Kunstnere skal sparke liv i dansk erhvervsliv

Af
Gitte Skov

Kunstneriske kræfter kan skabe udvikling, vækst og innovation i dansk erhvervsliv. En ny uddannelse skal øge erhvervsmulighederne for danske kunstnere og bidrage med kreative løsninger i virksomheder og organisationer.

BROBYGNING  Kan musikere, tryllekunstnere og cirkusartister skabe vækst og innovation i dansk erhvervsliv?

Det mener Dansk Artist Forbund, og derfor har forbundet sammen med konsulentvirksomheden Wischmann Innovation strikket en uddannelse sammen, der skal give danske kunstnere og virksomheder mulighed for at drage nytte af hinanden. Efter 32 uger med intens undervisning og projektarbejde i en virksomhed kan musikere, billedkunstnere, forfattere og andre kreative kræfter kalde sig for ’kunstgrebsinnovatører’ og dermed supplere kunstnerlivet med et arbejde i en dansk virksomhed, hvor de skal være med til at øge konkurrenceevnen og gavne bundlinjen.

Ifølge en af hovedmændene bag uddannelsen, direktør for Wischmann Innovation Niller Wischmann, der selv er bassist, kan kunstnerne med deres kreative tankegang være en stor gevinst for dansk erhvervsliv. De kan med et anderledes syn på tingene skabe nytænkning og innovative og alternative løsninger:

»Det, der kan være meget berigende ved at arbejde med kunstnere, er, at det er så uforudsigeligt. Tit er det meget sanseligt med mange følelser i spil. Noget af den sanselighed og uforudsigelighed – de positive forstyrrelser og innovationskraften – er interessant at overføre til erhvervslivet, som er mere stringent i sit tankesæt og mere logisk orienteret,« mener Niller Wischmann.

Målet for Niller Wischmann og Dansk Artist Forbund er at etablere Skandinaviens mest nyskabende uddannelse for kunstnere. En uddannelse, der skal bygge bro mellem kunst og erhvervsliv og gøre brug af kunsternes kreative og kringlede tankegang i både den offentlige og den private sektor. Uddannelsen til ’kunstgrebs-innovatør’ er en del af projektet Kunstgreb, der frem til 2012 finansieres af Den Europæiske Socialfond, men allerede nu er de første uddannede kunstgrebs­innovatører ude og løse opgaver på normale markedsbetingelser. Og Niller Wischmann er helt sikker på, at der står virksomheder og organisationer klar til at høste kunstnernes kreative ideer og input:

»Der er jo et kæmpe behov i virksomhederne for at gøre tingene på nogle nye måder, og mange virksomheder ved jo godt, at man ikke kan have en virksomhed, uden at man hele tiden udvikler sig. Virksomheder ser det også som en mulighed for at være ’first movers’ og prøve noget nyt,« lyder det fra en optimistisk Niller Wischmann.

En vellykket koncert

Hos SKAT – en af de organisationer, der har samarbejdet med en kommende kunstgrebsinnovatør – er man heller ikke i tvivl om, at der er en fremtid for kunstnere i erhvervslivet. Innovationschef i Skatteministeriet Helle Vibeke Carstensen fortæller:

»Der er helt bestemt en fremtid for kunstgrebsinnovatørerne. Både den offentlige sektor og de private virksomheder har simpelthen brug for et nyt ’sprog’ for at kunne rykke sig mere. Vi kan ikke blive ved med at gøre mere af det samme, og der har kunsterne jo et tilbud om at gøre tingene på en ny måde. De kan være med til at sparke lidt til vores forståelse af tingene og til vores selvforståelse,« mener Helle Vibeke Carstensen.

Hun fortæller om, hvordan musikeren Henrik Billing som et led i uddannelsen til kunstgrebsinnovatør gennem 12 uger var en konkret gevinst i SKAT's arbejde for at undgå videnstab. Når medarbejderne i en stor organisation som SKAT holder op, og der reduceres i medarbejderstaben, er der nemlig en fare for, at en masse viden og specialviden går tabt. Derfor arbejder SKAT med at indsamle data, så man undgår store tab af nyttig viden.

Og her var musikeren Henrik Billings alternative tilgang til projektet en stor hjælp fortæller Helle Vibeke Carstensen:

»Han har været med til at designe en ny metode til dataindsamling, hvor formidling er tænkt aktivt ind, så vi gør opmærksom på de videntab, der sker i organisationen, samtidig med at vi indsamler viden om det.«

Resultatet af Henrik Billings arbejde i SKAT blev blandt andet en form for kampagne, der senere skal munde ud i en film, hvor viden­tab bliver symboliseret ved hjælp af nogle flyttekasser. Hver medarbejder er repræsenteret ved en flyttekasse, der skal fyldes op med viden og flyttes et andet sted hen i organisationen. Og det var netop synliggørelsen af problemet med videntab, som Henrik Billing i sin kunstneriske tilgang til projektet bidrog til. 

»For mig handlede det om at give dem en form for aha-oplevelse i forhold til, at der er noget fra min verden, som de kan bruge. Men det primære har været at skabe miljøet og rammerne for, at de selv kunne finde svarene,« fortæller Henrik Billing.

Han er ikke i tvivl om, at han kan bruge sin nye uddannelse som kunstgrebsinnovatør til at hjælpe virksomheder og organisationer med at udtænke nye og anderledes løsninger.

»Kunsten kan være med til at skabe forandringsprocesser. At der kommer nogle kunstnere ud og underholder eller hænger billeder op, det forandrer jo ikke noget. Vi skal arbejde mere på det strategiske niveau med forandringsprocesser,« siger Henrik Billing og sammenligner afslutningen på projektet i SKAT med en »vellykket koncert, hvor alle folk klapper og er glade«.

