Kursændring i integrationspolitikken

Af

SF, socialdemokraterne og de radikale vil sprede indvandrerbørn på flere skoler for at undgå ghettodannelse. Men Venstre vil udelukkende gå frivillighedens vej.

Det er en god idé, at kommunerne spreder indvandrerbørn, så de ikke klumpes sammen på enkelte folkeskoler. Sådan lyder den overraskende udmelding fra socialdemokraterne, de radikale og SF. Meldingen kommer efter Ugebrevet A4’s rundspørge til 15 kommuner i sidste uge, som viste, at 9 ud af de 15 kommuner med mange indvandrere satser på at sprede nydanske børn, men at den fremgangsmåde møder hård politisk modstand i København og Århus.

»Al erfaring viser, at hvis der bliver massiv overvægt af tosprogede børn på en skole, så flytter de ressourcestærke familier. Det stigende antal tosprogede børn kan være en kulturel berigelse, men det kræver blandede klasser. Derfor støtter jeg fuldt ud praktiske tiltag, som kan skabe en bedre fordeling,« siger SF’s formand, Holger K. Nielsen.

Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft ligger på samme linje.

»Vi ser en tendens til større spredning i skolernes kvalitet, fordi etniske og sociale problemer klumpes sammen i enkelte byområder og skoler. Det er vi nødt til at forholde os til,« siger han.

Hermed sender de to partiformænd kraftige signaler til deres kommunale bagland om, at tendensen til ghettodannelse på enkelte skoler skal modvirkes. De peger begge på muligheden for ekstra bevillinger til skoler i belastede områder, men også på, at det kan være fornuftigt med mere håndfast spredning, når de lokale forhold tilsiger det.

Mogens Lykketoft og Holger K. Nielsen tager dog begge afstand fra tidligere indenrigsminister Karen Jespersens (S) forslag om landsdækkende kvoter. Vejen frem er en mere aktivistisk linje i kommunerne. Lykketoft opfordrer kommunerne til at lade sig »inspirere« af erfaringerne fra to steder: Albertslund, hvor nydanske børn efter en sprogtest fordeles til særlig støtteundervisning på alle skoler i kommunen. Og Ishøj, hvor børnene anvises børnehaveplads, så der sikres en bedre fordeling mellem de forskellige dele af kommunen.

Også de radikales leder, Marianne Jelved, støtter, at kommunerne lokalt sikrer en bedre fordeling på skolerne:

»Vi kan i A4’s undersøgelse om Det delte Danmark se, at det er utroligt afgørende med forskellige sociale baggrunde i en klasse. Det gælder også for indvandrere. Men området egner sig ikke til central regulering,« siger hun.

Fingerspidsfornemmelse

København har stor koncentration af tosprogede børn på enkelte skoler, men her tager politikerne afstand fra spredningstanken. Til det siger Marianne Jelved:

»Jeg håber, at København bliver præget af debatten og andre kommuners erfaringer.«

Også SF-formanden opfordrer til ikke at dramatisere debatten:

»Man kan selvfølgelig ikke køre børn i København hele vejen fra Sundby til Vanløse – det må ske med fingerspidsfornemmelse. Det må være inden for et område, som ikke er alt for langt væk.

Men børn flytter sig jo allerede, når de skal i svømmehallen eller til fodboldkamp. Mine egne børn går i en skole i Valby, som er længere væk end to andre skoler, fordi sådan er skoledistrikterne.

Det handler om en pragmatisk tilgang,« siger Holger K. Niel-sen.

Integrationsordfører Ejvind Vesselbo (V) er enig i målet om at sprede elever med indvandrerbaggrund, men lægger også vægt på Venstres parole om frit valg:

»Det må ske gennem samtaler med indvandrerfamilierne, hvor de bliver gjort opmærksom på omkostningerne ved at sende deres barn på en ghettoskole,« siger han.

Vesselbo kalder situationen i dag for resultatet af 20 års »laden-stå-til« i kommunerne. Derfor er der reelt kun to muligheder på mange af de skoler, der har størst problemer: Enten nedlægges de – eller også skal det faglige niveau forbedres mærkbart, så skolerne igen bliver attraktive.

Venstres ordfører afviser dog, at der er behov for flere midler til skolerne i de socialt belastede kvarterer.