Kvindelige efterkommere bider sig fast i job

Af | @MichaelBraemer

Indvandrernes døtre bider sig fast på det danske arbejdsmarked takket være en flittig indsats i uddannelsessystemet, viser ny LO-rapport. De følger trop med deres etniske danske medsøstre indtil et godt stykke op i tyverne, hvor nogle tilsyneladende indhentes af et traditionelt familiemønster. Integrationsekspert og arbejdsmarkedets parter ser det som et overgangsfænomen. Til gengæld er der mere bekymring for de mandlige efterkommere.

KULTURBRUD Indvandrerkvinder er markant underrepræsenteret både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Men deres døtre er godt på vej til at bryde forældrenes kulturmønster og gøre sig gældende i det danske samfund. Især på uddannelsesfronten er de kvindelige efterkommere godt med, viser LO-rapporten »Zoom på arbejdsmarkedet«, der udkommer i slutningen af oktober med fokus på beskæftigelse og uddannelse blandt 16-34-årige indvandrere, efterkommere og etniske danskere.

79 procent af de 16-19-årige, 45 procent af de 20-24-årige og 18 procent af de 25-34-årige kvindelige efterkommere er under uddannelse. Det svarer i store træk til uddannelsesaktiviteten blandt etnisk danske kvinder og ligger langt over det uddannelsesniveau, man ser hos jævnaldrende kvindelige indvandrere, der ikke som efterkommerne er født og har haft hele deres opvækst i Danmark.

Også når det gælder beskæftigelse, følger de kvindelige efterkommere langt hen ad vejen med deres etnisk danske medsøstre. Helt nøjagtig til 25-årsalderen, hvor beskæftigelsen blandt de kvindelige efterkommere ikke ryger i vejret i samme omfang som blandt etnisk danske kvinder.

De 25-34-årige efterkommere har dog stadig en markant højere beskæftigelse end indvandrerkvinderne i samme aldersgruppe.

Gevinsten ved at være født og opvokset i Danmark afspejler sig ikke i samme omfang blandt de mandlige efterkommere. Der er nemlig ikke den samme markante forskel i beskæftigelsen mellem mandlige efterkommere og indvandrere, som man ser blandt kvinderne. Det kan hænge sammen med, at mændene uddanner sig mindre end de kvindelige efterkommere. For eksempel er kun 38 procent af de 20-24-årige mandlige efterkommere i gang med en uddannelse mod 45 procent af de kvindelige efterkommere i samme aldersgruppe.

Livsmønster vil ændres gradvist

LO-sekretær Marie-Louise Knuppert glæder sig over den positive udvikling, hvor efterkommerne bider sig fast på arbejdsmarkedet i langt højere grad end deres forældre. Især glæder hun sig over den fremgang, der kan spores hos kvindelige efterkommere.

Men hun ser også rapporten som et fingerpeg om, at der skal gøres noget særligt for de mandlige efterkommere:

»Det kniber lidt for de unge mænd, og her kan og skal vi gøre noget for at lette overgangen til arbejdsmarkedet. Vores erfaringer fra de projekter, vi har kørt i samarbejde med blandt andre arbejdsgivere og kommuner viser jo, at der er en vej til beskæftigelse selv for dem, der ser ud til at være længst væk fra et arbejde.«

Marie-Louise Knuppert er mindre bekymret over, at de kvindelige efterkommere ser ud til at have en tendens til at falde fra, når de er midt i tyverne, og dermed ikke udnytter deres uddannelser i samme omfang som etnisk danske kvinder.

»Der er nok en rest af det kulturmønster, deres familier har haft med. Men min erfaring er, at det er noget, man kan snakke med de unge om, og jeg er sikker på, at deres livsmønster gradvis vil ændre sig i forhold til deres forældres. I første omgang er det vigtigste, at de ruster sig til arbejdsmarkedet i form af uddannelse,« mener hun.

Marie-Louise Knuppert henviser til tidligere LO-analyser, der har vist, at lavere erhvervsdeltagelse blandt unge efterkommere i høj grad har kunnet tilskrives det uddannelsesmæssige efterslæb, de har i forhold til unge af dansk oprindelse.

Antallet af efterkommere i den erhvervsaktive alder vil vokse betydeligt i årene fremover. De forventes i 2020 at udgøre 4,6 procent af den 16-34-årige befolkning mod nu 1,8 procent, og derfor bliver den uddannelsespolitiske indsats i forhold til gruppen endnu vigtigere i årene fremover, understreger hun.

Piger i stramme tøjler

Manu Sareen, integrationskonsulent og forfatter, mener heller ikke, at der er grund til at bekymre sig om de kvindelige efterkommere. Det er, som han formulerer det, for en stor dels vedkommende kvinder med hår mellem tænderne. At de til en vis grad stadig er præget af traditionelle familiemønstre er kun et overgangsfænomen, mener han.

»Sjovt nok er det netop det gammeldags familiemønster, der har bragt de kvindelige efterkommere i den gunstigere situation i forhold til drengene. For de har ikke haft de samme frihedsgrader som drengene, men derfor også alle muligheder for at passe deres uddannelse.«

Mange af drengene lider under, at de har haft for frie tøjler og forældre, der ifølge Manu Sareen har et rystende lille kendskab til det danske skolesystem og derfor heller ikke har kunnet støtte dem i deres uddannelsesvalg. Han ser med stor bekymring på mange af disse drenges fremtid og mener ikke, at snuptagsløsninger kan løse deres problemer.

