Kvinderne drøner ind i den økonomiske elite

Af | @MichaelBraemer

I løbet af de seneste årtier er der blevet dobbelt så mange kvinder blandt de 25.000 danskere, der tjener allermest. Det viser ny analyse af »den gyldne procent« i toppen af indkomstskalaen. Eksperterne forklarer udviklingen med kvindernes højere uddannelsesniveau. Men hvis kvinderne også vil have magt, skal de ændre prioriteringer, understreger forsker.

Foto: Foto: Bjarke Ørsted, Scanpix

FEMININT GULD Tidligere var det næsten et krav, at man skulle være mand, hvis man ville være medlem af »den gyldne procent« i toppen af indkomsthierakiet. Men i de seneste årtier har succesrige kvinder med toplønninger og solide formuer fordoblet deres andel af den ene procent af 25-59-årige danskere, som har de højeste indkomster.

Fra 1985 til 2009 blev den kvindelige andel af »den gyldne procent« fordoblet fra 9 til 18 procent, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. Samme fremmarch har kvinderne gjort blandt de næst rigeste – den tiendedel af danskerne, der har den højeste indkomst, bortset fra den allerrigeste procent. Her er kvindernes andel vokset fra 17 til 32 procent i perioden.

»Den gyldne procent« er en eksklusiv gruppe på 25.000 personer, heraf altså 4.500 kvinder, som mindst har en årlig indkomst på 624.800 kroner – efter skat. Den gennemsnitlige indkomst for gruppen ligger dog over 1 million kroner efter skat. Den næst rigeste gruppe udgøres af godt 225.000 danskere, heraf 72.000 kvinder, med en gennemsnitlig årlig indkomst på 405.000 kroner efter skat.  

Chefanalytiker i AE Jonas Schytz Juul ser kvindernes økonomiske fremmarch som en naturlig konsekvens af, at deres uddannelsesniveau er vokset betydeligt i den målte periode. Og i lyset af, at kvinderne i dag får de højeste uddannelser forudser han, at udviklingen vil fortsætte.

Hvor den ender, og om kvinderne med tiden opnår ligelig repræsentation i den gyldne procent, vil dog afhænge af, hvordan kvinderne prioriterer og forvalter deres uddannelse, mener han.

»Uddannelse er utrolig vigtig i forhold til indkomst. Men hvis man vil være i »den gyldne procent« handler det også om, hvorvidt man er villig til at arbejde hårdt. Nogle lægger rigtig mange timer på arbejdsmarkedet, og det går ud over andre ting som for eksempel familien,« påpeger Jonas Schytz Juul.

Penge og indflydelse følges ad

AE’s analyse viser således, at man skal præstere som topleder eller selvstændig, hvis man vil have en rimelig chance for at komme op i den gyldne procent. Almindeligt lønarbejde gør det ikke. Syv procent af toplederne, seks procent af selvstændige men kun en enkelt procent af lønmodtagere på højeste niveau er med i kredsen af de allerrigeste.  

Analysen viser dog også, at stadig flere kvinder er villig til at yde det, der skal til. Hvor det i 1985 oftere var kapitalindkomst - altså formue - der banede kvindernes vej til den gyldne procent, tjener de nu i højere grad deres egne penge.

Faktisk har kvinderne i den gyldne procent i dag mindre kapitalindkomst end mændene. Det var omvendt i 1985. Til gengæld haler de voldsomt ind på mændene, når det gælder løn og indtægt fra virksomhed, som samlet kaldes markedsindkomst. Den udgør i dag 83 procent af mændenes mod 66 procent i 1985.

Kvindernes succes glæder Elisabeth Møller Jensen, direktør for Kvinfo, som er center for information om kvinde- og kønsforskning. Kvindernes repræsentation i den økonomiske elite er for hende at se ikke kun et spørgsmål om penge og løn, men også om indflydelse på samfundet.

»Der er jo en direkte sammenhæng mellem løn og indflydelse. Og selv om der er langt igen til ligestilling, så skal man da glæde sig over, at der er kommet dobbelt så mange kvinder blandt de allerrigeste. Det er meget positivt,« mener hun.

Elisabeth Møller Jensen forventer, at ikke mindst kvinders succes i politik vil få udviklingen til at accelerere.

