Lærere på erhvervsskoler tror ikke på lavere frafald

Af | @GitteRedder

Lærerne på tekniske skoler slår nu alarm. Vi mangler desperat ressourcer, hvis vi skal nå målet om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en uddannelse, lyder det. En omfattende A4-undersøgelse viser, at lærerne på erhvervsskolerne forventer, at det store frafald vil være uændret eller ligefrem vokse det næste par år, fordi eleverne mangler faglige forudsætninger og motivation.

KATASTROFEBLINK Hver morgen banker Ole Sund Søndergaard søvnige unge mennesker ud af fjerene for at sikre sig, at de møder til tiden på EUC Midt, teknisk skole i Viborg. Som såkaldt »street runner« skrider han også ind, når skolens forbud mod stoffer og alkohol ikke overholdes, ligesom han tager en grundig snak med de elever, der pjækker for meget og er i fare for at ryge ud over kanten – og dermed aldrig få en uddannelse.

Ole Sund Søndergaards opgave er slet og ret at tage sig af alle de elever, der helst ikke skal optræde i den kedelige statistik over frafald. Og det er mange. Knap hver tredje elev forlader nemlig erhvervsskolerne uden et svendebrev.

»De unge har problemer af alle arter. Fra selvmordstanker til skænderier med forældrene. Det er unge, som ofte ikke har noget netværk overhovedet og derfor mangler støtte. For dem er der ingen mellemvej. Jeg bliver ofte den redningskrans, der flyder rundt i det store hav, hvor de ikke skal drukne,« siger Ole Sund Søndergaard om sit eget job og tilføjer så med alvor i stemmen, at nogle af dem desværre drukner alligevel.

Lærerne på Danmarks erhvervsskoler kæmper kort sagt en daglig kamp for at sikre, at eleverne ikke dropper ud. Og ifølge lærerne er det en ulige kamp, som de umuligt kan vinde, fordi ressourcerne er blevet knappe i takt med, at eleverne er blevet svagere.

Det viser en omfattende undersøgelse, hvor Ugebrevet A4 har spurgt lærerne på erhvervsskolerne om, hvordan de vurderer problemerne på erhvervsuddannelserne.

608 lærere fra tekniske skoler over hele landet har deltaget i undersøgelsen, der er dyster læsning og må give undervisningsminister Bertel Haarder (V) søvnløse nætter. For over halvdelen af de lærere, der skal sikre, at de svageste unge gennemfører en uddannelse, tror ikke på regeringens og ministerens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en kompetencegivende uddannelse.

A4-undersøgelsen dokumenterer, at:

  • Over halvdelen af lærerne – 58 procent – oplever, at eleverne i dag er fagligt svagere end for 5–10 år siden. Kun fem procent af lærerne mener, at eleverne i dag er fagligt stærkere.
  • 6 ud af 10 lærere mener, at det er blevet sværere at undervise eleverne de seneste år.
  • Over halvdelen af lærerne melder om, at eleverne er meget dårligere motiveret for at gå på skolen end tidligere.

Frygt for frafaldet

Lærerne på blandt andet bygge og anlæg, håndværk og teknik, mekanik og transport er også pessimistiske i synet på at nå regeringens ambitiøse 2015-målsætning.

Ifølge A4-undersøgelsen mener 56 procent af lærerne ikke, det er en realistisk målsætning. Kun seks procent tror fuldt og fast på, at regeringen vil indfri sit mål.

Samlet set en alarmerende melding fra lærerne, hvor tre ud af fire heller ikke tror, at frafaldet vil mindskes det næste par år.

  • 22 procent af lærerne forventer, at frafaldet på de tekniske skoler vil stige yderligere de kommende år.
  • 55 procent af lærerne vurderer, at frafaldet vil være uændret.
  • Kun 19 procent mener, at frafaldet vil blive mindre sammenlignet med i dag, hvor tallet ellers er katastrofalt højt. Knap hver tredje elev, der sætter sine ben på en teknisk skole eller handelsskole, udvandrer igen og får aldrig sit svendebrev.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) understreger over for Ugebrevet A4, at han ikke bryder sig om den pessimisme, der tilsyneladende er ved at brede sig blandt lærerne.

