Kvinder langt fra toppen

Af | @GitteRedder
Kristine Bertelsen

Kun syv ud af landets 98 kommuner har en kvinde i spidsen på rådhuset. Kvindelige departementschefer og styrelseschefer er også et særsyn, og det får nu både eksperter og opposition til at efterlyse handling fra regeringen. Ligestillingsministeren afviser kritikken.

EN KØN FORSAMLING Det er tilsyneladende en naturlov, at en topembedsmand i Danmark også er en slipsedreng. Kun to ud af 19 departementschefer er kvinder. Allerværst ser statistikken ud for kommunaldirektører. Ud af Danmarks 98 kommuner har kun syv kommuner ansat en kvinde i det mest magtfulde job på rådhuset.

Den skæve kønsfordeling blandt de absolut mest magtfulde embedsmænd i stat og kommuner fremgår af en ny optælling gennemført af Ugebrevet A4 i begyndelsen af august 2009.

Optællingen viser, at ud af 168 offentlige topstillinger er kun 14 procent besat af kvinder. Både fremtrædende forskere samt politikere mener, at det er både pinligt og trist, at vi herhjemme har så få kvinder i toppen af det offentlige Danmark.

Professor Steen Hildebrandt fra Institut for Ledelse på Handelshøjskolen i Århus, kalder det »ærgerligt«, at så få kvinder sidder på de offentlige lederstillinger.

»Vi mister simpelt hen lederkompetencer. Jeg er overbevist om, at der er kvindelige ledere, der kunne være bedre end mange af de mandlige ledere, vi ser rundt omkring,« siger Steen Hildebrandt,

Lektor på Roskilde Universitet og ekspert i ligestilling og arbejdsmarked, Karen Sjørup, anser det for et stort demokratisk problem, at mænd og kvinder tilsyneladende ikke har lige muligheder for at gøre karriere i det offentlige.

»Demokrati forudsætter, at vi alle har lige muligheder indenfor staten. Hvis man har meritterne i orden, skal alle have samme chance. Men når det viser sig at ens køn betyder noget for ens chance for at få et bestemt job, er det da klart et demokratisk problem,« siger Karen Sjørup.

Demokratisk problem

På baggrund af opgørelsen frygter Socialdemokraternes ligestillingsordfører Julie Rademacher, at tallene bliver endnu mere skæve i fremtiden.

»Det her er et kæmpe demokratisk problem. Desværre sker der ikke noget som helst politisk på det her felt, fordi vi har en ligestillingsminister, der ikke tager initiativ til at rette op på den skæve kønsfordeling i lederjob. Hun har ikke foretaget sig noget som helst, og derfor risikerer vi, at det bliver værre endnu,« lyder kritikken fra Julie Rademacher.

Men ligestillingsminister Inger Støjberg (V) afviser, at hun ligger på den lade side.

»Vi arbejder hele tiden på at finde ud af, hvad der afholder kvinderne fra at opnå en lederstilling. Så kvinderne kender de barrierer, de er oppe imod,« skriver hun i en mail til Ugebrevet A4.

Ligestillingsministeren understreger også, at det ikke er godt nok med så få kvinder på offentlige topposter.

»Det er et problem. Men jeg har også indset, at vi ikke kan få flere kvinder i direktørstolen med et snuptag,« skriver Inger Støjberg.

Ugebrevet A4’s opgørelse omfatter stillinger i både stat og kommune.

  • 17 ud af 19 departementschefer er mænd. De to ministerier med kvinder i toppen er kulturministeriet og miljøministeriet, mens tunge ministerier som statsministeriet, finansministeriet, udenrigsministeriet og justitsministeriet alle har mandlige chefer.
  • Blandt styrelseschefer ser billedet lidt bedre ud. Her er 11 ud af 38 stillinger besat af kvinder. Blandt andet Arbejdsmarkedsstyrelsen, Familiestyrelsen, Forbrugerstyrelsen og Personalestyrelsen har kvinder ved roret.
  • I regionerne er der ansat syv regionsdirektører, og i Region Hovedstaden og Region Nordjylland er kvinderne nået til tops, mens det er mænd, der regerer i de øvrige regioner.
  • Ud af i alt 104 stillinger som kommunaldirektører er kun ni besat af kvinder.
  • Seks af de kvindelige kommunaldirektører er ansat i Storkøbenhavn – nemlig tre i Københavns kommune samt Frederiksberg, Herlev og Glostrup. På resten af Sjælland er der lutter mandlige kommunaldirektører.
  • På Fyn er ti ud af ti kommunaldirektører mænd, og i hele Jylland er der kun tre kvinder på de kommunale nøgleposter – nemlig I Billund, Frederikshavn og Lemvig.

