Kul til det tyske lokomotiv

Af

Det tyske arbejdsmarked er brudt sammen og skal revolutioneres. På torsdag bliver der fremlagt en storstilet plan, der i løbet af to år skal skaffe to millioner nye arbejdspladser. Men spørgsmålet er, om planen er realistisk.

I sidste uge rundede ledigheden i Tyskland 4,1 millioner arbejdsløse, eller godt 10 procent af den tyske arbejdsstyrke. Den høje arbejdsløshed kan meget vel koste Gerhard Schröder jobbet som kansler, når tyskerne går til valg 22. september. Da Schröder blev valgt til kansler i 1998 skete det nemlig med løfter om at bringe arbejdsløsheden ned. De seneste fire år har den socialdemokratiske regering da også gennemført flere reformer af arbejdsmarkedet, og bevillingerne til den aktive arbejdsmarkedspolitik er i dag vokset til omkring 155 milliarder danske kroner.  Men lige lidt har det hjulpet, og i dag er vælgerne på vej tilbage til de kristelige demokrater i CDU/CSU.

Det tyske arbejdsmarked er i krise. Således var der i foråret 486.500 ledige stillinger, men fire millioner arbejdsløse. Et vist antal ubesatte stillinger vil altid findes i en økonomi, men når forholdet mellem, hvor mange personer virksomhederne eftersøger, og antallet af arbejdsløse bliver så skævt som i Tyskland, tyder det på en meget lav grad af mobilitet. Nogle tyskere vil ikke flytte for at få et arbejde, andre vil ikke skifte faggruppe og for en tredje gruppe kan det ikke betale sig at arbejde. Dertil kommer et arbejdsmarked, hvor overenskomsterne er meget komplicerede, og hvor det er svært, og dermed dyrt, at fyre ansatte. Arbejderne kæmper naturligvis for deres job, ikke mindst fordi en stor del af deres sociale sikkerhed er knyttet til arbejdspladsen. Dagpengene er markant lavere end i Danmark, og selv med tilskud er arbejdsløshed ofte forbundet med svære sociale vilkår.

Mest problematisk er forholdet mellem det østlige og det vestlige Tyskland. I tidligere DDR er arbejdsløsheden godt 18 procent mod 7 procent i vest. Det skyldes, at produktiviteten i øst er den halve af, hvad den er i vest, men at lønnen er på 90 procent. Derfor investerer tyske virksomheder stort set ikke i den østlige del af landet, og når de gør, sker det med økonomisk støtte fra staten.

De store linier ligger fast

Situationen har længe været helt uholdbar. Derfor udpegede kansler Schröder tidligere på året Folkevognsfabrikkernes umådeligt populære personaledirektør, Peter Hartz, til formand for en kommission, der skulle kulegrave arbejdsmarkedet og komme med forslag til reformer. Den endelige rapport bliver offentliggjort på torsdag, men de store træk er allerede kendt. Forslagene er fordelt i følgende klumper:

  • Bedre og hurtigere jobformidling. Fremover skal afskedigede medarbejdere hjælpes straks efter opsigelsen, og de skal have ret til at forlade virksomheden med det samme for at søge job. Ansatte i arbejdsformidlingen må maksimalt varetage 200 sager på en gang.
  • Nye krav til arbejdsløse. Fremover skal arbejdsløse være mere mobile internt i Tyskland, men der skal tages hensyn til familiesituationen. Det vil navnlig få stor betydning i det østlige Tyskland, hvor arbejdsløsheden er markant højere end i vest.
  • Arbejdsmarkedsaktører  samles i nye jobcentre.
  • Et nyt initiativ skal ansætte arbejdsløse i vikarbureauer, der så skal sælge arbejdskraften til virksomhederne. På den måde omgås de lange fyringsvarsler.
  • Indsats mod ungdomsarbejdsløshed. Der skal sættes fokus på uddannelse af de unge uden faglige kvalifikationer og omskoling. De unge skal berede sig på meget større mobilitet.
  • Omlægning af forskellige overførelsesindkomster. Efter 24 måneder ophører retten til dagpenge, og man overgår til socialhjælp. I dag kan man få dagpenge i op til 36 måneder.
  • Sort arbejde skal delvist »lovliggøres« ved hjælp af personlige selskaber. Ledige kan beholde deres understøttelse samt størstedelen af indtægten ved deres ekstraarbejde. Privatpersoner skal kunne trække udgifter til eksempelvis håndværkere og barnepige fra i skat.
  • Flere på deltidsarbejde. Det skal ske ved at hæve lavtlønsgrænsen for skat fra 325 euro til 500 euro om måneden. Skatten på indtægter mellem 500 og 1.000 euro om måneden foreslås reduceret til 10 procent.
Lav vækst kan bremse job

Der kan stadig ske ændringer af planen inden offentliggørelsen. Men de tyske arbejdsmarkedseksperter, som UgebrevetA4 har talt med, mener, at linierne vil være de samme. De peger på to forhold, som er helt afgørende for Hartz-planens succes.

For det første er det tvivlsomt, om den tyske økonomi kan skabe job uden vækst. Sidste år var væksten lav, og i år vil den stige til 0,7 procent af BNP. Tommelfingerreglen er, at den tyske økonomi skal vokse med to procent, før den skaber job, men der er ikke plads til at lempe den tyske finanspolitik yderligere og derved sætte skub i økonomien. Tyskland befinder sig på kanten af reglerne for euro-landene, og for Schröder ville det være et politisk prestigetab uden lige at lade statens underskud vokse yderligere. Siden 1998 har kansleren været fokuseret på at bringe orden i statens budget, og det er delvist lykkedes for Schröder – som noget af det eneste.

For det andet er det helt usikkert, hvordan Hartz-planen vil spille ind i den tyske valgkamp. Schröder har allerede meddelt, at han vil gennemføre forslagene ved lov hurtigst muligt, hvis han vinder valget. De tyske fagforeninger har indtil nu været tvetydige i deres svar. Forslaget om at pille ved dagpengene er i princippet uspiselige, men der er intet i planen, som antaster det tyske arbejdsmarkeds grundlæggende vilkår. Derfor er der pres på fagforeningerne for at gå konstruktivt ind i den videre reformproces.

Edmund Stoiber, CDU/CSU’s kanslerkandidat, er mere lunken i sit syn på Hartz-kommissionen, selv om planen egentlig lægger sig tæt op ad partiets politik. De store virksomheder, som er partiets bagland, mener nemlig ikke, at planen er meget værd, fordi den ikke gør det lettere at fyre folk. Og samtidig CDU/CSU er et bredt folkeparti, der ikke ønsker at lægge sig ud med store vælgergrupper. Derfor vil partiet næppe forslå en radikal reform af det tyske arbejdsmarked. Men partiet vil heller ikke støtte kommissionens anbefalinger. Det skulderklap vil man ikke give Schröder så tæt på valget. Derfor kan CDU/CSU i valgkampen meget vel »komme til» at underbyde Schröder med forslag, der låser arbejdsmarkedet helt fast.

Som en EU-diplomat i Berlin med kendskab til det tyske arbejdsmarked siger:

»Når der skal trykkes på knapperne i tysk politik, er det, som om fingrene svigter. Det vil kræve et uhørt mod fra de tyske politikere på begge fløje og fagforeningerne for at få ændret det tyske arbejdsmarked.«