Overvågning?

Læger og sygeplejersker skal spores med chip

Af

De nye supersygehuse skal være effektive. Derfor vil man indføre elektroniske systemer, så alle kan se, hvor kollegaerne er henne. Nye former for sporing er uundværlige i kampen mod spildtid, lyder det fra flere sygehuse. Men det kan fremstå som mistillid til medarbejderne, hævder kritikere.

Fremover vil flere sygeplejersker og læger kunne holde øje med hinandens placering, når de er på arbejde.

Fremover vil flere sygeplejersker og læger kunne holde øje med hinandens placering, når de er på arbejde.

Foto: Claus Fisker/Scanpix

Medarbejderne på landets sygehuse bruger i gennemsnit 12 minutter per vagt på at lede efter kollegaer og udstyr. Det skal nu være slut. Fremover kan sygeplejersker, portører og læger se frem til at bære rundt på en elektronisk chip, som hele tiden afslører, hvor de befinder sig. 

I stigende grad oplever medarbejdere på landets sygehuse at blive kontrollet, og på de seks såkaldte supersygehuse, som er på vej, overvejer man at bruge nye elektroniske systemer, så man lettere kan finde både hospitalsudstyr som senge og vogne og finde hinanden. 

Ved sporing af medarbejdere får man en chip på sig, som udsender et ultralydssignal. Signalet bliver opfanget af en sensor i lokalet, der sender informationen til en fælles platform - eksempelvis en storskærm på personalestuen. Dermed bliver det lettere at bekæmpe den spildtid, som ifølge Danske Regioner svækker effektiviteten på landets sygehuse.  

På de nye supersygehuse er netop effektivisering et nøgleord. Derfor kommer man ikke udenom at spore mennesker og ting, fastslår Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

Ifølge ham har de nye teknologier en række fordele.   

»Ved at have sporingssystemer kan du udnytte personalet lidt bedre. Hvis du eksempelvis kan se, at lægen er på vej til operationsstuen, kan du gå i gang med at gøre klar.«

(Artiklen forsætter under grafikken) 

I fuld sving

Der er stor forskel på, hvor langt i planlægningen de nye supersygehuse er. Ved sygehusbyggerierne i Aarhus, Odense og Aalborg har man lagt sig helt fast på, at de nye sporingsteknologier skal være en del af hverdagen på afdelingerne. 

I Køge, Hillerød og Gødstrup overvejer man at gøre brug af sporingssystemer, men her er planerne mindre konkrete. Ingen af stederne afviser, at sygehusene kan komme til at spore medarbejdere.  

Nogle initiativer er allerede sat i gang. På den eksisterende del af Aarhus Universitetshospital i Skejby har man i halvandet år lokaliseret servicepersonalet gennem en chip.

Man skal indføre systemerne, hvis det giver en mere smidig arbejdsgang. Men vi skal ikke have det, så man hele tiden kan se, om vi er effektive eller tillader os at gå på toilettet. Charlotte Thaarup, sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant, Aarhus Universitetshospital,

På sigt vil man gerne bruge udstyret til alle hospitalets læger og sygeplejersker, forklarer Johnny Olsson, der er programleder på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU). 

Nødvendige metoder i nye rammer

På de nye supersygehuse bygger man blandt andet ensengsstuer, og afstandene bliver flere steder større. Det kan besværliggøre arbejdet for sygeplejerskerne, forklarer Johnny Olsson. 

»Personalet skal kunne finde hinanden hurtigt, så de kan spare en masse skridt og undgå at gå forgæves. På den måde undgår både ansatte og patienter spildtid,« siger han. 

En ny ting skal altid ses i relation til gevinsten. Og det her system kan opfattes som mistillid fra ledelsen. Anja Mitchell, formanden, Overlægeforeningen

Hvis de nye supersygehuse skal tages ordentligt i brug, er der brug for at spore udstyr og medarbejdere, mener Jonas Hedegaard Knudsen, der er chefkonsulent for it ved det nye Universitetshospital i Odense (Nyt OUH).  