»Den holdning er bekymrende og kritisabel. Selvfølgelig kan der gøres noget ved frafaldet, og lærerne og ledelsen på skolerne skal sammen tage fat om det. Vi har netop bevilget ekstra 320 millioner kroner til erhvervsuddannelserne til bedre studiemiljø og bekæmpelse af frafaldet, mentorordninger med mere. Så der er masser af muligheder, der skal bruges med optimisme og gå-på-mod og ikke nedadvendte mundvige, der kan ødelægge projekter,« fastslår Bertel Haarder.

Undervisningsministeren påpeger, at når politikerne har puttet nye redskaber og flere penge ind i erhvervsuddannelsessystemet, så skal man ikke starte med at annoncere, at det ikke virker, sådan som han mener, lærerne gør i A4-undersøgelsen.

»Jeg vil sætte min lid til, at optimismen får overtaget. Det er nu engang optimister, der driver verden fremad, og ikke pessimister,« fastslår Bertel Haarder.

At lærerne vurderer, at eleverne er blevet fagligt svagere, bekymrer til gengæld Bertel Haarder.

»Jeg er meget lydhør, når lærerne siger, at mange unge er blevet fagligt svagere. Det gør vi allerede noget ved i folkeskolen, men derudover har man i dag også muligheden for at sende dem i mesterlære samt en række andre tiltag,« siger Bertel Haarder.

Formand for Dansk Teknisk Lærerfobund (DTL) Jan Hjort mener, at undersøgelsen er udtryk for, at de fleste lærere kun har set det gå den forkerte vej med frafaldsprocenten.

»Lærerne svarer jo ud fra deres dagligdag, hvor de oplever et konstant pres, lovændringer og for få ressourcer. Regeringen vælter hele tiden nye opgaver over på skolerne, og når eleverne bliver svagere og slås med både faglige og sociale problemer, bliver lærernes opgaver sværere,« siger Jan Hjort.

Han udtrykker forståelse for, at de 5.000 medlemmer i hans forbund lyder opgivende og pessimistiske. Men han understreger, at han ikke selv hører til den gruppe, der forventer, at frafaldsprocenten vil fortsætte uændret eller ligefrem stige. Han mener, at de 320 millioner kroner næste år er et skridt på vejen. Men der skal endnu mere til.

»Hvis vi får bevilget flere ressourcer fremover til erhvervsuddannelserne, kan det godt lade sig gøre at bekæmpe frafaldet. Men det kræver bevillinger i omegnen af en milliard kroner ekstra. Når opgaverne er blevet flere og sværere, og vi oven i købet skal gennemføre en ny reform af erhvervsuddannelserne, skal der flere penge på bordet,« fastslår Jan Hjort.

Koster flere penge

Ifølge lærerne er det allervigtigste middel mod frafaldet på erhvervsuddannelserne flere ressourcer til undervisningen og skolerne. A4-undersøgelsen viser, at 8 ud af 10 lærere mener, det ville være langt nemmere at nå 2015-målsætningen, hvis der var flere økonomiske ressourcer.

Mangel på ressourcer er ifølge godt hver tredje lærer hovedårsagen til, at så mange unge springer fra og ikke gennemfører erhvervsuddannelsen. Men også elevernes manglende motivation og faglige forudsætninger samt de in-dividualiserede, modulopsplittede erhvervsuddannelser med ansvar for egen læring får skylden for det tårnhøje frafald.

Netop princippet om ansvar for egen læring og de uoverskuelige grundforløb på erhvervsuddannelserne, som var en del af den store EUD-reform 2000, er blevet justeret i Folketinget i foråret. For at komme børnesygdommene i reform 2000 til livs vedtog alle partier bortset fra Enhedslisten en ny lov om erhvervsuddannelserne.

