Kun én selskabsskat i EU

Af Jan Birkemose, redaktør

Det europæiske vildnis af skatteregler er til stor fordel for skatteangste virksomheder. Det er fornuftige toner fra Bruxelles, når kommissionen lægger op til at harmonisere skatten.

LEDER Skal EU blande sig i medlemslandenes skattepolitik, eller skal skat fortsat være et suverænt område, som EU skal holde sig langt fra? Umiddelbart vil tanken om, at niveauet af de danske skatter skal besluttes i Bruxelles, nok få det til at løbe koldt ned ad ryggen hos selv de mest EU-positive danskere. Men når det handler om de skatter, der med lethed kan flyttes over landegrænser – læs selskabsskatter – bør tanken om en fælles europæisk skattelinje ikke affejes per automatik.

Det er derfor positivt, at EU nu officielt tager fat på det kontroversielle emne. I en skitse til en kommende reform af det indre marked lægger EU-kommissionen op til, at de 27 EU-lande skal drøfte, hvordan man kan harmonisere beregningsgrundlaget for de europæiske virksomheders skat.

Umiddelbart kan det virke overformynderisk, og det er sikkert også i strid med nærhedsprincippet om, at beslutningerne skal træffes tættest muligt på borgerne, at EU skal blande sig i, om hollandske træskofabrikanter har andre fradragsregler end cypriotiske olivenplantager eller svenske våbenfabrikker. Men konsekvenserne af 27 forskellige skattepolitikker og satser for selskabsskat er, at virksomhederne i dag shopper rundt efter de satser og de regler, de bedst kan lide. På den måde sparer virksomhederne milliarder af euro i skat, og dag for dag er det europæiske vildnis af nationale skatteregler skyld i, at finansieringen af den europæiske velfærd langsomt, men meget sikkert, udhules.

Den heftige trafik af penge og overskud, der helt legalt flyttes rundt mellem EU’s 27 medlemslande, skyldes dog ikke kun grådige og skatteangste virksomhedsejere. Medlemslandene bærer selv en stor del af ansvaret. I årevis har de nemlig udfordret hinanden i en ødelæggende skattekonkurrence, hvor der sjældent er gået et halvår uden, at et nyt EU-land har sænket sin selskabsskat.

Selv om der ofte forsøges at tegne et billede af, at den danske selskabsskat ligger i top, og at det derfor er nødvendigt med skattelettelser til virksomhederne, er sandheden, at den danske selskabsskat i de seneste årtier løbende er blevet sænket, og at den siden 1980’erne er halveret fra 50 til de nuværende 25 procent. Dermed ligger vi under gennemsnittet for både EU og den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og er rent faktisk et af de lande, der er med til at presse andre lande til at sænke deres selskabsskat.

Det væsentligste argument for de mange sænkninger af skattesatsen – såvel i Danmark som i de øvrige EU-lande – er, at ellers vil virksomhederne forsvinde og søge derhen, hvor de får det bedste skattetilbud.

Det ville derfor være positivt – og i alle medlemslandes interesse – hvis EU nu tager første skridt mod en fælles selskabsskat. Ganske vist er temaet i kommissionens papirer ikke en fælles sats eller minimumssats for den sags skyld. Men reelt set er det umuligt at tage diskussionen uden at erkende, at det er en ensartet selskabsskat, der toner frem i horisonten. Når alle betænkeligheder over at afgive suverænitet på skatteområdet har bundfældet sig, er det ikke nogen skidt ide.

Det indre marked handler om at fjerne hindringer for den frie bevægelighed af arbejde, varer og tjenester. Derfor er nationalstaternes lovgivninger harmoniseret på kryds og tværs til fordel for virksomhedernes afsætning. Nu må det være rimeligt med en harmonisering, der også er til fordel for virksomhedernes pligt til at bidrage til statskasserne.