Omregnet til procent binder 92 procent af kommunaldirektørerne hver morgen slipseknuden, mens kun otte procent af direktørerne er i kjole og stiletter, når de møder op på rådhuset.

Mænd ansætter mænd

Lektor Karen Sjørup forklarer de få kvinder i topstillinger i stat og kommuner med, at et lukket rekrutteringssystem domineret af mænd holder kvinder udenfor.

»I dag er det hyppigt andre topchefer og hyppigst mænd, som rekrutterer i deres egne netværk til disse topjob. Kvinderne med kvalifikationer bliver diskvalificeret på forhånd, fordi ansættelserne foregår ad de usynlige og uformelle veje«, siger Karen Sjørup.

Især i lyset af at stadig flere kvinder får akademiske uddannelser og har alle kvalifikationer for at kunne bestride et job som departemenschef eller kommunaldirektør, kalder hun den skæve kønsfordeling på topposter for oprørende:

»Mange kvinder er sure i betrækket over, at de ikke fik den stilling, som de mente at være kvalificeret til. Og udover at vi udsætter de kvinder for en stor uretfærdighed ved ikke at give dem en realistisk chance for at kunne bruge deres uddannelse og gøre karriere, spilder vi også den humankapital, vi som samfund har at gøre godt med,« fastslår Karen Sjørup.

På Herlev Rådhus har borgmester Kjeld Hansen (S) stor fornøjelse af sin kvindelige kommunaldirektør, og han giver Karen Sjørup ret i, at mændene udsætter kvinder for en grov uretfærdighed ved ikke at lukke dem ind i magtens top.

Ifølge Herlevs borgmester kræver fremtidens moderne kommune nye organisationsformer, der matcher fremragende med kvindelige ledere.

»I fremtiden bliver kommunen meget mere en sparringspartner for borgerne, og vi går væk fra et klient-systemforhold. Det kræver en nedbrydning af autoritet og en nedbrydning af skranker, og det er kvinder utrolig dygtige til«, siger han og fastslår, at mænd skal smide »den stive flip« væk og frigøre sig fra gammeldags skrankepaveri.

Det samme vurderer professor Steen Hildebrandt.

»Jeg tror, at der fortsat er en del skrankepaver både blandt dem, der ansætter og dem der ansættes i lederstillinger, som ikke helt har forstået en ny tids krav til kommunernes service«, siger han, men tilføjer, at den gode nyhed er, at de gammeldags bureaukratiske ledere trods alt er på retur.

Professoren peger også på, at en af årsagerne til de få kvinder i toppen er kvindernes lave selvværd:

»Nogle af de kvinder, der utvivlsomt er kompetente til at søge lederstillingerne, søger dem ikke. Blandt andet fordi de ikke opfatter sig selv som kvalificerede, men også fordi de ikke vil leve med de arbejdsvilkår, som de bliver budt. For at rette op på det kunne borgmestre og politikere godt prikke nogle kvinder på skulderen og sige, ’nu har vi en ledig direktørstilling, og jeg synes du skal søge, fordi du er kompetent’«, siger Steen Hildebrandt.

Slipper for let

I Esbjerg har borgmester Johnny Søtrup (V) haft den samme kommunaldirektør i 14 år. Og ligesom størstedelen af landets øvrige borgmestre har han valgt en mand. De få kvindelige kommunaldirektører er ifølge Johnny Søtrup udtryk for, at der er for få kvinder i ansøgerbunken til topposterne.

