Kun få ledige får uddannelse

Af | @IHoumark

Kun i ét ud af ni tilfælde får arbejdsløse mulighed for uddannelse, viser ny opgørelse. Ledige smede får nej til svejsekurser og lærer i stedet at koge bolsjer. Mariagerfjord og Sønderborg kommuner bevilger mest uddannelse til ledige, mens Allerød og Herlev er mest fedtede med kursuskronerne. Fagbevægelse er bekymrede over, at kommunernes jobcentre spænder ben for lediges uddannelse.

Foto: Illustration: Peter Mydske, Polfoto

LÆSELYST De ufaglærte job forsvinder ud af Danmark i lyntempo, og arbejdsgiverne forlanger i stigende grad uddannet arbejdskraft. Alligevel får kun de færreste ledige lov til at forbedre deres muligheder for at få nyt job ved at gå på kurser eller andre former for uddannelse. Faktisk giver jobcentrene kun i ét ud af ni tilfælde ledige grønt lys til uddannelse.

I stedet for at tilbyde arbejdsløse at komme på skolebænken, bliver de ledige i stort omfang sendt i virksomhedspraktik, job med løntilskud eller korte forløb med vejledning. Det viser en ny opsigtsvækkende kortlægning over jobcentrenes aktivering af modtagere af dagpenge i 2011.

Kun 11 procent af samtlige tilbud til ledige om aktivering var om uddannelse - eksempelvis AMU-kurser, HF-kurser eller hele uddannelser. Det viser den nye analyse fra fagforbundet Dansk Metal, der har trukket tal fra officielle statistikker.  

I Dansk Metal Aalborg oplever man alt for tit arbejdsløse medlemmer, der i jobcentret får afslag på ønsker om ellers meget målrettede kurser. Det oplyser næstformand i afdelingen Jesper F. Clausen.

Nej til svejsekurser og ja til bolsjekogning

»Der er arbejdsløse medlemmer, som i jobcentret har fået afslag på anmodning om svejsekurser. Netop svejsekurser ville ellers gøre det lettere for dem at få arbejde. I stedet er de blevet sendt på et aktiveringskursus, hvor de skulle koge bolsjer,« siger Jesper F. Clausen.

Nogle af de nordjyske jobcentre har for vane at forlange dokumentation for, at et kursus efterfølgende vil give et job til den ledige. Men selv det er ikke altid nok til at få bevilget undervisning.

»Nogle ledige har stået med en seddel fra en arbejdsgiver om, at de ville blive ansat, hvis de fik et bestemt kursus. Alligevel har jobcentret afvist ønsket om uddannelse,« siger Jesper F. Clausen og lægger ikke skjul på, at han finder det skandaløst, at ledige får nej til uddannelse.  

En meget lav andel

Ifølge den nye opgørelse blev der på landsplan de første ti måneder af 2011 givet 597.000 tilbud om aktivering af arbejdsløse. Her af handlede kun 65.000 om uddannelse.

De forholdsvis få tilbud om uddannelse til ledige kommer bag på lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.

»Det er overraskende for mig, at kun en niendedel af aktiverings-forløbene handler om uddannelse. Det er en meget lav andel. I 1990’erne under det tidligere statslige arbejdsformidlings-system, talte man om, at omkring hver anden blev aktiveret med uddannelse,« siger Thomas Bredgaard.

Hvis der i dag skulle gives lige så mange tilbud om uddannelsesaktivering som i 1990erne, ville det svare til, at der givet 300.000 tilbud om uddannelsesaktivering. Altså cirka 230.000 flere uddannelsestilbud end de kun 65.000 tilbud, der blev givet sidste år.

Politisk forargelse

Hos Dansk Metal er hovedkasserer Torben Poulsen forarget over, at kommunernes jobcentre er meget tilbageholdende med at klæde ledige på med kundskaber.

»I vores optik er en uddannelsesandel på kun 11 procent et billede af, at uddannelse stort set ikke anvendes i arbejdsmarkedspolitikken. Anvendelsen af uddannelse skal naturligvis ses i forhold til behovet. Men den nuværende situation skulle så indikere, at der ikke er noget behov. Det er helt forkert,« siger Torben Poulsen.

