folkeskole og kulminationen på en udvikling, der siden 50’erne har forandret folkeskolen fra at være mandsdomineret over en lige kønsfordeling i 70’erne til i dag at nærme sig rent kvindedomæne.

Problemet er selvforstærkende, mener rektor på Silkeborg Seminarium Peter Lykke Olesen:

»Jo flere kvindelige lærere der er, desto mere bliver folkeskolen et sted, der appellerer til kvinder. Og jo mere den gør det, desto sværere er det for både mandlige lærere og elever at gå i den.«

Seminariernes rektorforsamling sætter i juli en kampagne i gang, der skal markedsføre den moderne lærer som »brain coach« og »talentspejder«. Håbet er at trække flere unge til de halvtomme læreruddannelser. Og meget gerne flere mænd:

»I nogle år har det været ret tabubelagt, men i dag er det heldigvis mere legalt at tale om, at køn ikke er uden betydning for, hvordan man lærer – eller lærer fra sig,« mener Peter Lykke Olesen.

At tabuet i den grad er brudt, bekræfter en undersøgelse, som Scharling Research har foretaget for Ugebrevet A4. Her erklærer 87 procent af 451 adspurgte lærere landet over sig enige i, at den skæve kønsfordeling i folkeskolen er pædagogisk uhensigtsmæssig i forhold til børnene. Og 79 mener, man bør gøre en særlig indsats for at tiltrække mandlige lærere.

Cand. pæd. psyk. Per Kjeldsen, der er daglig leder og medstifter af den uafhængige pædagogiske tænketank Sophia, mener, at især drengene lider under den skæve kønsfordeling blandt deres skolelærere.

»Det handler ikke bare om, at mændene skal undervise i traditionelle mandefag som idræt eller fysik eller sådan noget, for fagligt set er kvinderne fuldt ud lige så dygtige i de fag. Det er på det mellemmenneskelige aspekt, det betyder noget, at der også er mandlige rollemodeller i skolen og mere maskuline omgangsformer mellem lærere og elever.«

I en folkeskole, hvor kun 31 procent af alle lærere er mænd, risikerer drengene at komme ud af skolen med en »ubrugt maskulinitet«, mens pigerne forlader folkeskolen med en overdreven fornemmelse af at beherske situationen, fordi skolen er så boglig, og det hele foregår på »snakkeplanet«, mener Per Kjeldsen:

»Der er selvfølgelig masser af ekstremt dygtige kvindelige lærere, der kan markere med kropssprog og andet, at det er ok at være fysisk. Men selv de kan ikke på samme måder som mænd være rollemodeller for drengene.«

Statusfald skræmmer

Men hvis målet er at få flere mænd tilbage til katederet, så er der lang vej. Kun 29 procent af de nyuddannede lærere er mænd, og flere af dem når ikke at sætte deres præg på folkeskolen, før de forsvinder igen. Blandt de yngste lærere under 30 år udgør mændene således kun 23 procent. Noget tyder altså på, at en del af de nyuddannede mandlige lærere simpelthen fortrækker, når de møder folkeskolen i praksis.

Institutleder og uddannelsesforsker fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Martin Bayer mener, at mændenes faldende søgning til lærerfaget illustrerer det statusfald, faget har gennemgået de seneste 40 år.

»Men skolen skal jo afspejle samfundet – og der har vi altså omtrent lige mange mænd og kvinder. Så alene af den grund synes jeg, det er et problem, når kønsfordelingen bliver så skæv,« siger Martin Bayer.

Netop lærernes prestigetab er en af de forklaringer, der går igen, når skoleeksperterne skal forklare mændenes flugt fra faget.

Det kan også være med til at forklare, hvorfor 6 ud af 10 skoler paradoksalt nok stadig ledes af mænd, selv om kvinderne dominerer på lærerværelset. Som skoleledere får mændene nemlig i højere grad opfyldt deres ønsker til løn og prestige og deres interesse for at styre og koordinere, mener lektor Lejf Moos, der forsker i skoleledelse på Institut for Pædagogisk Antropologi på DPU.

»Jeg tror meget, det handler om prestige og udsigten til at få et job, som man kan være bekendt, og som omgivelserne sætter pris på. Lærerjobbet er nedvurderet temmelig kraftigt gennem de seneste 20 år, og mænd går mere efter de steder, hvor der er høj prestige og højere løn.«

En uddannelsesmæssig blindgyde

Hvis mændene skal lokkes tilbage til folkeskolen, kræver det derfor, at de kan se et karriereforløb for sig, der både byder på muligheder for personlig udvikling og højere løn og status, mener Martin Bayer:

»I dag er læreruddannelsen en uddannelsesmæssig blindgyde. Med mindre du bliver leder, så er der ingen formelle karrieremuligheder. Jeg tror, man skal opbygge mere formelle karriereforløb på skolerne, så man som ung mand – eller kvinde – kan se karrieremuligheder både inden for faget og ud af faget Jeg tror, man må indse, at folk i dag zapper med deres karriere. Og det behov kan de ikke få opfyldt i lærerfaget i dag,« siger han.

Martin Bayer foreslår, at uddannelsespolitikerne lader sig inspirere af hospitalsverdenen, hvor lægerne går i gang med en turnusuddannelse til speciallæge, så snart de har forladt universitetet:

»Det kunne lærerne gøre på samme måde, så alle skulle specialisere sig inden for fag, aldersgrupper, specialundervisning og så videre. Man bliver nødt til at lave nogle karrierebaner, der forholder sig til de lærere, der bliver ved med at undervise og ikke styrer mod et lederjob.«

Det kunne også afhjælpe det generelle problem med at rekruttere fagligt stærke unge af begge køn til læreruddannelserne, som år for år må optage studerende med stadigt lavere karaktergennemsnit fra studentereksamen.

