Kvinder har ikke brug for barnepiger

Af | @GitteRedder

En moderne ligestillingspolitik bygger ikke på formaninger, kønskvoter og barnepigementalitet, mener den konservative social- og ligestillingsminister Henriette Kjær. Der findes ingen nemme genveje til ligestilling, erkender hun og langer samtidig ud efter arbejdsmarkedets parter, som ikke altid er helt med i front for kvindernes sag.

Ligestillingsminister Henriette Kjær vil allerhelst måles på, hvad hun gør for at fremme ligestillingen for det store flertal af danske kvinder. Kassedamerne, hjemmehjælperne, rengøringsassistenterne, sygeplejerskerne. Helt almindelige kvinder, der skal have arbejdsliv og familieliv til at gå op.

»Det er den brede gruppe af kvinder, jeg helst vil ramme med min ligestillingspolitik,« lyder det oprigtigt fra den 36-årige konservative minister, og hun lægger heller ikke skjul på at være ked af nogle kvindeforskeres kritik af, at hun fokuserer mere på indforståede fyraftensmøder og mindre på almindelige kvinders ligestilling:

»Mange af forskerne er selv elitære, højtravende og diskuterer også behovet for flere kvindelige ledere,« siger hun og sætter trumf på ved at konstatere, at fyraftensmøderne foregår på plejehjem og bryggerier, hvor ministeren diskuterer ligestilling med alle faggrupper.
Derudover fremhæver Henriette Kjær, at regeringens øvrige politik også er løftestang for ligestilling:

»Vores skattepolitik bidrager til forbedringer for kvinder generelt. Og når vi drøfter indførelse af et jobfradrag vil det også gavne lavtlønnede kvinder, for hvem det skal kunne betale sig at arbejde,« siger hun. 

Henriette Kjær skyder kort og godt igen, når aktive i kvindebevægelsen og forskere kritiserer hendes indsats. Blot fordi hun har et andet politisk udgangspunkt, vil hun ikke være offer for sejlivede myter.  

For social- og ligestillingsminister Henriette Kjær fylder opgaverne i det tunge socialministerium selvfølgelig langt mere end ligestillingsministeriet. Men det er ikke ensbetydende med, at hun ikke prioriterer opgaven med at stå i spidsen for regeringens ligestillingspolitik. Det gør hun. I det sene efterår præsenterede hun to store kampagner i rap. Den første til bekæmpelse af vold mod kvinder. Den anden til at stoppe handel med kvinder til prostitution.

Ikke et tilbageskridt

Trods de spektakulære kampagner kritiseres Henriette Kjær for at være usynlig. Flere kvindeforskere beskylder hende ligefrem for at være et tilbageskridt frem for et fremskridt for den danske ligestilling. Det tager Henriette Kjær med knusende ro og griner:

»Jeg er ikke et tilbageskridt. Det er snarere gammeldags og ikke udtryk for fornyelse, når man stadig ikke frigør sig fra en tvangstanke om kønskvotering som redskab. Nogle i ligestillingskredse ynder altid at gøre kvinder til ofre. Jeg har aldrig troet på en ligestillingspolitik der bygger på formaninger, kvoter og barnepigementalitet. Det duer slet ikke.«

Henriette Kjær hælder mere til, at der holdes liv i en diskussion om ligestilling, samtidig med at arbejdsgiverne og fagbevægelse engageres langt mere i problematikken.

»Der er ingen nemme løsninger til at opnå ligestilling, men danske kvinder har minimum gået i skole i ni år og skal ikke prakkes bestemte løsninger på. De skal respekteres, og fordi de er ret stærke og kan tænke selv, vil de også vælge selv. Men de skal have ordentlige og lige valgmuligheder,« siger hun.          

For Henriette Kjær betyder ligestilling lige muligheder for kvinder og mænd. 

»For mig handler det om retfærdighed. Vi skal have lige muligheder som kvinder og mænd. Der må ikke være formelle barrierer, der forhindrer ligestillingen. Hverken når vi taler lovgivning, adgang til uddannelse og job.«

15bEr der ikke forhindringer i dag?
»Der er forhindringer, fordi kvinder i dag påtager sig et større ansvar og mere arbejde i hjemmet end mænd. Alle undersøgelser peger også på, at godt nok er mændene blevet langt bedre til at tage fat på hjemmefronten, men det er stadig kvinderne som i højere grad laver mad, gør rent og passer børn. Det er også tankevækkende, at en undersøgelse viser, at kvinder stresser, når klokken bliver hen ad fire om eftermiddagen, og de skal hente børn. Mænd stresser når de ikke har tid til at pleje deres sociale netværk, kan komme ud at spille golf og få de der fri-huller.

Kvinder er anderledes end mænd, men det er svært at lovgive sig ud af.«

»Der er også forhindringer for ligeløn. Det er drønuretfærdigt, at arbejdsgiverne ikke betaler kvinderne det samme for lige arbejde. Det må aldrig være, fordi man er kvinde, man får mindre i løn,« siger Henriette Kjær og erklærer, at hun harmes over, at kvinder stadig i dag – 27 år efter at ligelønsloven blev vedtaget – må kæmpe en ulige kamp for at få lige så meget i lønningsposen som mændene. 

På ligelønsområdet har den borgerlige regering ellers sløjfet en lov om kønsopdelte lønstatistikker, før den overhovedet trådte i kraft. Loven ville være et værktøj for kvinder til at gå ind og slå i bordet og sige til arbejdsgiveren: jeg får mindre end min sidemand, men vi laver det samme?

