Gurkenglas

Kritik: Regeringen sylter vigtig plan for fremmedsprog

Af | @journallan

Det skader både eksporten og Danmarks muligheder, hvis regeringen ikke snart gør mere ud af at styrke fremmedsprog. Sådan lyder advarslen fra Dansk Industri og universiteterne. De kritiserer regeringen for at sidde med hænderne i skødet. I over et halvt år har anbefalinger til at styrke fremmedsprog ligget klar, uden at regeringen har taget stilling til dem.

Der er for få danskere, som er gode til andre fremmedsprog end engelsk. Derfor bør regeringen snarest komme med en strategi, som styrker sprogfagene, mener Dansk Industri og universiteter. 

Der er for få danskere, som er gode til andre fremmedsprog end engelsk. Derfor bør regeringen snarest komme med en strategi, som styrker sprogfagene, mener Dansk Industri og universiteter. 

Foto: Foto: Shutterstock/Scanpix.

Det er ikke noget problem at finde en ledig stol for de nye studerende, der nu snart begynder på sproguddannelserne på landets universiteter. Selvom antallet af udbudte sprogfag er næsten halveret i de seneste ti år, er der nemlig langt fra fyldt op på de tilbageværende uddannelser. 

For eksempel er der ubesatte pladser på alle syv tyskuddannelser og alle tre franskuddannelser på de videregående uddannelser. Og antallet af ansøgere til sproguddannelserne - bortset fra engelsk - bliver mindre år for år.

Folk i uddannelses-verdenen har i årevis råbt op om en fremtidig mangel på sprogundervisere i både folkeskoler og gymnasier. Og erhvervslivet advarer om mistede eksportindtægter, når danske virksomheder ikke kan finde kvalificerede medarbejdere, som kan tale tysk, fransk eller andre fremmedsprog. 

»Vi bliver ved med at tale om sidste udkald. Men vi kan bare konstatere, at det bliver ved med at gå nedad, og sproginteressen ikke stimuleres,« konkluderer rektor på Roskilde Universitet (RUC) Hanne Leth Andersen.

Det er afgørende, at politikerne sender et klart signal om, at sprog og sprogfag skal prioriteres. Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet

Hun har stået i spidsen for en af to arbejdsgrupper, som i december 2016 afleverede en række anbefalinger til regeringen omkring en ny, national sprogstrategi. Den skal genskabe interessen for fremmedsprog og øge sprogkompetencerne gennem hele uddannelsessystemet – fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. 

Men til stor frustration for en række deltagere i forarbejdet til den nye sprogstrategi, som Ugebrevet A4 har talt med, har regeringen gentagne gange udskudt lanceringen af den nye strategi.

»Vi troede jo, den kom i februar. Så troede vi, den kom i april. Og nu er den seneste melding så, at den kommer til efteråret. Så det venter vi på nu,« siger Hanne Leth Andersen.

Hun ærgrer sig over, at den nationale sprogstrategi er blevet så forsinket, at man fra politisk side har forpasset muligheden for at påvirke de unges studievalg i denne omgang.

»Vi skal have de unge mennesker og deres forældre til at forstå, at her er et område, hvor vi kan rykke både danske virksomheders muligheder og kvaliteten i de danske uddannelser.«

»Virksomhederne har sendt det signal, at sprog er vigtigt. Og nu er det afgørende, at politikerne sender et klart signal om, at sprog og sprogfag skal prioriteres,« siger Hanne Leth Andersen. 

DI: Spørgsmålet er kun, hvor galt det skal gå

Dansk Industri (DI) har i flere år påpeget behovet for bedre sprogkompetencer og en national sprogstrategi. Derfor ærgrer det også DI’s underdirektør Charlotte Rønhof, at sidste efterårs politiske momentum omkring en sprogstrategi er afløst af stilstand efter regeringsskiftet i november, hvor de to centrale ministre blev skiftet ud.

»Jeg tror ikke, det er uvilje. Men jeg tror simpelthen, at strategien er druknet i de mange andre ting, som fylder i ministerierne. Det ærgerlige er, at mens vi går og venter, så bliver problemerne kun større,« siger Charlotte Rønhof.

Problemet er, at vi altid skal helt derud, hvor det går helt galt, før der sker noget. Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri

Charlotte Rønhof ser klare paralleller mellem manglen på sprogkyndige og manglen på ingeniører, som har været et stort problem for mange danske virksomheder i de senere år. 

Også i forhold til ingeniører var politikerne for langsomme til at reagere og gøre noget aktivt for at få flere uddannet, lyder kritikken fra DI. 

»Problemet er, at vi altid skal helt derud, hvor det går helt galt, før der sker noget. Det var også det samme med produktionsforskning, hvor vi i årevis råbte op uden noget resultat. Vi skulle miste rigtigt mange arbejdspladser og gennem rigtig mange udflytninger, før der skete noget,« siger Charlotte Rønhof.

Frygter du, at det samme kan ske, når det kommer til behovet for sprogkompetencer?

»Det er ikke bare noget, jeg frygter. Vi er allerede godt i gang. Spørgsmålet er kun, hvor galt det skal gå. Det er jo gennem efterhånden mange år, at vi har påpeget det her problem, uden at der for alvor er sket noget,« siger Charlotte Rønhof.

Mange sprog efterspørges i erhvervslivet

Ifølge DI er det langt fra alle - selv i eksportvirksomheder - der taler et godt engelsk. 

Der er også brug for gode kompetencer i en lang række andre sprog. Ikke mindst i forhold til vores største samhandelspartner, Tyskland, er det et stort problem, at interessen for tysk nærmer sig nulpunktet.

