STRAM OP

Kun hver fjerde virksomhed uddanner lærlinge

Af | @GitteRedder

Danske virksomheder kunne oprette 33.000 flere praktikpladser til de unge, der i dag står i kø for at få en faglært uddannelse, viser ny undersøgelse. Undervisningsministeren vil nu have sat turbo på oprettelsen af praktikpladser. LO peger fingre af arbejdsgiverne, mens DA bebrejder erhvervsskolerne og de unge selv.

Flere end 11.000 unge mangler en praktikplads. Her har skoleelever fra Aarhus arrangeret en flashmob på rådhuset for at få flere praktikpladser. 

Flere end 11.000 unge mangler en praktikplads. Her har skoleelever fra Aarhus arrangeret en flashmob på rådhuset for at få flere praktikpladser. 

Foto: Sisse Dupont/Polfoto

Kun en ud af fire virksomheder tager ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft. Nye beregninger fra konsulentfirmaet Deloitte viser, at 23 procent af virksomhederne med faglærte ansatte har ansat lærlinge.

Ifølge undersøgelsen, som Deloitte har udarbejdet for Undervisningsministeriet, er der et potentiale på 33.755 nye praktikpladser.

Kilde: Undervisningsministeriet

Med andre ord ville vi i dag have flere praktikpladser end unge lærlinge, hvis alle virksomheder med faglært arbejdskraft tog deres tørn af uddannelsesansvaret. Og dermed ville de lidt over 11.000 unge, der i dag står i kø for at få praktikplads, forsvinde med et trylleslag.

I undersøgelsen anslås det, at 24.816 virksomheder, der i dag har faglært arbejdskraft, men ingen lærepladser, sagtens kunne ansætte elever. Dertil kommer, at 2.537 virksomheder, der i dag har elever, godt kunne ansætte en elev eller to mere.

Det er en opløftende rapport, der viser, at der er masser af muligheder for at skabe flere praktikpladser. Christine Antorini (S), undervisningsminister

Samtidig viser undersøgelsen, at nogle erhvervsskoler formår at skaffe praktikpladser til mere end ni ud af ti elever, mens andre skoler kun kan skaffe læreplads til omkring halvdelen af eleverne.

Deloitte regner sig frem til praktikplads-potentialet med en ny metode, hvor man sammenligner virksomhedernes ansættelsesmønstre med den enkelte virksomheds rammevilkår.

Selve beregningerne er komplicerede og baserer sig på data fra blandt andet Styrelsen for IT og Læring (STIL) og Danmarks Statistik. Også registre som praktikpladsstatistik, uddannelsesregisret, befolkningsregistret og lønstatistik er anvendt i beregningerne.

Minister: Nu skal der rykkes

Den nye rapport er netop havnet på bordet hos undervisningsminister Christine Antorini (S) i sidste uge. Og hun kalder den for en ’positiv overraskelse’.

»Der er i den grad brug for flere praktikpladser, fordi vi med den nye erhvervsuddannelsesreform jo gerne vil have endnu flere unge til at blive faglærte. Derfor er det en opløftende rapport, fordi den viser, at der er masser af muligheder for at skabe flere praktikpladser,« siger Christine Antorini.

I løbet af kort tid indkalder hun arbejdsmarkedets parter til drøftelser om manglen på praktikpladser. Og ministeren lægger ikke skjul på, at rapporten vil blive brugt til at få både arbejdsgivere og fagbevægelse op på beatet.

»Der er absolut flere virksomheder, der godt kunne oprette praktikpladser, hvis de ville. Arbejdsmarkedets parter og ikke mindst virksomhederne har et stort ansvar for, at det skal rykke. Og det må gerne gå stærkt nu, hvor der er gang i væksten,« fastslår Christine Antorini.

LO: Virksomheder er da for dumme

LO-sekretær Ejner K. Holst har sjældent pløjet en analyse igennem så hurtigt og været så overrasket over konklusionen.

