Krone-smiley skjuler elendigt arbejdsmiljø

Af | @MichaelBraemer

Virksomheder kan købe sig til en krone-smiley og dermed undgå Arbejdstilsynets kontrol af deres arbejdsforhold. Dårlig idé, for arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har ikke bedre arbejdsmiljø end andre, siger arbejdsmiljøforsker. LO erkender problemerne med certificeringsordningen og kræver nu en opstramning.

VINDUESPYNT En grøn smiley med kongekrone på – så bliver det ikke finere på Arbejdstilsynets hjemmeside. Krone-smiley’en er det symbol, en virksomhed kan bryste sig med for at have ydet en særlig stor indsats for arbejdsmiljøet og opnået et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Arbejdsmiljøet vurderes faktisk at være så godt, at de certificerede virksomheder – modsat andre virksomheder – slipper for tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet, der tjekker, om arbejdsmiljøforholdene nu også er i overensstemmelse med lovgivningen. Men det er en stor fejl, for der er masser at komme efter, mener arbejdsmiljøforsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Kåre Hendriksen.

»Certificerede virksomheder har et arbejdsmiljø, der nogenlunde svarer til en gennemsnitlig virksomhed i Danmark,« fastslår han.

Man går derfor helt galt i byen, hvis man tager krone-smiley’en som garanti for et sikkert arbejdsmiljø på samme måde, som økologimærket på gulerødderne gerne skulle være garanti for, at de er dyrket uden kunstgødning.

»Det værste eksempel på overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, jeg har oplevet på en certificeret virksomhed, var et manglende rækværk på et stillads i femte sals højde. En anden gang oplevede jeg en mand stå på en stige på et stillads i en af de virksomheder, der ellers formodes at have fuldstændig styr på arbejdsforholdene. Jeg har utallige af den slags eksempler,« fortæller Kåre Hendriksen, der står bag en rapport om certificeringen som tilsynsredskab og strategi. 

Næstformanden for arbejdsmiljøudvalget i BAT-kartellet (Bygge- Anlæg og Trækartellet) Freddy Hansen advarer også mod at tage krone-smiley’en som garanti for noget som helst. Han kan supplere med en historie om en mand, der på en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed blev hejst op i en trillebør.

»For at blive certificeret skal man et eller andet sted i virksomheden forholde sig til arbejdsmiljøet, og det er da en gevinst. Men det nytter jo ikke meget, hvis man ikke implementerer det, man har beskrevet i sit papirarbejde,« mener han.

Voksende kritik

Arbejdsmiljøcertifikatet, som berettiger til en krone-smiley, har siden 1999 kunnet erhverves af virksomheder og institutioner, som vil dokumentere, at de har styr på arbejdsmiljøet. Det er en dyr og krævende sag at opnå certificeringen, som Danmarks Nationale Akkrediteringsorgan, DANAK, under Økonomi- og Erhvervsministeriet i sidste ende skal godkende. Til gengæld for investeringen og besværet får virksomheden sendt et signal til omverdenen om, at ledelsen viser interesse for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Prisen afhænger af virksomhedens størrelse og arbejdsmiljørisiko. Er det en kommune, der skal arbejdsmiljøcertificeres, kan det ifølge Dansk Standard Certificering – en privat virksomhed, der udfører arbejdsmiljøcertificering – koste op til en million kroner i engangsudgift, hvortil kommer løbende omkostninger. Et smedeværksted med 20 ansatte skal af med små 50.000 kroner på én gang og derefter 17.000 kroner årligt for at være certificeret.

Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside har 3.221 virksomheder i dag en krone-smiley. Arbejdsmiljøet på de certificerede virksomheder bliver kontrolleret en til to gange årligt af eksterne auditører, som de hedder. Auditørerne kommer fra private certificeringsbureauer, og udgifterne til dem betales af virksomhederne selv.

I princippet skulle systemet fungere, men kritikken af ordningen blandt medarbejdere på de certificerede virksomheder har været stigende gennem årene. Mange tillidsvalgte oplever, at certificeringen har isoleret arbejdsmiljøarbejdet i et lukket ledelsessystem, hvor medarbejderne hægtes af. Der meldes også om problemer med at få løst konkrete og væsentlige problemer med arbejdsmiljøet.

På baggrund af den kritik sætter LO fokus på problemerne med arbejdsmiljøcertificering i en ny rapport ’Arbejdsmiljøcertificering – udfordringer og muligheder’. Rapporten er baseret på et stort seminar, som LO har afholdt med deltagelse af 60 tillidsvalgte fra arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, som lagde positive og negative erfaringer på bordet. Den munder ud i ni forslag til, hvordan man kan få ordningen til at fungere efter hensigten.

Nødvendige justeringer

LO-sekretær Ejner K. Holst mener som udgangspunkt, at arbejdsmiljøcertificering er en gevinst, fordi den sætter arbejdsmiljø på virksomhedens dagsorden. Men han erkender, at der nu skal væsentlige justeringer til for at få ordningen til at virke.

