SLAGET OM RESTGRUPPEN

Lærer-formand advarer: Vi skal ikke have flere unge til at brække nakken på kassetænkning

Af | @GitteRedder

Efter 25 reformer på ungdomsuddannelserne siden år 2000 begynder debatten i dag om, hvordan reform nr. 26 skal se ud. Den reform, der skal give unge med problemer fodfæste på en uddannelse eller arbejdsmarkedet. Uddannelsesforbundets formand advarer mod kommunal discount, mens ekspert kalder det fornuftigt, at Lars Løkke Rasmussen vil vaske tavlen ren.  

Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan (t.h.) er glad for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen vil forbedre uddannelses- og jobmulighederne for unge med særlige behov. Men hun advarer mod at lade kommunerne overtage ansvaret.

Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan (t.h.) er glad for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen vil forbedre uddannelses- og jobmulighederne for unge med særlige behov. Men hun advarer mod at lade kommunerne overtage ansvaret.

Foto: Foto: Henning Bagger/Scanpix og Mikkel Østergaard/Uddannelsesforbundet

På vej ud af folkeskolens niende klasse farer Mikkel, Laura, Mesut, Erol og tusindvis af andre unge med halvdårlige karakterer og ondt i livet ofte vild i junglen af uddannelsestilbud.  

Det vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu ændre på.

I fremtiden skal Mikkel ikke blive forvirret over et valg mellem VUC, EGU, daghøjskoler, produktionsskoler, STU, HF-enkeltfag, ordblindeundervisning, særligt tilrettelagt undervisning - og hvad det ellers hedder.

Lars Løkke Rasmussen varsler nemlig et opgør mod den sørgelige statistik, hvor hver femte ung i Danmark ikke er kommet videre i uddannelsessystemet eller er i job syv år efter, han eller hun er gået ud af niende klasse.

Løkke: Et kollektivt svigt 

At få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse er topprioritet for regeringen. Statsministeren taler ligefrem i dagbladet Politiken om, at vi har begået »et kollektivt svigt« overfor de sårbare unge. Løkkes hjertesag er unge med indlæringsvanskeligheder, og derfor går han selv ud og lover, at det nuværende uoverskuelige system skal »splintres« og erstattes af et mere sammenhængende og enkelt system.

Sidste år i januar nedsatte regeringen et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan vi kan få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed øge sandsynligheden for, at de får fodfæste på arbejdsmarkedet.  

Tirsdag morgen præsenterer ekspertudvalget med rektor for professionshøjskolen Metropol i København Stefan Hermann i spidsen sine anbefalinger til regeringen.

Hele tre ministre - undervisningsminister Merete Riisager (LA), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) - holder derefter pressemøde om de løsninger, regeringen har på tegnebrættet.  

Det er en god ide at viske tavlen ren på hele udskolingsområdet og måske starte forfra. Peter Koudahl, uddannelsesforsker.

På baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger vil regeringen i løbet af foråret komme med et reformudspil til nyorientering af hele udskolingen. Flere unge skal på den grønne uddannelsesgren, og regeringen vil forhandle udspil og lovgivning med Folketingets partier.

Så alt er kastet op i luften til slagsmålet om at få ansvar for 'restgruppen.' Den gruppe, som har været ramt af 25 reformer siden år 2000, skal nu udsættes for reform nummer 26. En reform, der er tænkt som det endelige opgør med den nuværende indsats.

Visk tavlen ren

Uddannelsesforsker på Det Nationale Center for Erhvervspædagogik Peter Koudahl kalder det yderst tiltrængt at finde nye og mere overskuelige uddannelsesveje veje for de unge, der ikke går direkte i gymnasiet eller erhvervsskolen.

»Det er en god ide at viske tavlen ren på hele udskolingsområdet og måske starte forfra. I dag er systemet et uoverskueligt kludetæppe af tilbud og uddannelsesretninger, som er svære at orientere sig i både for de unge, forældrene og sågar også for fagprofessionelle,« siger han og giver statsministeren ret i, at vi har begået et uddannelsessvigt.

Den store restgruppe

Næsten hver 12. ung påbegyndte i 2014 ikke en ungdomsuddannelse et år efter folkeskolen. 

