Kvinder holder bedst fast på studierne

Af freelancejournalist Lars Bøgeskov

Færre kvinder end mænd falder fra deres videregående uddannelse, viser en ny særkørsel, som Ugebrevet A4 har fået foretaget. Oveni bliver flere kvinder end mænd optaget på de videregående uddannelser, og dermed vil kvinderne være klart bedre uddannede. Men tallene afspejler sig ikke i hverken topposter eller lønforhold.

Kvinderne gennemfører i højere grad end mændene det videregående studie, de har valgt sig ind på, mens mændene flakker mere rundt, og for nogles vedkommende ender helt uden uddannelse. Seks ud af ti, der bliver optaget på universiteterne er kvinder, og nu ser det ud til, at forholdet bliver endnu mere skævt, når uddannelsen afsluttes.

»Tendensen er klar. Kvinderne bliver i højere grad på deres studie, og forlader de det, så gør de det bevidst, ofte allerede i første semester, mens mændene er mere usikre, har sværere ved at finde sig til rette. De glider lige så stille ud at studiet efter et par semestre, fordi de ikke fornyr deres årskort,« siger konsulent på Københavns Universitet, Lars Melin, som har udført den helt nye særkørsel på studerende ved Københavns Universitet (KU).

Af de mænd, som begyndte et studie i 1999, er 42 procent faldet fra i 2002. Det samme tal for kvinder er kun 34 procent. Kenneth Reinicke, lektor fra Center for Ligestilling på Roskilde Universitetscenter (RUC), er ikke overrasket.

»Kvinderne er mere modne, når de begynder på et studie. Mange unge mænd er rastløse, usikre og forvirrede, og de har svært ved at finde ud af, hvad de virkelig vil. Kvinderne er bedre til at mærke inden studiet, om det er det, de virkelig vil. Derfor er de også bedre til at mærke, når studiet slet ikke er dem, og så forlader de studiet tidligt, mens de forvirrede mænd lader studiet glide ud af hænderne på dem,« siger Kenneth Reinicke.

Ligesom uddannelsen til folkeskolelærer efterhånden er blevet et kvindestudie, så er den feminine tendens rykket op på de længere videregående uddannelser. De ny kvindestudier hedder jura og medicin. Og det er især her og på de traditionelle humanistiske kvindestudier, mændene falder hurtigt fra.

»Vi har hidtil ikke anset det for noget problem, at vi har flere kvinder end mænd på jurastudiet,« siger Henrik Stevnsborg, studieleder på Juridisk Institut ved KU.

»Men det er rasende uheldigt, hvis noget kvindeligt i studiemiljøet efterhånden får mændene til at stå af,« siger han.

Det er efterhånden mange år siden, kvinderne halede ind på mændene, hvad angår uddannelsesniveau. Men indtil videre kan det ikke ses i jobstatistikkerne. Kun tre procent af landets administrerende direktører er kvinder, i toppen i centraladministrationen og kommunaladministrationerne er 95 procent mænd, og løngabet mellem kønnene er stadig 10-12 procent.

»Tilsyneladende træder de traditionelle kønsmønstre frem igen efter studiet, for så er mændene mere determinerede på at få de høje stillinger. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi vil se flere kvinder i de høje stillinger om 10 år,« siger Kenneth Reinicke.

Lektor på Institut for Uddannelsesforskning på RUC, Lars Ulriksen, er ikke så sikker.
»Mændene afgiver måske ikke magten så let. Måske flytter magten og pengene væk fra de akademiske uddannelser, når det efterhånden er kvinderne, som bliver højtuddannede. Magten og pengene følger måske mændene og ikke uddannelsesniveauet. Det vil tiden vise,« siger Lars Ulriksen.

Danmark er langt fra alene om den kvindelige tendens. I alle lande, undtagen Sydkorea, er kvinderne nu i overtal på de krævende videregående uddannelser, viser en OECD-undersøgelse fra 2002.