Kun middelmådige studenter vil være skolelærere

Af
| @IHoumark

De dygtige studenter er holdt op med at sende ansøgninger til læreruddannelsen, som derfor fyldes op af middelmådige studerende, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det underminerer hele folkeskolen, advarer eksperter. Hvis man skal vende udviklingen, skal der flere penge på bordet, siger de unge i ny A4-måling.

FOLKESKOLE Engang var det almindeligt, at den unge med det flotte studentereksamensbevis søgte ind på seminariet for at få lov til at introducere kommende generationer af elever til dansk guldalderlitteratur, algebra, tysk kasus og Newtons anden lov. Men sådan er det ikke længere. Ifølge en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Ugebrevet A4, sender de dygtige studenter stadig sjældnere en ansøgning til læreruddannelsen.

Siden slutningen af 1970’erne har de lærerstuderende haft et dårligere eksamensgennemsnit end hele deres årgang fra gymnasiet/HF. Men fra midten af 1990’erne begyndte forskellen for alvor at vokse. Og i de seneste år er det gået helt galt. De unge, der begynder på læreruddannelsen, ligger nu 0,4 karakterpoint – på den gamle 13-skala – under deres egen studenterårgang. Dermed tegner der sig et billede af en ny generation af lærere, som bliver mere og mere middelmådige, når det gælder boglige færdigheder.

Tendensen bekræftes af lektor og institutleder Martin Bayer fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

»De nye lærerstuderende er ikke så bogligt begavede i dag som tidligere. Rekrutteringen til læreruddannelsen er kommet ind i en ond cirkel på den måde, at når ”spidserne” blandt de unge foretrækker andre uddannelser, så falder fagets prestige, og dermed kommer der endnu færre ansøgninger,« siger Martin Bayer.

Trist, trist, trist

At lærerfaget har lav status blandt de unge, bekræftes af en ny måling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af unge studenter. Her er det nemlig kun hver 10. unge, der mener, at lærerstudiet har meget høj eller høj status. Og blandt de dygtigste med et gennemsnit på over 9, er det kun hver 12., der mener, at lærerjobbet giver prestige.

Professor og centerleder ved DPU Niels Egelund mener, at det er en katastrofe, når toppen af ungdommen ikke har appetit på at stå bag et kateder og inspirere kommende generationer af børn og unge:

»At fagligt dygtige studenter i stadig stigende grad går i en stor bue uden om læreruddannelserne er trist, trist, trist. I en stor analyse fra sidste år udpegede OECD (international organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, red.) de faktorer, der er vigtigst for, at et samfund kan styrke folkeskolen. Ind på en førsteplads kom, at læreruddannelsen kan tiltrække dygtige unge. Og det er katastrofen: At vi i Danmark bliver dårligere og dårligere til at sikre det vigtigste råstof i folkeskolen: Nye unge, dygtige lærerstuderende!«

Ifølge Niels Egelund sender det negative bølger hele vejen gennem uddannelsessystemet, hvis lærerne i folkeskolen falder i niveau og ikke formår at engagere og inspirere børnene:

»Når det bliver de skoletrætte fra gymnasiet, der skal overtage undervisningen, så bliver folkeskolen middelmådig, gymnasieeleverne bliver middelmådige, og de videregående uddannelser taber højde. Dermed går det ud over Danmarks evne til at skabe velstand og bryde den sociale arv i vidensøkonomien,« siger han.

Problemet kan man mærke ude i folkeskolen, hvor Lene Brandt Jeppesen er leder på langelinieskolen på Østerbro i København.

»Jeg oplever, at de fagligt svage bliver svage praktikere, der ikke formår at bestride jobbet, og som har svært ved at holde gejsten oppe i folkeskolen,« siger Lene Brandt Jeppesen.

Hun mener, at en anden væsentlig forklaring på lærernes deroute er det faldende niveau på læreruddannelsen, hvor hun selv i mange år har været beskikket censor:

»Min oplevelse er, at der er et stigende antal lærerstuderende, som ved eksamensbordet ikke fremtræder overbevisende i forhold til didaktik (læren om at undervise, red.). Og de virker heller ikke overbevisende i forhold til refleksioner mellem teori og praksis,« siger Lene Brandt Jeppesen.

