Kvalitetsreform uden reform eller kvalitet

Af

Regeringens stort anlagte kvalitetsreform er blevet en fuser. Den er hverken nyskabende eller en mirakelkur mod den offentlige sektors dårligdomme. Det vurderer eksperter over for Ugebrevet A4. Reformen blev offer for hverdagspolitik, interessekampe og oppustede løfter. Med stor sandsynlighed skal vi gøre hele arbejdet om i løbet af få år.

TYND KOP Solen reflekterede i den azurblå swimmingpool på plænen bag Havreholm Slot i Nordsjælland, da Anders Fogh Rasmussen (V) tilbage i august 2006 præsenterede sin storstilede og omsiggribende plan for en reform af den offentlige sektor i Danmark.

»Vi skal tænke i nye baner og forny, udvikle og forandre hele vores velfærdssystem for at sikre, at vi også i fremtiden har en kvalitet i vores offentlige service på allerhøjeste niveau,« sagde en veloplagt statsminister, der bogstaveligt talt havde rullet ærmerne op og var klar til at kaste sig ud i det store arbejde med en kvalitetsreform, som han tilmed kastede sin egen prestige og arbejdskraft ind i.

Her godt og vel halvandet år senere er det imidlertid ikke kun Anders Fogh Rasmussens skjorteærmer, der er kommet ned igen. Ambitionerne ser ud til at være gået samme vej. Således er der meget langt mellem statsministerens oprindelige vidtløftige planer for en reform af den offentlige sektor og de småjusteringer, der blev præsenteret, da regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance onsdag i sidste uge endelig kunne præsentere det færdige forlig om kvalitetsreformen.

Sådan lyder vurderingen fra blandt andre Michael Baggesen Klitgaard, lektor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet:

»Jeg har meget svært ved at se, at vi forandrer vores velfærdssystem og den offentlige sektor helt grundlæggende. Der er nogle små pip om øget konkurrenceudsættelse og lidt mere frit valg, men det er i småtingsafdelingen og følger i halen på noget, der allerede er kendt,« siger Michael Baggesen Klitgaard.

Dermed ikke sagt, at regeringens intentioner ikke har været i orden:

»Men de initiativer, der er præsenteret her, er der ikke meget nyt i. De ligger smukt i forlængelse af allerede eksisterende politik, som både den her regering og tidligere regeringer har profileret sig på,« siger Michael Baggesen Klitgaard.

Det er en holdning, der i vid udstrækning deles af professor Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet.

»Var det her bare en række initiativer i en helt almindelig finanslov, så var det fint. Men skulle det her være det første skridt i en total nytænkning af den offentlige sektor og måden, vi tænker velfærd på, så er der grund til at være skuffet.«

Kvalitetsreform er spredt fægtning

Kaster man et hurtigt blik ned over de udspil, der er præsenteret i finansloven, kan det også være svært at se, hvor den helt store nytænkning sker.

I alt er der i finansloven afsat 10 milliarder kroner til kvalitetsreformen. Heraf går langt den største del til initiativer, der knytter sig til treparts­aftalen mellem regeringen, lønmod­tagerorganisationerne og kommuner og regioner. Det handler blandt andet om opkvalificering af 15.000 ufaglærte, styrket efter- og videre­uddannelse og midler til fastholdelse af ældre medarbejdere.

De resterende fire milliarder kroner, der er afsat til kvalitetsreformen, fordeler sig på to en halv milliard til mere sammenhængende offentlig service og kvalitetsudvikling og halvanden milliard til senere udmøntning.

Kvalitetsreformen indeholder også en række konkrete initiativer, der skal forbedre forholdene for patienterne på sygehusene, for ældre og for børnefamilierne. Det omfatter blandt andet indførelsen af en fast kontaktperson for patienter på sygehusene, ingen løsrevne lukkedage i institutionerne og et sundt måltid mad til børn i daginstitutioner.

Men det imponerer ikke Michael Baggesen Klitgaard:

»Jeg synes, at det er en tynd kop te. Jeg har svært ved at se, at man kan komme uden om at ansætte mere personale, hvis man vil øge kvaliteten af den borgernære service.«

Mere papirnusseri

Det største problem i Michael Baggesen Klitgaards øjne er dog den meget omtalte kvalitetsudvikling og afbureaukratiseringsplan, der ellers ofte er blevet givet en hovedrolle i kvalitetsreformen:

»Den minder om et stykke absurd teater. Ret beset så forekommer det komisk, at man lancerer en afbureaukratiseringsplan, der indebærer mere måling, kontrol og sammenligning i den offentlige sektor,« siger han og fortsætter:

»Næste gang vi skal diskutere afbureaukratisering, så kan vi let komme til at diskutere, hvordan vi kan fjerne de dele, der indføres nu.«

Professor Peter Munk Christiansen har heller ikke den store tiltro til, at det er nu, man får gjort op med bureaukratiet i det offentlige. Han fortæller, at man mange gange tidligere har haft de samme intentioner uden at udrette mirakler eller bare noget, der ligner.

