Lærere og KL mister folkelig opbakning

Af | @IHoumark

Danskerne støtter mindre og mindre op om både lærernes og kommunernes krav, viser ny måling. Lærerformand Anders Bondo Christensen bliver straffet for sine udtalelser om, hvem der skal lede skolerne. Modparten KL har lidt mere folkelig medvind, men oplever også dalende opbakning.

Foto: Foto: Sonny Munk Carlsen, Scanpix

KOMPROMIS-ØNSKE Danskerne er ved at have fået nok af lærerkonflikten, og det får både lærerne og deres modpart i KL at mærke i en ny måling. Ugebrevet A4 har, siden lockouten blev indledt, dagligt bedt danskerne tage stilling til, om lærerne eller KL bør få flest krav indfriet i tilfælde af et regeringsindgreb. Men efter næsten tre ugers konflikt er danskerne hastigt ved at vende ryggen til både lærerne og KL.

Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet forklarer den dalende opbakning til lærerne og KL med, at forældre og danskerne generelt er ved at være trætte af konflikten.

»Jeg tror, der blandt danskerne er en tiltagende træthed over at høre begge parter køre i samme rille med de samme budskaber gang på gang. I den situation mister man sympati for begge parters synspunkter,« siger Flemming Ibsen.

Tusindvis af lærere har ellers dagligt forsøgt at vinde danskernes sympati i konflikten, og lærernes fagforening har fyret millioner af kroner af på annoncer med det samme formål.

Målingen viser da også, at lærernes bestræbelser undervejs har virket. Mens 18 procent af danskerne i begyndelsen af konflikten mente, at et kommende indgreb primært skulle imødekomme lærernes krav, er støtten til lærerne gradvist steget. Og flere dage i løbet af konflikten har støtten været på mere end 20 procent.

Men siden weekenden er opbakningen faldet, og dags dato mener kun 15 procent af danskerne, at et regeringsindgreb skal være til størst fordel for lærerne.

Nedgangen i folkelig medvind får dog på ingen måde lærerforeningen til at lægge kursen om, oplyser formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Om den dalende opbakning fra danskerne siger han:

»KL har forsøgt gennem sine annoncer at tegne et billede af, at lærerne er gamle og ikke laver noget, og det har måske på en eller anden måde haft en virkning på danskerne. Samtidig tror mange nok, at konflikten er lige så meget vores - altså lærernes - som det er KL’s. Det på trods af, at det udelukkende er KL, der har ønsket konflikten.« 

Hver dag står tusindvis af lærere foran skoler og protesterer, og lærerne deltager ivrigt i debatterne på de sociale medier. Oveni har Danmarks Lærerforening ifølge sitet Bureaubiz brugt tre-fire millioner kroner på at føre kampagne i medierne.

Men selv om den folkelige opbakning til lærerne falder, er lærernes fodarbejde og annoncekroner næppe forgæves, vurderer ekspert i politisk kommunikation og adjunkt ved Roskilde Universitet Rasmus Kleis Nielsen.

»Lærernes fodarbejde og penge er på ingen måder spildt. Kigger man på udviklingen i danskernes holdning fra efteråret 2012 til nu, har lærerne vundet mere gehør for deres synspunkter. Og kigger man på mediedækningen, får lærerne generelt positiv omtale,« vurderer Rasmus Kleis Nielsen.

Han peger desuden på en undersøgelse, gennemført af kommunikationsvirksomheden Operate, der opdelte artikler og tv-indslag i henholdsvis neutrale og ikke-neutrale historier. I den første uge af konflikten blev to ud af tre af de ikke-neutrale historier vinklet til fordel for lærerne.  

KL – også i modvind

Kommunernes Landsforening (KL) har lige siden lockouten begyndte haft førertrøjen i forhold til folkelig opbakning til sine synspunkter.

På spørgsmålet om, hvem et regeringsindgreb skal være til størst fordel, peger 20 procent af danskerne i dag på KL.

Målingens resultater er indenfor den statistiske usikkerhed og kan derfor kun anvendes som en strømpil for udviklingen (rettet den 25. April).

Men kommunerne kan dog godt vente lidt med at række armene sejrssikkert i vejret. For KL oplever ligesom lærerne dalende opbakning til sine synspunkter. Andelen, der ønsker KL’s krav fremmet ved et indgreb, er på godt to uger faldet fra 23 til 20 procent – og undervejs har opbakningen til KL været oppe på 26 procent.

Forhandlingsleder for KL, Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) glæder sig over, at kommunerne får større opbakning end lærerne.

»Jeg hæfter mig først og fremmest ved, at der er flest, som ønsker KL’s synspunkter tilgodeset. Og at den fordeling ikke har ændret sig i løbet af konflikten. Når vi så ligesom lærerne oplever dalende opbakning, skyldes det nok, at folk er tiltagende trætte af konflikten og naturligt tænker, at begge parter skal tilgodeses ved et eventuelt indgreb,« siger Michael Ziegler.