»Det er jo fantastisk, at der er mulighed for at fremskaffe 33.000 praktikpladser til de unge, der gerne vil tage en erhvervsuddannelse. Det er en valid undersøgelse, så jeg tror på det. Og hvis vi bare kunne nå i mål med det halve antal praktikpladser, vil jeg gå på hænder hele vejen hen til Langebro – hvis jeg ellers kunne,« siger han.

Det er da for dumt, at man ikke sørger for at uddanne de unge og sikre sig, at man har kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Ejner K. Holst, LO-sekretær

I samme åndedrag som LO-sekretæren lovpriser regnestykket, skælder han virksomhederne ud.

»Det skriger da til himlen, at ikke en gang hver fjerde danske virksomhed med faglærte, ansætter lærlinge. Det er da for dumt, at man ikke sørger for at uddanne de unge og sikre sig, at man har kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Det er ikke rettidig omhu,« fastslår Ejner K. Holst.

Men i Dansk Arbejdsgiverforening, DA, mener man ikke, at skylden for de manglende praktikpladser udelukkende skal placeres hos virksomhederne, sådan som LO-sekretæren gør.

Mange erhvervsskoler fejler i deres praktikpladsopsøgende arbejde, anfører chefkonsulent i DA Simon Neergaard-Holm. Han henviser til, at undersøgelsen også benchmarker erhvervsskolerne for deres evne til at få deres elever i praktik.

»Hvis de her 34.000 praktik-muligheder skal omsættes til virkelighed, skal indsatsen ligge omkring erhvervsskolerne og deres praktikpladsformidlende arbejde. Der er der, vi skal sætte ind,« fastslår han.

Helt konkret mener han, at de såkaldte praktikpladskonsulenter på landets erhvervsskoler skal slukke deres computere og tage ud og besøge virksomheder.

»Mange af de virksomheder, der er godkendt til at have uddannelsesaftaler, har i dag ikke elever. Der skal praktikpladskonsulenterne ud og have en snak,« siger han.

Arbejdsgivernes interesse for unge er kølnet af

Leder af Erhvervsskolelederne Peter Amstrup mener, at DA-opsangen er for langt ude.

»At der pludselig skulle være 33.000 lærepladser, lyder lidt som et fatamorgana. Jeg tvivler på, at de kan realiseres, og jeg tvivler også på, at skolerne bare uden videre kan sende praktikkonsulenterne ud på arbejdspladserne og få dem alle sammen til at ansætte elever. Interessen for at ansætte lærlinge er nemlig kølnet. Det virker som om arbejdsgiverne bare læner sig tilbage og tørrer den af på skolerne,« siger han.

Skolerne bidrager hellere end gerne med at løfte deres del af opgaven med at skaffe praktikpladser, understreger han. Men hvis virksomhederne ikke bider til bolle, kan man jo ikke pådutte dem lærlinge.

»Når arbejdsgiverne begynder at melde hus forbi og ofte løber fra aftalen om at være med til at uddanne de unge, er vi jo nødt til at have en grundlæggende diskussion om vekseluddannelserne,« siger Peter Amstrup.

Byggeriet har flest og bankerne færrest i læreAndel virksomheder med elever opdelt efter brancher, 2012.
Kilder: STIL (Styrelsen for It og Læring), Danmarks Statistik og Deloittes egne beregninger. Fra rapporten ’Praktikplads-potentiale og benchmarking af erhvervsskolerne’. Undervisningsministeriet, januar 2015.

Arbejdsgivernes faldende interesse for at uddanne de unge kan ifølge erhvervsskoleledernes formand også hænge sammen med, at globaliseringen har gjort det langt nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

»Arbejdsgiverne kan jo hente alle de faglærte i udlandet. Som arbejdsgiver kan man jo i dag godt spørge sig selv, hvorfor man skal bruge tid og kræfter på at uddanne, når man kan hente arbejdskraften i udlandet og ofte til en billigere løn. Det tror jeg også, at man skal være opmærksom på i den her diskussion,« mener Peter Amstrup.