»Der er ikke noget nyt i det. Det er en god intention, som det desværre har vist sig at være meget vanskeligt at gøre til andet og mere end en intention,« siger han.

Udvandet kvalitetsreform

Men hvordan og hvorfor er den storstilede kvalitetsreform blevet udvandet i en sådan grad, at mange har mere end almindelig svært ved at se, hvad kvalitet og reform har at gøre med de fremlagte planer for den offentlige sektor?

Én forklaring er, at lanceringen af kvalitetsreformen også handlede om, at regeringen skulle tilbageerobre velfærdsdagsordenen fra Socialdemokraterne, der i sommeren 2006 havde stor medvind på den bane. Derfor var det vigtigt for Anders Fogh Rasmussen at signalere, at regeringen tog emnet meget alvorligt. Et middel til det mål var at love en total og fuldstændig forandring af den offentlige sektor, som ville sende den offentlige service op i hidtil ukendte højder.

»Da statsministeren meldte ud, handlede det om at sætte en dagsorden og tilkæmpe sig initiativet på velfærdsområdet. Det er målet med den slags udmeldinger,« siger professor Peter Munk Christiansen.

Umiddelbart så det ud til at virke. I dagene efter statsministerens udmelding var medierne stærkt optagede af den nye og spændende plan for den offentlige sektor. Men opmærksomheden var flygtig, og snart blev kvalitetsreformen en sjælden fugl i avisernes spalter. Samtidig blev kvalitetsreformen offer for dag til dag-politikken og interessekampe, som muligvis kan have umuliggjort den storstilede reform, der måske eller måske ikke var i Anders Fogh Rasmussens tanker hin sommerdag i august.

Kilder tæt på forhandligsforløbet siger ifølge Ritzaus Bureau også, at forhandlingerne aldrig kom rigtigt i gang. For der manglede en samlet og overordnet plan for, hvad ideén var.

En anden faktor, der ifølge nogle eksperter kan have spillet ind, er, at arbejdet med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne kan have skabt så store forventninger i befolkningen, at uanset hvad regeringen måtte præsentere, ville det aldrig nogensinde tilfredsstille vælgerne.

Helt at opgive håbet for kvalitetsreformen er der dog ikke grund til, mener professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, der har været medlem af den såkaldte »kvalitetsgruppe«, som har rådgivet regeringen om kvalitetsreformen.

»Jeg tror, at arbejdet med kvalitetsreformen kommer til at strække sig over mange år. Formentlig er de tiltag, der er præsenteret i finansloven kun første skridt på en langsigtet omstilling af den offentlig sektor,« siger Jørgen Goul Andersen.

Han sætter blandt andet sin lid til, at der i ministerierne er blevet arbejdet så intensivt med kvalitetsreformen, at mange af de overvejelser, man har gjort sig, før eller siden vil afspejle sig i den gennemførte politik.

»Det er i hvert fald min forvetning, at finansloven kun er en start. Ikke ubetydelig, men dog beskeden i forhold til de store planer. Men det kunne selvfølgelig være interessant at høre, hvilke tanker regeringen gør sig,« siger Jørgen Goul Andersen.

Indtil videre ser det imidlertid ud til, at regerinen mener at tavshed er guld. Ikke et ord er blevet sagt om de videre planer.

Kvalitetsreform eller ej peger mange ting i retning af, at vi kommer til at diskutere den offentlige sektor stolpe op og stolpe ned i de næste mange år, mener Peter Munk Christiansen:

»Der vil altid opstå nye problemer i den offentlige sektor,« siger han og fortsætter:

»Selve forestillingen om, at der findes en trylleformular, der kan løse alle problemer i den offentlige sektor en gang for alle, er naiv. Den offentlige sektor dækker over utallige led, der er lige så forskellige, som A.P. Møller og kiosken nede på hjørnet. Derfor findes der heller ikke et mirakelmiddel til hverken bedre offentlig eller privat service.«

Sikkert er det også, at flere politiske partier vil gøre deres for at holde emnet højt på dagsordenen. Det gælder blandt andet Socialdemokraterne, der, netop fordi de ikke er med i kvalitetsreformen, vil benytte enhver lejlighed til at fremhæve reformens manglende effekt og problemerne i den offentlige service.