Lærerne fravælger de ressourcesvage skoler

Af

Hver femte skole i København har ubesatte lærerstillinger, og lærermanglen går især ud over skoler med mange socialt svage elever. Her må jobbene stadigt oftere genopslås for at finde en uddannet lærer. Gør skolerne værd at undervise på – så skal lærerne nok komme, siger ekspert.

FRIT SKOLEVALG Det er ikke kun folkeskolens elever, der benytter sig af hyppige skoleskift for at finde frem til en velfungerende klasse med et godt socialt og fagligt miljø. Også lærerne søger væk fra de belastede skoler for at få et lærerværelse med færre frustrationer. En undersøgelse blandt privat og folkeskoler i København viser, at knap halvdelen af de meget ressourcesvage skoler har svært ved at rekruttere kvalificerede lærere. Det samme gælder kun seks procent af skoler med overtal af ressourcestærke elever og forældre.

Men lærernes flugt fra ghettoskolerne skyldes ikke et fravalg af de svageste elever, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen:

»Det, lærerne er meget opmærksomme på, er, om der er mulighed for at lave en god undervisning, og hvis det ikke ser ud til at være tilfældet, så vælger man en anden skole, hvor man kan få indfriet sine ambitioner.«

Det er leder af Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Martin Bayer enig i, men han mener også, at lærerne har »mistet lidt af deres kald«.

»Lærere ser ikke nødvendigvis længere sig selv som nogen, der skal redde verden. De tænker også på sig selv og deres eget arbejdsliv. De vil ikke bruge tiden på sociale problemer og enormt mange projektmøder. De vil faktisk helst undervise.«

Dårligere undervisning

På hver fjerde skole i København opleves lærermanglen så voldsom, at skolelederen har vedvarende problemer med at skaffe kvalificerede lærere. Konsekvensen på disse skoler er ifølge A4’s undersøgelse, at:

6 ud af 10 må ansætte ufaglærte lærere.

4 ud af 10 har lærere, der underviser i fag, som de ikke er selv er uddannet i.

Knap hver tredje skoleleder vurderer, at rekrutteringsproblemerne betyder dårligere kvalitet i undervisningen.

A4’s rundspørge til skolelederne viser desuden, at:

46 procent af alle skoler i København har fået sværere ved at rekruttere lærere de seneste år – tre procent siger, det er blevet lettere.

Hver femte skole mangler lige nu lærere med de rigtige faglige kvalifikationer og lige så mange har ubesatte lærerstillinger.

De meget ressourcestærke skoler skiller sig ud. Her er der ingen ubesatte lærerjob.

Der er tre gange så mange kvalificerede ansøgere til lærerstillinger på ressourcestærke og gennemsnitsskoler som på skoler med mange ressourcesvage elever.

En af de skoler, der vælter sig i ansøgere, er Randersgade Skole på Østerbro. Det er samtidig en skole med få socialt belastede familier og relativt mange akademikerbørn. Viceskoleleder Vibeke Backlund mener, at noget af det, der tiltrækker lærerne, er, at de får lov til at arbejde i teams og i det hele taget oplever lærerværelset som ud­viklingsorienteret og velfungerende. Men hun er også godt klar over, at elevsammensætningen har sin del af æren for, at der var 70 ansøgere til den seneste ledige stilling.

»Her kan man få lov at undervise og ikke være socialpædagog. Men jeg synes, det er lidt synd, for der foregår masser af gode ting på de skoler, der bliver valgt fra i den her konkurrence-­situation,« siger Vibeke Backlund.

Man skal ville det

På den nysammenlagte storskole Tagensbo Skole i Københavns nordvest kvarter, er skolelederen godt klar over, at nogle lærere vil vælge hans skole fra på forhånd, fordi 8 ud 10 elever er tosprogede, og skolens forældregruppe generelt ligger i den tunge ende af den sociale skala.

»Men det kommer jo også an på, hvordan man sælger varen. Vi arbejder for eksempel på at blive profilskole med internationale sprog, ligesom vi gerne vil være inklusionsskole og arbejde målrettet på at blive et sted, der kan rumme alle slags børn. Det går jeg jo ud i byen og fortæller, og så siger folk forhåbentlig – hold da op, de er i gang med at lave noget spændende, der vil jeg gerne arbejde,« siger skoleleder Jens Husum.