»På fremsynede virksomheder er certificeringen blevet omsat til et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Men desværre er certificeringen for andre virksomheder bare vinduespynt og en del af et image, som kan åbne døre i forhold til kunder og opgaver. Her bliver den ikke brugt, som den var tænkt. Og det er uacceptabelt, hvis arbejdsmiljøcertificeringen bare bliver et tomt signal til omverdenen uden reelt indhold,« mener han. 

Auditørerne, som skal føre tilsyn med de certificerede virksomheders indsats for arbejdsmiljøet, er ikke klædt godt nok på til at vurdere de enkelte virksomheders udfordringer. Derfor skal der være klare minimumskrav til certificering og auditering, som også skal modvirke, at priskonkurrence mellem de forskellige bureauer går ud over kontrollen med arbejdsmiljøet, mener LO.

Samtidig skal DANAK stille krav om, at ansatte i certificeringsorganerne løbende får opdateret deres viden. Det gælder ikke mindst inden for det psykiske arbejdsmiljø, der, som Ejner K. Holst påpeger, får en stedmoderlig behandling på de certificerede virksomheder.

Det bekræfter arbejdsmiljøforsker Kåre Hendriksen, der selv har en fortid som ledende assessor med primært ansvar for arbejdsmiljøområdet i netop DANAK.

»Jeg har været ude for en grotesk situation på en virksomhed, hvor det for mig osede langt væk af, at her var problemer. Så sagde auditor, som stod sammen med en medarbejder og dennes chef: »Ja, nu skal vi så også huske det psykiske arbejdsmiljø. Hvordan er det hos jer?« Det var selvfølgelig fint – jeg havde heller ikke turdet svare anderledes. Og så fik det et kryds,« fortæller han.

Medarbejderne skal inddrages

LO lægger også vægt på, at arbejdsmiljøorganisationen og dermed medarbejdernes arbejdsmiljørepræsentanter skal inddrages i både certificering og auditering. Det forsømmes i alt for høj grad i dag, viser erfaringerne.

Endvidere ønsker LO større gennemsigtighed i grundlaget for udstedelse af arbejdsmiljøcertifikater og i det hele taget større åbenhed om arbejdsmiljøet på de certificerede virksomheder og institutioner.

»Den eksterne rapport, der laves af certificeringsbureauet, skal sendes til Arbejdstilsynet, og når auditørerne bliver opmærksomme på overtrædelse af arbejdsmiljøloven, skal Arbejdstilsynet gøres opmærksom på det,« mener Ejner K. Holst.

Eksemplet med det manglende stillads i femte sals højde viser, hvor uanfægtet certificerede virksomheder i dag kan fortsætte eventuelle lovovertrædelser, påpeger Kåre Hendriksen:

»Arbejdstilsynet ville have sagt: »Her mangler rækværk. Alle mand ned – vi lukker biksen!« Men auditoren konstaterede bare, at virksomhedens ledelsessystem ikke sikrede, at loven blev overholdt. Det var en afvigelse, som det hedder, som skulle lukkes inden for tre måneder. Man var bedøvende ligeglade med, at der manglede rækværk.«

LO foreslår også mere uddannelse og kvalificering af medarbejdere og arbejdsledere til at håndtere arbejdsmiljøet. Center for Arbejdsliv og Læring vil derfor udbyde kurser på LO-skolen om arbejdsmiljøcertificering.

Endelig kræver LO forbedringer i certificeringssystemet og vil have undersøgelser af, hvad certificeringen reelt betyder for arbejdsmiljøet på de involverede virksomheder. Den sidste af slagsen blev foretaget af Arbejdstilsynet helt tilbage i 2004, og den viste, at alt for mange virksomheder ikke lever op til intentionerne med ordningen.

Kontrol er nødvendig

Som sidste anbefaling ønsker LO at udvikle nye incitamenter, som kan gøre arbejdsmiljøcertificering attraktiv for flere virksomheder. For eksempel fortrinsret ved offentlige udbud.

Kåre Hendriksen mener ikke, der er behov for flere incitamenter end i dag, hvor de store entreprenører i byggebranchen for eksempel vinder bygge- og anlægsopgaver frem for de små, der ikke har råd til at blive certificeret.  Men han bifalder de øvrige forslag fra LO, som, han mener, kan være med til at løfte arbejdsmiljøet på certificerede virksomheder.

Dog mener Kåre Hendriksen, at LO gør en fejl ved ikke at kræve, at også virksomheder med krone-smiley underkastes Arbejdstilsynets rutinemæssige tilsyn.

»Arbejdsmiljøcertificeringen er et frivilligt ledelsessystem, som er bygget op om en international standard. Det har svagheder og styrker, men sikrer ikke i sig selv et godt arbejdsmiljø. Det eneste, vi har at holde os til, er lovgivningen. Men desværre er der blandt politikere og myndigheder en tendens til at tro, at hvis noget er certificeret, så er det nok i orden,« mener han.

Ejner K. Holst fra LO mener, at frivilligheden skal have en chance mere.

»Der skal skrues lidt på systemet, men vi tror stadig på certificeringsvejen. Ideen var jo at give et tilbud til virksomheder, der vil arbejdsmiljøet og er parate til at gøre det til en integreret del af deres ledelsessystem. Og man kan ikke lave en frivillig ordning, der også er kontrolleret,« mener han.