Ganske vist er der forsvundet mange industriarbejdspladser de senere år, men der er stadigvæk behov for metalarbejdere med de rette kvalifikationer, påpeger han.

»Vi mærker, at det nu begynder at gå den anden vej inden for erhvervslivet, og der skabes nye job i industrien. Her har nogle af vores arbejdsløse medlemmer brug for specifik uddannelse for at kunne opfylde de krav, som arbejdsgiverne stiller,« understreger Torben Poulsen.

Han peger på, at nogle virksomheder har problemer med at skaffe nok metalarbejdere, der er tilstrækkeligt gode til at bruge computere.

Det bliver ikke fra partiet Venstre, at Dansk Metal får hjælp til at få flere ledige på skolebænken. Partiets arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs mener, at kommunernes tilbud om uddannelse er på et passende niveau.

»Uddannelse er langt fra i alle situationer den bedste og hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet for den enkelte ledige. Erfaringen viser, at virksomhedspraktik og job med løntilskud ofte er mere effektive. Så man kan ikke fortænke kommunerne i ikke at bruge uddannelse i større omfang,« siger Ulla Tørnæs.

Mere skub i uddannelse

Helt anderledes lyder det fra Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen.

»Vi skal have meget mere skub i uddannelsen af ledige. Den nuværende regering skal kendes på, at den er meget mere optaget end den tidligere regering af, at uddannelse er vejen frem til beskæftigelse,« siger Leif Lahn Jensen og fortsætter:

»Vi skal have opbygget et system, hvor den enkelte lediges behov, ønsker og muligheder bestemmer, hvad aktiveringen skal gå ud på. Hvis det er uddannelse, der skal til, så skal der uddannelse til!«

Regeringens første initiativ på området bliver med virkning fra 1. april at fjerne det udskældte prisloft, der forhindrer mange modtagere af dagpenge i at komme på for eksempel et svejsekursus eller en stribe andre AMU-kurser. Leif Lahn Jensen stiller flere tiltag i udsigt.

»Hvis fagbevægelsen og arbejdsgiverne i treparts-forhandlingerne beder om at få meget mere skub i uddannelsen af ledige, vil vi lytte meget til dem. Der kan gøres meget mere for uddannelse,« siger han.  

Enorme forskelle ud over landet

Set på landsplan er det som nævnt kun i 11 procent af tilfældene, at jobcentrene bevilger uddannelse til arbejdsløse. Gennemsnittet dækker imidlertid over kæmpe forskelle kommunerne imellem.

Eksempelvis udgør uddannelse 32 procent af alle tilbud om aktivering i østjyske Mariagerfjord Kommune og 22 procent i sønderjyske Sønderborg Kommune.

I den anden ende af skalaen ligger nordsjællandske Allerød med en uddannelses-andel på kun to procent, mens kun tre procent af de ledige i Herlev Kommune ved København får tilbud om uddannelse.  

Der er alt for stor forskel kommunerne imellem på, hvor stor en chance man som ledig har for at få lov at blive klogere. Det mener Torben Poulsen fra Dansk Metal.

»Den store variation er udtryk for, at vi har 91 forskellige beskæftigelsespolitikker i Danmark svarende til antallet af jobcentre. Der er nogle kommuner, hvor uddannelse anvendes i en offensiv beskæftigelsespolitik. Men det er de færreste. Andre kommuner har efter vores opfattelse den fejlagtige opfattelse, at uddannelse ikke virker,« siger Torben Poulsen.

Lige lav nok

Allerød er kommunen med de færreste tilbud om uddannelse til ledige. Kun to procent af tilbuddene handler om uddannelse. Det er der dog en naturlig forklaring på, mener Jane Gottlieb, chef for Jobcenter Allerød.

»Vi har landets højeste uddannelses-niveau i Allerød, så hovedparten af de ledige har en uddannelse i forvejen, og de færreste efterspørger mere uddannelse. Men jeg synes dog, at andelen på to procent er lige lav nok,« siger Jane Gottlieb.

