Kvinderne har langt til toppen

Af

Det ser sløjt ud for ligestillingen i Danmarks top. Kvinderne er i klart undertal på de ledende poster i politik, erhvervsliv og fagbevægelse, viser A4’s undersøgelse. Helt galt står det til i de største virksomheder, hvor kvinder stadig er et særsyn i bestyrelser og direktioner. Forsker mener, der er meget lang vej, før kvinderne for alvor kravler op ad rangstigen.

Det kræver sin kvinde En leder er en mand. Kvinder befinder sig længere nede i hierarkiet.
Udsagnet kan virke som grove provokationer oven i købet fremsat på kvindernes internationale kampdag, hvor kvinder – indimellem støttet af mænd – over hele verden slår et slag for den kønsmæssige ligestilling. Men rent faktisk er udsagnet en korrekt sammenfatning af virkeligheden, som den ser ud i toppen af det danske samfund anno 2004. Og det er også konklusionen på A4's undersøgelse af kønsfordelingen på 14 områder i toppen af politik, erhvervsliv, retsvæsenet og fagbevægelsen. Fakta er klare:

  • Kvinder er underrepræsenteret på samtlige poster. Der er dog på de fleste områder sket en lille fremgang i løbet af de seneste ti år.
  • Kvinder er bedst repræsenteret i politik, hvor 38 procent af folketingsmedlemmerne og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet er kvinder. Men i den absolutte top – blandt ministrene – udgør kvinderne kun 28 procent. Kun ni procent af borgmestrene og syv procent af amtsborgmestrene er kvinder.
  • I de 19 største børsnoterede virksomheder i Danmark udgør kvinder kun syv procent af de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, og der sidder i alt kun to kvinder – svarende til fem procent – i direktionerne.
  • 35 procent af de danske dommere er kvinder, men i Højesteret udgør de kvindelige dommere kun 20 procent.
  • Syv af de 19 LO-forbund har flest kvindelige medlemmer, men kun to forbund har kvindelige formænd.
Ingen reel ligestilling

Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitetscenter, mener, at den kvindelige repræsentation i toppen af Danmark er skuffende lav:

»Det kan godt være, at der formelt er ligestilling i Danmark. Men reelt er der ikke. I år er det 89 år siden, at kvinderne fik stemmeret. Men selv hvor det går bedst, er kvinderne ikke nået op på 40 procent af posterne. Og erhvervslivet er helt tydeligt stadig lukket land for kvinder,« siger Karen Sjørup.

Forfatter og foredragsholder Bente Hansen er veteran i ligestillingskampen, og hun var med på barrikaderne i rødstrømpebevægelsen i 70'erne. Hun kalder tallene »sølle« og peger på, at ligestillingskampen har stået i stampe:

»Vi har nogle gode forskningscentre, der frembringer noget nyttig viden. Men indsatsen er forankret i institutioner, og der mangler en folkelig, kvindelig bevægelse. Og tallene viser tydeligt, at presset skal opretholdes. Lige så snart det lettes, rykker mændene tilbage i positionerne,« siger Bente Hansen.

Hun mener også, at kvindernes dårlige repræsentation i den danske top sætter en tyk streg under, at kønskvotering, hvor mindst 40 og højest 60 procent af posterne kunne besættes af det samme køn, ville være en god idé:

»En generation af kvinder har haft det sådan, at de ikke ville have hjælp af kvoter. De ville have jobbet, fordi de var bedst kvalificeret, og ikke fordi de var kvinder. Men det nytter bare ikke noget. Mange mænd i dag burde jo spørge sig selv, om de ikke bare har stillingen på grund af deres køn,« siger Bente Hansen.

Karen Sjørup mener, at kvinderne i erhvervslivet stadig lider under den opfattelse, at »kvinder ikke kender til økonomi«. Og derudover har kvinderne ikke nær det samme veludviklede netværk som mændene. Det kommer blandt andet mændene til gode, hvis de laver en fejl. Her kan det gode netværk holde hånden over manden, mens kvindelige topledere ifølge Sjørup oftere bliver fyret. Hun glæder sig over, at der kommer flere og flere kvindelige mellemledere i disse år, som derved ad åre kan kandidere til toplederstillingerne og bestyrelsesposterne. Men selv om hun tror, at nogle virksomheder vil lade sig inspirere af den positive omtale, som virksomheder med kvindelige »stjerner« ofte får, mener hun, at udviklingen vil gå meget langsomt.

Ingen danske kvoter

Den tidligere Nordea-chef Thorleif Krarup, som nu blandt andet er formand for TDC's helt kvindeløse bestyrelse, mener heller ikke ligefrem, at kvinderne i de kommende år vil komme væltende ind i bestyrelserne:

»Jeg tror ikke, vi vil opleve nogen eksplosiv udvikling i antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Der vil være en stille og rolig fremgang i takt med, at flere og flere kvinder bevæger sig op i ledelseshierarkiet, og den udvikling hilser jeg velkommen. Der skal ikke herske tvivl om, at et godt miks af mænd og kvinder i bestyrelsen kan være til fordel for en virksomhed,« siger Thorleif Krarup.

citationstegnDet kan godt være, at der formelt er ligestilling i Danmark. Men reelt er der ikke. I år er det 89 år siden, at kvinderne fik stemmeret. Men selv hvor det går bedst, er kvinderne ikke nået op på 40 procent af posterne. Og erhvervslivet er helt tydeligt stadig lukket land for kvinder. Karen Sjørup,  leder af Center for Ligestillingsforskning

I Norge er man gået drastisk til værks for at nå en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelserne. Hvis de store, norske virksomheder ikke i 2005 selv har placeret kvinder på 40 procent af samtlige bestyrelsesposter, har regeringen besluttet at indføre kvoter. En sådan kvoteordning er Thorleif Krarup imidlertid modstander af, og ligestillingsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet peger da også på, at tale om kønskvotering generelt falder på meget stenet grund i Danmark.