Grundstrukturen ændres der ikke ved, men fremover er der mulighed for at oprette mere strukturerede grundforløb, indføre stamklasser og mentorordninger. Samtidig tilføres skolerne ekstra 750 millioner kroner over tre år, hvor de 320 falder næste år, for at kunne gennemføre de nye tiltag.

Men hverken den nye lov eller de ekstra penge ændrer ifølge Jan Hjort ved, at en erhvervsuddannelse for de svage elever fortsat vil være uoverskuelig.

Formanden for erhvervsskolelærerne mener derimod, at den nye EUD-reform er udtryk for en uhensigtsmæssig ressourcespredning, hvor man bevarer en fejlagtig grundstruktur, og det anser han for en stor trussel mod de næste års udvikling af erhvervsuddannelserne.

»Vi skal én gang for alle have ryddet ud i de individualiserede tilbud til eleverne og samle os om en realistisk og fornuftig erhvervsuddannelse,« mener Jan Hjort.

Forsker på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Peter Koudahl, der har et indgående kendskab til frafaldet på erhvervsuddannelserne, er ikke overrasket over, at lærerne ser så sort på udsigterne til at formindske frafaldet.

»Men en del af lærerne har også brug for at foretage lidt selvransagelse og spørge sig selv, om de nu er helt oppe på beatet,« siger Peter Koudahl og henviser til, at lærerne på de tekni-ske skoler ofte er oppe i alderen og ikke taler de unges sprog.

Peter Koudahl peger også på, at der er mange velfungerende elever på erhvervsskolerne, og at man som elev på en teknisk skole ikke per automatik er svag. Endelig fremhæver han, at frafaldet varierer meget fra område til område og fra region til region, og at unge mænd med indvandrerbaggrund vejer tungt i frafaldsstatistikken.

Men når det er sagt, skynder Peter Koudahl sig at understrege, at den katastrofalt høje frafaldsprocent først og fremmest skyldes, at der ikke er sammenhæng mellem de politiske ambitioner og realiteterne.

»Derfor tror jeg, det bliver svært at indfri målet om, at så mange unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kræver bunker af ekstra penge, og udover at det er nødvendigt med flere ressourcer til den traditionelle uddannelsesindsats på de tekniske skoler, skal der også ekstra midler til den sociale indsats over for de unge,« påpeger Peter Koudahl.

Endelig fremhæver han, at udbuddet af praktikpladser også er altafgørende for, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse fremover.

»Hvis regeringen vil nå sin målsætning, skal der skaffes ekstra 20 procent praktikpladser. Erhvervsuddannelserne er en markedsreguleret uddannelse, fordi markedet bestemmer antallet af praktikpladser, og det overses i debatten. Praktikpladserne er stadig stopprøve for mange unge, der falder ud, fordi de ikke kan finde en plads. Og det kan skolerne jo ikke redde,« fastslår Peter Koudahl.

Han peger på, at det trods højkonjunktur og oprettelse af flere praktikpladser stadig er svært for etniske unge og de bogligt og socialt svage at skaffe sig en læreplads.

Udviklingen kan vendes

Ole Byrgiel Madsen, afdelingsleder på Teknisk skole EUC Midt i Viborg, tror også, det bliver utrolig svært at sikre, at langt flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse om bare otte år.

»Det er ikke umuligt at nå målet, men det kræver bare ekstra mange ressourcer, fordi de svageste elever kræver mere,« fastslår Ole Byrgiel Madsen, der har undervist i over 30 år og sagtens kan genkende billedet af umotiverede unge, der ikke rigtig tænder på undervisningen og heller ikke altid føler sig forpligtet til at møde om morgenen.

»Udover at vi i en årrække har oplevet, at fagligheden er blevet mindre, oplever vi også en uro i ungdommen, hvor de ikke rigtig tager ansvaret på sig. Samtidig med, at kravene til de unge stiger, kan de ikke leve op til dem, og ofte fordi de unge ikke har fået den fornødne støtte hjemmefra. Det er helt klart i deres opvækst og i folkeskolen, at de skal bygges op både med faglige forudsætninger og til, at de skal kunne honorere helt almindelige krav,« konstaterer Ole Byrgiel Madsen.

