Læger på privathospitaler bliver forgyldt

Af Research: Kristine Bertelsen
| @IHoumark

De ledende læger på landets privathospitaler tjente i 2008 mindst tre millioner kroner i gennemsnit, viser en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4. En del af lægernes milliongevinst skyldes, at Lars Løkke Rasmussen (V) som sundhedsminister var for rundhåndet med skatteborgernes penge.

LÆGE APS. Ledende læger på private hospitaler og klinikker skovler den ene million kroner hjem efter den anden. Alene i 2008 kunne lægerne glæde sig over en fortjeneste på 3,1 millioner kroner i gennemsnit. Det viser en opgørelse, Ugebrevet A4 har foretaget.

Ugebrevet A4 er dykket ned i regnskaberne for de anpartsselskaber, som ejes af 20 ledende læger ved privathospitaler som Hamlet, Mølholm og Ciconia. Ud af regnskaberne kan man se, at de fleste overlæger, speciallæger og cheflæger år efter år henter millioner af kroner hjem på bundlinjen. I 2006 havde de i gennemsnit et nettooverskud på 2,0 millioner kroner, og i hvert af årene 2007 og 2008 hentede de i gennemsnit 3,1 millioner kroner hjem.

Overskuddene er overraskende store, mener professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

»Uden at være smålig vil jeg personligt mene, at det – for at sige det meget diplomatisk – er lukrativt at være ledende læge i det private. Ud fra visse kriterier vil jeg endda sige særdeles lukrativt,« siger Kjeld Møller Pedersen.

En del af millionerne i lægernes lommer kommer fra, at det offentlige har været for rundhåndet over for privathospitalerne. Det mener direktøren for Dansk Sundhedsinstitut (DSI), professor Jes Søgaard.

»Lægernes høje indtjening hænger givetvis sammen med, at de på privathospitalerne har fået meget høje takster for operationer udført for det offentlige. De er simpelthen blevet overbetalt,« siger Jes Søgaard.

Han kan læne sig op ad en rapport fra Rigsrevisionen. Den konkluderer, at regeringen med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har brugt for mange af skatteborgernes penge på at betale for patienter, der på det offentliges regning blev behandlet på privathospitaler. Kombinerer man overbetalingen med, at omkring 60 procent af privathospitalernes omsætning i 2008 ifølge DSI kommer fra operationer udført på det offentliges regning, er det nærliggende, at en del af lægernes overskud kan tilskrives netop overbetalingen.

SF’s sundhedsordfører Jonas Dahl trækker en lige linje mellem lægernes gode indtjening og regeringens politik.

»Lægernes indtjening understreger med al tydelighed, at privathospitalerne er blevet overbetalt. Vi skal have respekt for læger, som er produktive og arbejder meget, men når de kan tjene så ekstremt mange penge, så er det en helt klar konsekvens af den politik, som Lars Løkke Rasmussen har ført,« siger Jonas Dahl.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens partifælle, sundhedsordfører Birgitte Josefsen (V), er dødtræt af at høre om overbetaling.

»Det er forrykt, at man bliver ved med at køre rundt i den diskussion om betalingen til privathospitalerne. Betalingen er hverken sundhedsministerens eller landspolitikernes ansvar. Det er regionernes ansvar bortset fra en enkelt gang, hvor Lars Løkke Rasmussen blandede sig som sundhedsminister,« siger Birgitte Josefsen.

En ekstra million oveni

Ud over at få pæne overskud får mange af lægerne løn fra egne selskaber eller fra det privathospital, de arbejder på. Ofte er der tale om en million kroner eller mere om året, vurderer forskellige fagfolk. Lægger man løn og overskud sammen bliver det i gennemsnit for 2008 til omkring fire millioner kroner (en million i løn plus tre millioner i overskud fra selskabet). Til sammenligning får ledende overlæger i det offentlige 1,1 millioner kroner i årsløn – inklusive pension, genetillæg og så videre.