Send flere penge

I takt med at de dygtige unge fravælger læreruddannelsen, er adgangsbegrænsningen stort set forsvundet. Tilbage i 1992 var der adgangsbegrænsning til næsten alle seminarier, i Århus skulle man have et gennemsnit på mindst 9,5 (på 13-skalaen) for at komme ind, mens der på 12 andre seminarier var karakterkrav på mellem 8,5 og 9,4. Til sammenligning var der i 2008 kun krav om et eksamensgennemsnit på en enkelt læreruddannelse i hele landet. Samtidig er antallet af ansøgere til læreruddannelserne næsten halveret fra 5.200 i 2002 til under 2.700 i år.

Men hvorfor går unge studenter – og især de dygtige – i stigende grad i en stor bue uden om læreruddannelserne? Det har Ugebrevet A4 spurgt et repræsentativt udsnit af de unge studenter mellem 18 og 25 år om, og fire væsentlige forklaringer springer i øjnene:

  • At lærernes løn er for lav (72 procent).
  • At mange elever i folkeskolen mangler respekt for lærerne (70 procent).
  • At lærernes arbejdsvilkår er for ringe (65 procent).
  • At folkeskolen mangler ressourcer og er nedslidt (64 procent).

I A4-undersøgelsen er de unge også blevet spurgt, hvad man skal gøre for at få flere unge til at læse til folkeskolelærer. Her siger 69 procent af de unge, at der skal tilføres flere ressourcer til folkeskolen, 67 procent mener, at lønnen skal op, mens 54 procent peger på, at klassekvotienterne skal ned, hvis læreruddannelsen skal blive attraktiv for unge. Det handler altså om kroner og øre.

Fokus på det økonomiske kan formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Kresten Bang Heinfelt, genkende:

»Når jeg taler med andre unge om at blive lærer, så peger de især på lærernes løn- og arbejdsforhold som noget, der afholder dem fra at søge studiet. Så hvis man vil rekruttere flere til uddannelsen, er det uomgængeligt, at man sætter større fokus på lærernes løn- og arbejdsvilkår,« siger de ­lærerstuderendes formand.

Også formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, forstår godt de unges fokus på løn, ressourcer og arbejdsvilkår som afgørende for, at de ikke søger læreruddannelsen.

»Vi skal som forening til stadighed arbejde for en bedre løn til medlemmerne. Men det er mindst lige så vigtigt, at der kommer større respekt for deres professionalisme. Vi har medlemmer, der stopper som 60-årige og især begrunder det med, at de er dødtrætte af alle mulige centralistiske krav til dem og politikernes manglende respekt for deres faglighed,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærere på universitetet

På Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er professor Niels Egelund uenig i, at flere penge er vejen frem mod flere dygtige studerende. Han peger på, at når det gælder løn, ressourcer til folkeskolen og klassekvotienter, så ligger den danske folkeskole ganske pænt i internationale sammenligninger.

»De unge i A4’s undersøgelse synger med på den melodi, som de hører fra politikere og ikke mindst fra lærerorganisationerne, som handler om, at hvis bare man kaster en stor pose penge ind i folkeskolen i form af højere løn til lærerne, lavere klassekvotienter og bedre bøger, materialer, lokaler og meget andet, så bliver alt meget bedre. Så vokser prestigen, og de unge vil vælte ind på læreruddannelsen. Men det tror jeg ikke på,« siger Niels Egelund.

I stedet for at fokusere på ressourcer skal man ifølge Niels Egelund give læreruddannelsen mere prestige i de unges øjne ved at gøre den femårig og gøre den til en del af universitetssys­temet.

»Det er i høj grad muligt at give læreruddannelsen et prestigeløft ved at gøre uddannelsen længere. Se bare på Finland, hvor der på visse læreruddannelser er 10 gange så mange ansøgere, som der er unge, der kommer gennem nåleøjet og ind på uddannelsen,« siger Niels Egelund.

