Læger på privathospitaler scorer kassen

Af | @IHoumark

Pengene vælter ned i lommerne på privathospitalers læger. Eksempelvis tjener nogle af lægerne på Privathospitalet Mølholm op til ni millioner kroner om året. Urimeligt, mener eksperter og læger i det offentlige sundhedsvæsen.

PRIVATHOSPITALER Det er en guldrandet forretning at være læge på et privathospital. Indtægter mellem tre og ni millioner kroner om året er ikke ualmindeligt, viser Ugebrevet A4’s kortlægning af Privathospitalet Mølholm i Vejle. Dermed får de hvidkitlede mere ud af deres arbejde end mange bankdirektører.

Lægerne på privathospitalerne arbejder hovedsageligt via egne anpartsselskaber, der har pligt til at offentliggøre deres regnskaber. Og A4 har derfor sat luppen på virksomheder ejet af speciallæger, der arbejder på Privathospitalet Mølholm.

Her tegner sig et billede af særdeles lukrative forretninger. Eksempelvis tjente kirurgen Jens Fromholt Larsen hele 9,2 millioner kroner på sit selskab i 2007, og samme år fik Leif Corydon 4,1 millioner kroner på bundlinjen i sin virksomhed med speciale i øjenoperationer. Ud over de nævnte beløb har lægerne mulighed for at tjene andre millioner kroner i løn og honorarer, som de kun skal fortælle SKAT om.

Nogle af speciallægerne på privathospitalerne tjener også mere, end de fortjener. Det mener forsker i sundhedspolitik og lektor ved Københavns Universitet Karsten Vrangbæk. Han sammenligner speciallægernes million-

forretninger med, at overlæger på offentlige sygehuse i gennemsnit tjener omkring 970.000 kroner om året.

»Forskellen i indtægt er urimelig stor, når man sammenligner lægernes ansvar og arbejdsopgaver. Lægerne i det offentlige burde faktisk have den højeste løn, for ud over behandlingerne har de også ansvar for forskning og uddannelse,« siger Karsten Vrangbæk.

Kolleger er forundrede

Sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen synes også, at nogle læger får for meget for deres arbejde.

»Selv hvis nogle af speciallægerne på privathospitalerne knokler 60 timer om ugen, får de en flot timeløn. Indtægter på fire-fem millioner kroner om året må siges at være gode. Ifølge mit private kodeks urimeligt gode,« siger Kjeld Møller Pedersen.

På de offentlige sygehuse har lægerne svært ved at se den højere retfærdighed i, at fagfæller på privathospitalerne tjener meget mere end dem. Det gælder blandt andet ledende overlæge for kirurgisk afdeling på Køge og Roskilde Sygehuse Karsten Bech.

»Nogle af speciallægerne i det private tjener ekstremt meget. Deres indkomster overgår langt det, som selv de mest flittige af vores læger tjener,« siger Karsten Bech.

Han oplyser, at speciallæger i hans afdeling, der tager mange ekstravagter og i øvrigt knokler på, højst kan tjene 1,2 millioner kroner om året. Med andre ord langt under de tre-ni millioner kroner, som flere læger hiver hjem på Mølholm.

På Mølholm ser lægerne ingen grund til, at andre peger fingre ad dem. Hospitalets cheflæge og medejer, professor Peter Bjerring, mener, at det er som at sammenligne æbler og pærer, når man stiller selvstændigt erhvervsdrivendes indtægter over for fastansattes lønninger.

»Man skal huske, at overskuddene i de enkelte selskaber som regel er genereret af en eller flere personer end ejeren. Og der er jo ikke noget at sige til, at man kan lave pæne overskud, når man er flere om det. Dertil kommer, at vi med vores virksomheder løber en risiko, som fastansatte læger ikke tager. Alt i alt får vi ikke urimeligt meget for det, vi laver,« siger Peter Bjerring, som fik et overskud på 4,5 millioner kroner i sit eget firma i 2007.

Ud over at høste på egne forretninger kan speciallæger på Mølholm også glæde sig over at være medejere af hospitalet. Og aktieselskabet Mølholm vokser år efter år ifølge regnskaberne. Fra 2003 til 2008 er overskuddet før skat steget fra 4,6 millioner kroner til 16,4 millioner kroner. I samme periode er egenkapitalen mere end tidoblet fra 4,9 millioner kroner til 54 millioner kroner.

»Vi har været inde i en rolig og fornuftig udvikling, som de fleste virksomheder vil være godt tilfredse med,« konstaterer Peter Bjerring beskedent.

Tjener fedt på fede

Specialist i fedmeoperationer Jens Fromholt Larsen har en særdeles god forretning ud af at behandle overvægtige på Mølholm. Alene i 2007 fik han et overskud i sit selskab Julius F.L. ApS på 9,2 millioner kroner. Der er med andre ord en god forklaring på, at han kører rundt i en dyr Lexus GS og ofte tager på ferie i udlandet.

