Kvinfo

Kvinfos nye chef: »Jeg kommer også til at ansætte folk, der ligner mig selv«

Af

Selvom flere kvinder høster topkarakterer, er det stadig oftest mændene, der scorer de fede stillinger på direktionsgangen, siger Kvinfos nye direktør, Henriette Laursen. Det kan hænge sammen med, at ledere ansætter folk, der ligner dem selv, mener hun. For hun har gjort det selv. Ugebrevet A4 har bedt den nye direktør om at forholde sig til fem dilemmaer på arbejdsmarkedet.

»Unge piger i dag stiller virkelig store krav til sig selv. Og jeg har ikke grund til at tro, at de ikke også tager det med ud på arbejds-markedet,« siger Kvinfos nye direktør Henriette Laursen.

»Unge piger i dag stiller virkelig store krav til sig selv. Og jeg har ikke grund til at tro, at de ikke også tager det med ud på arbejds-markedet,« siger Kvinfos nye direktør Henriette Laursen. Foto: Steen Brogaard

Kvindekampen har fået et andet udtryk end normalt for Kvinfo.

For midt i et direktørskifte ligger organisationen i åben kamp med to kvindelige ministre, mens den tidligere souschef og konstituerede direktør ifølge Radio 24Syv tabte en intern magtkamp og gik - en udlægning, som Kvinfo afviser.

Men dette interview med Kvinfos nye direktør handler ikke om de øjeblikkelige kampe. I stedet har Ugebrevet A4 lagt fem dilemmaer om ligestilling på arbejdsmarkedet foran direktør Henriette Laursen på kontoret på Christians Brygge i København. Her har hun og medarbejderne udsigt til Københavns Havn, hvor vandet denne dag ligger roligt hen.

Men der er storm om Kvinfo, og midt i det hele står den ny direktør: Den 51-årige jurist, Henriette Laursen, der som nyudnævnt kaptajn skal forsøge at forhindre skibet i at kuldsejle. Lige nu ligner det ikke nogen nem opgave.

Kritikken kan styrke Kvinfo

Henriette Laursen, der har en fortid som generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og direktør i AIDS-Fondet, lægger da heller ikke skjul på, at hun har fået en ilddåb. Men debatten svækker ikke nødvendigvis Kvinfo, påpeger hun. 

Blæst om Kvinfos fremtid

Flere politiske udmelding har på det seneste skabt tvivl om Kvinfos fremtid. 

Kulturminister Mette Bock (LA) har slået fast, at det bibliotek, Kvinfo driver, skal rykkes til Det Kongelige Bibliotek. Intergrationsminister Inger Støjberg (V) overvejer at droppe den årlige støtte til Kvinfos mentornetværk. Og Liberal Alliances Laura Lindahl kaldte Kvinfo for feministisk propaganda, der ikke burde få statsstøtte. 

Kort efter Henriette Laursen satte sig i direktørstolen, bragte Radio24syv historier om, at Kvinfos daværende konstituerede direktør, Suzanne Moll, ville opløse videnscenteret, fordi hun havde sendt dokumenter til Kulturministeriet uden Kvinfos bestyrelses viden. 

Tre dage efter Henriette Laursen startede, meddelte Suzanne Moll, at hun stoppede som souschef. Kvinfo orienterede på deres hjemmeside om, at Suzanne Moll ikke gik bag om bestyrelsen, og at hendes beslutning om at stoppe ikke blev udløst af brevvekslingen med Kulturministeriet.

 

UDVID

»Det kan også ende med at styrke institutionen, især hvis vi er gode til at reflektere over, hvad det er, der får kritikerne til at sige, som de gør. Hvis vi lukker os om os selv, og siger, at alle de andre er dumme, styrker det ikke institutionen, men det kan styrke den, hvis vi inviterer kritikken indenfor,« fastslår hun og tilføjer, at hun er en uforbederlig optimist. 

Om den optimisme også præger Henriette Laursens syn på arbejdsmarkedet, har Ugebrevet A4 sat sig for at finde ud af ved at præsentere hende for fem dilemmaer om ligestilling på de danske arbejdspladser.

1. Dilemma

Download grafik

»Der er så meget opmærksomhed på kvinder i ledelse og bestyrelser, men jeg synes, at det er lige så vigtigt med ligestilling imellem kønnene, når det gælder mere udsatte mænd og kvinder, så her er der i hvert fald en udfordring, der er værd at arbejde med,« siger hun.

Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande optræder uforholdsmæssigt meget i statistikken over folk på overførselsindkomst, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering STAR.

De kan blandt andet mødes via sociale og sproglige indsatser, mener Henriette Laursen, der selv har arbejdet med udfordringer i indvandrermiljøer i løbet af sin tid hos AIDS-Fondet, da hun blandt andet hjalp afrikanske mænd, der var smittet med HIV.

Hun fremhæver også Kvinfos mentorprogrammer, hvor uddannede indvandrerkvinder bliver tilknyttet en dansk mentor og får viden om det danske samfund. Ordningen har virket, for 50 procent af de deltagende kvinderne kommer i arbejde, pointerer hun.    

Vil fjerne støtte på to millioner

»Det betyder, at vi måske flytter dem fra overførselsindkomster til løn, så det er i hvert fald en lille brik i det spil.«

For nyligt meddelte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) dog, at hun ikke har interesse i fortsat at støtte Kvinfos mentorordning med de omkring to millioner kroner, som de hidtil har modtaget årligt.  

Den udmelding skræmmer ikke Henriette Laursen, men hun er klar til at diskutere ordningen, hvis der kommer en invitation fra Integrationsministeriet, understreger hun. 

Så du er ikke nervøs for, at mentorordningen bliver sløjfet?

»Nej, der er nogle rigtig gode bevæggrunde for at gøre, som vi gør og nogle gode resultater. Vores mentornetværk har vundet flere priser, så vi kommer virkelig med et godt bud på en metode til nogle af de her målgrupper,« fastslår hun. 

2. Dilemma

Download grafik

»Vi mister noget ved den skævvridning, for kvinder og mænd har noget forskelligt at byde på, og vores samfund har godt af begge ting. Men jeg tror, at meget af det handler om, at vi er så gode til at reproducere os selv, om jeg så må sige,« påpeger hun og erkender, at hun også selv gør det:

»Jeg kommer også til at ansætte folk, der ligner mig selv. Og på den måde kan man sige, hvis der sidder mange mandlige forskere allerede, som udnævner nye forskere, så har man altså en tendens til, at rekruttere en, der ligner en selv,« siger hun.  

I sit seneste job skulle Henriette Laursen ansætte en ledelseskonsulent, som hun skulle arbejde tæt sammen med. Valget faldt på en jævnaldrende kvinde, som hun delte både værdier og personlighedstræk med. 

»Hun var fantastisk, men man kunne jo også stille sig selv spørgsmålet, om jeg havde haft bedre af at have en, der supplerede mig i stedet for en, der måske kopierede mig.« 

Universiteterne burde lave forsøg med blind rekruttering, hvor man hverken kender ansøgernes køn eller etnicitet, foreslår Henriette Laursen.

3. Dilemma

Download grafik

Er der brug for kønskvoter?

»Hvis man vil have rettet op på den skæve kønssammensætning i bestyrelser, virksomhedsledelser og politiske organer, så er det nødvendigt aktivt at gøre noget, men det kan være kvoter eller det kan være andre redskaber.«

»Når det gælder kvoter, er der rigtig meget, der taler for, og rigtig meget der taler imod. Måske kunne man fremme ligestilling meget hurtigt, så det på den måde kunne være en genvej. Men hvis det samtidig betyder, at man ser ned på kvinder, der har fået de stillinger, er det ikke sikkert, at det får den effekt, man havde regnet med,« mener Henriette Laursen. 

Ligesom flere andre gange under interviewet understreger hun, at udgangspunktet for Kvinfo er at kvalificere holdninger gennem viden.

Kvinfo har et værdipolitisk mandat og ikke et partipolitisk og er derfor heller ikke sat i verden for at træffe politiske beslutninger om kvoter, pointerer hun. 

Kvindelig ansøger diskvalificerede sig selv

Tror du, at der er færre kvindelige chefer, fordi kvinder nogle gange bliver en undskyldning for sig selv eller mangler tro på egne evner?

Spørgsmålet får den nye Kvinfo-direktør til at trække en historie fra sit eget arbejdsliv frem.   

I en af sine tidligere stillinger skulle hun efter kort tid som ny chef ansætte en ny medarbejder. Hun skulle vælge imellem en kvinde og en mand, som hun ringede til for at indhente telefonnumre på deres referencer.  