Den ’krøllede’ tankegang

Projektet Kunstgreb, der står for den nye uddannelse, har allerede modtaget anerkendelse for arbejdet med at parre kunstnere og virksomheder. Foran 16 andre nominerede projekter har Kunstgreb netop vundet den internationale pris Best Collaboration Award 2010. Den tildeles af det europæiske samarbejde Creative City Challenge til det projekt i Nordeuropa, der med størst succes skaber samarbejde mellem traditionelle og kreative erhverv.

Inden kunstnerne som et led i deres uddannelse skal arbejde 12 uger i en virksomhed, bliver de klædt på med undervisning i blandt andet forretningsplaner, kommunikation og coaching, virksomhedsforståelse, projektplanlægning og evalueringsmetoder. Den undervisning får de, så det sikres, at de har en virksomhedsforståelse og dermed kan arbejde på virksomhedens præmis og ikke deres egen.

»Det går i høj grad ud på, at kunstgrebsinnovatøren er trænet til at facilitere virksomhedens medarbejdere, sådan at man hiver potentialet ud af dem. Vores tese er jo, at der er – ikke nødvendigvis kunst – men i hvert fald kreativitet i alle medarbejdere i virksomhederne, der ligger som et uudnyttet potentiale,« fortæller hovedmanden bag uddannelsen Niller Wischmann og peger på en af kunstnernes største styrker i samarbejdet med en virksomhed:

»I virksomheder sætter man sig nogle mål, og så afvikler man. Men noget af det, som de store virksomheder gerne vil lære af kunsten, er, hvordan man dvæler længe nok i en innovationsfase til, at man får skabt et rigtigt godt produkt, der er værdi i. Og her har kunstnerne jo nogle over­raskende effektive måder at gøre tingene på, der helt sikkert vil kunne berige mange virksomheder,« siger Niller Wischmann.

Fordomme skal brydes ned

En af de store virksomheder, der har draget nytte af kunstnerens kreative tankegang, er farmaceut-virksomheden Pharmakon. Her fik scenograf og billedkunstner Thomas Kolding til opgave at gøre et naturområde ved siden af Konferencecenter Pharmakon mere attraktivt. Under ideudviklingen gennemførte han blandt andet workshop og interview med medarbejderne for at give dem ejerskab til projektet og dermed få dem til at komme med egne ideer til, hvordan ’engen’ skulle se ud. Det blev til sammenlagt 60 ideer, der senere blev skåret ned til 12. Som afslutning på projektet præsenterede Thomas Kolding et designoplæg med syv konkrete ideer til, hvordan området kunne se ud uden at ligne andre – og mere konservativt indrettede – naturområder, som man typisk ser hos store virksomheder.

En af ideerne var at bygge en pavillon, så medarbejderne kunne holde udendørs møder. Andre ideer var alternative labyrinter og en skulpturinstallation, hvor medarbejderne, mens de sidder i behagelige stole, i høretelefoner kan høre musik eller stemmer, der fortæller medarbejderen, at han gør det godt og er elsket. Thomas Koldings ide med naturområdet var blandt andet, at medarbejdere og besøgende hos Pharmakon via de forskellige installationer kunne holde en ’aktiv pause’ i løbet af arbejdsdagen.

Hos Pharmakon var de ovenud begejstret for ideerne, og centerchef på Konferencecenter Pharmakon Lene Schade Poulsen er sikker på, at andre virksomheder også kan høste store gevinster ved at bruge kunst-grebsinnovatører som Thomas Nielsen.

»Jeg ser helt klart nogle udviklingsmuligheder, hvis der er en åbenhed i erhvervslivet over for begrebet kunstgrebsinnovatører. Der er jo mange fordomme klistret på erhvervslivet og kunstnere. Og det er netop de fordomme, der skal nedbrydes, for at man kan få noget konstruktivt ud af samarbejdet. Og det er jeg slet ikke i tvivl om, at man kan,« siger Lene Schade Poulsen.

Det var blandt andet den økonomiske krise, der fik Thomas Kolding til at begynde på uddannelsen som kunstgrebsinnovatør. Han er ikke det mindste i tvivl om, at han har meget at tilbyde erhvervslivet.

»Netop den krøllede tankegang, jeg har som kunstner, gør, at jeg jo ikke bare laver en skitse eller tager en fotokopi fra nettet – jeg sætter mit eget præg på projektet. Og i øvrigt til en overskuelig pris, for der kommer scenografen jo også op i mig, der er vant til at arbejde med budgetter, som ikke er for store. Så på den måde opfylder jeg flere funktioner,« fortæller Thomas Kolding, der kan kalde sig kunstgrebs­innovatør, når han på torsdag har bestået sin eksamen.

»Så skal jeg ud og skabe mine job selv – ligesom når jeg er kunstner,« siger Thomas Kolding, der er optimistisk i forhold til chancerne for at finde virksomheder, der kan bruge hans kunstneriske tilgang til tingene.

Men for Thomas Kolding, som for de fleste andre kunstnere i uddannelsen, handler det ikke om at stoppe med at være kunstner, men om at bruge sin kreative og ’krøllede’ tankegang inden for andre områder – som supplement til kunstnerlivet:

»I virkeligheden er vi jo en masse kunstnere, der har et stort potentiale og en masse muligheder – også i erhvervslivet. Derfor så jeg i uddannelsen nogle muligheder for at skaffe en indtægt et andet sted, og så har jeg altid været nysgerrig af natur – jeg ser muligheder i stedet for begrænsninger.«

Denne artikel er blevet rettet efter deadline. Ved en fejl havde vi skrevet Skatteministeriet i stedet for Skat.