»Vi har netop også sagt, at vi har droppet loven, fordi den er blevet kritiseret for at være bureaukratisk, og vi havde svært ved at få arbejdsgiverne med som medspillere. Selv om vi laver en lov og tvinger folk, vil vi gerne have at folk går positivt ind i det.«

Familievenlig barsel

Kritikken er også haglet ned over den borgerlige regering for måden at skrue den forlængede barselsorlov sammen på. Den giver nybagte forældre ret til i alt at holde orlov i 52 uger. De første 18 uger er reserveret moderen, fire uger før fødslen og 14 uger efter. Faderen har stadig ret til at holde orlov de første 14 dage efter fødslen. Efter 14 uger kan forældrene frit fordele de resterende 32 uger imellem sig. Forskere har kaldt de nye orlovsregler en katastrofe for ligestillingen og beskyldt ligestillingsministeren for at sende kvinderne hjem til kødgryderne. Unge kvinder vil blive betragtet som en dyr og dårlig arbejdskraft, mener samfundsforskere.
Men for ligestillingsministeren er en moderne ligestillingspolitik ikke formynderisk, men familievenlig:

»Min opgave er ikke at fortælle en familie, hvordan de kan fordele barselsorloven. Det kan de sagtens afgøre selv. De nye barselsregler er klare fremskridt også for fædrene, fordi de har mulighed for at tage orlov på fulde dagpenge i modsætning til de 60 procent af dagpengene, som de tidligere regler gav ret til,« understreger Henriette Kjær.

I modsætning til regeringspartneren Venstre er Henriette Kjær en varm tilhænger af at oprette en central barselsfond, som alle arbejdsgivere – også inden for mandsdominerede fag – indbetaler til og til gengæld holdes skadesløse i forbindelse med ansattes barselsorlov. Hun kan sagtens se, at en barselsfond vil stille unge kvinder langt bedre på arbejdsmarkedet, og at arbejdsgiverne ikke vil skele til, om kvinden skal have børn eller ej. Derfor arbejder hun også for internt i regeringen at skabe en eller anden form for barselsfond.

»At oprette decentrale barselsfonde inden for de enkelte brancher er også en mulig model. Jeg afsøger forskellige muligheder for øjeblikket, så der er politisk skred i det. Under alle omstændigheder er vi nødt til at gøre noget, så kvinder i den fødedygtige alder vitterligt stilles lige med mændene på jobmarkedet. Det er dybt uretfærdigt, hvis arbejdsgivere diskriminerer, alene fordi kvinden forventes at skulle have børn,« siger hun og advarer om konsekvenserne, hvis ikke der laves en solidarisk fondsmodel:

»Så vil der blive født færre børn.« 
Også på pensionsområdet halter kvinderne langt bagefter mændene. Dels på grund af den manglende ligeløn, og dels fordi de tager den lange barselsorlov, der ikke berettiger til pensionsopsparing, mens man er på dagpenge. Oveni kommer den borgerlige regerings omlægning af den særlige pensionsopsparing på en procent, hvor de lavtlønnede kvinder straffes ekstra hårdt ved ikke længere at have en solidarisk ordning. 

Henriette Kjær kan sagtens se, at sådan som pensionssystemet er skruet sammen i dag, forstærkes uligestillingen i pensionsalderen. Derfor opfordrer hun arbejdsmarkedets parter til at gøre noget ved skævhederne i pensionsindbetalingerne.

»Parterne har en opgave i at sikre, at kvinder ikke stilles ringere, fordi de mister pension under den fulde barsel. I dag synes jeg ikke, parterne slås helt nok for netop bedre pensionsordninger til kvinder på barsel,« siger Henriette Kjær som i det hele taget mener, at både fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer skal spille en langt mere offensiv rolle i ligestillingsdebatten end hidtil. 

citationstegnDer er ingen nemme løsninger til at opnå ligestilling, men danske kvinder har minimum gået i skole i ni år og skal ikke prakkes bestemte løsninger på. De skal respekteres…

 

»Det er jo arbejdsmarkedets parter, der skal sikre ligeløn, at flere kvinder bliver ledere, at de har tryghed i ansættelsen og godt arbejdsmiljø. Parterne skal være med til at bane vejen for kvinderne på arbejdsmarkedet.«

For få på topposter

Henriette Kjær er forarget over, at der er så få kvinder på topposter i Danmark. Uanset det handler om politik, organisationer eller erhvervsliv, så er der for langt mellem kvinderne.

»Det er et demokratisk problem, at kun 14 borgmestre ud af 271 er kvinder. Kvinderepræsentationen i kommuner er alt for lille, og derfor drøfter jeg nu med Kommunernes Landsforening, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for kvinder at blive politisk aktive. Og så skal vi have flere kvinder i front generelt.«

I Norge har den borgerlige regering netop skruet bissen på over for de virksomheder, der kun har få kvinder i deres bestyrelser. Inden udgangen af år 2004 skal minimum 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne være kvinder, lyder det kontroversielle forslag. Den danske minister har kun hovedrysten til overs for det norske forslag:

»Jeg er slet ikke tilhænger af kønskvotering, og det ville ikke fungere herhjemme, ligesom jeg heller ikke tror, det kommer til at virke i Norge,« siger hun.

Også her er det ad frivillighedens vej, kvinder skal opnå ligestilling.