Og det med satsningen på mere elitære læreruddannelser er institutleder Martin Bayer, også fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, enig i. Han mener, at unge med lyst til lærerfaget skal have en uddannelse, som skal være mere akademisk, rumme flere karrieretrin end i dag, og at efteruddannelse af lærere skal opprioriteres:

»Man bør eksperimentere med at lægge en eller flere af læreruddannelserne på et universitet. Så vil de unge få en uddannelse, som de kan bruge til andet end at blive folkeskolelærer. Man kan for eksempel blive gymnasielærer eller læse videre på universitetet,« siger Martin Bayer.

Men Niels Egelund og Martin Bayers ambition om at gøre læreruddannelsen til en del af det universitære system preller tilsyneladende af på de unge. I A4’s undersøgelse mener kun 15 procent af studenterne under 25 år, at det vil få flere unge til at søge, hvis læreruddannelsen bliver en universitetsuddannelse, og sølle seks procent mener, at en femårig uddannelse vil gøre læreruddannelsen mere attraktiv i unges øjne.

»Jeg tror ikke, at yderligere akademisering af studiet er vejen frem. Jeg tror snarere, det er vigtigere med en bedre kobling mellem teori og praktik. Vi ved fra en ny undersøgelse fra AKF (Anvendt KommunalForskning, red.), at unges til- og fravalg af læreruddannelsen bygger meget på, om de hører gode historier om studiet og professionen,« siger de lærerstuderendes formand Kresten Bang Heinfelt.

Politikere uenige

Ifølge Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini er det regeringens politik, herunder en økonomisk udsultningspolitik, der har været med til at sende læreruddannelsen ud i et frit prestigefald:

»Siden regeringen trådte til, har lærerfaget oplevet et prestigefald. Regeringen har talt lærergerningen ned. Og hvis man går rundt på skolerne, så er de i regeringens tid blevet endnu mere nedslidte. Skolerne signalerer alt andet end fremtidens vidensbaserede arbejdsplads med respekt og anerkendelse for medarbejderne,« siger Christine Antorini.

Hun efterlyser større investeringer i skolerne og i læreruddannelserne. Eksempelvis nævner hun moderniseringer af skolebygninger, og at det skal være slut med lærerfri timer på professionshøjskolerne.

»Lærerfri timer på uddannelsesstederne sender et helt forkert signal om, at ”det her behøver I ikke tage så alvorligt”. De unge lærerstuderende vil noget med sig selv, og de skal have en bedre og mere kvalificeret undervisning,« siger Christine Antorini.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser oppositionens fokus på penge og den nedslidte folkeskole. Han mener heller ikke, at det er vejen frem at gøre læreruddannelserne mere elitære. I det hele taget forsøger han at nedtone problemet med middelmådige lærerstuderende:

»Det har længe været sådan, at folk har sagt: ”Hvis ikke man kan blive andet, kan man altid blive lærer”. Det er en rigtig dum vending, for lærergerningen er faktisk svær. Man kan se på frafaldet på uddannelsen, at det ikke er hvem som helst, der bliver færdiguddannet,« siger Bertel Haarder.

Han erkender dog, at mange ambitiøse unge fravælger lærerjobbet. Det skyldes blandt andet, mener undervisningsministeren, den åbne port for alle til læreruddannelsen. Her fremhæver han, at han har lavet et politisk forlig i 2006, som gør, at kravene fra og med næste år bliver sat op, til hvad en ansøger til læreruddannelsen skal have i karaktersnit med sig fra gymnasiet/HF – i nogle fag på et bestemt niveau – for at kunne tage tilsvarende linjefag på læreruddannelsen.

Adspurgt om der ikke skal mere til end skærpede adgangskrav for at lokke ambitiøse unge til lærergerningen, siger Bertel Haarder:

»Jeg er lydhør over for alle ideer. Mit forslag var at sætte adgangstærsklen til linjefagene op for at øge lærernes prestige, faglighed og respekten for lærergerningen.«

Er der ikke andre tiltag, som, du synes, er værd at overveje?

»Nej, og i givet ville jeg heller ikke spille ud med dem nu. I øvrigt er der ingen, som har bedt mig om at komme med sådanne tiltag,« siger Bertel ­Haarder.