SPARETID

Kvinder hårdt ramt af kommunale besparelser

Af

De seneste års nedskæringer i kommunerne har ramt kvinder langt hårdere end mænd, viser analyse fra AE-Rådet. Siden 2008 er antallet af kvinder i kommunale job faldet med 18.700, mens der er kommet flere mænd.

Kvinder udgør 76 procent af de cirka 491.000 ansatte i kommunerne. 

Kvinder udgør 76 procent af de cirka 491.000 ansatte i kommunerne. 

Foto: Asger Ladefoged/Scanpix

Kvinder rammes langt hårdere end mænd af besparelser i den kommunale sektor.

Siden 2008 er antallet af kvinder i kommunal beskæftigelse reduceret med 18.700, mens antallet af mænd i samme periode er forøget med 2.300. Samtidig vil regeringens bebudede besparelser frem mod 2020 i værste fald betyde, at der vil blive skåret yderligere 14.300 stillinger i kommunerne, og i 11.000 tilfælde vil det være stillinger, som var besat af en kvinde, viser analyse fra AE-Rådet.

De varme kvindehænder er blevet fjernet og erstattet af flere kolde mandehænder. Dennis Kristensen, formand, FOA

Ifølge chefanalytiker hos AE-Rådet, Jens Sand Kirk, er en del af forklaringen på de skæve tal, at langt flere kvinder end mænd har en velfærdsuddannelse som sosu-hjælper, pædagog eller skolelærer.

»Når det kun er antallet af kvinder, som falder, vidner det om, at kommunerne skærer i velfærden, når der skal gennemføres besparelser,« siger han og forklarer, at kvinder samlet set udgør 76 procent af de cirka 491.000 ansatte i kommunerne.

Den opfattelse deler FOA's formand, Dennis Kristensen.

»De varme kvindehænder er blevet fjernet og erstattet af flere kolde mandehænder,« siger han og tilføjer:

»Tendensen er, at der skal kontrolleres, måles og vejes, men pleje, pasning og omsorg bliver til gengæld nedprioriteret.«

Han får opbakning fra BUPL's formand, Elisa Bergmann, der peger på, at nedskæringerne især rammer 'de kvindelige medarbejdere på gulvet'.

»Man beholder de administrative stillinger og lederstillinger, hvor der fortrinsvis er mange mænd, men man risikerer derimod at miste sit job, hvis man er ansat i stilling på gulvet tæt på borgerne,« siger hun.

Finansminister fastholder kursen

I en mail til Ugebrevet A4 understreger Venstres finansminister, Claus Hjort Frederiksen, at det er de enkelte kommuner, som beslutter antallet og sammensætningen af de kommunale ansatte inden for de økonomisk aftalte rammer.

»Derudover er det vigtigt at pointere, at regeringen og kommunerne med økonomiaftalen for 2017 er enige om fremover at styrke arbejdet med modernisering og effektivisering i kommunerne, så vi i en tid med stramme økonomiske rammer sørger for at anvende ressourcerne smartere,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

Færre kvindelige kernetropper i job

Jens Sand Kirk fra AE-Rådet forklarer, at 30 procent af de 1,2 mio. beskæftigede kvinder er kommunalt ansatte, mens det kun gør sig gældende for 9 procent af mændene. Derfor rammes kvinder langt hårdere end mænd, når skæres i den kommunale sektor.      

»Det kan vi faktisk også se på udviklingen i beskæftigelsen i de seneste år. Mens der har været fremgang på arbejdsmarkedet, så er beskæftigelsen blandt kernetropperne, der udgøres af de 35-44 årige kvinder, faldet en lille smule,« siger Jens Sand Kirk og forklarer, at beskæftigelsen blandt de mandlige kernetropper i samme periode til sammenligning er steget pænt.

Han vurderer, at de seneste års fremgang på det danske arbejdsmarked først og fremmest er kommet mændene til gode. Kvinderne får ifølge chefanalytikeren ikke særlig stor gavn af fremgangen på det private arbejdsmarked, og samtidig går det primært ud over kvinderne, når der skæres i antallet af offentligt ansatte.

Ifølge Jens Sand Kirk har personer med en velfærdsuddannelse i bagagen ofte sværere ved at finde et job til en tilsvarende løn i det private. Derfor er risikoen ifølge AE-Rådets ekspert, at udviklingen fører lavere løn og højere ledighed for kvinder med velfærdsuddannelser.

Vi vil hellere gå nogle timer ned hver især, fremfor at Bodil, som vi kender godt og er en del af vores sociale fællesskab, bliver sendt ud i kulden til ledighed. Elisa Bergmann, formand, BUPL

FOA vil sikre kvindejob

Dennis Kristensen er helt enig i, at man ofte har ringe udsigter til et job til en tilsvarende løn i det private, hvis man for eksempel har mistet jobbet som sosu-hjælper.