»På det nye sygehus i Odense er der ikke depoter eller medicinrum, fordi alle kvadratmeterne går til kliniske rum. Derfor har vi ikke plads til alt muligt udstyr og varer lokalt på afdelingerne,« siger han.

Forskellige syn i branchen

Charlotte Thaarup, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital, ser ingen umiddelbare faresignaler ved sporingen.  

»Man skal indføre systemerne, hvis det giver en mere smidig arbejdsgang. Men vi skal ikke have det, så man hele tiden kan se, om vi er effektive eller tillader os at gå på toilettet,« siger hun. 

Hun frygter ikke, at der er tale om overvågning. 

»Jeg har en indstilling til, at det er det gode, man vil os,« fastslår hun. 

Samme optimisme deler formanden for Overlægeforeningen, Anja Mitchell, dog ikke. Hun ser fordele ved at spore udstyr, men når det drejer sig om personer, er hun skeptisk. 

»Det er jo ikke længere sådan, at man bruger oceaner af tid på at finde sine kollegaer. Når jeg skal finde en kollega, tager jeg en telefon og spørger den pågældende, om hun kan komme og hjælpe,« siger hun.  

Hvis der går en overfaldsalarm i psykiatrien, kan det være ret vigtigt at vide, hvor vedkommende bliver overfaldet henne. Men det er fuldstændig ligegyldigt, om en læge er på toilettet eller i kiosken. Og det kan man godt adskille. Jonas Hedegaard Knudsen, it-chef, Nyt OUH

Et problem ved en chip er, at personalet vil føle sig overvåget i forhold til, om de bruger deres tid korrekt, påpeger overlægernes formand:

»En ny ting skal altid ses i relation til gevinsten. Og det her system kan opfattes som mistillid fra ledelsen.«   

Ingen tilsyn med toiletbesøg

I både Aarhus, Odense og Aalborg, hvor man er længst med de nye dataprojekter, er man opmærksomme på at inddrage medarbejderne i beslutningerne.    

Retningslinjerne for brug af lokaliseringsteknologien bliver aftalt i de regionale medarbejderudvalg.  

Med den måde, arbejdsmarkedet fungerer på i dag, er der risiko for, at opsynet med medarbejderne bliver brugt som kontrol. Mange ledere frygter nemlig, om medarbejderne yder nok, hvis de ikke præcist ved, hvad de laver. Einar Baldursson, arbejdspsykolog, Aalborg Universitet

I Aarhus besluttede udvalget blandt andet, at der skal være sporingsfrie zoner eksempelvis på toilettet, forklarer Johnny Olsson:

»Systemet har kun oplysninger om personalets aktuelle placering. Der gemmes ikke oplysninger om, hvor man har bevæget sig i løbet af arbejdsdagen. Og når man forlader hospitalet, er der ingen data tilbage.« 

Og det gør man klogt i, mener Peter Lauritsen, der er overvågningsforsker og lektor i informationsvidenskab på Aarhus Universitet.

Ifølge ham skal de aftaler, der laves mellem medarbejdere og ledelse overholdes til punkt og prikke, hvis sporingsredskaberne skal blive en succes.  

»Jeg kan sagtens forstå interessen for at spore medarbejdere, for det kan effektivisere. Men hvis en nidkær ledelse bruger teknologien til at irettesætte medarbejdere, kan det skabe en enorm frustration og usikkerhed blandt de ansatte.«

Kontrol skaber mistillid

Også arbejdspsykolog på Aalborg Universitet, Einar Baldursson, påpeger, at en personalegruppe kan blive mistænksom, hvis den får indtryk af, at ledelsen bruger sporingssystemerne til kontrol af, om den enkelte medarbejder arbejder for langsomt eller holder for mange pauser. 