Syv år efter, man går ud af folkeskolen, har en femtedel hverken en ungdomsuddannelse eller et job.

I snit er der i hver skoleklasse tre elever, som forlader folkeskolen uden at have de fundamentale færdigheder i læsning, skrivning og matematik. 

Kilder: Ritzau, Jyllands-Posten og Politiken

UDVID

I de seneste årtier har der været reformer og lappeløsninger på reformer i ét væk. Det har skabt så mange uhensigtsmæssigheder, at man ifølge Peter Koudahl er nødt til at udforme et helt nyt sammenhængende udskolingsforløb.

»Forestil dig 25 skattereformer eller 25 omfattende ændringer af færdselsloven siden år 2000. Det holder ikke og skaber så meget uro,« anfører han.  

Kommuner lægger billet ind på ansvaret  

Kommuner, arbejdsmarkedets parter og forskellige uddannelsesinstitutioner har bud, tilbud og interesser involveret og lobbyer allerede for at blive hørt.  

Kommunernes Landsforening (KL) har fremlagt et udspil, hvor kommunerne lægger billet ind på at få ansvar for et nyt, samlet tilbud til de unge. KL ser gerne, at der etableres en 'Forberedende ungdomsuddannelse' ved at sammenlægge en række af de eksisterende uddannelsestilbud.

Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, den radikale Anna Mee Allerslev, fremhæver overfor Ugebrevet A4, at det handler om at skabe et mere ensartet og gennemskueligt tilbud af høj kvalitet på tværs af landet.

»Kommunerne har en klar interesse i, at de unge får en uddannelse og et job. Først og fremmest for den unge selv, men også for at sikre sammenhængskraften lokalt, og fordi det er meget dyrt for kommunerne, når de unge ikke får en uddannelse«, skriver hun i en mail til A4.

Kommuner har forpasset deres besøgelsestid 

Men de lærere, der i dag underviser de unge med diverse faglige og sociale problemer på blandt andet VUC, produktionsskoler og daghøjskoler, advarer i usædvanligt hårde vendinger mod at lade kommunerne få ansvaret for de unge.

Formanden for de cirka 10.000 lærere i Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, peger på, at kommunerne allerede i dag har det absolutte hovedansvar for at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse.

»Den måde, som kommunerne forvalter det ansvar på, er mildt sagt ikke imponerende,« siger hun og henviser til de nedslående fakta, at hver femte unge aldrig lykkes med at komme på den grønne uddannelsesgren.

»Kommunernes besøgelsestid har været der, og den har de forpasset. De har haft mulighed for at bevise, at de ville de unge og kunne løse opgaven, og det har de altså bare ikke gjort,« fastslår hun.

Kassetænkning  

En af årsagerne er, at kommunerne har været mere optaget af kassetænkning og bundlinje end af den enkelte unges behov, mener Hanne Pontoppidan.

»Vi hører hele tiden historier om unge, der af helt uransagelige grunde har brug for et tilbud finansieret af staten frem for kommunen. For at nedbringe de kommunale udgifter presses mange unge simpelt hen over i statslige tilbud. Unge, der måske havde bedre af at gå på en kommunal daghøjskole, bliver sendt på VUC, for det tynger ikke i kommunekassen på samme måde,« siger hun. 

De unge brækker nakken på al den kassetænkning. Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Hvis de unge med dårlige karakterer og rod i livet ikke får det rigtige tilbud på grund af kommunal kassetænkning, får de endnu flere nederlag, pointerer hun.

»De unge brækker nakken på al den kassetænkning. Og det er synd for både de unge, der får et forkert tilbud, men også synd for de unge, som måske var klar til det uddannelsestilbud, men bliver forstyrret af unge, der ikke var og dermed ikke er koncentrerede omkring deres uddannelse,« lyder det.

Vupti forsvandt daghøjskolerne 

Hvis kommunernes hjertesag var elevens egne behov, ville langt flere blive sendt på for eksempel daghøjskoler og produktionsskoler for at blive rustet til at begynde på for eksempel en erhvervsuddannelse, fremhæver hun.  

