Kun 85 akutjob gav bonus

Af

Arbejdsgiverne får præmier for at ansætte ledige i akutjob. Men indtil nu har kun 85 ledige udløst en bonus til en virksomhed. Dermed tyder alt på akutjob-ordningen har hjulpet langt færre langtidsledige end hidtil antaget. A-kasserne kalder akutjob en foreløbig fiasko, mens arbejdsgiverne kritiserer ledige for ikke at have søgt akutjob nok.

Foto: Foto: Henning Bagger/Scanpix

AKUT-KAPUT Selv om virksomheder for næsten et år siden fik mulighed for at hæve en kontant præmie for at ansætte en udfaldstruet dagpengemodtager i et akutjob, er der i dag kun udbetalt 85 præmier. 

Det fremgår af en foreløbig opgørelse fra a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke (78 akutjob), samt tal fra ASE’s a-kasse (7 akutjob), der for første gang har indhentet tal over udbetalte jobpræmier fra landets a-kasser.

I oktober sidste år aftalte regeringen sammen med kommuner, regioner og arbejdsgivere, at ansættelse af en udfaldstruet dagpengemodtager i et akutjob ville udløse enten 12.500 eller 25.000 kroner til virksomheden – afhængig af om akutjobbet skulle vare 6 eller 12 måneder.

I den otte måneders periode, hvor det var muligt at benytte ordningen, blev der opslået næsten 31.000 akutjob. Alene i den private sektor nåede man over 8.700 stillingsopslag. Derfor er direktør i AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, overrasket over, at kun 85 præmier indtil nu er udbetalt.

Han peger på, at tallene er foreløbige, men selv hvis det endelige antal fordobles eller sågar tredobles, ender akutjob som en stor skuffelse, vurderer han:

»Hvis vi ikke kommer langt højere op, end det her tyder på, er akutjob en notorisk fiasko. Det er der ingen tvivl om. Og det er endnu værre end som så, fordi akutjob var med til at legitimere, at man ikke gjorde andet. Det var jo på grund af akutjob, man brugte udtrykket: ’En hel og dækkende løsning’,« siger Verner Sand Kirk.

Kontant gulerod

I ’Aftale om akutjob’, som regeringen offentliggjorde i oktober sidste år med KL, Danske Regioner og Dansk Arbejdsgiverforening, brugte man ellers netop den kontante gulerod til at gøre ordningen spiselig for virksomhederne:

’For at øge arbejdsgivernes tilskyndelse til at finde job til målgruppen indføres der som en midlertidig foranstaltning en præmieringsordning … ’ står der i aftalen.

Leder af Metals a-kasse Torben Poulsen kritiserer arbejdsgiverne for, at der ikke er udbetalt flere præmier i dag.

»Det er dybt skuffende, at virksomhederne ikke har taget større ansvar for at tage de langtidsledige ind. Der er ikke andre, der kan tage folk ind i beskæftigelse end virksomhederne, og jeg havde troet, der var mere hold i billetterne, når regeringen lavede en aftale med arbejdsgiverne,« siger Torben Poulsen.

Foreløbig har Metals a-kasse udbetalt syv præmier for akutledige, viser opgørelsen. Det skal ses i forhold til, at Metal havde 1.100 medlemmer, som mistede dagpengeretten i første halvår af i år, oplyser Torben Poulsen.

»Godt nok blev der opslået en masse akutjob, men når det kom til stykket, gik de jo i langt, langt de fleste tilfælde ikke til folk, som var ved at miste dagpengeretten,« vurderer Torben Poulsen.

3F forventer 100 præmier

3F’s a-kasse, Faglig Fælles Akasse, er den a-kasse, der til dato har udbetalt flest præmier til virksomheder, nemlig 26.

Ifølge a-kassesekretær Grete Holm Nielsen har a-kassen oven i dette afvist ni virksomheder, fordi akutjobbet ikke opfyldte kriterierne for at få præmien.

»Jeg forventer, at vi om et år vil være nået op på samlet 100 udbetalte præmier. Og det er ikke ret mange, når vi ser på, hvor mange af vores medlemmer, der var i målgruppen,« siger Grete Holm Nielsen.

Forkert ordning

En anden af landets største a-kasser, HK/Danmark, har indtil videre udbetalt seks præmier for akutledige. A-kasseleder, Bo Gatzwiller, siger om de få udbetalte præmier:

»Det er ikke imponerende tal.«

I andre a-kasser er mængden af præmieudbetalinger lige så beskedne.

BUPL’s a-kasse har ikke udbetalt nogle akutpræmier endnu, men der er to på vej. Og en af de gule a-kasser, ASE, har indtil videre kun udbetalt syv præmier af 12.500 kroner.

»Det er meget lave tal, men vi har aldrig hverken før eller efter akutpakken forestillet os, at en kontant bonus skulle få en arbejdsgiver til at vælge én ansøger frem for en anden. Hvis man vil fremme beskæftigelsen, skal man snarere blive bedre til at se den enkelte lediges potentiale end forsøge at betale sig til en ansættelse,« skriver ASE-pressechef Thomas Telving i en mail.

Syvmileskridt fra en dækkende løsning

Selve akutjob-pakken stoppede 1. juli i år.