»Der er ikke så mange kvalificerede kvinder, der søger disse job. De fleste borgmestre ville ikke have noget problem med at ansætte en kvinde i den funktion, med der skal være ansøgere. Og det nytter ikke noget at slække på kvalitetskravene bare fordi, man vil have kvinder til at søge jobbet,« siger Johnny Søtrup.

Borgmesteren erkender dog, at det mandsdominerede rekrutteringssystem i kommunerne også kan spille en rolle for antallet af kvinder i toppen.

»Ser man på sammensætningen af økonomiudvalgene landet over, som typisk står for at ansætte kommunaldirektører, er der her en overrepræsentation af mænd. Og det kan måske også have en betydning for fordelingen af mænd og kvinder,« siger Johnny Søtrup.

Borgmester i Lemvig Erik Flyvholm (V), der er en af de kun tre jyske borgmestre med en kvindelig direktør, fremhæver, at det er vigtigt at have en kultur, hvor unge kvindelige ledere i en kommune oplever, at der er muligheder for forfremmelse.

»Det ser mærkeligt ud, at der er så få kvinder i de indflydelsesrige topstillinger. For mig at se er det en stor styrke, at begge køn er repræsenteret i direktionen i en kommune eller i en hvilken som helst organisation,« siger Erik Flyvholm.

Ligesom Herlevs borgmester mener også Erik Flyvholm, at det er vigtigt, at Kommunernes Landsforening sætter fokus på årsagerne til, at kvinder ikke når helt til tops i kommunerne.

Med de grelle kønsforskelle på toppen af det offentlige Danmark mener eksperterne, at regeringen må handle og rette op på skævheden. Lektor Karen Sjørup, mener, at det her er et godt sted for en ligestillingsminister at sætte fodaftryk.

Professor Steen Hildebrandt bakker op ved at opfordre hele regeringen til at handle på baggrund af tallene:

»Ligestillingsministeren og alle andre ministre har mange muligheder for at gå foran og sørge for at kvinder i højere grad bliver topchefer. Politikere har et vist ansvar for at signalere i ord og handling, at det her skal ændres,« siger han.

»Regeringen skal ikke have lov at slippe så let om ved det her. Det starter ved statsministeren. Der er en stor forskel på, om statsministeren siger noget, og på om han gør noget. Når kun to ud af 19 departementschefer er kvinder, synes jeg ikke, at ministrene gør nok, for det er en ministerafgørelse, hvem der skal være departementschef,« siger Steen Hildebrandt.

Helt til grin

Julie Rademacher (S) beskylder ligestillingsminister Inger Støjberg for at være ligeglad med ligestilling. Når det er så åbenlyst et demokratisk problem, at det både på offentlige topposter, i det private erhvervsliv og i kommunalbestyrelser kniber med kvindelig repræsentation, bør ministeren også tage et politisk ansvar for at rette op på skævheden, mener hun:

»Hver gang vi indkalder i samråd eller har en debat i folketingssalen, er ligestillingsministeren simpelt hen fuldstændig til grin, fordi hun intet foretager sig,« siger hun og kritiserer regeringen for at mangle visioner på området.

I år er det 100 år siden at danske kvinder for første gang kunne stemme til kommunalvalg, og derfor mener Socialdemokraterne at regeringen op til kommunalvalget i november bør sætte fokus på ligestilling.

»Desværre er den ligestillingsminister, vi har i dag endnu ringere end Karen Jespersen, som vi faktisk nåede at kåre til Danmarks svageste ligestillingsminister nogensinde. Karen Jespersen indkaldte trods alt til møde, hvor vi diskuterede, hvad vi kunne gøre for at få flere kvinder ind i kommunalpolitik. Men vi har ikke hørt et pip fra Inger Støjberg.«

Ligestillingsministeren understreger i sin mail til A4, at hun fokuserer på at ændre holdninger – i virksomhederne og hos kvinderne selv. Ministeren henviser til, at knap 100 virksomheder – offentlige og private – har tilsluttet sig Charter for flere kvinder i ledelse, og dermed forpligter sig til at få kvindelige lederaspiranter frem i lyset.

»Jeg vil opfordre alle offentlige institutioner til at hoppe med på vognen og arbejde seriøst med deres kvindelige talenter,« fastslår Inger Støjberg.