Karsten Bech, som er ledende overlæge på kirurgisk afdeling ved Roskilde og Køge Sygehuse, får ikke ondt nogen steder over, at kollegerne i det private tjener langt mere, end han gør.

»Lægernes indkomster tager jeg som udtryk for, at det offentlige betaler for meget for de patienter, som bliver behandlet på privathospitaler. De private udbydere er åbenbart ikke blevet presset langt nok ned i pris, og det kan man jo ikke laste dem for,« siger Karsten Bech.

En af de ledende læger, som det går godt for, er Nis Alstrup. Han er til hverdag speciallæge og chef ved Aleris Danske Privathospitalers center i Esbjerg. Derudover er han formand for Brancheforeningen for Privathos-
pitaler og Klinikker. I 2008 fik han et overskud i sit holdingselskab på ikke mindre end 50,6 millioner kroner, hovedsageligt på grund af frasalg af aktier. Selv betegner han året 2006 som et mere normalt år, hvor han fik 3,3 millioner kroner i overskud. Dertil kommer, at han årligt tjener 960.000 kroner i løn som ansat ved Aleris Danske Privathospitaler. Om sin egen og de ledende fagfællers indtjening, siger han:

»Jeg kan ikke se noget odiøst i, at lægerne har nogle selskaber, der giver > overskud. Lægerne har løbet en risiko med deres investeringer, genereret beskæftigelse samt skattebetaling. Det er ikke anderledes med dem end med for eksempel murermestre og ejere af radioforretninger.«

Han afviser, at der er foregået en overbetaling til privathospitalerne og mener, at hospitalerne ikke uden videre kan gå længere ned i pris for de offentligt betalte patienter. Det betvivler DSI-direktør Jes Søgaard.

»Det er muligt, at man med udbud kan få privathospitalernes priser – og dermed i nogen udstrækning lægernes indtjening – endnu længere ned. Desto flere operationer, der prissættes i konkurrence, desto billigere bliver det for det offentlige,« siger Jes Søgaard.

En af de læger, det går rigtigt godt for økonomisk er overlæge og fedmekirurg Jens Fromholt Larsen, der opererer på Privathospitalet Mølholm i Vejle. Han fik i 2008 et overskud i sit anpartsselskab på 14,9 millioner kroner og udbetalte 18 millioner kroner til sig selv i udbytte. Derudover har han sandsynligvis fået løn plus pensionsindbetaling for et millionbeløb. Han er dog langt fra kommet sovende til de mange millioner. Ifølge et interview med ham i Dagens Medicin, har han ene mand i 2008 opereret flere fedmepatienter end alle offentligt ansatte kirurger tilsammen. Det drejer sig om lidt mere end 500 operationer. Forelagt disse oplysninger siger professor Kjeld Møller Pedersen:

»Selv med respekt for hans store arbejdsindsats, erhvervsrisiko og alle andre forhold, så er det i mine øjne helt ude af proportioner, at han kan tjene så mange penge på det antal operationer.«

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Jens Fromholt Larsen.


Amerikanske forhold

Når der er gode penge at hente i det private, får en del læger naturligt lyst til enten helt at forlade deres job på de offentlige sygehuse eller bijobbe i det private. Jes Søgaard fra DSI forklarer:

»Forskellene mellem lønninger i det private og det offentlige er så store, at de underminerer arbejdsmarkedet for visse typer af læger. Det er eksempelvis svært at få de ledende overlæger på kirurgiske afdelinger i det offentlige til at arbejde over. Lægerne vil meget hellere bruge deres ekstra tid på privathospitalerne, hvor de tjener betydeligt mere,« siger Jes Søgaard.

