Længere kurser til ledige - men mindre frit valg

Af | @IHoumark

Ledige bør kun kunne vælge kurser med et stærkt fokus på job. Til gengæld skal det være muligt at uddanne sig i længere tid. Det mener LO-fagbevægelsen, der med et nyt forslag måske skaber kompromis i politikernes ophidsede uenighed om de lediges ret til selvvalgt uddannelse.

Foto: Illustration: Colourbox

SELVVALGT Fremover skal de arbejdsløse kun uddannes på kurser, der direkte øger deres mulighed for at komme i arbejde. Til gengæld skal kurserne kunne vare helt op til 12 uger mod de maksimalt seks uger, der gælder i dag.

Sådan lyder et kompromisforslag fra LO i den aktuelle debat om de arbejdsløses ret til selvvalgt uddannelse. Her har blandt andet Venstre krævet den selvvalgte uddannelse helt afskaffet. Men med LO’s forslag om at begrænse udbuddet af kurser, som de ledige kan vælge imellem, erklærer Venstre sig parat til at bruge penge på uddannelser til ledige.

Men nøgleordet er, at kurserne skal bringe de ledige tættere på et job. Og det er LO helt enig i.

»Der skal i højere grad end i dag være jobmuligheder i de kurser, som arbejdsløse kan vælge imellem,« siger Ejner K. Holst, der er leder i LO med titel af LO-sekretær.

Derfor foreslår LO, at de fire beskæftigelsesregioner hver især udarbejder en positivliste over kurser, som efter rådets vurdering øger lediges chancer for at få job. Det vil sige kurser, der giver kompetencer, som efterspørges regionalt nu eller i nær fremtid.

Eksempelvis kunne man på Sjælland sætte kurser inden for jord- og betonarbejde på positivlisten, fordi man her ved, at der bliver brug for netop jord- og betonarbejdere til at bygge blandt andet Femern-forbindelsen og supersygehuse.

Med en positivliste vil der være en del kurser, som ledige ikke længere kan tage.  Præcis hvilke og hvor mange kurser har Ejner K. Holst ikke noget bud på. Men han mener ikke, at det er et problem at de ledige med forslaget står til at miste friheden til selv at bestemme, hvad de vil dygtiggøre sig i.

»Det er en misforståelse at tro, at selvvalgt uddannelse er en slags borgerrettidighed med frit valg på alle hylder. Det har altid været tænkt som en mulighed for uddannelser rettet mod arbejdsmarkedet,« siger Ejner K. Holst.

LO’s udspil om at indskrænke udbuddet af kurser kommer oveni, at regeringen med virkning fra 1. juli har fjernet dagpengemodtagernes ret til selvvalgt uddannelse fra første ledighedsdag. Nu skal man have gået arbejdsløs i fire måneder, før man kan gå på selvvalgt kursus.

LO håber med sit forslag at kunne lave en byttehandel. Til gengæld for at begrænse udbuddet af kurser vil LO give lønmodtagerne ret til 12 ugers uddannelse i stedet for de nuværende 6.

»Når vi går med til begrænsninger, er det fordi, vi er realister. Vi vil få svært ved at få forlænget uddannelse fra 6 til 12 uger uden at give noget igen,« siger Ejner K. Holst og fortsætter:

»I en del tilfælde skal der 12 ugers uddannelse til, før du har fået en kompetence, som du rigtigt kan bruge til noget på arbejdsmarkedet. Det gælder en række kurser for faglærte på metalområdet. Men 12 uger vil også være en gave til de ufaglærte. Hvis de først får anerkendt deres realkompetencer, kan de nå meget langt på tre måneder,« siger Ejner K. Holst.

Åben dør på Christiansborg

I Folketinget ser partiernes arbejdsmarkedsordførere overvejende positivt på udspillet fra LO. Det gælder også arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen fra Venstre, som ellers lige har foreslået retten til seks ugers selvvalgt uddannelse helt afskaffet.

»Jeg lytter meget opmærksom på forslag fra arbejdsmarkedets parter og er slet ikke afvisende over for LO’s udspil. At arbejde med en positivliste over jobrettede kurser lyder som en rigtig vej at gå. Når der er et stærkt jobperspektiv, vil vi gerne bruge penge på uddannelse,« siger Hans Andersen.

Samme positive toner lyder fra Dansk Folkeparti, hvorfra arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, siger:

»LO’s forslag matcher det, som jeg har talt om i rigtig langt tid. Hvis du som ledig har et job på hånden, eller du vil tage uddannelse målrettet et område med efterspørgsel, så skal man ikke løbe ind i en lukket dør i jobcentret, og for min skyld er det også lige meget, om der skal 4, 6 eller 12 ugers uddannelse til.«

Arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq fra Radikale ser også positive takter i LO’s udspil og siger:

»12 ugers uddannelse lyder lidt i overkanten af, hvad der er råd til. Men selve tænkningen om at matche arbejdsmarkedets behov op mod uddannelser flugter meget godt med, hvad vi ønsker. Det samme gør ideen om, at man i højere grad skal tænke arbejdsmarkedet regionalt.«

Hos Socialdemokraterne er arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen opmærksom på LO’s forslag om at begrænse udbuddet af kurser. Men han vil ikke binde sig til noget.

»For min skyld kan man godt lave positivlister med kurser, for jeg forventer, at både jobcentre og a-kasser har styr på, hvad der mangler af uddannelser og arbejdskraft regionalt. Men ellers vil jeg vil gerne holde debatten om selvvalgt uddannelse åben, indtil vi har fået rapporten fra Carsten Koch-udvalget, der er ved at undersøge virkningerne af at uddanne arbejdsløse,« siger Leif Lahn Jensen.