Kæmpe brøler

Ugebrevet A4 får også løbende målt danskernes syn på de to hovedforhandlere Anders Bondo Christensen og Michael Zieglers troværdighed.

Og de seneste dages tal peger i retning af, at Anders Bondo taber troværdighed.

Andelen af danskere, som anser lærerformanden for troværdig, er på få dage – siden i lørdags - faldet fra 50 procent til nu 44 procent.

Nedgangen kan hænge sammen med udtalelser, som Anders Bondo Christensen kom med til en lærerfest fredag aften. Under festen for mere end 2.000 lockoutede lærere sagde Anders Bondo Christensen fra scenen:

»De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej. Det bestemmer vi da.«

Scenariet blev filmet og efterfølgende offentliggjort i medierne, og det vakte i weekenden stor vrede hos KL, som udlagde udtalelsen som bevis for, at lærerne ikke vil lade skolelederne bestemme over deres arbejdstid.

Professor Flemming Ibsen siger om den famøse udtalelse:

»Bondos seneste melding, om at lærerne - og ikke skolelederne - skal bestemme, var en eklatant fodfejl. Man kan få en fornemmelse af, at den skjulte dagsorden er, at han skal beholde magten over skolen, og at han derfor ikke vil indgå en aftale med KL.«

Anders Bondo Christensen selv mener, at hans udtalelser er blevet udlagt forkert.

»Det er smadder ærgerligt, at mine udtalelser er kommet til at fremstå så dårligt. Min holdning er, at hvis lærerne fremover kun skal gøre det, de får besked på, er det en meget dårlig løsning. Det er bedst, hvis lærerne fortsat påtager sig et stort ansvar for, hvad der foregår på skolerne,« siger han.

Danskerne: Kompromis, tak

Men mens både lærerne og kommunerne altså mister folkelig støtte til deres synspunkter, så stiger den folkelige opbakning til et regeringsindgreb, der tager lige store hensyn til begge parters krav.

Andelen med den holdning er under konflikten vokset fra 46 til 51 procent. Med andre ord ønsker hver anden dansker, at det skal være et kompromis, der lægger snittet præcist midt imellem de to kamphaner, hvis regeringen griber ind.

»De fleste danskere vil naturligt ønske sig, at der bliver fundet et kompromis. Danskerne er konsensus-søgende og kan ikke lide at se nogle blive kørt over,« vurderer Flemming Ibsen.

Anders Bondo Christensen ser anderledes på det. Et fifty-fifty-kompromis ser han som en lille sejr.

»I betragtning af at lærerne ikke har ønsket denne konflikt, og at vi ingen krav har for at indlede forhandlinger, så må danskernes ønske om, at der bliver lyttet lige meget til begge parter, være indirekte støtte til os. KL står jo stejlt på sine krav,« siger han.

Hans modpart Michael Ziegler understreger, at han langt hellere vil forhandle sig ud af konflikten, end at det ender med et regeringsindgreb. Men det kræver, at lærerne giver sig i forhold til fordelingen af arbejdstid.

»Enten giver man Danmarks Lærerforening magten over lærernes arbejdstid, eller også lader man skolelederen, i dialog med lærerne, bestemme fordelingen af arbejdstiden.  Der er ikke nogen mellemvej, og vi kommer ikke til at forhandle, før lærerne giver sig på det punkt,« siger Michael Ziegler.

Tålmodighed med indgreb

Ifølge målingen ønsker en stigende andel af danskerne et regeringsindgreb nu og her.

Andelen med den holdning er fra lockoutens begyndelse til nu næsten fordoblet, fra 17 procent til 33 procent. Men der er stadigvæk ret stor tålmodighed i forhold til at lade lockouten fortsætte, viser andre tal i undersøgelsen: Andelen, der slet ikke vil have et regeringsindgreb, har siden lockout-start kun bevæget sig ned fra 30 til nu 25 procent.

Der er flere årsager til tålmodigheden med lærerne og kommunerne, vurderer Flemming Ibsen.

»Danskerne har efterhånden tilpasset sig konflikten. Børnene bliver passet, forældrene går på arbejde, og der er ikke nogen historier fra industrien om produktionsnedgang og mistede ordrer. Der er en vis respekt for, at konflikten skal have lov at køre, og at bøvlet er til at overse. Men hvis konflikten kører videre efter 1. maj, så tror jeg hurtigt, at danskerne når smertegrænsen,« siger han.

Selv forældre med skolebørn, der er berørt af konflikten, er ret tålmodige med et regeringsindgreb. Ifølge undersøgelsen vil 31 procent af forældrene have et indgreb nu, mens det tilsvarende tal blandt danskerne generelt er 33 procent.

Om forældrenes konflikt-tålmodighed siger kommunikations-ekspert Rasmus Kleis Nielsen:

»For mange forældre er konflikten mere et praktisk problem, end en konflikt hvor de har stærke holdninger. Med andre ord er den til at leve med, så længe man kan få hverdagen til at hænge sammen.«