En bagatel?

Ny opgørelse: Langt fra alle overfald på sosu'er anerkendes som arbejdsskader

Af | @LaerkeOeland

Fagforbundet FOA's medlemmer oplever flere og flere overfald på jobbet. Men kun hver anden af de arbejdsskader, som de anmelder på grund af vold, bliver anerkendt, viser undersøgelse.

Inden for de seneste fem år er to social- og sundhedsassistenter, en socialpædagog, en læge og en socialrådgiver blevet dræbt, mens de var på arbejde på et bosted.
I marts 2016 mistede en sosuassistent livet,da hun var på arbejde på bostedet Lindegården. Hun blev dræbt af en beboer.

Inden for de seneste fem år er to social- og sundhedsassistenter, en socialpædagog, en læge og en socialrådgiver blevet dræbt, mens de var på arbejde på et bosted. I marts 2016 mistede en sosuassistent livet,da hun var på arbejde på bostedet Lindegården. Hun blev dræbt af en beboer.

Foto: Emil Hougaard/Scanpix

Er det en arbejdsskade, når man kommer til skade på sit arbejde?

Det skulle man måske tro. Men halvdelen af de FOA-medlemmer, som anmelder en arbejdsskade på grund af vold på jobbet, får afvist deres sag. Det viser en ny undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for fagforbundet FOA.

Det er blevet sværere for alle faggrupper at få anerkendt en arbejdsulykke som en arbejdsskade, forklarer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

"Antallet af anerkendte ulykker er faldet siden 2013 som følge af en dom fra Højesteret, der indskrænker ulykkesbegrebet," skriver afdelingschef Lone Frosch i en mail til Ugebrevet A4.

Når det går hårdere ud over FOA's medlemmer end andre faggrupper, så skyldes det ifølge Lone Frosch, at forskellige faggrupper bliver udsat for forskellige typer af arbejdsskader.

Størstedelen af FOA's medlemmer arbejder inden for social- og sundhedsområdet, hvor både plejehjem og bosteder har store problemer med vold mod de ansatte fra psykisk syge og demente beboere.

Det er meget bekymrende, at så mange sager bliver afvist Jens Nielsen, FOA

FOA's medlemmer anmelder derfor også flere og flere arbejdsulykker som følge af vold. Tallet toppede i 2015 med 106 anmeldte arbejdsulykker på grund af vold.

Men samme år ramte andelen af arbejdsskader på grund af vold, som blev anerkendt, bunden. I 2012 fik ni ud af ti FOA-medlemmer anerkendt deres arbejdsskade på grund af vold. I 2015 var det kun hver anden.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Forbundssekretær i FOA Jens Nielsen er rystet over udviklingen.

»Det er meget bekymrende, at så mange sager bliver afvist. Dermed sender man et signal til vores medlemmer om, at de skal vænne sig til at blive udsat for vold, når de går på arbejde,« siger han.

Når de psykiske reaktioner på de voldelige overfald ikke bliver anerkendt som arbejdsskader, kommer man til at fokusere på individet i stedet for at fokusere på, hvad man kan gøre i fællesskab for at forebygge episoderne, mener Jens Nielsen.

»Så er der ingen, der gider løfte en finger for, at det ikke sker igen,« siger han.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Jagtet med stor køkkenkniv

Som Ugebrevet A4 tidligere har beskrevet, er det efter Højesteretsdommen i 2013 blevet et krav for at få en arbejdsulykke anerkendt som en arbejdsskade, at skaden er varig, og at den altså ikke går over af sig selv. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der afgør sagerne, har efter Højesteretsdommen indført en bagatelgrænse, som mange sager ryger under med den begrundelse, at skaden ikke er varig.

Men der er ikke tale om bagateller, når sosu'er bliver overfaldet på jobbet, understreger Jens Nielsen. Inden for de seneste fem år er to social- og sundhedsassistenter, en socialpædagog, en læge og en socialrådgiver blevet dræbt, mens de var på arbejde på et bosted.

To år efter et bostedsdrab var det nær gået galt igen på et af bostederne. Social- og sundhedsassistenten Karina måtte sammen med flere andre kolleger flygte fra en beboer, som kom løbende imod dem med en stor køkkenkniv.