Fiduskurser

Hos Enhedslisten bliver LO’s forslag mødt med skepsis.

»I stedet for at begrænse udbuddet af kurser vil jeg hellere have, at vi med en certificerings-ordning rydder op i antallet af udbydere. I dag er der nogle private aktører, som laver nogle værre fiduskurser. Eksempelvis har jeg set en reklame for et kursus med tilbud til ledige om at blive coach på seks uger. Det giver dig i hvert fald ikke noget job,« siger Christian Juhl.

Han vil gerne – som LO – have udvidet antallet af uger til selvvalgt uddannelse fra 6 til 12 uger. Men prisen skal ikke være, at man gør buffeten af uddannelser mindre.

»Det er meget vigtigt, at folk har mulighed for at vælge selv inden for en bred vifte af muligheder. Når man har stor valgfrihed, uddanner man sig af lyst og interesse. Og netop det at være motiveret betyder uhyre meget for indlæringen,« siger Christian Juhl.

Virker det?

Den seneste videnskabelige analyse af selvvalgt uddannelse er fra 2011 udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dengang konkluderede man, at medlemmerne af a-kasserne for 3F og Dansk Metal på længere sigt fik større chance for at komme i job, hvis de har været på selvvalgt uddannelse. En tilsvarende effekt kunne man dog ikke se hos lønmodtagere med længere uddannelser.

Rapportens hovedkonklusion var, at selvvalgt uddannelse generelt set ikke hjælper ledige i job. I konklusionen står:

»Den registerbaserede analyse viser ikke nogen samlet positiv beskæftigelseseffekt af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Tværtimod tyder analysen på, at der er en samlet negativ effekt, når man sammenligner deltager- og kontrolgruppe over hele den observerede periode på godt et år.«

Hans Andersen fra Venstre mener da også, at pengene til selvvalgt uddannelse er givet dårligt ud.

»Du kan godt finde enkelte a-kasser, hvor der er en positiv gevinst ved selvvalgt uddannelse. Men overordnet set må vi bare konstatere, at evalueringer entydigt peger på, at selvvalgt uddannelse ikke bringer mennesker hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Hans Andersen.

Christian Juhl fra Enhedslisten har derimod en helt anden udlægning af effekterne.

»Langt de fleste selvvalgte kurser gør en forskel for den ledige. De får kvalifikationer med sig, og for især alle dem, der har haft dårlige erfaringer med at gå i skole, har det stor betydning, at de får mod på at uddanne sig,« siger Christian Juhl.

Ifølge Rambølls evaluering virker selvvalgt uddannelse »myndiggørende« på de ledige –kurserne giver altså arbejdsløse større tro på sig selv og oplevelse af at sidde ved rorpinden i en periode med ledighed. I evalueringen står også, » at ordningen er meget populær og efterspurgt – både blandt de ledige selv og a-kasserne.«

For mange tager det samme

Et af de tilbagevendende kritikpunkter af selvvalgt uddannelse er, at de arbejdsløse i alt for høj grad tager de samme kurser.

»Der er problemer med, at for mange ledige løber i samme retning. Eksempelvis tager rigtigt mange et kursus, så de kan køre med gaffeltruck. Vi skal have fundet en måde at målrette selvvalgt udannelse noget mere,« siger Nadeem Farooq (R).

Ejner K. Holst fra LO mener, at der kan være fornuft i at lade mange ledige tage det samme kursus.

»Nogle undrer sig over, hvorfor så mange skal have et truckcertifikat. Men jeg har set på en virksomhed, hvordan det giver god mening, at alle må køre med gaffeltruck. For så skal ingen stå og vente på at få flyttet noget, og man lader være med at springe over, hvor gærdet er lavest – altså at køre med truck uden at have kompetencen til det,« siger Ejner K. Holst.

Akademikerne elsker kurser

Når man ser på, hvem der benytter sig af selvvalgt uddannelse, er akademikerne i dag overrepræsenterede. Det fremgår af en analyse foretaget af Momentum udgivet af Kommunernes Landsforening. De fem a-kasser, hvis ledige medlemmer bruger selvvalgt uddannelse mest, er ledernes, journalisternes, magistrenes, akademikernes og økonomernes a-kasser. I de grupper har 25-29 procent af de ledige brugt selvvalgt uddannelse inden for de seneste to år. Til sammenligning er andelen kun halv så stor (13-16 procent) blandt ledige medlemmer i NNF’s, FOA’s og 3F’s a-kasser.

LO vil i sit udspil begrænse akademikernes brug af selvvalgt uddannelse ved at indføre en fordelingsnøgle. De forskellige uddannelsesgrupper skal have adgang til selvvalgt uddannelse efter, hvor mange der er i hver gruppe. Eksempelvis er 39 procent af de ledige i dag ufaglærte, og de skal så som udgangspunkt have 39 procent af midlerne til selvvalgt uddannelse. Tilsvarende skal akademikerne, som udgør cirka 7 procent af de ledige, kun have 7 procent af midlerne.

LO’s fordelingsnøgle vil sandsynligvis hurtigt føre til, at mange ledige højtuddannede vil få et nej til selvvalgt uddannelse. Men det må de leve med, mener Ejner K. Holst fra LO.

»Jeg har sådan set ikke anden kommentar, end at vi må forholde os til, hvor effekterne af selvvalgt uddannelse er størst. Og her kan vi se den største effekt hos ufaglærte og faglærte,« siger Ejner K. Holst.

Nadeem Farooq fra Radikale, der ellers har en del højtuddannede blandt sine vælgere, vil gerne have lagt låg på akademikernes adgang til selvvalgt uddannelse.

»Akademikerne har sjældent behov for endnu mere uddannelse for at kunne få et job. De er som regel bedre tjent med andre former for indsats,« siger Nadeem Farooq.