»Dengang staten finansierede daghøjskolerne, var de bredt over hele landet. Men da det blev besluttet, at daghøjskolerne skulle være et kommunalt anliggende, forsvandt de stort set vupti fra Danmarkskortet. Kommunerne er tilbageholdende med at bruge dem, når de er rent kommunalt finansierede,« noterer hun.

Tal fra undervisningsministeriet viser da også, at der i 1995 var 184 daghøjskoler, mens der i dag kun er 32, der hovedsageligt ligger i større kommuner.

KL afviser kassetænkning  

Men KL’s formand for Børne- og kulturudvalget Anna Mee Allerslev afviser, at kommunerne har sparet penge ved at sende unge på VUC frem for andre kommunalt finansierede tilbud.

»Kommunerne har ikke sparet noget ved at sende unge på VUC frem for daghøjskoler og produktionsskoler. Der har ganske rigtigt været en elevvækst blandt de unge på VUC, men det skyldes bl.a. at reformen af erhvervsuddannelserne har hævet kravene til dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Desuden skal jobcentrene med kontanthjælpsreformen give flere uddannelsespålæg,« siger hun.

Det er bare så vigtigt, at vi ikke forsøger at spise de unge af med en stangvare og et discounttilbud. Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Uddannelsesforbundets formand pointerer igen og igen, at restgruppen af de unge, der aldrig får en ungdomsuddannelse, er vidt forskellige og derfor har brug for forskellige tilbud. En er ordblind. En anden har psykiske problemer. En tredje har en diagnose og behov for en anden form for pædagogik.

»Der er ingen standardløsning. De her unge har fået tilbudt mange standardløsninger i deres liv, som ikke har hjulpet dem videre. Deres problemer er simpelthen så sammensatte, så man er nødt til at lave skræddersyede forløb, der adresserer de konkrete behov hos den enkelte unge,« siger Hanne Pontoppidan. 

Hvis Uddannelsesforbundet skal give regeringen et godt råd, når den nu skal i gang med et reformudspil, er det, at et nyt system forankres i staten.

»Det kan være en god idé med en ny organisatorisk ramme. Men det er vigtigt, at overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse er statslig forankret og finansieret,« siger hun.

Skal ikke forsvinde i Bermudatrekanten 

Ligesom Lars Løkke Rasmussen er hun bekymret for, hvordan de udsatte unge skal klare sig. De skal ikke forsvinde i udskolingens nuværende Bermudatrekant mellem folkeskolereform, erhvervsuddannelsesreform og gymnasiereform, men samles op.

»Jeg er glad for, at man gør noget. Det er på høje tid, at man politisk engagerer sig i den her gruppe og giver dem et sammenhængende kvalitetstilbud. Det er bare så vigtigt, at vi ikke forsøger at spise de unge af med en stangvare og et discounttilbud,« siger Hanne Pontoppidan.

KL’s formand for Børne- og kulturudvalget Anna Mee Allerslev er lodret uenig med Hanne Pontoppidan i, at staten er bedre end kommunerne til at sikre, at alle unge kommer i gang.

Kommunerne kender de unge og deres familier fra både dagtilbud, gennem folkeskolen, UU-vejledningen samt nogle gange PPR, socialcenter og jobcenter, anfører Anna Mee Allerslev.

»Desuden skal mange af de unge, vi taler om her, have et individuelt tilbud, hvor der er behov for personlig støtte og vejledning. Det er individuelt tilrettelagte indsats, som karakteriserer kommunernes møde med de unge. Desuden har kommunerne ansvaret og de økonomiske incitamenter før og efter disse tilbud. Så kommunerne vil være bedre end staten til at varetage opgaven,« pointerer hun.

Politikere skal trække vejret 

Det er ord mod ord, og det vil uddannelsesforsker Peter Koudahl ikke blande sig i. 

Han mener, at det allervigtigste for politikerne bliver at have tålmodighed, når først de er enige om en reform.

»Når et flertal i Folketinget har besluttet sig for en reform, er det vigtigt, at de sætter sig ned på hænderne, trækker vejret roligt og lader reformen virke. Det tager lang tid, men det duer ikke, at de så igen bliver overivrige og begynder at lappe løs på en reform, som de har gjort tidligere,« siger han.