Lærerflugt truer erhvervsuddannelser

Af | @GitteRedder

Over halvdelen af lærerne på landets tekniske skoler overvejer at sige deres job op, viser ny undersøgelse. Lærerflugten truer dermed regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse i år 2015, vurderer uddannelsesforsker og direktørerne på tre af Danmarks største tekniske skoler.

FARVEL OG TAK Mere end hver anden lærer på de tekniske skoler har inden for det seneste år overvejet at skifte job. En lærer på bygge- og anlæg på en teknisk skole kan snildt tjene 100.000 kroner mere om året ude i det private erhvervsliv, og når der fra politisk side hele tiden stilles nye krav, hvorfor så slå sig til tåls med dårlige løn- og arbejdsforhold? Det er tilsyneladende holdningen hos mange lærere, viser en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt 608 lærere på tekniske skoler over hele landet.

Allerede i dag er der ledige stillinger på tekniske skoler over hele landet, som er svære at besætte med kvalificerede ansøgere. Lagt sammen med at fire ud af ti erhvervsskolelærere ifølge Dansk Teknisk Læreforbunds statistikker kan stoppe for at gå på efterløn eller pension inden for de næste fem år, truer lærermanglen med at undergrave VK-regeringens ambitiøse plan om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse.

A4-undersøgelsen viser blandt andet:

Blandt lærere under 50 år har 62 procent overvejet at søge nyt job inden for det seneste år, mens det for lærere over 50 år gælder 53 procent.

Tilfredsheden blandt lærerne kan ligge på et meget lille sted. Fire ud af ti lærere er blevet mindre tilfredse med deres job i de seneste fem år, mens kun hver 10. udtrykker, at han er blevet mere tilfreds.

Næsten seks ud af ti lærere over 50 år planlægger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60- eller 62-årig. Kun hver fjerde lærer agter at fortsætte, indtil han bliver 65 år eller ældre.

Lærerne angiver først og fremmest dårlig ledelse, stress og dårlige lønforhold som årsager til, at de overvejer et karriereskifte. Men også frustrationer over nye lovmæssige krav og manglende økonomiske ressourcer på skolerne spiller en rolle.

Generationsskifte

Forsker på Danmarks Pædagogiske Universitet Peter Koudahl, der har et indgående kendskab til erhvervsuddannelserne, mener, at undersøgelsen bør give undervisningsminister Bertel Haarder (V) stof til eftertanke.

»De voldsomme tal sætter i hvert fald regeringens ambition om, at 20 procent flere unge skal have en ungdomsuddannelse i løbet af de næste otte år, i relief. Det kan umuligt lade sig gøre, medmindre der er lærere til at undervise,« siger Peter Koudahl.

Den skæve alderssammensætning, hvor de ældre lærere vejer tungt, gør ifølge Peter Koudahl situationen endnu værre. Når de tekniske skoler står over for et generationsskifte i lærerstaben, og ansøgningerne udebliver til de ledige stillinger, står skolerne i store problemer, understreger Peter Koudahl.

I Dansk Teknisk Lærerforbund og blandt direktører på de tekniske skoler ses der også med stor alvor på A4-undersøgelsen.

Formand i Dansk Teknisk Lærerforbund Jan Hjort kalder resultaterne af rundspørgen blandt hans medlemmer for både »bekymrende« og »alarmerende«.

»Når så mange af vores medlemmer er på vej væk fra arbejdsmarkedet på grund af høj alder, og så mange af de yngre er på udkig efter nyt job, har vi et problem, der vil vokse dramatisk i de kommende år,« fastslår Jan Hjort.

Leif Bille, direktør på en af landets største erhvervsskoler Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i København, oplever også, at det er svært at tiltrække og fastholde nye lærere. Årsagen er ifølge Leif Bille, at de tekniske skoler i modsætning til de almene gymnasier konkurrerer om arbejdskraften med det private erhvervsliv.

»En elektrikerlærer kan tjene kassen i dag ved at sige sit undervisningsjob op til fordel for det private erhvervsliv. Vi oplever, at private firmaer headhunter lærere og tilbyder 100.000 kroner mere i løn om året. Det kan vi slet ikke matche,« fastslår Leif Bille og tilføjer, at problemet er størst på de klassiske håndværkeruddannelser.

»Opsvinget betyder, at lærerne inden for bygge og anlæg sagtens kan få job andre steder, og det betyder også, at vi har svært ved at rekruttere nye lærere. Vi kunne sagtens besætte 40-50 stillinger alene her på TEC inden for VVS-, mekaniker-, maler- og elektrikerfagene,« siger Leif Bille og henviser til, at genopslag af ledige stillinger på grund af mangel på ansøgninger ikke er noget særsyn.

Langt mellem snapsene

Også i det nordjyske oplever direktør på Aalborg Tekniske Skole Lars Mahler, at det bliver sværere at rekruttere nye lærere i takt med, at folk siger op eller går på efterløn og pension.

»Der bliver langt mellem snapsene i den forstand, at vi får så få ansøgninger til ledige job, og hvis de både skal have fagligheden i orden, brænde for de unge og kunne lide at lære fra sig, er det svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft,« siger Lars Mahler.

Også på Aarhus tekniske Skole oplever direktør Annette E. Lauridsen, at det er svært at rekruttere yngre lærere.

»Vi kan ikke hamle op med de attraktive lønninger på det private arbejdsmarked,« siger Annette E. Lauridsen kort og godt.