Ud over Jens Fromholt Larsen tjener hans koordinerende sygeplejerske Lisbeth Liebmann også godt på de overvægtige. Ifølge forskellige kilder tjente hun alene i 2007 i omegnen af to millioner kroner.

Når Jens Fromholt Larsen kan tjene så relativt meget på fedmekirurgi, skyldes det, at der er patienter nok, og betalingen er rundhåndet. Når overvægtige bliver behandlet på Mølholm på det offentliges regning får hospitalet omkring 80.000 kroner for det. Til sammenligning regner man på de offentlige sygehuse med, at en tilsvarende operation kan klares for omkring 50.000 kroner. Der kan altså på privathospitalet lægge en profit på cirka 30.000 kroner per fedmeindgreb.

At der er penge i fedmekirurgi bekræftes af overlæge Karsten Bech fra Køge og Roskilde Sygehuse.

»Fedmekirurgi er en ren guldgrube for privathospitalerne, for de får en skyhøj betaling, når patienter bliver behandlet på det offentliges regning. Der bliver smidt en masse penge fra det offentlige ud til læger i det private, som forstår at malke systemet,« siger Karsten Bech.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fedmekirurg Jens Fromholt Larsen, som er på ferie. Men cheflæge Peter Bjerring fra Mølholm køber ikke, at privathospitalerne får en urimelig høj betaling fra det offentlige for fedmeoperationer:

»Forleden så jeg i Dagens Medicin (magasin om sundhed og sundhedsvæsen, red.), at en læge fra et offentligt sygehus forklarede, at man ikke lavede fedmeoperationer, for det var ikke økonomisk ansvarligt at udføre for den interne pris i det offentlige på rundt regnet 50.000 kroner. Så når vi får op mod 80.000 kroner og med den kvalitet, vi leverer, synes jeg, at det er en passende pris.«

Karsten Bech oplyser, at han som overlæge og afdelingsleder i det offentlige sundhedsvæsen brutto tjener cirka 900.000 kroner om året. Altså langt fra de 9,2 millioner kroner, som Jens Fromholt Larsen har opnået på bundlinjen. På den baggrund siger Karsten Bech:

»Det er urimeligt, at Jens Fromholt Larsen kan tjene 10 gange så meget som mig. Især når man tager i betragtning, at jeg på nogle måder har et større ansvar end ham. Eksempelvis skal jeg i modsætning til Jens Fromholt Larsen sørge for, at afdelingen kan modtage patienter døgnet rundt, hvoraf nogle er komplicerede kræfttilfælde.«

Peter Bjerring fra Mølholm mener, at Karsten Bech er ude på et overdrev.

»Karsten Bech har hidtil ikke fået lov at lave fedmeoperationer på sin afdeling, så hvad ved han om opgaverne i det? Han udtaler sig om noget, han ikke har forstand på,« mener Peter Bjerring.

Regeringen har banet vejen

Det hænger sammen med politiske beslutninger, når læger på Mølholm og andre privathospitaler tjener så godt. VK-regeringen har sikret hospitalerne mange kunder i butikken. Dels ved at indføre maksimale ventetider for behandlinger og dels ved at sætte skub i udbredelsen af sundhedsforsikringer ved at gøre dem til et skattefrit frynsegode. Derudover har regeringen sikret privathospitalerne en generel overbetaling som dokumenteret af Ugebrevet A4 i nummer 2/2009, den 19. januar.

»Det har i en årrække været nemt at drive privathospital, for kunderne er næsten kommet af sig selv, og betalingen har været i orden,« siger lektor ved Københavns Universitet Karsten Vrangbæk.

Lægerne på privathospitalerne satser især på at behandle folk på nicheområder som sportsskader eller fedme. Det skaber mangel på læger i det offentlige inden for de felter, og det bør der gøres noget ved, mener Karsten Vrangbæk.

»Inden for det offentlige kan man tænke i mere fleksible ansættelsesformer. Eksempelvis kan man give en højere løn til dem, der som i det private udelukkende har fokus på produktion – altså behandlinger – og så en mindre løn til dem, der ønsker klassiske offentlige stillinger med produktion, forskning og uddannelse.«

I løbet af februar kommer den konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen med et udspil til, hvordan privathospitalerne fremover skal betales af det offentlige. Planen er at skabe mere konkurrence blandt privathospitalerne og dermed tvinge priserne ned. Professor Kjeld Møller Pedersen ser frem til udspillet.

»Det er godt, at der kommer diskussion af taksterne, når patienter behandles på privathospitaler på det offentliges regning. Det kan ikke være meningen, at det skal være så lukrativt,« siger Kjeld Møller Pedersen.