Professor i uddannelsespolitik Jens Rasmussen fra DPU mener, det afgørende for læreruddannelsen er at tiltrække dygtige unge – af begge køn.

»Det faglige udbytte af at gå på uddannelsen skal hæves betragteligt. I øjeblikket er seminarierne inde i en dårlig spiral, hvor det er svært at hæve niveauet, når man optager så mange svage studerende. Problemet er, at seminarierne ikke kan fylde pladserne op, med mindre de tager revl og krat ind. Derfor giver de alt for mange dispensationer for adgangskravene. Der bliver sågar dispenseret for dispensationsreglerne. Det betyder, at niveauet i uddannelsen er lagt for lavt. Det er afstemt efter de svageste studerende i stedet for efter det, lærerne har brug for at kunne, når de kommer ud i folkeskolen,« siger Jens Rasmussen.

Hæver man adgangskravene til seminarierne, så lærerne vinder respekten tilbage som de ypperste eksperter i kunsten at undervise, så vil lærerfagets anseelse også følge med, mener han. Og det kunne måske få nogle af de unge mænd, der i dag vender ryggen til folkeskolen, til at vende tilbage.

Ud af detailstyringen

Men måske hænger prestigetabet og lærerjobbet faldende tiltrækningskraft på mændene også sammen med, at arbejdsforholdene og indholdet i jobbet har ændret sig voldsomt de senere år.

Per Kjeldsen fra tænketanken Sophia taler om en »uselvstændiggørelse« og en »nedgørelse« af lærerfaget, der betyder, at lærerne ikke længere betragtes som en kulturinstitution, men snarere som en flok robotter, der skal udføre ministerens seneste ordre.

»Hvis man har ambitioner om at udvikle sig på et højt niveau og gøre det på en selvstændig og innovativ måde, så er det ikke læreruddannelsen eller lærerjobbet, der trækker i dag.«

Men den situation kunne vendes, hvis lærerne fik lov til at indtage deres naturlige rolle som dem, der tager professionelt hånd om skolen, mener Per Kjeldsen:

»Det kræver bare, at politikerne lytter til lærerne og søger råd der, hvor ekspertisen er. Dygtige erhvervsledere ved jo, at hvis man skal have held til at udvikle nye eller bedre produkter, så kræver det, at de ansatte er med i processen. Hver gang du spørger en medarbejder »hvad fortæller din erfaring og ekspertise dig, at vi skal gøre for at løse det her problem«, så giver du den medarbejder fornyet arbejdslyst og kompetence til at løse problemerne.«

Men det er ifølge Per Kjeldsen det modsatte, der sker for lærerne i øjeblikket, hvor alle dem, der ved mindst om undervisning, får lov til at præge debatten, mens lærerne slet ikke bliver hørt.

»Man skal være meget sløv og initiativløs for at gide læse til lærer på den baggrund,« siger han.

Per Kjeldsen henviser til en svensk undersøgelse, der viser, at den væsentligste faktor for, om eleverne klarer sig godt ved faglige test er, at læreren trives på skolen. Og at den vigtigste forudsætning for lærernes trivsel er, at de oplever stor selvstændighed i jobbet.

»Men det kræver altså, at politikerne stopper deres detailstyring af folkeskolen.«

Tomme studiepladser

At noget skal gøres, hvis folkeskolen ikke skal stå med en massiv mangel på lærere af begge køn, er hverken lærere eller eksperter i tvivl om. Beregninger fra Danmarks Lærerforening viser, at folkeskolen – med det nuværende optag på seminarierne – kommer til at mangle 8.000 lærere i 2015. Allerede i dag er 2.000 stillinger besat med ikke-uddannede lærere.

Da seminarierne for tre måneder siden havde årets første ansøgningsrunde til den nye læreruddannelse, meldte der sig 20-25 procent færre end sidste år, som også lå rekordlavt. Og går det ligesom de foregående år, vil næsten halvdelen af de mandlige lærerstuderende springe fra undervejs i studiet. Af de 5.818 unge mænd, der begyndte på en læreruddannelse fra 1998 til 2001, er kun 3.297 blevet færdige – det svarer til et frafald på 43 procent. Noget højere end pigernes, hvor 67 procent af de samme årgange gennemførte på normeret tid. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Næstformand i Seminariernes Rektorforsamling Mogens Cranil genkender tendensen fra Blaagards Seminarium i København, hvor han selv er rektor:

»Der er et større frafald blandt drengene. Nogle af dem tager på studiet med lidt lettere hånd – og de dumper altså. Man kan jo ikke sænke overliggeren, bare fordi nogle har besluttet at gå under den i stedet for over,« siger Mogens Cranil.

Han mener ikke, seminarierne alene bærer ansvaret for den lille søgning eller det store frafald blandt de mandlige studerende. Begge dele bunder snarere i et alvorligt imageproblem for faget og for folkeskolen:

»Det handler om de unges indtryk af arbejdsforholdene i folkeskolen, som jo nu igennem mange år er blevet kritiseret overalt i medierne. Det betyder, at drengene ikke synes, det er særlig sexet at læse til lærer. På bundlinjen er det ikke uden problemer, fordi det betyder, at folkeskolen præges af de kvindelige værdier. Dem er der ikke noget i vejen med, men de skal helst følges ad med nogle mandlige værdier, hvis både drenge og piger skal trives i skolen,« mener Mogens Cranil.