Lærere gør op med den løntunge folkeskole

Af

På 20 år er materialekontoen i folkeskolen faldet fra seks til to procent af de samlede udgifter. Ekspert mener, at folkeskolen skal bruge færre penge på undervisningstimer og flere på materialer. Formanden for Danmarks Lærerforening er enig.

Den danske folkeskole er verdens dyreste, og lærerlønningerne sluger løvens part af budgettet.

Hver gang der bruges en krone, går cirka 80 øre til lønnen og kun to øre til undervisningsmaterialer.Det skal være slut nu. Siger lærerne.

»Vi skal bryde det tabu, der hedder, at der ikke kan spares på lønudgifterne i folkeskolen. Hvis man på en skole med 70 lærere fyrer en enkelt lærer, kan man øge materialekontoen med mindst 50 procent! Og hånden på hjertet, så kan jeg ikke sige, at eleverne får en dårligere skole ud af det,« siger Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen.

Formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo er også parat til at diskutere den løntunge folkeskole.

»Kvaliteten af timerne er mere afgørende end antallet. Lærerne i folkeskolen mangler materialer og efteruddannelse,« siger han.

De markante meldinger fra lærertoppen kommer på et tidspunkt, hvor folkeskolens økonomi er under voldsomt pres fra stigende elevantal.

Eksplosiv elevudvikling

Fra 1998 til 2008 vil antallet af elever stige med knap 100.000 ekstra, og langt de fleste kommer til at gå i folkeskolen. Kommunerne bygger skoler og forsøger at rykke ressourcer fra daginstitutionerne til folkeskolen. Det er en barsk kamp, og bevillingerne er ikke fuldt med.

Eksempelvis var realvæksten i udgifterne til folkeskolerne i 2003 på 1,4 procent, mens befolkningstilvæksten i aldersgruppen fra 6-15 år var 1,9 procent, som ugebrevet beskrev for knap et år siden.

Vi skal bryde det tabu, der hedder, at der ikke kan spares på lønudgifterne i folkeskolen. Hvis man på en skole med 70 lærere fyrer en enkelt lærer, kan man øge materialekontoen med mindst 50 procent! Og hånden på hjertet, så kan jeg ikke sige, at eleverne får en dårligere skole ud af det. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen.

De flere elever i skolerne skal have stole at sidde på og borde sidde ved. Og de skal ikke mindst have bøger at læse og skrive i. Men hvor der på mange skoler findes magasiner med inventar, er samlingerne af materialer slidt helt ned.

Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Torben Weinreich kortlagde i 1995 materialesituationen i folkeskolen, og konklusionen var kontant: Fra 1995 til 2005 skulle folkeskolen årligt tilføres en milliard kroner til nye undervisningsmaterialer for at holde trit med de stigende krav.

»Det er absolut ikke sket. Tværtimod er det mit indtryk, at folkeskolen i dag har færre midler til materialer end for får år siden,« siger han.

Talkaos

Der findes ikke samlede tal for folkeskolernes udgifter til nye bøger og andet undervisningsmateriale. Undervisningsministeriet har ansvaret for at samle statistiske oplysninger om folkeskolen, men i ministeriet er der ingen, som har et overblik over materialesituationen.

Det skyldes, at folkeskolerne i dag selv administrerer det meste af det budget, de får af kommunerne. Det er skolebestyrelserne, som i samarbejde med skolelederen og faglærerne prioriterer mellem undervisningsmaterialer, inventar, vedligeholdelse, vikartimer, udflugter og lejrskoler. Med en stadigt strammere kommunal økonomi tyder alt på, at det ofte er kontoen for undervisningsmaterialer, som holder for, når pengene bliver fordelt på skolerne.

Torben Weinreich mener, at det bedste skøn over udviklingen i materialesituationen kommer fra Brancheforeningen for Undervisningsmidler (BFU). Den anslår, at skolerne omkring 1980 brugte seks procent af deres budgetter til undervisningsmidler. Et tal der i 2003 var faldet til to procent inklusiv IT-udgifter. BFU har beregnet, at folkeskolen i 2000 i gennemsnit brugte 950 kroner per elev til køb af undervisningsmaterialer. På det tidspunkt kostede et årsabonnement på Anders And 1.075 kroner.

