Kun en Thorning-skandale kan redde Løkkes sommer

Af
Gitte Skov

En skatteanklage helt ind i den ene statsministerkandidats privatøkonomi er det eneste, som virkelig for alvor har rykket vælgerne mellem de to politiske blokke de seneste seks somre. Det viser en analyse, Ugebrevet A4 har foretaget. Og normalt roses Dansk Folkeparti for at være aktive om sommeren – det ses bare ikke i meningsmålingerne. Men det er heller ikke derfor, vi gør det, oplyser partiets pressechef.

SAUREGURKENZEIT Sommeren står for døren, og denne sommer er i den grad speciel, fordi der kan komme en valgkamp allerede i slutningen af august.

Men hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for alvor skal indhente oppositionens forspring, der i en måling fra Voxmeter i sidste uge var på helt op til ti procentpoint, skal han håbe på, at Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, igen i år bliver centrum i en privat sag, der sætter spørgsmålstegn ved hendes moral og personlige dømmekraft.

En analyse af meningsmålinger over de seneste seks somre, foretaget af Ugebrevet A4, viser, at 2010-sommerens skattesag mod Thorning og ægtemanden Stephen Kinnock er det eneste, der virkeligt har fået vælgerne til at bevæge sig fra rød til blå blok de seneste seks år - udgangspunktet for analysen er data fra professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Søren Risbjerg Thomsen, og Altingets vejede meningsmålinger. 

Alene fra midten af juni til august sidste år faldt Socialdemokraterne således hele 2,6 procentpoint i meningsmålingerne, og for rød blok blev en føring på godt seks procentpoint med ét indsnævret til 1,5 procentpoint forspring ned til blå blok.

Alligevel advarer politisk iagttager og chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg, mod at tro, at Løkke og holdet bag statsministeren skal bruge kræfterne i sommervarmen på at grave smuds frem på Thorning.

»Det kan give bagslag. Altså, ligefrem at skulle føre kampagne på, at de andre er utroværdige en sommer – og at initiativet skulle komme fra VKO selv – det tror jeg ville være farligt. Det risikerer at give bagslag,« vurderer han.

Ifølge politisk kommentator og tidligere pressechef for de konservative, Niels Krause-Kjær, der også har studeret tallene i Ugebrevet A4’s analyse, ser billedet lige nu umådeligt sort ud for statsministeren.                             

 »Man siger traditionelt, at sommeren er et problem for regeringen og en chance for oppositionen. Regeringen skal stå på mål for hvad som helst, og de vil traditionelt gerne have sommeren overstået. Men der er rollerne byttet om denne sommer. Løkke er udfordreren, og Helle er den, som skal fastholde indtaget land,« siger han og peger på, at regeringen så oven i købet, er begyndt sommeren overordentligt dårligt:

»Nu har vi snakket grænsekontrol i 14 dage, hvor vi ellers ifølge regeringen burde have talt økonomi og uro i SF og alt muligt andet i oppositionen. Så der skal et lille mirakel til for Løkke,« siger han.

Modningstid

Juli måned kaldes traditionelt for agurketid på grund af tendensen til at proportionsforvrænge nyheder om sommeren. Ordet, som stammer fra det tyske ’sauregurkenzeit’ henfører til højsommeren, der er agurkers modningstid. Men overføres agurketiden til dansk politik, ser det ikke ud til, at vælgerne plukker særligt mange modne politiker-tanker ned i juli måned.

Den eneste sommer, der de seneste seks år har oplevet et bare nogenlunde tilsvarende vælgerskred, som Socialdemokraterne var i sommeren 2007, hvor det nystiftede parti, Ny Alliance, formåede at smide 2,5 procent af vælgertilslutningen i sommerferien. Trods dette rykkede Ny Alliances nedtur dog ikke balancen nævneværdigt mellem blokkene den sommer, og de seneste seks år har bevægelsen mellem blokkene – bortset altså fra sidste år – været til at overse.