»De er i overhængende risiko for at blive fremtidens tabere. De er blevet tabt allerede i folkeskolen, og hvis du oven i manglende faglighed lægger deres store frafaldsprocent på erhvervsskolerne, deres oplevelse af at blive forskelsbehandlet og den kendsgerning, at der bliver flere af dem, så har du en cocktail i 2020, som ikke er særlig hensigtsmæssig – for nu at sige det mildt.«

Manu Sareen foreslår forældrekurser og heldagsskoler i områder med stor koncentration af indvandrere for at få en større del af de mandlige efterkommere tunet ind på en fremtid på det danske arbejdsmarked.

»I dag er folkeskoler og erhvervsuddannelser gearet til at modtage danske middelklasse-piger, men sådan ser verden jo ikke ud mere,« siger han.

Marie-Louise Knuppert mener, at Manu Sareen ser overdrevent pessimistisk på de mandlige efterkommeres fremtid. Ifølge LO’s nye tal steg beskæftigelsen relativt mere for 25-34-årige mandlige indvandrere og efterkommere fra 2004 til 2006 end for etniske danskere i samme aldersgruppe. Og ikke mindst udviklingen på erhvervsskoleområdet får hende til at tro, at den positive udvikling fortsætter:

»En nylig opgørelse viste, at andelen af unge med indvandrerbaggrund, der er i gang med en erhvervsuddannelse og har en praktikplads, i april i år udgjorde 6,4 procent og dermed ligger tæt op ad den andel, som folk med indvandrerbaggrund udgør af den samlede befolkning. Samtidig har alle erhvervsskoler per 1. august i år fået pligt til at tilbyde mentor. Det er en ordning, som i forsøg på blandt andet Århus Købmandsskole og TEC i København har vist sig at kunne reducere frafaldet kraftigt.«

Uacceptabel social arv

Hvor meget forældrebaggrund og udbyttet fra folkeskolen betyder for, hvordan efterkommerne senere klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, dokumenteres tydeligt af LO’s tal.

87 procent af de efterkommere, der afsluttede folkeskolen med karaktergennemsnit mellem 8 og 10, er i gang med en uddannelse, når de er mellem 16 og 24 år. Det gælder kun 67 procent af dem, der fik et karaktergennemsnit mellem 6 og 7 i folkeskolen.

Og jo bedre forældrene klarer sig i det danske samfund, desto større er efterkommernes egen chance for at få en uddannelse. 49 procent af de unge fra familier, hvor forældrene tjener 100.000-200.000 kroner om året, er i gang med en uddannelse, mens det gælder hele 75 procent af efterkommerne fra familier, hvor forældrene tjener 600.000-700.000 kroner årligt.

Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), mener som Manu Sareen, at betydningen af den sociale arv er uacceptabel, og at det er en udfordring, som uddannelsessystemet må tage op.

»Der må folkeskolen træde til og sikre den viden og de kundskaber, der skal til, for at unge med indvandrerbaggrund kan klare sig, når forældrene ikke har de fornødne kvalifikationer. Det er klart en samfundsmæssig opgave,« mener han.

Henrik Bach Mortensen repræsenterer arbejdsgivere med et skrigende behov for kvalificeret arbejdskraft, og derfor ligger det ham meget på sinde at slå fast, at uddannelse betaler sig og åbner lige mange døre, uanset hvem der tager den. Et princip, som da også synes at være gældende ifølge flere undersøgelser.

Derfor er det også en torn i øjet på Henrik Bach Mortensen, at de nye tal fra LO til en vis grad punkterer ligeværdigheden som gældende princip på det danske arbejdsmarked. Ganske vist er efterkommere med videregående uddannelser i arbejde i næsten samme omfang som etniske danskere med samme uddannelse et år efter færdiguddannelsen. Men det kniber tilsyneladende for efterkommerne fuldt ud at høste frugterne af en erhvervsfaglig uddannelse.

91 procent af etnisk danskere har således arbejde et år efter, de har taget en erhvervsfaglig uddannelse, men kun 79 procent af efterkommerne. Og forklaringen er ikke, at kvinderne er blevet gift og nu går hjemme og passer børn, for blandt mandlige efterkommere er der stadig kun 82 procent, der ikke er i arbejde året efter, de tog deres erhvervsfaglige uddannelse.

»Det skulle gerne være sådan, at når man har gennemført en uddannelse, så er succesraten den samme. Der kan stadig være nogle ting, vi skal arbejde med omkring integrationen i det danske samfund,« siger DA-direktøren.

Mange er blevet farveblinde

Han tror ikke, der er tale om, at nogle arbejdsgivere har modvilje mod personer med anden etnisk baggrund. Snarere om, at de ikke har kendskab til, hvad de kan bidrage med.

»Virksomheder tænker meget i bundlinje, og når de står over for en potentiel medarbejder, spørger de sig selv, om den person kan bidrage til virksomhedens indtjening eller ej. I den forstand er de jo kapitalister, og de vil da nødig miste penge på ikke at ansætte den dygtigste,« siger Henrik Bach Mortensen.

LO’s Marie-Louise Knuppert ser tallene som en anledning til at reklamere med sit projekt »Kickstart«, der lægger op til debat på virksomheder om det at have forskellige etniske grupper ansat.

»Mange virksomheder i dag har jo gode erfaringer med medarbejdere med anden etnisk baggrund og er blevet farveblinde. Men der er uheldigvis stadig virksomheder, der ikke ser indvandrere som en ressource.«