I nogle af kommunerne tæt på Allerød udgør tilbuddene om uddannelse en betydelig højere andel af alle aktiverings-tilbud. I Hørsholm er andelen eksempelvis 9 procent, og i Gentofte er den 15 procent. 

Kursus gav job i Norge 

I toppen af skalaen blandt jobcentrene ligger Mariagerfjord Kommune. Her har de ledige 32 procents chance for at blive aktiveret med uddannelse. Den høje andel er langt fra nogen tilfældighed, oplyser arbejdsmarkedschef i kommunen Michael Tidemand.

»Vi har i samarbejde med a-kasserne lagt en strategi om at få meget mere gang i uddannelse af ledige. Vi satser især på kortere uddannelser, for mange gange skal der egentlig ikke så meget til, før der er et job i enden af uddannelse,« fortæller Michael Tidemand.

Han nævner et eksempel, hvor en norsk virksomhed lovede at ansætte ledige smede, hvis de fik et kort kursus med henblik på at kunne arbejde på boreplatforme eller hos leverandører til offshore-industrien.

»Efter kurset er ti smede rejst til Norge, hvor de har fået job. Der er meget stor interesse for den slags kurser,« fortæller Michael Tidemand.

På dagsordenen i trepartsforhandlinger

Kommunernes meget forskellige brug af uddannelse rammer ned midt i en debat om, hvorvidt kommunerne er de rette til at tage sig af de ledige. Går det an, at arbejdsløse udsættes for vidt forskellig behandling og vidt forskellige tilbud fra kommune til kommune? Det bliver et centralt spørgsmål, når regeringen i løbet af foråret indleder trepartsdrøftelser med fagbevægelse og arbejdsgivere.

Både i LO-fagbevægelsen og hos Dansk Arbejdsgiverforening er der udbredt skepsis over for jobcentrenes måde at føre beskæftigelsespolitik på og et ønske om, at ansvaret for de ledige placeres på et regionalt eller statsligt niveau.

Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard forklarer da også den store forskel i kommunernes brug af uddannelses-aktivering med det kommunale selvstyre.

»Da kommunerne overtog forvaltningen af ledige på dagpenge, udtrykte fagbevægelsen stor bekymring netop for, at der ville blive for stor forskel fra kommune til kommune,« siger han.

Jobcentre sidder på pengekassen

Når sagsbehandlerne i jobcentrene træder på bremsen i forhold til uddannelse, hænger det i nogen grad sammen med økonomi. Statens system for refusioner til jobcentrene tilskynder ikke til at bruge uddannelse som aktiverings-redskab.

»Økonomisk set kan det bedre svare sig for kommunerne at sende ledige i eksempelvis virksomhedspraktik end på et AMU-kursus. Og da økonomi er altafgørende for kommunernes måde at prioritere på, er det naturligt nok, at deres jobcentre i mange tilfælde vælger at give andre tilbud end uddannelse,« konstaterer Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

Torben Poulsen fra Dansk Metal mener, at det nuværende refusions-system i alt for stor grad opmuntrer kommunerne til at sætte økonomien højere end de lediges behov.

»Det er det kortsigtede hensyn til kommunekassen frem for hensynet til et velfungerende arbejdsmarked, der bestemmer arbejdsmarkeds-politikken.  Det er jo en katastrofe, når kvalificeret arbejdskraft er den afgørende konkurrenceparameter for Danmark,« siger Torben Poulsen.

V: Ingen økonomisk gulerod

Ulla Tørnæs fra Venstre ser ingen grund til at give kommunerne en større økonomisk gulerod til at aktivere ledige på skolebænke.

»Nu har vi lige ændret på refusionssystemet for et år siden, og det skal have tid til at virke,« fastslår Ulla Tørnæs.

Leif Lahn Jensen fra Socialdemokraterne er derimod parat til at lægge refusions-systemet om.

»Det nuværende refusions-system opfordrer jobcentrene til at bruge virksomhedspraktik og løntilskudsjob frem for uddannelse. Det skal vi have ændret på, så kommunerne får et større incitament til at få flere ledige i uddannelse,« siger Leif Lahn Jensen.

Dansk Metals analyse ’Svag og svingende uddannelsesindsats i de kommunale jobcentre’ kan læses her