I 2007 vandt rød blok således kun godt en procent fra de blå, men i både årene før som efter har forskydningen mellem regeringen og opposition været stort set fraværende.

Det kunne tyde på, at når ferietiden virkeligt rammer ministerierne, Christiansborg-pressekorpset og det øvrige meningsmager-Danmark sætter også vælgerne den politiske antenne ned i køletasken.

Den køber Troels Mylenberg dog ikke. Han kalder denne sommer for »en gysersommer«.

»Der kan komme alt det uforudsete, det man ikke har nogen mulighed for at forudse, hvor stort bliver. Nu ved vi, at der skal udskrives valg lige om lidt – på efterårets dagsordener – og det betyder, det nok bliver en anderledes sommer. Ordet er ikke ligeså frit, som det plejer. Prøveballoner, der kan være tænkt som prøveballoner, risikerer at blive del af en valgkamp, hvis valget bliver udskrevet sidst i august. Derfor kan jeg godt forstå, hvis politikerne særligt i år, spiller lidt Wozniacki-agtigt, hvor man bare slår boldene tilbage og venter på, de andre kommer frem til nettet og angriber,« siger han og fortsætter:

»Faren lige nu er, at noget, der i den daglige nyhedsstrøm i marts ville blive en lille historie på side fem, i sommerferien kan ryge op på forsiden. Og så kommer det også i tv-aviserne, for de skal jo også sende, og så kan det blive til en større debat, selv om det bare er en mindre ting. Det er der, gysertiden sætter ind. Politikerne risikerer, at noget, de ikke havde tænkt særligt stort, pludselig bliver det,« vurderer Troels Mylenberg.

DF vinder DM i sommer

I sidste uge viste en A4-rundringning til partierne, at det tilsyneladende kun er Dansk Folkeparti og de konservative, der er i arbejdstøjet denne sommer. Alle andre partier var mere vævende eller svarede helt koldblodigt, at de planlægger ferie.

Uanset, at der tilsyneladende ikke er en synlig vælgermæssig gevinst ved en aktiv sommer, vurderer Niels Krause-Kjær, at det er en nærmest tåbelig strategi ikke at være på pletten denne sommer.

»Hele den der sommeragurke-prøveballon-diskussion er ud fra en forestilling om, hvordan medierne var for 15-20 år siden, hvor der reelt intet skete i juli. Sådan er mediebilledet ikke i dag med internationale nyheder og nettet konstant. Pausen er ikke så voldsom, som for 20 år siden. Det betyder også, at hvis man som politiker eller politisk parti vælger at trække stikket ud i fem uger i juli, er det nok udtryk for lidt mere is i maven, end man burde have. Især i et valgår.«

Selv om det er svært at få et overblik over, hvor meget partierne vil forsøge at præge danskerne denne sommer, siges det ofte, at Dansk Folkeparti nærmest er danmarksmestre i at være flittige over sommeren.

Både Niels Krause-Kjær og Troels Mylenberg roser partiets arbejdsindsats, mens resten af politikerne futter rundt med snorkel og svømmefødder.

»De har altid været gode til at sætte sig på debatten. Spørgsmålet er: Kommer man ud til en koldstart, når sommeren er slut – eller har man varmen i kroppen,« spørger Niels Krause-Kjær.

Men hvis sommeren er så vigtig, kan det synes paradoksalt, at Ugebrevet A4’s analyse af sommermålingerne overhovedet ikke giver Dansk Folkeparti nogen gevinst for sliddet.

Jo, partiet vandt da et procentpoint i vælgeropbakning i sommeren 2006, men DF gik således 0,1 procent tilbage i 2008, mens partiet havde status quo i 2009 og kun vandt 0,1 procentpoint i sidste års meningsmålinger.