At der er sket en forringelse gennem de seneste år er Carl Christian Rasmussen, formand for Danmarks Skolebibliotekarforening, i tvivl om. Tal fra Indenrigsministeriet viser, at udgifterne per elev til skolebibliotekerne er faldet i samtlige amter fra 1993 til 2003. Værst ser det ud i Roskilde Amt, hvor udgifterne næsten er halveret. På Carl Christian Rasmussens egen skole, Digeskolen i den sønderjyske kommune Højer, er situationen tilsvarende trængt.

»De sidste fem-seks år har skolen fået 400.000 kroner til undervisningsmaterialer om året. De penge skal bruges på sukker i hjemmekundskab, træ og søm i sløjdtimerne og ikke mindst bøger. Beløbet er ikke blevet pristalsreguleret i perioden, og med 400 elever betyder det en gradvis udhuling af vores muligheder for at købe nye materialer,« siger han.

Af de 400.000 kroner får skolebiblioteket cirka en fjerdedel, der skal dække indkøb af bøger, DVD’er og andet multimedieudstyr.

»Vi er så pressede, at det i løbet af få år bliver svært at købe ny dansk skønlitteratur. Det er trist, for vi ved, at det tit er på skolebibliotekerne, børnene første gang møder den gode bog,« siger Carl Christian Rasmussen.

IT presser bøgerne

Også i amtscentrenes regionale bogsamlinger, som skolerne gratis kan trække på, mærker man, at materialekontoen bliver vredet.

»Vi oplever, at skolerne er blevet mere inte-resseret i at bruge os. Vi hører lærerne sige, at der er et stigende behov for aktuelt undervisningsmateriale. De fattes penge,« siger John Jørgensen, formand for Amtscentrene i Danmark.

I John Jørgensens eget amt, Aarhus Amt, er udlånet de seneste tre år steget 20 procent. Samlet set råder amtscentrene over en bogbestand på cirka tre millioner eksemplarer, men også den er under økonomisk pres. Den årlige bevilling til bogindkøb til landets amtscentre har de seneste fem-seks år ligget på 25 millioner kroner.

Folkeskolen har investeret massivt i computere, IT-efteruddannelse og software. Ofte har skolerne fået tilskud til større indkøb. Eksempelvis har regeringen afsat 495 millioner kroner til IT i folkeskolen i 2004-2007. Men ifølge Torben Weinreich har investeringerne i IT bidraget til at presse bogbestanden yderligere.

Den absolut største post på folkeskolens milliardbudget er løn, der dækker næsten 80 procent af de samlede udgifter. Skolen er af gode grunde løntung, fordi den vigtigste ressource er skolelæreren. Men ifølge Torben Weinreich er forholdet mellem løn og andre udgifter i folkeskolen blevet skævvredet gennem flere år:

»Politisk er der et ønske om at styrke folkeskolen, og det sker gennem at give flere timer. Men det er en myte, at flere timer giver den bedste indlæring for børnene.«

Den seneste ændring af folkeskoleloven i 2002 gav således to ekstra timer i dansk og matematik i 3. klasse.

Formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo mener, at tiden er kommet til at ændre på forholdet mellem udgifter til løn og udgifter til undervisningsmaterialer i folkeskolen.

»Lærerne får flere timer, men deres mulighed for at give en god undervisning bliver ringere. Der bliver færre lejrskoler, mindre efteruddannelse, og undervisningsmaterialerne kan slet ikke følge med. Det er urealistisk at tro, at der for alvor bliver tilført flere økonomiske ressourcer til folkeskolen. Derfor skal vi være parate til at veksle undervisningstimer med efteruddannelse og bedre undervisningsmaterialer.«

Vil det betyde relativt færre lærer i folkeskolen?

»Jo, det vil det nok. Det kan blive nødvendigt for at sikre kvaliteten i undervisningen.«

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) afviser, at frigøre ressourcer gennem færre undervisningstimer.

» Selv de bedste bøger kan ikke erstatte en engageret lærer. Det er en dårlig byttehandel for eleverne,« siger hun.

Hun er ikke bekymret for materialesituationen i folkeskolen og understreger, at den afspejler lokale prioriteringer.