For at en arbejdsgiver kunne få præmiepengene, skulle akutledige blandt andet arbejde mindst 32 timer om ugen. Efter endt akutjob havde arbejdsgiverne derefter et vindue på 13 uger til at søge a-kassen om akutpræmien.

Teoretisk set kan der altså være akutledige, som eksempelvis blev ansat i etårs-stillinger, lige inden ordningen lukkede denne sommer. I så fald vil nogle arbejdsgivere først kunne søge om præmien næste efterår.

Ingen af de kilder, Ugebrevet A4 har talt med, ved, hvor mange præmier der endnu ligger i a-kasserne og venter på at blive udbetalt. Ligesom ingen ved, hvor mange 6 eller 12 måneders akutjob der er blevet oprettet. Verner Sand Kirk, AK-Samvirke, siger:

»Der vil komme nogle flere, fordi der i de første måneder ikke var slået mange op i den private sektor. Så man må forvente, at der kommer flere, men det ændrer ikke ved, at vi er syvmileskridt væk fra noget, der ligner en hel og dækkende løsning,« siger han.

'Ordningen er en succes'

Både Dansk Industri (DI) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fastholder, at arbejdsgiverne ellers har lagt mange kræfter i at få en masse job slået op som akutjob.

»Jeg mener bestemt, ordningen er en succes,« siger underdirektør Steen Nielsen, DI, da også og peger på, at bare fordi det ikke kan ses på tallene for præmien, kan akutjob-løsningen godt vise sig at være en succes.

Steen Nielsen henviser til en tidligere undersøgelse fra Ugebrevet A4, som viste, at hver femte af de opslåede akutjob gik til akutledige. Det svarer til cirka 1.600 i den private sektor, vurderer Steen Nielsen. Og dette tal kommer til at holde stik, antager han.

Derudover peger Steen Nielsen på, at omstændelige kriterier for akutjob formentlig har betydet, at nogle job ikke er registreret som akutjob, selv om de faktisk er akutjob. Desuden er stillinger blevet nedlagt som resultat af krisen, ligesom nogle arbejdsgivere formentlig endnu ikke har søgt om præmien.

Samlet set mener Steen Nielsen derfor ikke, man kan konkludere, at akutjob-ledige er blevet svigtet af virksomhederne.

»Man kan altid diskutere, om præmien er nødvendig. Det er den måske ikke, men ellers ville vi gøre det på samme måde igen,« siger Steen Nielsen.

Ledige søgte ikke stillingerne

Det ville kollegerne i Dansk Arbejdsgiverforening derimod ikke.

»Vi vil ikke anbefale, at man laver en tilsvarende kampagne igen. Der er andre måder at hjælpe personer, som har været ledige gennem længere tid, tilbage i job,« siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen og peger på, at jobcentrene har fået skærpet deres rolle i forhold til virksomhederne i den senere tid.

Og dén effekt er langt vigtigere end akutpræmien, vurderer han.

»Det at lave aktiviteter, der bringer virksomhedernes behov for medarbejdere tættere ind på jobcentrene, det er den vej, man skal gå,« siger Jørgen Bang-Petersen, men han afviser trods dette, at akutjob-løsningen var en forkert idé.

»Det var et instrument til at synliggøre, at der var nogle job. Og det har bevist, at det fungerede. Men nu er vi begyndt at få forbedret dialogen mellem jobcentrene og virksomhederne, og det må være svaret fremadrettet,« siger han.

Når antallet af udbetalte præmier foreløbig er så lavt som 85, er det da også, fordi de ledige ikke søgte akutjobbene, mens de kunne, mener Jørgen Bang-Petersen.

»Alt for få fra akutgruppen har søgt de mange ledige stillinger, som virksomhederne har haft. Det er vores klare vurdering, at der, hvor akutjobbere har søgt jobbene, har de også fået dem,« siger han og slår fast:

»For få akutjobbere var interesseret i de stillinger, som blev slået op som del af kampagnen. Sådan ser vi det,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Dansk Metals Torben Poulsen er helt uenig i, at de ledige har ansvaret:

»Vi har fuld respekt for, at virksomhederne henter kvalificeret arbejdskraft ind for at bevare konkurrenceevnen. Men når man nu bebrejder de ledige for ikke at ville søge ledige akutjob, og DA så ikke selv gør noget for at sætte handling bag ordene, er det pinligt,« siger han.

Aftalen fik ros i starten

Set i bakspejlet gik akutjob slet ikke, som direktør Verner Sand Kirk, AK-Samvirke, havde håbet.

»Vi roste akutaftalen, da den kom, fordi vi troede, det betød, at man sagde, at det her er så alvorligt, at man vil ansætte en, man ellers ville have valgt fra. Men det tyder de her nye præmietal jo ikke på,« siger Verner Sand Kirk.

Han ærgrer sig i dag over akutjobs eftermæle. Især fordi arbejdsgiverne undervejs ændrede attitude og tog mere ansvar for udfaldstruede dagpengemodtagere, vurderer han.

»DA var hurtigt ude og sige, at de ikke havde lovet andet end at synliggøre de her akutjob, men DI lagde sig faktisk i selen for at reklamere for, at virksomhederne tog behørigt hensyn til målgruppen,« vurderer Verner Sand Kirk og fortsætter:

»For det er klart, at hvis du bare en gang imellem ansætter bagfra i køen, kunne vi reducere problemet med langtidsledige voldsomt,« siger han.