Private virksomheder uddanner flest

Den nye reform af erhvervsuddannelserne træder i kraft i august. Ambitionen er, at langt flere unge end i dag skal tage en faglig uddannelse som for eksempel håndværker, industritekniker eller plastmager.

Det offentlige er næsten lærlingefri zone Antal elever i forhold til antal faglærte ansatte og det samlede antal ansatte opdelt efter sektorer, 2012.
Kilder: STIL (Styrelsen for It og Læring), Danmarks Statistik og Deloittes egne beregninger. Fra rapporten ’Praktikplads-potentiale og benchmarking af erhvervsskolerne’. Undervisningsministeriet, januar 2015.

Men hvis flere unge søger en erhvervsuddannelse, skal der også oprettes langt flere praktikpladser, og det er i det lys, at Undervisningsministeriet har fået udarbejdet rapporten. Den viser blandt andet:

  • Siden 2008 er antallet af elever med ordinære praktikaftaler faldet fra lidt over 68.000 til knap 55.000 elever i 2014. Det er et fald på 20 procent.
  • Den private sektor er den store synder i forhold til det dramatiske fald i antallet af praktikpladser de senere år. Her er hver femte praktikplads forsvundet siden 2008. Værst ser det ud inden for bygge og anlæg, hvor mere end hver tredje praktikplads som tømrer eller murer er forsvundet.
  • På tværs af brancher er der store forskelle på, hvor mange virksomheder, der ansætter elever. Og selvom bygge- og anlæg i dag ikke opretter så mange praktikpladser som tidligere, er det stadig den branche, hvor der er flest praktikpladser. Lidt over fire ud af ti bygge- og anlægsvirksomheder uddanner lærlinge, mens det inden for industri kun er hver fjerde virksomhed. Inden for ejendomshandel, forsikring og finans opretter ikke en gang hver tiende virksomhed en praktikplads.
  • På trods af faldet af elever i den private sektor er det stadig på private arbejdspladser, at der underskrives flest svendebreve. Private virksomheder har i dag i gennemsnit ni elever i praktik per 100 faglærte ansatte. I den offentlige sektor ansættes der kun fire elever per 100 faglærte ansatte.

DA: De unge er ikke dygtige nok

Uddannelsespolitisk konsulent i DA, Simon Neergaard-Holm, forklarer især faldet af praktikpladser i private virksomheder siden 2008 med finanskrise og dårlige konjunkturer.

»Virksomhederne har ikke noget at ansætte elever til at udføre. Virksomhederne har ikke haft nogen arbejdsopgaver til de unge og har måske lige været igennem en fyringsrunde,« siger han.

For at sige det lige ud: Ansøgerne er ikke dygtige nok, når de søger praktikpladser. Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent, DA

Men ifølge arbejdsgivernes talsmand er der også andre forklaringer på, at mange virksomheder ikke åbner døren for de unge.

»Mange af de ansøgere, som virksomhederne får, mangler i dag de faglige og sproglige kompetencer, der er nødvendige. For at sige det lige ud: Ansøgerne er ikke dygtige nok, når de søger praktikpladser. Fordi det er en gammel synd på erhvervsuddannelserne, at man har optaget elever, der simpelthen ikke har de nødvendige kompetencer til at få en praktikplads og gå ud i virkeligheden og få et lønnet job,« mener Simon Neergaard-Holm.

Dernæst fremhæver han, at mange virksomheder slet ikke modtager ansøgninger, når de søger en lærling.

»Nogle virksomheder har forgæves søgt elever til industritekniker, smed eller tjener,« pointerer han.

DA griber dog også i egen barm og erkender, at arbejdsgiverne skal være bedre til at uddanne de unge.

