Kulsorte prognoser for dansk økonomi er for optimistiske

Af

Både Finansministeriet og Det Økonomiske Råd har været for optimistiske i deres prognoser for dansk økonomi under den nuværende og den forrige lavkonjunktur, viser analyse. Er det samme tilfældet med de nyeste prognoser vil den økonomiske vækst herhjemme forblive negativ til og med 2011.

MØRKE TIDER Da Det Økonomiske Råd i slutningen af maj fremlagde deres prognose for den økonomiske udvikling i Danmark i perioden frem til 2012, blev de beskyldt for at være dommedagsprofeter og sortseere af alle lige fra regeringspartiernes finansordførere til Nordeas cheføkonom.

Men ser man på rådets tidligere prognoser, er det imidlertid svært at finde belæg for, at rådet, der anses for at være den højeste økonomiske sagkundskab herhjemme, skulle være særligt pessimistisk. Tværtimod.

Helt tydeligt står det frem i rådets prognose fra efteråret 2007, hvor væksten i Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) blev skudt til at blive 1,6 procent i 2008. Men det viste sig at gå meget værre, og væksten blev ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse på minus 1,1 procent – altså et fejlskud på ikke mindre end 2,7 procentpoint. Det Økonomiske Råd var dog langtfra alene om at overse alvoren af den finansielle krise. Også Finansministeriet var alt for optimistiske i dets prognoser og skød den økonomiske vækst til at blive 2,4 procentpoint højere, end den rent faktisk blev.

Det viser en gennemgang af begge instansers prognoser for dansk økonomi, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Unge har glemt tidligere kriser

Omfanget af den seneste tids økonomiske nedtur er kommet bag på de fleste, hvorfor mange nok vil mene, at Det Økonomiske Råd og Finansministeriet bør være undskyldt. Men det kan konstateres, at begge institutioner også under den sidste lavkonjunktur fra 2001 til 2003 var for optimistiske. Hvor Det Økonomiske Råd og Finansministeriet i efteråret 2000 skød den økonomiske vækst til at være henholdsvis 2,4 og 1,8 procent i 2001, viste det sig at væksten blev blot 0,7 procent. Historien gentog sig i 2002 og 2003, hvor prognoserne lød, at væksten ville blive på knap 2 procent. Men da Danmarks Statistik opgjorde væksten i BNP, viste den sig at være bare 0,5 procent i 2002 og 0,4 procent i 2003.

Ifølge professor ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen bekræfter Ugebrevet A4’s gennemgang, at der har været en tendens til at se for lyst på dansk økonomi.

»Det har jo været karakteristisk, at fremskrivningerne har været alt for positive, særligt inden for det sidste år, og særligt regeringens fremskrivninger. Hvorimod de udenlandske finanshuse og Den Internationale Valutafond har haft bedre styr på, hvor udviklingen var på vej hen i Danmark,« siger han.

Christen Sørensen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet, er enig: »Som jeg ser det, har mange unge og økonomer glemt, hvor dyb en nedgang i økonomien kan være. De enten kan eller vil ikke huske, at oliekrisen i 1973 førte til 20 år med høj ledighed,« siger han, der selv sad som overvismand i Det Økonomiske Råd i 1985-88.

Fire år med negativ vækst

Men hvor galt kommer det til at stå til, hvis prognoserne for dansk økonomi viser sig at være for optimistiske? Under lavkonjunkturen fra 2001 til 2003 skød de økonomiske vismænds prog­noser for udviklingen i BNP i gennemsnit cirka 1,33 procentpoint over målet. Forestiller man sig, at det samme kommer til at ske i de kommende år, vil der blive negativ økonomisk vækst herhjemme til og med 2011. Værst kommer det til at se ud i år, hvor væksten i BNP i givet fald vil blive på minus 4,23 procent.

Kontorchef i Det Økonomiske Råds sekretariat John Smidt, der har ansvaret for de makroøkonomiske modeller, finder det ikke sandsynligt, at det kommer til at gå helt så galt. Han anerkender dog, at det er mere end almindeligt svært at forudse, hvordan væksten bliver i de kommende år.

»Vi må erkende, at usikkerheden er usædvanlig stor i øjeblikket. Det kan gå væsentligt bedre, men det kan også gå væsentligt værre,« siger han.

Netop derfor har Det Økonomiske Råd i den seneste rapport fremlagt både et optimistisk scenarie, hvor de danske og andre landes finanspolitiske lempelser slår hurtigt og hårdere igennem på økonomien - og et pessimistisk scenarie, hvor det antages, at omfanget af problemerne på de finansielle markeder indtil nu har været undervurderet. I sidstnævnte regner rådet med at væksten i 2011 vil ligge næsten seks procent under det normale niveau mod ’kun’ godt fire procent i hovedprognosen. Sker det, vil vi ifølge John Smidt befinde os i en meget uheldig situation.