»Så sagde kvinden, nej, hvor er jeg stolt af at være med her i det her opløb, men jeg skal jo nok lige læres lidt op, mens manden bare gav mig de telefonnumre, som jeg havde brug for,« erindrer hun.  

Deres vidt forskellige reaktioner, gjorde udfaldet.  

»For jeg havde faktisk ikke tid til at lære nogen op. På den måde fik hun diskvalificeret sig selv, og det kan faktisk være, at manden også havde behov for at blive lært op. Han sagde det bare ikke,« forklarer hun. 

4. Dilemma

Download grafik

Har du oplevet kønsforskelle med hensyn til stress og udbrændthed?  

»Hvis der er en ubalance, træder det måske aller tydeligst frem i uddannelsessystemet og med dem, vi kalder 12-tals piger. Unge piger i dag stiller virkelig store krav til sig selv. Og jeg har ikke grund til at tro, at de ikke også tager dem med ud på arbejdsmarkedet,« siger hun. 

Det handler formentlig om de forskellige forventninger, som piger og drenge mødes med, vurderer Henriette Laursen.

Men der skal gøres op med de stereotype opfattelser om, at piger opfører sig ordentligt og laver lektier, mens drengene spiller spil og laver ballade, mener hun. 

»Pudsigt slår det ikke igennem, når det kommer til kvinder i ledelses- og forskerstillinger, men måske har vi ikke helt set effekten af, at pigerne virkelig klarer sig flot i uddannelsessystemet,« siger hun.

I løbet af sine mange år som chef har Henriette Laursen selv måttet forholde sig til stress og psykisk arbejdspres, blandt andet fordi hun har haft job, hvor der er blevet kæmpet for en sag, fortæller hun.

»Der bliver det virkelig vigtigt at få sat nogle rammer omkring ens arbejde. Også for dem, jeg er leder for, fordi vi går ikke bare på arbejde. Vi er enormt engagerede i det, vi laver, og der er virkelig en risiko for, at man brænder ud,« siger hun.  

5. Dilemma

Download grafik

Skal der øremærkes barsel til mænd? 

»Her fører viden faktisk til, at hvis man gerne vil fremme ligestilling, er det en god idé. Vi ved fra vores nabolande, at det er det redskab, der bedst sikrer en mere ligelig fordeling af både orloven og omsorgsansvaret generelt. Samtidig er jeg godt klar over, at det er et enormt politisk spørgsmål,« siger Henriette Laursen. 

Hun påpeger, at det er et emne med mange interesser på spil, men at det er relevant at diskutere, fordi det i høj grad handler om mænds rettigheder.

Et vigtigt aspekt i den debat handler om relationen mellem far og barn, synes hun. Hendes egen mand har været på barsel, og det har været med til at skabe en balance, hvor de har taget lige meget ansvar for børnepasningen, forklarer hun. 

Henriette Laursen har også selv holdt barselsorlov, selvom det i hendes tid i advokatbranchen krævede en god portion stålsathed. 

»Min chef fortalte mig, da jeg blev gravid første eller anden gang, om en anden advokat, der var gået stort set lige fra barselsgangen og tilbage i retssalen. Selvom historien blev fortalt med et smil, skulle jeg have en vis styrke for at sige, jeg havde tænkt mig at holde min fulde barsel,« husker hun. 

Problematisk for chefen, da hun blev gravid

Da hun blev gravid med sit tredje barn, italesatte chefen det ligefrem som problematisk foran hendes kollegaer, fortæller hun. På sin vis blev nogle af de bekymringer, som hendes kvindelige medstuderende havde haft på jurastudiet, bekræftet.

»Der var altid utrolig meget snak om, hvad nu når vi kommer til samtaler, skal man så sige, man skal have børn, og tror du, de spørger. På en eller anden måde gav det en underlig jobusikkerhed,« siger hun. 

Med tanke på den usikkerhed, hun oplevede i sin studietid, og de arbejdsgivere, der er nødt til at tænke på bundlinjen, er hun begejstret for, at man i 2004 indførte barselsfonden i Danmark.

»Jeg tror og håber, den har været med til at tage lidt af presset fra unge kvinder, der skal på arbejdsmarkedet, så det i hvert fald ikke er helt så økonomisk belastende at skulle på barsel.«