Kulturkløft deler fagbevægelsens medlemmer

Af | @IHoumark

En kulturkløft gennemskærer fagbevægelsen, viser grundig afdækning. Medlemmerne af de to store hovedorganisationer FTF og LO stemmer vidt forskelligt, og synet på eksempelvis indvandrere varierer meget. En ønsket fusion har lange udsigter.

SPREDT FÆGTNING Sæt en smed og en lærer til at diskutere partipolitik, indvandring, ulandsbistand eller skat, og du vil med stor sandsynlighed få en debat med røde kinder og højrøstet tale. For det er sådan overordnet set, at medlemmerne af forbund under LO har væsentligt anderledes værdier end medlemmerne af organisationer under hovedorganisationen FTF. Det viser en udførlig måling af 1.509 fagforeningsmedlemmers syn på politik og fagbevægelse.

Hvis FTF’s medlemsbase afgjorde folketingsvalg, så kunne SF’s leder Villy Søvndal og Det Radikale Venstres leder Margrethe Vestager godt begynde at glæde sig. Samlet set har de to partier nemlig ifølge målingen, der er udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, stor opbakning fra FTF’s medlemsbase, som blandt andre rummer lærere, pædagoger, sygeplejersker, politibetjente og bankansatte.

Helt anderledes er det med LO-medlemmerne. Her er eksempelvis smede, elektrikere, gartnere og hjemmehjælpere mere tilbøjelige end resten af befolkningen til at stemme på Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Alene Socialdemokraterne ville få 33 procent af stemmerne, hvis kun LO’s medlemmer skulle stemme ved et valg. LO’s tætte kontakt til Socialdemokraterne er med andre ord ikke kun historisk betinget. Medlemssammensætningen peger også i den retning.

Forskellene på de to organisationers medlemmer slår også tydeligt igennem, når der måles på deres værdier. Ud fra et gennemprøvet indeks med fire spørgsmål viser det sig, at FTF’erne værdipolitisk set ligger markant til venstre i forhold til befolkningen. LO’s medlemmer derimod ligger værdipolitisk lidt til højre.

Konkret viser det sig ved, at LO-medlemmerne er mere bange for indvandring end befolkningen generelt, og at flere af LO-medlemmerne mener, at ulandsbistanden er for stor sammenholdt med hele befolkningen. Hos FTF’erne er holdningen modsat – de er ikke særligt fremmedangste og ønsker større ulandsbistand. Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, siger:

»Jeg er vældig glad for, at vores medlemmer ikke er fodslæbende i forhold til integration og ulandsbistand. Det viser, at de har overskud til at vise solidaritet med andre. Og for FTF betyder det, at vi kan servere nogle politiske budskaber med mere kant.«

At LO-medlemmerne er mere skeptiske over for indvandring end befolkningen generelt, kommer ikke bag på LO’s næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger.

»Hvis man ser på, hvor LO-medlemmerne arbejder og bor, så er der mange af dem, der i deres dagligdag bliver konfronteret med problemerne ved den manglende integration.«

Medlemmernes modstand mod indvandring får ifølge næstformanden ikke LO til at nedprioritere integrationsarbejdet.

»Den bedste måde at imødegå skepsis og utryghed over for indvandrerne er ved at øge integrationsindsatsen,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Det er nærliggende at forklare forskellene på FTF- og LO-medlemmerne med, at den kvindelige, offentligt ansatte pædagog selvfølgelig har et helt anderledes værdisæt i tasken end den mandlige, privatansatte murer. Men den forklaringsmodel passer ikke ifølge valgforsker og forskningsadjunkt ved Aarhus Universitet Rune Stubager.

»At der er relativt flere kvinder og offentligt ansatte under FTF end under LO, kan ikke bruges til at forklare den store forskel i værdipoliti-ske standpunkter,« siger Rune Stubager.

Han peger derimod på forskellige uddannelsesniveauer:

»Jo længere uddannelse, desto større tilbøjelighed er der til at være værdipolitisk venstreorienteret. I forhold til LO- og FTF-medlemmer er den store forskel, at FTF-medlemmerne i vid udstrækning har en studentereksamen, mens det langt fra er tilfældet for LO-medlemmerne.«

Medlemmernes uddannelser i sig selv har også betydning for værdidannelsen.

»Det betyder nok en del, at store grupper under FTF er uddannet inden for omsorg og uddannelse. Humanistiske uddannelser påvirker folk i retning af at blive mere værdipolitisk venstreorienteret end tekniske uddannelser,« forklarer Rune Stubager.