Ifølge en rapport fra DSI havde 10.653 læger i 2006 deres hovedbeskæftigelse på de offentlige sygehuse, mens der kun var 35 læger på fuld tid på privathospitalerne samme år. Siden da er produktionen gået betragteligt op på privathospitalerne, men man kan på ingen måde tale om en masseflugt af læger fra de offentlige sygehuse til privathospitalerne. Fremover kan der dog ske en større afvandring fra det offentlige, vurderer professor Kjeld Møller Pedersen.

»På længere sigt har det en forvridende virkning – især i forhold til lægers ’løsarbejde’ – at man på privathospitalerne kan tilbyde højere betaling. Med til billedet hører dog, at nogle af lægerne i det offentlige simpelthen ikke kan få lov at bruge deres ekstra energi på at arbejde over i det offentlige,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsordfører Jonas Dahl (SF) mener, at de markante indtægtsforskelle mellem det private og det offentlige er usundt. Derudover hæfter han sig ved den hastige udbredelse af sundhedsforsikringer, som giver privathospitalerne og deres læger mere og mere omsætning.

»Der er noget galt, når det er så givtigt at være ledende læge i det private. Jeg ser det som et udslag af regeringens politik med blandt andet overbetaling og fritagelsen af sundhedsforsikringer for skat. Når man ser på lægernes indkomster, må man spørge sig selv, om regeringens model giver os mere sundhed for pengene,« siger Jonas Dahl.

Han finder det »påfaldende, at VK-regeringen gradvist bringer vores sundhedsvæsen i retning af en amerikansk model« samtidig med, USA’s præsident Barack Obama forsøger at hive sit sundhedssystem i retning af en skandinavisk model. Det gør Obama blandt andet, fordi det amerikanske sundhedssystem er meget dyrere per patient end det danske.

Sundhedsordfører Birgitte Josefsen fra Venstre er ikke bekymret for indtægtsforskellene mellem læger i det private og det offentlige.

»Jeg har ikke lyst til at kommentere på A4’s tal for lægernes indtjening, for jeg ved ikke, hvad der ligger bag dem. Men jeg ved med sikkerhed, at vi både i det private og det offentlige har nogle læger og sygeplejersker, som er myreflittige. Det skal vi være dem evigt taknemmelige for. Hvis de gik derhjemme og lagde havefliser, så ville det se meget værre ud med ventelisterne,« siger Birgitte Josefsen.


Jantelov

Overlægerne og speciallægerne på privathospitalerne kan for de flestes vedkommende se frem til et otium, hvor de vil have råd til at melde sig ind i de dyreste golfklubber og forkæle børn og børnebørn med imponerende julegaver. Ifølge A4’s opgørelse havde lægerne i gennemsnit ved udgangen af 2008 ikke mindre end 9,2 millioner kroner i egenkapital i deres selskaber. Manden med flest penge på kistebunden i Ugebrevet A4’s opgørelse er Nis Alstrup fra Esbjerg. Han er god for ikke mindre end 48 millioner kroner.

»Jeg har investeret penge i et privathospital og har dermed løbet en risiko. Det har jeg så tjent nogle penge på, og det er ikke anderledes, end hvis jeg havde investeret i noget helt andet,« siger Nis Alstrup og fortsætter:

»Men man kan jo altid pille nogle mennesker ud og så sige, at de nok tjener for meget og er blevet for rige. Det er jo rigtig dansk nationalsport på den måde at dyrke Janteloven.«

Direktøren for DSI, Jes Søgaard, mener, at de ledende læger med deres investeringer i privathospitalerne kun har løbet en meget lille risiko. Regeringens politik har nemlig i en årrække givet lægerne særdeles gode markedsvilkår.

Adspurgt om der fortsat vil være stor forskel på, hvor meget lægerne henter hjem i det offentlige og det private, siger Jes Søgaard:

»Man kan godt forestille sig, at der vedvarende vil være et højere indtjeningsniveau på de private hospitaler, sådan som man ser det i Tyskland og Frankrig. På nogle områder vil de private kunne være mere effektive end de offentlige hospitaler og dermed berettiget have en større indtjening.«