En lærer på erhvervsskole tjener i dag mellem 24.000 og 31.000 kroner om måneden afhængig af anciennitet og lokalt tillæg. Derudover får de 18 procent i pension, og Anette E. Lauridsen mener, at skolerne skal blive langt bedre til at fremhæve netop de gode pensioner og ansættelsesforhold for at tiltrække nye lærerkræfter.

Hvis både højkonjunktur og arbejdskraftmanglen fortsætter, og privat firmaer fortsat gør indhug i lærerstaben på de tekniske skoler ved at tilbyde betragtelige lønhop, vil problemerne med lærermangel blive katastrofale, vurderer direktørerne.

»På grund af de mange ældre lærere, der er på vej på pension, skal vi i forvejen skaffe ekstraordinært mange lærere over en kort årrække. Hvis de yngre lærere også er på vej væk, får vi voldsomme problemer,« siger Annette E. Lauridsen.

Allerede i dag har mange lærere en massiv overarbejdspukkel, fordi de tager ekstratimer for at fylde huller ud på skemaet. Det er helt uholdbart, fordi det skaber stress og dårligt arbejdsmiljø, understreger Leif Bille.

Netop dårlig ledelse, stress og ringe løn fremhæves af lærerne i undersøgelsen som de væsentligste faktorer til, at de overvejer at sige farvel og tak til at undervise. I Dansk Teknisk Lærerforbund er Jan Hjort ikke overrasket over, at så mange peger på dårlig ledelse som hovedårsag til at ville flytte arbejdsplads.

»Lederne på de tekniske skoler har ofte travlt med økonomi, administration og lovkrav frem for medarbejderne. Det er ikke ukendt for os, og derfor påtaler vi ofte, at der er brug for en mere pædagogisk ledelse ude på skolerne,« siger Jan Hjort.

Nye lovkrav stresser

Hvis dårlig ledelse er hovedargumentet for at overveje ét nyt job, erkender direktør på Århus Tekniske Skole Annette E. Lauridsen, at ledelserne rundt omkring på skolerne er nødt til at kigge indad og se, hvad de kan gøre bedre.

»Stress hænger også ofte sammen med dårlig ledelse, men når det er sagt, så handler det også om stress forårsaget af alt for korte tidsfrister for lærerne til at sætte sig ind i og leve op til nye lovkrav,« fastslår Annette E. Lauridsen fra Aarhus tekniske Skole.

I Aalborg fremhæver Lars Mahler, at hele situationen omkring erhvervsuddannelsessystemet bider sig selv i halen. Når erhvervsskolerne generelt er økonomisk pressede, og der konstant er kritisk fokus på frafald og svage elever frem for de stærke elever, der gennemfører erhvervsuddannelser med topkarakter, giver det et forvrænget og negativt billede, der igen er med til at gøre det sværere at rekruttere lærere.

Ugebrevet A4’s undersøgelse dokumenterer da også, at lærerne oplever, at prestigen omkring at arbejde på en teknisk skole er i frit fald.

Hver anden lærer mener, at den sociale prestige ved at være erhvervsskolelærer er faldet i de senere år. Kun to procent mener, at prestigen er vokset.

Ikke engang hver tredje lærer mener, at medierne tegner et nuanceret billede af erhvervsskolerne. Og 44 procent af lærerne mener, at medierne generelt er for negative i deres omtale af de tekniske skoler.

Kun to procent af lærerne angiver, at de søger væk fra lærerjobbet på grund af problemer med svage og umotiverede elever. Af mediernes dækning af de tekniske skoler fremgår det ellers ofte, at det er eleverne, der giver problemer.

»Hvis vi ikke kan gøre det mere attraktivt at blive lærer på en teknisk skole, får vi så stor mangel på arbejdskraft, at vi må aflyse undervisningen gang på gang. Så bliver det ligesom i DSB, hvor man må aflyse togafgange på grund af personalemangel,« siger Leif Bille og tilføjer:

»Hvis det går galt, tvivler jeg meget på, at vi kan opfylde målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Når det er svært at skaffe fagfolk, er det svært at uddanne eleverne. Det er en kolossal stor opgave, der ligger foran os, for vi skal gøre det attraktivt at søge job på en erhvervsskole, og det er svært under et opsving, hvor andre virksomheder kan overbyde os på løn- og arbejdsvilkår.«

Risiko for højere frafald

Uddannelsesforsker Peter Koudahl vurderer, at hvis lærermanglen vokser fremover, vil konsekvenserne blive det stik modsatte af den oprindelige hensigt med regeringens 2015-plan, nemlig at formindske frafaldet på de tekniske skoler. I dag dropper knap hver tredje elev på de tekniske skoler at gennemføre deres uddannelse, og dermed ender de som ufaglærte på et stadig mere krævende arbejdsmarked.

»Lærerløs undervisning duer slet ikke over for de bogligt svage elever, der i forvejen har det svært med skolen. Derfor er der risiko for, at manglen på lærere vil få frafaldet til at stige de næste år,« lyder advarslen fra Peter Koudahl.

For at genskabe gejst og arbejdsglæde blandt lærerne og fjerne administrationspres fra direktørerne på de tekniske skoler, mener Peter Koudahl, at politikerne bør give erhvervsuddannelsessystemet ro.

»Først skubbede et politisk flertal i 2000 en kæmpe reform ned over erhvervsskolerne og ændrede fuldstændig systemet. Nu er endnu en reform kommet, og systemet bliver uoverskueligt for alle parter. Det her område har brug for en meget lang reformpause. Især fordi rigtig mange lærere gerne vil undervise i de fag, de mestrer, men fordi lærerne hele tiden pålægges alle mulige opgaver med handleplaner og mentorordninger, får de mindre tid til undervisning,« siger Peter Koudahl.