Måske er det derfor, at Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, først svarer en kende studst, da han bliver oplyst om det pauvre resultat af anstrengelserne. Men ifølge Søren Søndergaard tænker DF ikke særligt på, om de kan vinde nye vælgere over sommeren, bare fordi de har nyhedsmedierne stort set for sig selv.

»Det er ikke det, vi er optaget af. Vi ser på det som, at vi er aktive hele året rundt. Det er blevet en presseting, at man bruger sommeren, og det gør vi selvfølgelig, fordi det også er en sæson. Men det er julen også. Og påsken. Vi vil gerne ligge og rumle i maven på folk, både om sommeren og til jul. Vi siger ikke, at vi ikke lader os påvirke af meningsmålinger, for det gør vi, men vi er aktive hele året rundt.«

Alligevel fortæller Søren Søndergaard gerne, hvordan Dansk Folkeparti så trods alt tænker strategisk om sommeren: »Når vi bruger sommeren gør vi to ting: Vi har som det første parti sommergruppemøde, det ligger altid en af de første dage i august. Der ved vi så hen over foråret og forsommeren, hvilke store politiske emner, vi skal behandle der. Sidst en indvandrerkommission og diskussionen om 24 års og 28 års reglen, eksempelvis. Så bruger vi den viden til at sende nogle politikere ud – for eksempel Kristian Thulesen Dahl – i interviews og sige de her ting,« siger han.

Derudover excellerer DF i et velkoordineret og planlagt arbejds- og ferieprogram.

»Vi har folk på arbejde enten på Borgen eller hjemme. Til at være på de bolde, der kommer op i sommerens løb. ’Turisme’ er en sommerting, og det kan være, det emne kommer op. Det kan være, det bliver en regnfuld sommer, og der kommer mange dræbersnegle, og så kan det være, vi skal støtte Villy Søvndal i en national handlingsplan mod dræbersnegle,« griner Søren Søndergaard med henvisning til sommeren 2007, hvor SF’s formand foreslog at sætte hjemmeværnet ind mod dræbersneglenes angreb på danskernes haver.

Blå sommer på pinden

Eksemplet illustrerer, at der tilsyneladende ikke er nogen nedre grænse for, hvad der kan debatteres i juli måned. Alligevel er der i Danmark undersøgt meget lidt om, hvilke politiske partier, som bruger sommer-pausen og hvorfor, de gør det. For to år siden viste en A4-gennemgang af sommerens regionale og landsdækkende avishistorier, at tre ud af fire sommerkilder dén sommer kom fra blå blok. Politikere fra Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti var altså sommerens hotteste, og Lars Løkkes navn var det, der blev omtalt allermest af alle. Rød blok var dermed stort set fraværende i medierne den sommer, hvilket kan undre.

For selv om vi – med nutidens åbne grænser – ikke ved, hvor mange danskere, der præcist opholder sig her i landet i juli måned, tyder meget på, at der trods alt er en del potentielle vælgere fysisk tilstede.

Da Ugebrevet A4 i 2006 således spurgte til danskernes rejsevaner, svarede mere end halvdelen af de ufaglærte, at de overhovedet ikke havde været i udlandet det seneste år. Og i følge forsker i turisme på Erhvervs-
akademi Sjælland, Anders Sørensen, vil et »kvalificeret gæt« være, at der, uanset tidspunktet, altid opholder sig mindst fire ud af landets fem millioner indbyggere i Danmark.

Vælgerne er der altså i agurkernes modningstid, og det får Troels Mylenberg til at slå endnu et slag for, at politikerne kryber op af hængekøjen og bruger sommeren aktivt på trods af at  meningsmålingerne risikerer ikke at rykke sig overhovedet. Nye ideer skal nemlig bundfælde sig hos vælgerne.

»Det kan godt have en effekt, hvad man sender op her om sommeren. Måske ikke når Gallup ringer i august, men mere på, hvad vælgerne svarer, når Gallup ringer i november, fordi tankerne har taget form,« vurderer han.