»Man kan næppe forestille sig kønskvotering i Danmark, men måske den blødere udgave, hvor der stilles betingelser og mål for andelen af kvindelige ledere, hvis virksomheder vil samarbejde eller udføre opgaver for det offentlige. Det har været midlet i USA, hvor der er langt flere kvindelige ledere end herhjemme,« siger Anette Borchorst.

Det amerikanske analyseinstitut Catalyst offentliggjorde i januar en ny stor undersøgelse blandt de 500 største amerikanske virksomheder, og den bekræftede tidligere forskning i, at det også kan betale sig at have kvinder i ledelsen. Den gruppe af virksomheder med flest kvinder i topledelsen gav nemlig hele 35 procent højere afkast end gruppen af virksomheder med færrest kvinder i topledelsen.

Københavner ene høne i amtskurven

Den undersøgelse er da også blevet bemærket i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI), hvor vicedirektør Bolette Christensen glæder sig over, at andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i KFX-selskaberne trods alt er steget fra fire procent i 2000 til syv procent i dag. Hun erkender dog, at niveauet stadig er lavt og finder det meget sandsynligt, at flere kvinder i ledelserne kan gavne virksomhederne, selv om DI er klar modstander af kvoter og tvangsordninger. Bolette Christensen peger på to hovedårsager til, at der stadig er så få kvinder i bestyrelserne:

»Kvinderne skal simpelthen blive bedre til at gøre opmærksomme på sig selv og gøre det tydeligt, at de finder en post som bestyrelsesmedlem spændende. Men det handler også om, at bestyrelserne skal turde tage skridtet og tage en kvinde ind i ledelsen,« siger Bolette Christensen.

Hun mener, at virksomhederne også skal blive bedre til at kigge ud over deres talentmasse og gøre de dygtige kvinder opmærksomme på lederjob. Der kan meget vel være et overset potentiale af kvinder i mange virksomheder i dag.

citationstegnDer vil være en stille og rolig fremgang i takt med, at flere og flere kvinder bevæger sig op i ledelseshierarkiet, og den udvikling hilser jeg velkommen. Der skal ikke herske tvivl om, at et godt miks af mænd og kvinder i bestyrelsen kan være til fordel for en virksomhed. Thorleif Krarup, formand for TDC’s kvindeløse bestyrelse

Det er imidlertid ikke kun i erhvervslivet, at mindre end en tiendedel af de absolut ledende poster er besat af kvinder. Tager man på en rundtur i det kommunale Danmark, finder man kun 24 af de 271 borgmesterkæder – svarende til ni procent – om halsen på kvinder. Det er oven i købet en lille tilbagegang i forhold til den seneste valgperiode, hvor 11 procent af borgmestrene var kvinder. Og Københavns amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S) er den eneste kvinde blandt de 14 amtsborgmestre.

»Det gamle billede af borgmesteren som høvding, der jo i sagens natur er en mand, eksisterer tilsyneladende stadig. Men netværksmønstrene i en kommune betyder også meget. Toppen i handelsstanden, Rotary-klubben, fagforeningerne og andre, som borgmesteren typisk omgås med, er mænd, og derfor bliver borgmesteren også typisk en mand,« siger Karen Sjørup fra Center for Ligestillingsforskning.

Anette Borchorst fra Aalborg Universitet advarer oven i købet om de ligestillingsmæssige konsekvenser af de kommunesammenlægninger, der ligger forude. Erfaringerne viser nemlig, at kvinder ofte bliver taberne ved fusioner og omstruktureringer.

»Det kan meget vel gå endnu mere ned ad bakke ved den kommende kommunalreform. Det er vigtigt at have fokus på køn i omstruktureringsprocesser. Men det er desværre meget ofte det, som man prioriterer sidst i den forbindelse,« siger Borchorst.

Kvinder er fremtidens ledere

Selv om kommunerne er nogle af de største kvindelige arbejdspladser, er kun hver femte kommunale chef en kvinde. Tallet har dog været stigende de seneste år, og i rekrutteringsbureauet Mercuri Urval kan man mærke, at der er blevet langt flere kvindelige lederemner.

Steen Vidø, chef for bureauets rekruttering til den offentlige sektor, mener, at det skyldes en træghed blandt de ofte mandlige udvælgere, når kvinderne ikke allerede har en større andel af lederstillingerne. Men Vidø mener, at kvinder på mange måder er »fremtidens ledere«.

»Det bliver mere og mere vigtigt at kunne handle ud fra intuition og en følelse af, hvad der er rigtigt. I modsætning til mange mænd kan kvinderne ane, hvad der er rigtigt, og handle derefter.

Og derfor tror jeg også, at der vil komme mange flere kvindelige topledere til fremover,« siger Steen Vidø.

Den erfarne ligestillingsforkæmper Bente Hansen advarer om, at diskussionen om de få kvinder på topposterne ikke må skygge for de allervigtigste ligestillingsspørgsmål:

»Det er selvfølgelig alt for dårligt, at kvinder er så dårligt repræsenteret i toppen, og det skal der afgjort rettes op på. Men vi bør holde fast i, at det store slag på ligestillingsområdet er blandt de dårligst stillede kvinder, hvor for eksempel de mange enlige mødre har meget svært ved at få tingene til at hænge sammen,« siger Bente Hansen.

Ligestillingsminister Henriette Kjær (K) har ikke haft tid til at kommentere tallene.