Fusionsønske afvises

Når de 1,3 millioner medlemmer under LO-paraplyen har så anderledes værdier end de 356.000 under FTF, så må et samarbejde vel være vanskeligt? Nej, lyder det fra både Tine Aurvig-Huggenberger og Bente Sorgenfrey. De bedyrer, at de to hovedorganisationer har et udmærket samarbejde, hvilket blandt andet har vist sig i forhold til arbejdet i regeringens globaliseringsråd.

De nyligt afsluttede trepartsforhandlinger med regeringen om kvalitetsreform af den offentlige sektor, hvor LO gik med i et forlig, og FTF valgte at stå udenfor, har ikke ødelagt kemien mellem de to organisationer. LO-næstformanden ønsker endda en fusion på længere sigt.

»Jeg har den grundlæggende opfattelse, at det vil være en kanonfordel for medlemmerne under både FTF og LO, hvis der kun var én hovedorganisation. Det vil øge tyngden og styrken at repræsentere alle medlemsgrupperne,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

På en ekstraordinær LO-kongres i 2003 blev det besluttet, at LO skulle prøve at få et tættere samarbejde med FTF. Men det er ikke lykkedes. FTF-formanden oplyser ellers, at FTF gerne vil arbejde tættere sammen med LO om indsatser inden for blandt andet velfærdspolitik og arbejdsmiljø.

»Men fusion står ikke på FTF’s dagsorden,« fastslår Bente Sorgenfrey.

De to valgte fagbevægelsesledere kan glæde sig over, at et flertal i deres baglande mener, at fagforeninger er en nødvendighed. Den holdning har 76 procent af LO’s medlemmer og 67 procent af FTF’erne. Det er dog ikke en statistik, der imponerer Rasmus Juul Møberg så meget. Han er ph.d.-stipendiat ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet og har tidligere været med til at udføre en større undersøgelse blandt LO’s medlemmer.

»Der er et element af at prædike for præsten, når man spørger fagforeningsmedlemmer om nødvendigheden af fagforeninger. Derfor er det jo værd at hæfte sig ved, at der faktisk er en del medlemmer, der ikke anser fagforeninger for nødvendige,« siger Rasmus Juul Møberg.

Ifølge A4’s undersøgelse anser hvert tyvende LO-medlem og hvert tiende FTF-medlem ikke fagforeninger som nødvendige. LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger siger:

»Den generelt store opbakning til fagbevægelsen glæder mig meget, men undersøgelsen siger også noget om den udfordring, vi står overfor. Vi skal vise, at vi ikke bare er et forsikringsselskab, men en bevægelse, der har ambitioner om at forandre samfundet til fordel for medlemmerne. Vi vil medlemmernes hele liv.«

Men fagbevægelsens samlede medlemstal falder, og mange melder sig ind i billige fagforeninger. Hvordan går det med at sælge »det hele liv«?

»Denne her kamp skal ikke vindes i kuponhæfterne, men i kantinerne. Det er ikke resultaterne, vi mangler, det er klar og tydelig formidling. Vi skal opprioritere – som det er sket med de seneste overenskomster – i forhold til tillidsrepræsentanterne, så de får bedre mulighed for at overbevise kollegerne om værdien af fagbevægelsen.«

Når man spørger medlemmerne under LO og FTF om, hvad fagforeningerne især skal bruge deres energi på, så er »at sikre størst mulig løn« prioriteret højest. Især FTF’s base – blandt andre sygeplejerskerne, lærerne og pædagogerne – er sultne efter mere på lønkontoen. Bente Sorgenfrey har hørt råbet fra baglandet.

»Løn vil stå centralt for medlemsorganisationerne ved de kommende overenskomstforhandlinger, og bissen vil blive skruet på,« siger Bente Sorgenfrey.

Ifølge A4’s måling kommer tryghed i ansættelsen og efteruddannelse længere nede end løn på medlemmernes ønskeliste til fagbevægelsen. Men derfor kan fagbevægelsen fint insistere på disse områder også, mener Rasmus Juul Møberg og siger:

»Fagbevægelsen skal nok ikke kun lade sig styre af, hvordan medlemmerne prioriterer i forskellige undersøgelser. Når der nu eksempelvis er et stort ønske om højere løn og tryghed i ansættelsen, er efteruddannelse en måde at opnå det på.«

»Der ligger eksempelvis en formidlingsopgave i at forklare social- og sundhedspersonalet, at det er fint med krav om mere i løn, men at efteruddannelse på længere sigt også kan udløse lønstigninger.«