»Så mister de ikke alene det job, de har viet deres liv til og brænder for, de ryger også ned af indtægtsskalaen fra faglært i den offentlige sektor til ufaglært i den private sektor,« siger Dennis Kristensen.  

Han forklarer, at 88 procent af FOA’s medlemmer er kvinder, og at ledigheden blandt FOA’s medlemmer er steget som følge af nedskæringerne i den offentlige sektor. Formanden peger på, at udviklingen på papiret ser bedre ud, end den reelt er, fordi mange kvinder trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i disse år.   

Dennis Kristensen advarer mod at lade den nuværende sparekurs fortsætte.

»Vi skal have stoppet den nedgangslinje i den offentlige sektor, som har præget os i hele dette århundrede. De fjerner de kvindejob, som var forudsætningen for, at vi fik en stor vækst op gennem det foregående århundrede,« siger han.

Pædagoger tvinges på deltid

Elisa Bergmann oplever, at mange af hendes medlemmer ufrivilligt arbejder på deltid som følge af besparelserne i kommunerne. Hos BUPL er 60 procent af medlemmerne ansat på deltid. Ifølge formanden skyldes det, at man i højere grad tager socialt ansvar på kvindedominerede arbejdspladser.

»Vi vil hellere gå nogle timer ned hver især, fremfor at Bodil, som vi kender godt og er en del af vores sociale fællesskab, bliver sendt ud i kulden til ledighed. Det bunder i kulturelle forskelle, og i at arbejdspladserne bliver presset ekstremt hårdt med nedskæringer hvert eneste år,« siger Elisa Bergmann.

Hun peger på, at de store besparelser i den kommunale sektor er med til at underminere ligestillingen mellem kønnene.

»Man skaber en spiral af ulighed, hvor kvindernes muligheder og velfærdsinstitutionerne bliver endnu dårligere. Hvis vi ikke skaber bedre og lige muligheder for mænd og kvinder, så misser vi et stort vækstpotentiale som samfund, og det er rigtig ærgerligt,« siger Elisa Bergmann.

Vi har ikke fokus på køn, men vi vil ikke være med til at lave besparelser på velfærden, som den borgerlige regering foreslår. Hvis vi lykkes med at få den dagsorden i gennem, vil det betyde, at færre kvinder ender med at blive fyret. Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører (S)

Enhedslisten: Et kæmpe problem

Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, ser nedskæringerne som et 'kæmpe problem', der især rammer de kommunale medarbejdere, som skal tage vare på velfærden og levere en god service over for borgerne.

»De herskende partier herunder Socialdemokraterne lader sig lede af en liberalistisk filosofi om, at hvis vi bare øger arbejdsudbuddet, letter skatten og skærer ned på det sociale sikkerhedsnet, så opstår der pludselig en hel masse velfærd, som blot skal fordeles med rund hånd,« siger Finn Sørensen og tilføjer:

»Det eneste vi med sikkerhed får ud af den politik er øget ulighed og store ligestillingsmæssige problemer.«

Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, fastslår, at partiet ikke længere går ind for besparelser i den offentlige sektor.

»Det er et generelt problem, at der bliver skåret i den offentlige sektor. Derfor har vi kæmpet hårdt mod omprioriteringsbidraget, som regeringen barslede med på et tidspunkt. Vi har sagt, at vi ikke vil være med til at skære i den offentlige sektor for at give penge til skattelettelser,« siger han.

DF ønsker flere i ældreplejen

Leif Lahn Jensen mener, at det er 'klart', at kvinder rammes hårdere af nedskæringer i den kommunale sektor, mens mænd eksempelvis rammes hårdere af nedgang i transportbranchen.

»Vi har ikke fokus på køn, men vi vil ikke være med til at lave besparelser på velfærden, som den borgerlige regering foreslår. Hvis vi lykkes med at få den dagsorden i gennem, vil det betyde, at færre kvinder ender med at blive fyret,« siger han. 

Det kommer heller ikke bag på Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, at besparelser i den kommunale sektor siden 2008 har ramt kvinder langt hårdere end mænd.

»Det er nogle naturlige årsager til, at der er nogle fag, hvor der er flest kvinder og andre fag, hvor der er flest mænd. Der er nogle fysiske job, som kvinderne ikke kan klare. Det er et spørgsmål om, hvordan man fysisk er indrettet,« siger Bent Bøgsted.

Han mener, at der er behov for at se på, om kommunerne for ofte vælger den nemme løsning ved at afskedige de varme hænder for at spare penge. Bent Bøgsted løfter sløret for, at flere varme hænder i ældreplejen vil være på DF’s ønskeliste i forbindelse med de kommende forhandlinger om finansloven.