Kvoter er ikke kun for fisk

Af

Kønskvotering er blevet en international sællert. Flere og flere lande indfører kvoter for at få flere kvinder ind i politik. På den konto har en række lande taget tigerspring, mens Danmark har stået musestille. Socialdemokratisk ligestillingsordfører vil indføre kønskvotering i sit eget parti, som – bortset fra Ny Alliance – er det mest mandsdominerede på Christiansborg.

GÅDE Rwanda, Argentina, Costa Rica og Spanien. Hvad har de fire lande til fælles?

Gættede du på, at de alle er på den internationale top-10 over de lande, hvor kvinder er bedst repræsenteret i parlamentet? Næppe. Umiddelbart klinger navnene nok mere af macho-mænd end ligestilling. Men du kan godt pakke fordommene sammen. Blandt andet ved hjælp af kønskvotering er de fire lande alle over eller på niveau med Danmark, når det gælder andelen af kvinder i politik.

Mens kvoter for antallet af kvinder i politik er en død sild i den danske debat, hvor »kvoter er for fisk« har været det dominerende mantra i årtier, er de blevet mere og mere udbredt i andre lande. Over halvdelen af verdens lande har i dag kønskvotering i det politiske liv. Det vil sige, at det via lovgivning eller frivillige ordninger i de politiske partier er sikret, at en vis andel af kandidaterne eller de valgte til politiske hverv er kvinder.

Kvoterne er stærkt medvirkende til, at en række lande uden den samme ligestillingstradition som de nordiske har taget nogle voldsomme spring i de seneste år. Det vurderer Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, som blandt andet forsker i brugen af kønskvotering og for nylig udgav bogen »Kvotering« i samarbejde med kollegaen Lenita Freidenvall.

»Det her er en global bevægelse. Og det er karakteristisk for alle de lande, som nu har overhalet eller i hvert matcher Norden, at de har indført en eller anden form for kvotering. Det, jeg kalder det hurtige spor, hvor man ikke tror på, at fremgangen bare kommer med tiden.,« siger Drude Dahlerup.

Kvoter kan ikke stå alene

Hendes forskning viser dog også, at kvoter alene ikke gør det, hvis den øgede repræsentation af kvinder skal bide sig fast og have en varig effekt i forhold til kvinders indflydelse i det politiske liv. Kvoterne skal understøttes af aktive kvindeorganisationer eller grupper af kvinder i de politiske partier, som gør en aktiv indsats for at holde ligestillingstoget på sporet.

Et land som Spanien er et eksempel på et land, hvor kvinderne og ligestillingssagen har buldret frem i de seneste år. Siden den socialistiske regering under ledelse af den erklærede feminist José Luis Rodríguez Zapatero kom til i 2004, har den indført en række lovændringer – blandt andet kønskvotering i både erhvervslivet og det politiske liv – som har fået kvinder og ligestillingsforskere i andre lande til at kigge beundrende mod Spanien.

»Spanien har nogle vældig aktive kvindeorganisationer, også inden for socialistpartiet, og så nogle mandlige ledere, som har været åbne over for det her. Det skal også til,« siger Drude Dahlerup.

Mens lande som Costa Rica og Spanien har øget andelen af kvinder i parlamentet med 10-20 procentpoint i løbet af det seneste tiår, har udviklingen stået fuldstændig stille i Danmark. Ved folketingsvalget i 1998 var 37,4 procent af de valgte folketingsmedlemmer kvinder, og ved det seneste valg i november 2007 var tallet … 37,4. Enkelte rokeringer i Folketinget siden da har ganske vist øget andelen en anelse til 38,0 procent, men det pynter kun meget lidt på det samlede billede.

Det har dog ikke ændret på, at kun enkelte ligestillingsforskere eller »gamle rødstrømper« har slået på tromme for kønskvotering herhjemme. Heller ikke partierne på venstrefløjen, som gerne vil bryste sig af at være progressive på ligestillingsfronten, har kæmpet for at lovgive om kønskvotering eller i det mindste benyttet sig af kvoter for andelen af kvinder på deres egne kandidatlister til valgene.

Socialdemokraterne og SF har tidligere arbejdet med kønskvotering på deres kandidatlister, men begge partier afskaffede det midt i 1990’erne. Den eneste form for kønskvotering herhjemme i dag er ved valg til Enhedslistens hovedbestyrelse.

Den socialdemokratiske ligestillingsordfører Anne-Marie Meldgaard har bemærket, at kønskvotering er kommet på mode i udlandet med tydelige resultater til følge. Og sammenholdt med, at der ikke sker nogen udvikling i repræsentationen af kvinder af dansk politik, har det fået hende til at ændre holdning til kønskvotering.

»Noget tyder på, at vi må gøre noget drastisk for at øge kvinders repræsentation i dansk politik. Nu har vi socialdemokrater for nylig foreslået kvoter for kvinder i erhvervslivets bestyrelser, og jeg er parat til at gå samme vej inden for politik. Vi politikere må selv gå foran med et godt eksempel,« siger Anne-Marie Meldgaard.

Ligestilling ikke et dansk problem

Som magtforholdene er i dansk politik i øjeblikket, gør det imidlertid ikke den store forskel, hvad Socialdemokraterne mener. Slet ikke i forhold til kønskvotering, som ikke er Dansk Folkepartis kop te, og dermed er der ikke mulighed for et alternativt flertal uden om VK-regeringen. Og regeringen har absolut ingen planer om at indføre kønskvotering i politik. Så sent som i marts sagde Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, til Ugebrevet A4:

»Jeg ville bestemt ikke bryde mig om at blive valgt ind i Folketinget med et stempel på ryggen, hvor der står »kvote«. Folketinget har masser af kvindelige politikere, der er med til at sætte dagsordenen, og jeg ser overhovedet ikke ligestilling i politik som noget problem. Den kamp er vundet.«

Der er altså lang vej, før den socialdemokratiske ligestillingsordfører kan få overbevist et folketingsflertal om fornuften i kønskvotering, men i mellemtiden kan hun prøve sine argumenter af på det socialdemokratiske bagland. Socialdemokraterne har nemlig i dag en meget sløj statistik som det parti i Folketinget, der har den laveste andel af kvinder i folketingsgruppen, hvis man ser bort fra Ny Alliance, hvis tilbageværende folketingsmedlemmer begge er mænd. Kun en tredjedel af S-folketingspolitikerne er kvinder:

»Vi kan simpelthen ikke være det bekendt. Det smerter mit ligestillingshjerte, at det ser så skidt ud. Derfor er vi også nødt til at gøre noget,« siger Anne Marie Meldgaard.

Derfor vil hun sammen med en række andre socialdemokratiske kvinder fremlægge et forslag til partiets kongres i september om kønskvotering til Socialdemokraternes kandidatlister til valg. Detaljerne i forslaget er ikke på plads, men det vil formentlig give intensiv debat på kongressen, fordi det vil pille ved de enkelte lokalkredses ret til at udpege kandidater.

Selv om kvoter for kvinder i politik er blevet populært i udlandet – og måske også bliver det hos Socialdemokraterne – er det ikke en sællert i den danske befolkning. I en A4-undersøgelse fra marts i år mente kun 24 procent af de adspurgte, at kønskvotering vil være en god vej til at skaffe flere kvinder på plads mellem jakkesættene i Folketinget og kommunalbestyrelserne.