»I forvejen forventer vi det værste tilbageslag i økonomien siden Anden Verdenskrig. Skulle det blive endnu værre, ser det sort ud. I det tilfælde vil alle de ting, som man nu kan være bekymret for, blive til virkelighed; ledigheden vil ifølge det pessimistiske scenarie stige til 200.000, og risikoen for at den bliver til langtidsledighed vil vokse,« siger han.

International pessimisme

Desværre er det ikke langt ude i hampen, hvis man forventer, at det kommer til at gå så galt. Ser man på den seneste tids udmeldinger fra en række af de mest anerkendte internationale organisationer er budskabet nemlig, at Danmark står foran et alvorligt økonomisk tilbageslag. Ifølge Den Internationale Valutafonds seneste prognose for europæisk økonomi, vil Danmark i år komme til at opleve en negativ vækst på 4 procent. Og EU-kommissionen regner med, at dansk økonomi vil skrumpe med 3,3 procent i år. Til sammenligning lyder hovedprognosen fra Det Økonomiske Råd, at væksten i BNP vil falde med 2,9 procent, mens Finansministeriet forudser et relativt beskedent fald på 2,5 procent i 2009 og en vækst på 1 procent i 2010.

Jørgen Goul Andersen er heller ikke i tvivl om, at Danmark kommer til at opleve et historisk økonomisk tilbageslag. Han hæfter sig ved, at den danske boligboble har været større end i de fleste andre lande og er punkteret mere voldsomt. Samtidig vil en faldende produktivitet og høje lønstigninger i Danmark, sammen med faldende valutakurser i Sverige, Norge og Storbritannien, gå hårdt ud over danske virksomheders konkurrenceevne. Det gør skattereformen delvist også. Dertil kommer den danske selvovervurdering, som også vækker bekymring hos professoren:

»Sandheden er, at vi allerede fra slutningen af 2006 fik lavere vækst end de andre lande i Europa, og vi lider tilmed under en negativ udvikling i produktiviteten. Det er en rigtig skidt kombination af dårlig økonomi og absurd selvovervurdering, der ikke gør det lettere at afhjælpe problemerne,« siger han, og problematiserer samtidig de danske mediers fortielse af de økonomiske problemer.

»Da Danmarks Statistik 1. juli sidste år kunne fortælle, at Danmark som det første EU-land var røget i teknisk recession fra fjerde kvartal 2007 kunne man læse udførligt om det i ikke blot britiske og amerikanske aviser, men også i New Delhi, Durban og Kuala Lumpur. Men i tv-avisen 18.30 blev det end ikke nævnt. Det betyder faktisk, at de mest politisk interesserede borgere i 2008 var de mest uinformerede om økonomiens tilstand.«

Politikere er optimister

På trods af de mange negative beskrivelser af dansk økonomis fremtid, er det stadig regeringspartiernes holdning, at både internationale organisationer og Det Økonomiske Råd er for pessimistiske i deres analyser.

»Jeg tror, at vi er ved at nå et vendepunkt. Et stykke tid endnu vil vi fortsat se en opbremsning i væksten og en stigende ledighed, men midt i alle de dystre tal, så er der også lyspunkter,« siger Mike Legarth, finansordfører for de konservative.

Venstres finansordfører Tina Nedergaard anlægger også et mere optimistisk syn på udviklingen. Hun hæfter sig særligt ved, at folk trækker en større andel af deres SP-penge ud end forventet, og at den økonomiske samarbejdsorganisation OECD vurderer virksomhedernes lagre til at være tæt på bunden, hvilket kan skubbe produktionen og beskæftigelsen i en positiv retning.

Når det er sagt, så spiller det stadig en stor rolle, hvad Det Økonomiske Råd siger, fortæller Tina Nedergaard:

»Vismændenes råd og vurderinger betyder en del for mig. De er med til at klæde mig på i mit politiske arbejde og er samtidig med til at opkvalificere den offentlige debat.«

Netop derfor ser Tina Nedergaard gerne, at rådet blev bedre til at ramme plet i deres forudsigelser. Samme holdning har Mike Legarth.

»Det er klart, at når vi gør facitlisten op, så skal Det Økonomiske Råd helst ramme nogenlunde tæt på i deres forudsigelser om den økonomiske udvikling. Ellers forsvinder værdien af deres arbejde,« siger han.

Ikke overraskende vil kontorchef John Smidt fra Det Økonomiske Råd hellere end gerne opfylde politikernes ønske.

»Men når udviklingen går kraftigt op eller ned, som den gør netop nu, kan det være svært at få timingen rigtig. På den anden side er det selvfølgelig også lige netop i de perioder, at vi skal bevise vores værd.«

John Smidt kan dog trøste sig med, at Finansministeriet ikke er et hak bedre til at forudsige udviklingen i økonomien. Fra Finansministeriet lyder budskabet, at deres egne analyser viser, at ministeriet hverken systematisk under- eller overvurderer den økonomiske vækst. Og at de hverken er specielt meget bedre eller dårlige til at ramme plet med deres prognoser end andre økonomiske institutioner.