Alligevel er en rundtur i netværket og »headhunting« på andre skoler helt nødvendigt, hvis han vil være sikker på, at der er kvalificerede bud i ansøgerbunken. Foreløbigt er det lykkedes at fastholde de fleste af de lærere, der allerede er på skolen, og den korte kø til de ledige pladser på lærerværelset betyder ikke, at der kun kommer ansøgninger fra lærere, der ikke kan få job andre steder, mener Jens Husum:

»Det er et aktivt tilvalg for de lærere, der er her. De er alle draget af at være det her sted. Der er rigtig meget udfordring og glæde ved at arbejde med de her børn. De fleste af lærerne her har også specialiseret sig, så de kan undervise i dansk som andetsprog, så de er her også for at dyrke et fagligt speciale.«

Ved det seneste stillingsopslag fik Tagensbo Skole 22 ansøgere til to lærerstillinger. Ikke meget i forhold til velhaverskolerne på Østerbro, men flere end gennemsnittet for skoler med samme elevgruppe andre steder. Og det rene drømmescenarium for skolelederen på Jinnah Interntaional School i Vanløse.

»Gid det var så vel! De gange, jeg annoncerede i fagbladet Folkeskolen, fik jeg to-tre ansøgere, og ikke alle havde læreruddannelse,« siger skoleleder Annette S. Frandsen.

Hendes skole har det særligt svært i konkurrencen om de dygtigste lærere. Dels fordi der er mange socialt svage familier på skolen, dels fordi alle eleverne er tosprogede, og dels fordi skolen underviser på et religiøst grundlag. Noget, der – også når det gælder kristne friskoler – får antallet af ansøgere til at skrumpe betydeligt.

Annette S. Frandsen kom selv til den lille friskole for børn med pakistanske rødder, da hun som nyuddannet havde svært ved at få arbejde.

»Men i dag er situationen jo en helt anden, fordi selv nyuddannede lærere har mange valgmuligheder. Og når man kan vælge det sikre, er der ikke mange, der tør tage springet.«

Få skoler uden lærermangel

Problemerne med at skaffe kvalificerede lærere rammer ikke kun de mest belastede skoler. Lykkebo Skole i Valby har kun omkring 30 procent indvandrere, og selv om det ikke myldrer med akademikere til forældremøderne, så findes de. Men også her mærkes den øgede konkurrence om lærerne:

»Det er jo ikke bare lidt færre ansøgere. Der er sket et drastisk fald. For seks-syv år siden var det ikke ualmindeligt med 80-90 ansøgere til en lær­erstilling. Nu skal du være heldig, hvis du har fem, og du så kan bruge én af dem,« fortæller skoleleder, Martin Bjerrum Puggaard.

Han satser på, at gode kollegiale relationer og et velfungerende samarbejde gør det attraktivt at være på hans skole.

»Jeg tilbyder alle nyansatte lærere samtaler en gang om måneden. Det er møder, hvor den nyansatte sætter dagsordenen og stiller spørgsmål­ene. Og så snakker vi igennem, hvad de måtte have stødt på af forskellige problemer. På den måde føler nye lærere sig velkomne og kan hurtigt blive en del af skolens liv.«

Og det er den helt rigtige vej at gå – også for skoler med mere massive sociale problemer, mener Martin Bayer fra DPU.

Han anbefaler derfor skoleledere og forvaltning at give undervisningen på de belastede skoler særligt gode vilkår i form af efteruddannelse, supervisionsforløb, debriefing og god tid til at arbejde med de børn, som kræver noget specielt. Hvis vilkårene for god undervisning er til stede, skal lærerne nok komme, mener Martin Bayer.

Lærernes formand Anders Bondo Christensen er enig.

»I Ishøj har de for eksempel i de socialt belastede områder gjort det, at der er to lærere på i de små klasser. På den måde er det blevet et godt sted at gå i skole for børnene og dermed også et godt sted at være lærer.«

Lærerformanden peger på, at de danske rekrutteringsproblemer er små i forhold til for eksempel England, hvor det er nærmest umuligt at skaffe lærere til ghettoskoler.

»Mange danske lærere ser det jo stadig som en spændende udfordring at have med de her børn at gøre. Men hvis man ikke føler mulighed for at løfte den udfordring, så er det ikke en udfordring længere – så er det en belastning.«

Belastende forældre

Det er i øvrigt ikke kun urolige eller socialt svage unger, der kan få lærerne til at holde sig væk fra en skole. Krævende forældre virker næsten ligeså skræmmende.

Bemærkelsesværdigt er det i hvert fald, at nogle af de skoler, der har Københavns allermest velhavende og veluddannede forældregruppe, også har langt færre ansøgere end deres naboskoler, hvor middelklassen præger forældremøderne.

A4’s undersøgelse viser nemlig også, at mens forældrene kun i mindre omfang opleves som en stressfaktor på almindelige skoler, så angiver op mod halvdelen af skolelederne på de meget ressourcestærke elevers skoler, at forældrene er en væsentlig stressfaktor i deres arbejde.