Vi skal ikke derud, hvor det er normalt at blive truet på livet, når man går på arbejde Karina, social- og sundhedsassistent

Karina ønsker at være anonym, men Ugebrevet A4 kender hendes identitet. Det var en meget voldsom oplevelse for Karina, som blev sygemeldt efter episoden og stadig har samtaler med en psykoterapeut. Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil ikke anerkende hendes belastningsreaktion som en arbejdsskade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skriver i afgørelsen:

»Vi har lagt vægt på, at en beboer truede dig og dine kollegaer med en stor køkkenkniv, med ordene "jeg slår jer alle sammen fucking ihjel." Der var et glasparti imellem jer og beboeren, da I fik smækket døren i. Han forsøgte at få adgang til jer i det andet lokale ved at smide en brosten igennem døren. Han smadrede 6 biler og jagtede to af dine kollegaer udenfor. Da han smadrer døren, rykker I ind i et andet kontor. Herefter kom politiet.«

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer dog ikke, at Karina har været i fare under hændelsen, fordi hun opholdt sig i et andet rum end beboeren. Og derfor:

»Vi vurderer, at hændelsen ikke er årsag til din belastningsreaktion, fordi hændelsen ikke er egnet til at forårsage varige psykiske gener.«

Den afgørelse er 'himmelråbende forkert', mener professor Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet og har forsket i traumer gennem mere end 25 år.

»Det her er jo en ekstremt farlig situation, som udvikler sig, hvor enhver levende kan forestille sig, at inden ret længe er det min tur til at få en kniv. Så det er da fuldkommen absurd at sige, at hun ikke har været i fare i den situation. Det skriger til himlen,« siger han.

Da Karina fik afslaget, blev hun meget vred, og hun har nu anket afgørelsen.

»Vi skal ikke derud, hvor det er normalt at blive truet på livet, når man går på arbejde. Det skal vi ikke acceptere som noget normalt,« siger hun.

Karina forstår ikke, hvordan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan nå frem til, at hun ikke har været i fare, når Arbejdstilsynet samtidig har givet arbejdspladsen et strakspåbud, fordi de synes, at situationen var meget alvorlig.

Fortolker reglerne alt for restriktivt

Det er ikke kun FOA, som oplever, at det er blevet meget svært at få anerkendt en arbejdsskade. Advokatkontoret KLA Personskade fører mange sager mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen og har ført arbejdsskadesager hele vejen til Højesteret.

Advokat og partner i KLA Personskade Gitte M. Iversen oplever, at myndighederne er begyndt at tolke kriterierne for at få anerkendt en arbejdsskade mere og mere restriktivt.

»Det var ellers intentionen bag den lovændring, der blev lavet i 2003, at det skulle være lettere at få anerkendt en arbejdsskade, men sådan er det bestemt ikke blevet,« siger hun.

Da et bredt flertal i Folketinget med arbejdsskadereformen i 2003 indførte et nyt ulykkesbegreb, skrev partierne bag reformen i en pressemeddelelse:

»Det har været helt afgørende for forligskredsen, at alle skader, der skyldes arbejdet, også bliver anerkendt som det, de er - nemlig arbejdsskader. Det nye ulykkesbegreb betyder, at der vil blive anerkendt flere arbejdsskader.«

Det er ikke nok, at skaden er sket, mens man var på arbejde Lone Frosch, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

I dag er andelen af de anmeldte arbejdsskader, som bliver anerkendt, lavere end i 2003. Det skyldes dels Højesteretsdommen fra 2013. Men det er også blevet sværere at påvise, at det er arbejdet, der er skyld i skaden, oplever Gitte M. Iversen.

»Man har opfundet sådan et egnethedsbegreb, hvor man ser på, om det, vedkommende har været ude for, er egnet til at fremkalde sådan en skade,« forklarer Gitte M. Iversen.

Vi vender lige tilbage til Karina. For det var både kravet om egnethed og kravet om varighed, der spændte ben i hendes sag.

Hvis Karinas belastningsreaktion skulle anerkendes som en arbejdsskade, skulle hun have fået varige psykiske gener. Og så skulle den hændelse, hun var udsat for, have været egnet til at forårsage sådanne varige psykiske gener. Det mente Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke var tilfældet.

Det er altså ikke nok, at en skade er sket, mens man er på arbejde, forklarer Lone Frosch fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hun forholder sig ikke til den konkrete sag, men skriver i en mail til Ugebrevet A4.

"For at en ulykke kan anerkendes som arbejdsskade, skal der være en medicinsk sammenhæng mellem hændelsen og skaden. Det vil sige, at hændelsen skal have et forløb og en styrke, der er egnet til at medføre den skade, man får. Det er altså ikke nok, at skaden er sket, mens man var på arbejde. Det indgår i den samlede vurdering af den enkelte sag, om en belastning er egnet til at medføre en konkret skade."

Men det er alt for udefineret, hvad der ligger i begrebet egnethed, mener advokat Gitte M. Iversen.

»Derfor kommer det til at afhænge af, hvad lægekonsulenten mener omkring hændelsesforløbet. Og det er et ret farligt sted at have noget, der er så holdningsbaseret,« siger hun.