»Kvinder markerer sig positivt i forhold til politik. Vi har 40 procent repræsentation i Folketinget uden kvoter, og det er der ikke mange andre lande, der har. Tilmed har vi kvinder i spidsen for fire partier. Alene det, at statsministeren er kvinde, vil være en inspiration. Når man som kvinde kan nå landets højeste post, hvorfor så ikke alt mulig andet? Danske kvinders position i politik kan blive rollemodel for alle mulige typer ledelser i det danske samfund,« forventer hun.  

Unge kvinder har rollemodeller

Også Vibeke Halvorsen, næstformand i interesseorganisationen Lederne og selv butikschef i Royal Copenhagen Outlet, glæder sig over udviklingen, selv om den absolutte ligestilling i toppen af det økonomiske hierarki ikke er lige om hjørnet.

»Det er fint, at der kommer flere kvinder til tops. Det er jo også et spørgsmål om, hvor hurtigt det kan gå. Men vi får flere og flere kvindelige studerende, og der er ikke tvivl om, at de senere vil gå hen og gøre karriere,« mener hun.

Vibeke Halvorsen har selv skullet bryde mønstre på sin vej opad både i erhvervslivet og i sit organisatoriske arbejde. Da hun begyndte som leder for 30 år siden, var der stort set ikke andre kvinder på tilsvarende poster. For 20 år siden var hun også den første kvinde i Ledernes hovedbestyrelse.

Men i dag bliver unge kvinder ført ind på karrierevejen af rollemodeller, og det tror hun vil skubbe yderligere til den udvikling, der er i gang.  

»Du kan jo ikke åbne et Femina, Alt for Damerne eller en avis for den sags skyld, uden at der er kvindelige rollemodeller, der står frem og fortæller, hvordan man kan få fire børn og alligevel være leder af det hele,« påpeger Vibeke Halvorsen.

Små børn er dog stadig en hæmsko for karrieren, tyder AE’s analyse på. Den økonomiske fremgang, kvinderne har oplevet de seneste 25 år, afspejler sig i næsten alle aldersgrupper. Undtagelsen er de 30-34 årige, som ellers var den aldersgruppe blandt kvinder, der relativt var bedst repræsenteret blandt de rigeste i 1985.

Dengang udgjorde kvinderne 11 procent af de 30-34 årige i den gyldne procent. I 2009 er kvinderne i den aldersgruppe kun steget til 13 procent, mens de godt og vel har fordoblet deres repræsentation i alle andre aldersgrupper.

»Det kan hænge sammen med, at den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende er steget fra omkring 25 til 29 år i perioden,« mener Jonas Schytz Juul fra AE.  

Kvinderne er på vej

Peter Munk Christiansen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, var en af de forskere, der stod bag Magtudredningen – et stort projekt, der frem til 2004 kortlagde fordelingen af magt og ressourcer i det danske samfund. Han finder det interessant og overraskende, at kvinderne har arbejdet sig så meget ind i den økonomiske elite, som AE’s analyse viser.

Men fremgangen er økonomisk og i første omgang ikke ledsaget af øget magt og indflydelse på højeste plan, påpeger han.  

»I betragtning af, hvor dårligt kvinder er repræsenteret i toppen af dansk erhvervsliv, så er det imponerende, at de fordobler deres repræsentation i den rigeste procent. Tager du gruppen af bestyrelsesformænd og administrerende direktører i de 200 største, danske virksomheder, så sker der stadigvæk næsten intet i forhold til at lukke kvinder ind. Men mens det går langsomt i toppen, går det åbenbart hurtigere med at tjene pengene. Og den udvikling er fremragende, for den viser, at kvinder trods alt er på vej,« siger han.

Hvis de fremadstormende kvinder ikke vil tage til takke med pengene, men også have en plads allerøverst i hierarkierne, skal der ifølge Peter Munk Christiansen gøres noget ved de netværk, som beskytter mændene og sørger for, at kvinderne ikke kommer for højt op. Men mange kvinder bliver også nødt til at ændre præferencer i livet og give afkald på noget af den tid, de bruger på familie og børn, hvis de vil kaste sig ud i den kamp, som det ville kræve at nå helt til tops.

Der ligger usynlige forhindringer på kvindernes vej til toppen, påpeger han.

»Vi har både at gøre med en glaslofteffekt og en effekt af, at erhvervslivet er et benhårdt, konkurrencepræget miljø, som appellerer mere til maskuline værdier end feminine,« siger han.