For at støtte elever med faglige og sociale problemer forsøger EUC Midt sig med ansættelse af blandt andet en »street runner« og psykologer. Sammen med lærerne skal de opfange faresignalerne og coache de unge til at forstå alvoren og vigtigheden af, at de gennemfører en uddannelse.

»Det er lapperier, som burde være klaret, inden de unge kommer på en teknisk skole. Men de nye tiltag begynder at virke, og det viser jo, at med flere ressourcer kan man langsomt vende udviklingen,« siger Ole Byrgiel Madsen.

Rod i livet

Siden skolestart på Teknisk skole i Viborg i august har Ole Sund Søndergaard som »street runner« haft samtaler med flere end 60 unge. Udover at tage hånd om misbrug og fravær formidler han også ekstra lærerstøtte til unge, der har faglige problemer som for eksempel ordblindhed. Set med hans øjne kan Bertel Haarder godt skyde en hvid pind efter 2015-målsætningen, sådan som tilstandene er ude på erhvervsskolerne.

»Jeg mener ikke på nogen måde, det er realistisk, at 95 procent af de unge skal gennemføre en uddannelse i år 2015. I hvert fald ikke med den indsats vi har for øjeblikket. Men jeg har det også sådan, at hvis man afsætter ressourcer, har man en mulighed for at gøre det opnåeligt. Men det kræver en bredere indsats. Når så mange unge har rod i livet, skal man ikke kun satse på at putte ressourcer ind i uddannelseslivet, men også i andre tiltag,« fastslår Ole Sund Søndergaard.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) lytter hellere end gerne til gode erfaringer rundt omkring på skolerne a la »street runner«-funktionen, der forhindrer mange unge i at droppe ud af skolesystemet. Og han påpeger også, at en del af de ekstra 320 millioner til erhvervsskolerne netop skal bruges til at styrke den sociale og psykologiske indsats.

Men rutinemæssig brok og efterlysninger om flere penge vækker ikke ministerens respekt, og han understreger, at der ikke kommer ekstra bevillinger, før skolerne tager skeen i den anden hånd.

»Der er nogen, der skal tro på det, de gør. Vi må løfte hinanden og os selv op og bruge de penge og muligheder, der med ny reform og ekstra bevillinger er. Hvis det viser sig, at pengene virker, kan det jo være, at man kan få flere,« siger Bertel Haarder.

Undervisningsministeren afviser altså ikke, at han er parat til at give yderligere ekstrabevillinger for at nå målet om, at 95 procent af de unge skal have et eksamensbevis.

»Men den melding jeg lige har fået om, at over halvdelen af lærerne ikke tror på, at målet kan nås, giver jo ikke lyst til at bevilge flere penge,« siger han.

Lærerne blev også stillet det åbne spørgsmål: Hvad er hovedårsagen til, at mange unge ikke gennemfører en erhvervsuddannelse?

»At vi skal optage alt og alle«

»Alt for mange elever i klasserne«

»Det faglige niveau i uddannelserne er steget, samtidig med at elevernes faglige forudsætninger er faldet«

»Eleverne er for dårligt opdraget og har lært for lidt i folkeskolen«

»For få ressourcer«

»Manglende motivation, dovenskab og forkælethed betyder, at de unge ikke kan klare, at der stilles krav«

»Mange elever har ondt i livet og er ikke klar«

»Der mangler ressourcer økonomisk og fagligt«

»Eleverne mangler vilje til at ville«

»Elevernes mangler modenhed, der er for lidt udholdenhed og for meget zapperkultur«

»Curlingbørnene sætter alt til diskussion – også arbejdsmarkedets spilleregler og mødetider«

»Forfejlet politisk indsats«

»Mange mangler elementære kundskaber som dansk og regning. Andre lider af mangel på opdragelse hjemmefra«