»Det forbandede ved kontrol er, at det altid medfører mere kontrol,« siger han og uddyber sin bekymring:

»Med den måde, arbejdsmarkedet fungerer på i dag, er der risiko for, at opsynet med medarbejderne bliver brugt som kontrol. Mange ledere frygter nemlig, om medarbejderne yder nok, hvis de ikke præcist ved, hvad de laver.«  

Gennem vores system kan vi se, hvilken opgave portørerne vælger på hvilket tidspunkt, og hvor lang tid opgaven tager. Lars Esko, driftsleder for logistikafdeling, Aalborg Universitetshospital

Men sporingsinitiativerne handler ikke om at se medarbejderne efter i kortene, forsikrer Jonas Hedegaard Knudsen, der er chefkonsulent for it ved Nyt OUH. Tværtimod handler det om at beskytte medarbejderne: 

»Hvis der går en overfaldsalarm i psykiatrien, kan det være ret vigtigt at vide, hvor vedkommende bliver overfaldet henne. Men det er fuldstændig ligegyldigt, om en læge er på toilettet eller i kiosken. Og det kan man godt adskille,« mener han.

Gode erfaringer i Horsens 

Akutafdelingen på Regionshospital Horsens er pioner indenfor sporing af medarbejdere. Siden 2012 har skadestuens personale på elektroniske tavler kunnet se, hvor afdelingens læger og sygeplejersker befandt sig.

Og erfaringerne med systemet er positive, fortæller afdelingssygeplejerske Susanne Buch Vinter. 

»Førhen brugte vi rigtig meget tid på at finde hinanden i afdelingen. Det er en lettelse, at vi i dag nemmere kan finde hinanden. På den her måde kan jeg se, om en sygeplejersker står ved en dårlig patient og dermed bedre vurdere, om jeg vil forstyrre hende,« siger hun.

I starten bekymrede det medarbejderne, om de ville blive overvåget. Men i dag stiller ingen fra afdelingen spørgsmålstegn ved sporingen, oplever Susanne Buch Vinter.

"Medarbejderne fører selv kontrol" 

Også i Aalborg har man været forud for sin tid. I to et halvt år har portørerne kunnet spore sig frem til deres kollegaer.

Udgangspunktet har ikke været at kontrollere den enkelte portør, men at finde den smarteste måde at løse opgaver på, forklarer Lars Esko, der er driftsleder for logistikafdeling på Aalborg Universitetshospital.    

»Gennem vores system kan vi se, hvilken opgave portørerne vælger på hvilket tidspunkt, og hvor lang tid opgaven tager,« fortæller han og uddyber, hvorfor det er smart: 

»Det fortæller os noget om vores ressourceforbrug på afdelingerne, så vi kan prioritere de rigtige patienter på de rigtige tidspunkter.« 

Ifølge ham giver det ikke særlige ledelsesmæssige udfordringer. Hans oplevelse er, at det værste i processen hovedsageligt har været medarbejdernes interne opsyn med hinanden. 

Sporing kan give besparelser

Det er ikke kun på de nybyggede supersygehuse, at man har fået øjnene op for de nye muligheder. Over hele landet ser man på, om sporing kan blive en del af arbejdet med patienter. Det gælder blandt andet for sygehuse og hospitaler i Randers, Slagelse, Holbæk, Hvidovre og Bispebjerg i København. 

I Danske Regioner er der fuld opbakning til de nye sporingsredskaber. Der er ovenikøbet penge at spare, vurderer næstformand i danske regioner Jens Stenbæk (V).

Det er endnu for tidligt at sætte et fast beløb på besparelserne. Men ud fra internationale erfaringer kan regionerne potentielt spare op imod en milliard kroner om året med de nye sporingstiltag, forklarer næstformanden. 

Spørger man sundhedsøkonom Jakob Kjellberg kan man endnu ikke afgøre, om sporingen generelt betaler sig.

»Det afhænger af, om man bruger de tilgængelige data aktivt.«