»På arbejdsgiverside bruger vi selv en del krudt for øjeblikket på at fortælle vores virksomheder, at udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft er så stor, at vi må gøre noget ekstra og oprette flere praktikpladser. Nu har vi fået en reform af erhvervsuddannelserne, der sikrer, at vi får nogle bedre ansøgere, og samtidig kan vi se, at vi skal bruge langt flere faglærte,« siger Simon Neergaard-Holm og fortsætter:

»Jeg vil sådan set ikke appellere til virksomhedernes sociale ansvar eller samfundsansvar, men til deres fremtidsorientering: Det er vigtigt at få uddannet flere unge, hvis vi skal have kvalificeret arbejdskraft fremover,« siger han.

Klistermærker og brevpapir

LO-sekretær Ejner K. Holst mener, undersøgelsen skal bruges offensivt til at sætte gang i arbejdsgiverne.

»Vi skal skubbe virksomhederne i gang, og det gælder mindst lige så meget de offentlige arbejdspladser som de private,« siger han.

Ejner K. Holst pointerer, at mere end 22.000 virksomheder i dag har en eller flere unge i lære.

»Vi skal lade de virksomheder, der uddanner unge, være stolte og tillade dem at prale med, at de sørger for Danmarks fremtidige arbejdskraft. På en helt lavpraktisk måde kunne man udvikle et klistermærke eller få lov at have brevpapir, hvor der står, at virksomheden tager uddannelsesansvar. Det vil give prestige og anspore flere til at tage de unge i lære,« siger Ejner K. Holst.

LO-sekretæren fremhæver også, at uddannelsesklausuler skal bruges langt mere konsekvent.

»Hvis opsøgende arbejde, kampagner og appeller til den gode vilje ikke virker, må vi gå til den hårde regulering, og det er alt fra uddannelsesklausuler til kvoter,« siger Ejner K. Holst.

Vi oplever, at nogle virksomheder klager over, at de ikke kan finde arbejdskraft med de rette kompetencer. Og så er det måske nok en anelse dobbeltmoralsk, at de ikke selv uddanner nogle unge. Søren Heisel, forbundssekretær, 3F

Også forbundssekretær i 3F Søren Heisel fremhæver, at arbejdsgiverne saver i den gren, de selv sidder på, hvis de ikke tager lærlinge.

»Vi oplever at nogle virksomheder klager over, at de ikke kan finde arbejdskraft med de rette kompetencer. Og så er det måske nok en anelse dobbeltmoralsk, at de ikke selv uddanner nogle unge,« siger han.

I 3F anser man det ifølge Søren Heisel for et kæmpe problem for fremtidens arbejdsmarked og velfærdssamfund, at virksomhederne ikke opretter flere lærepladser.

»De partnerskabsaftaler, vi laver i det offentlige i forbindelse med store bygge- og anlægsarbejder, er tilsyneladende ikke gode nok. Uddannelsesklausuler i både stat, regioner og kommuner ville hjælpe meget, og så skal der være kontrol og konsekvens for at sikre, at klausulerne bliver overholdt,« siger han og henviser til, at uddannelsesklausulerne ofte ikke håndhæves.

Minister: Det står og falder med virksomhederne

Står det til Søren Heisel, må undervisningsministeren godt skrue bissen lidt på og stille flere krav, når hun skal drøfte rapporten med LO og DA.

Men undervisningsministeren vil ikke kommentere konkrete løsninger, før hun mødes med LO og DA og drøfter rapporten.

Christine Antorini understreger, at regeringen allerede i forbindelse med udmøntningen af vækstpakken har sat gang i arbejdet med at skaffe flere praktikpladser. Blandt andet er der afsat mange millioner kroner til det praktikpladsopsøgende arbejde, ligesom der er oprettet en hotline og gives administrativ hjælp til små virksomheder, der opretter lærepladser.

»Nu får vi lavet en analyse af det praktikpladsopsøgende arbejde med udgangspunkt i de erhvervsskoler, der gør det bedst. Det vil være lærerigt for andre skoler. Men at få forløst det her potentiale står og falder med virksomhederne. Det er godt, vi har praktikcentre og uddannelsesgaranti, men hvis vi skal nå målet om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, skal det ikke være praktikcentervejen, men den ordinære praktikvej, vi skal gå ad,« pointerer hun.