Kvæstet kommission

Af | @IHoumark

Efterløn, dagpenge, førtidspension og fleksjob skal beskæres, hvis det står til Arbejdsmarkedskommissionen. Men kommissionens forslag når næppe langt i den nuværende, politiske virkelighed.

ANALYSE Det begyndte egentlig så godt, da Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat af regeringen ved juletid i 2007. Arbejdsgiverne råbte op om, at de manglede folk lige fra rengøringsassistenter til læger. Og kloge hoveder havde gang på gang sagt, at manglen på arbejdskraft fremover ville blive endnu større, for et hav af ældre går på pension i de kommende år. Velfærdskommissionen havde slået fast, at hele finansieringen af velfærden fremover ville være i fare.

Jorden var absolut gødet for Arbejdsmarkedskommissionen, som blev sat til at finde ud af, hvordan man kan få flere folk over i arbejdsstyrken og danskerne til at lægge flere timer på jobbet. Alt sammen med det formål at sikre større skatteindtægter og spare det offentlige for udgifter til folk uden for arbejdsmarkedet.

Formanden og forskeren Jørgen Søndergaard og de otte andre fagfolk i kommissionen kastede sig med ildhu over arbejdet. Men i sommeren 2008 afsporede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) arbejdet. Det skete, da han kom hjem fra sin sædvanlige sommerferie i Frankrig og fandt medierne og politikerne i hidsig debat om den såkaldte Metock-dom. En alt andet end god sag for den EU-venlige regering. For at få flyttet fokus bad han Arbejdsmarkedskommissionen om i en fart at komme med et forslag til en reform af dagpengesystemet. Det leverede kommissionen så i oktober. Blandt andet et forslag om, at man maksimalt kan være på dagpenge i to år mod de nuværende fire år.

Efterfølgende gik de politiske forhandlinger om dagpenge helt i fisk, og en større dagpengereform er udskudt på ubestemt tid. Lige siden har kommissionen haft det svært. For hvorfor lytte til dens forslag om at presse og motivere flere ud på arbejdsmarkedet i en situation, hvor ledigheden stiger uge for uge? Bedre er det ikke blevet af, at formand Jørgen Søndergaard flittigt i medierne har fastholdt, at der ingen vej er uden om at kigge på dagpengene eller efterlønnen for at få flyttet tilstrækkeligt mange mennesker over i arbejdsstyrken. Forslagene har ingen politisk gang på jord nu, så hvorfor beskæftige sig med dem?

På torsdag sætter kommissionen punktum for halvandet års arbejde ved at holde et pressemøde, hvor Jørgen Søndergaard vil fremlægge en buket af forslag. En del af dem vil være gamle bekendte i ny indpakning fra dengang, han sad med i Velfærdskommissionen. Andre vil gå i kødet på centrale velfærdsgoder som førtidspension og fleksjob.

De fleste af kommissionens forslag i forhold til førtidspension og fleksjob kommer næppe til at flyve ret langt politisk. Dels er der på begge områder indgået brede forlig, som regeringen næppe vil bryde for at lave egentlige reformer. Dels gør den nuværende krise det svært for politikerne at ændre på ordninger, der skal være sikkerhedsnet for nogle af samfundets svageste. Eksempelvis har Dansk Folkeparti allerede på forhånd afvist at teste førtidspensionisters arbejdsevne yderligere. Partiets finansordfører Kristian Thulesen Dahl har sagt: »Flere og flere bliver ledige, og hvis man går ud og laver et tjek på arbejdsevnen hos en førtidspensionist, så skal det gerne være, fordi man har et job at tilbyde i den anden ende.«

Kommissionens anbefalinger vil for de flestes vedkommende blive stoppet af den stigende arbejdsløshed. Men hvis eksperternes forudsigelser om, at ledighedskurven måske knækker i 2011, så vil nogle af anbefalingerne måske dukke op igen og få en nemmere gang på jord. Hvem der end er i regering til den tid, vil måske også forsøge at drible boldene i mål på en anden måde. En lære fra processen med kommissionen - og i særdeleshed med den forulykkede dagpengereform - er i hvert fald, at politikerne ikke når særligt langt i arbejdsmarkedspolitikken, hvis de ikke i højere grad giver arbejdsmarkedets parter medejerskab og –ansvar, når politikken skal fastlægges.