»Når vi laver undersøgelser blandt vores medlemsvirksomheder, er der desværre en del, der ikke kommer ind på markeder eller taber ordrer på grund af manglende sprogkompetencer. Vi har brug for, at rigtig mange af os kan nogle flere sprog, og jeg er sikker på, at vi kunne øge vores eksportandel, hvis vi havde de rigtige sprogkompetencer,« siger Charlotte Rønhof.

Hun understreger, at det for de danske virksomheder langt fra kun handler om at få flere unge til at søge de egentlige sprogfag på universiteterne. Erhvervslivet efterspørger især flere medarbejdere, som ved siden af deres faglige uddannelse har et højt niveau i ét eller flere fremmedsprog.

»Vi har brug for, at der kommer flere ud, som har det, vi kalder dobbeltkompetencer. Her er det afgørende, at man får vedligeholdt sit andet fremmedsprog fra folkeskolen eller gymnasiet, og at man i langt højere grad får mulighed for at vedligeholde fremmedsprogene - også selvom man ikke lige læser cand.mag. i fransk,« siger Charlotte Rønhof.

'Bare det ikke går lige som sidste gang'

Det er ikke første gang, at sprogstrategien og indsatsen for at styrke sprogkompetencerne løber ind i politiske vanskeligheder. 

For snart syv år siden satte daværende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (V) for første gang fokus på behovet for en national sprogstrategi. Dengang blev Bodil Due, tidligere dekan for Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet, sat i spidsen for en arbejdsgruppe.

Gruppen afleverede 42 konkrete anbefalinger til at styrke fremmedsprogene. Men kort efter kom folketingsvalget i 2011, og derefter skrottede den nye SSFR-regering planen om en national sprogstrategi. 

Også denne gang har Bodil Due været med i forarbejdet til sprogstrategien, og hun står tilbage med bange anelser og en fornemmelse af deja-vu.

»Jeg har da tænkt, at bare det ikke går lige som sidste gang, hvor vi også fik nye ministre midt i det hele. Men jeg håber stadig, at vi kommer videre i denne omgang. Det er grotesk, at vi i en stadig mere globaliseret verden oplever mangel på interesse for alle andre sprog end engelsk,« siger Bodil Due.

Man kunne også sige, at vi skal have sprog i alting. Bodil Due, tidligere dekan for fakultet under Aarhus Universitet

Udviklingen i de senere år har kun gjort behovet for en national sprogstrategi større, påpeger hun. Det skyldes dels, at sproguddannelserne lider under en generel nedprioritering af de humanistiske fag. Men også at der stilles for få krav om sprogkompetencer i det generelle uddannelsessystem.

»For nogle år siden talte man meget om, at man skulle have it ind i alle fag. Man kunne også sige, at vi skal have sprog i alting.«

»Tidligere forlangte man, at studerende kunne læse tekster på tysk og fransk, men i dag er det kun engelsk. Det er en kultur, der godt kan ændres, og på den måde, kan de unge se, at det både er en fordel og en nødvendighed at kunne forstå og tale andre sprog,« siger Bodil Due.

Pind: Strategien er på trapperne

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har ikke ønsket at stille op til interview om den manglende interesse for sprogfagene og arbejdet med en national sprogstrategi.

Det er fint, at der er interesse for det og pres på. Men arbejdet er som sagt i gang. Søren Pind (V), uddannelsesminister

Men i en skriftlig udtalelse til Ugebrevet A4 understreger han, at arbejdet med strategien fortsat er i gang, og at den forventes klar ”i løbet af efteråret 2017”.

»Det er fint, at der er interesse for det og pres på. Men arbejdet er som sagt i gang, og strategien er på trapperne. Det er vigtigt for mig, at det bliver godt og kan gøre en forskel,« skriver Søren Pind.

Uddannelsesministeren tilføjer, at det fortsat nedadgående antal ansøgere til sprogfagene på de videregående uddannelser »vækker bekymring«.

Han vil dog ikke forholde sig til, om det kunne have haft en positiv effekt på årets optag af studerende til sproguddannelserne, hvis den nationale sprogstrategi var blevet præsenteret tidligere på året, som det oprindeligt var planlagt.

»Det er svært at gisne om, hvordan den slags udmeldinger påvirker de unges uddannelsesvalg på den korte bane. Det er afgørende for mig, at vi får genoprettet sprogfagene i Danmark – det er et langt sejt træk, som skal forankres i de faglige miljøer på institutionerne,« skriver Søren Pind til Ugebrevet A4.

Leder frygter total nedsmeltning

Uddannelsesministeren henviser samtidig til, at der i en aftale om at begrænse dobbeltuddannelser er afsat en pulje på i alt 76 millioner kroner, som skal gå til at styrke sprogområdet.

Men de penge rækker ikke ret langt, lyder det fra Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.

Han har også siddet med i en af de to arbejdsgrupper, der er kommet med anbefalinger til en ny sprogstrategi. Og han advarer om, at der er behov for et langt større og permanent økonomisk løft – i form af et højere taxametertilskud - hvis man skal forhindre den totale nedsmeltning for sprogfagene på universitetet.

»Op mod 50 procent af sproguddannelserne på landsplan er lukket de seneste 10 år. Og det bliver simpelthen ved efter salamimetoden, hvis vi ikke kan få ændret på økonomien,« siger han.

Sprogfagene er i øjeblikket fanget i en ond spiral bestående af for få ansøgere, stort frafald og et lavt taxametertilskud, som gør det til en underskudsforretning for universiteterne.

Af samme årsag har RUC nedlagt de almindelige sprogfag, ligesom handelshøjskolen CBS for to år siden drejede nøglen om for alle andre erhvervssprog end engelsk og kinesisk.

Antallet af sproguddannelser er samlet set faldet fra 97 i 2005 til 56 i 2016, påpeger Jens Erik Mogensen.

»Hvis ikke vi får en løsning på økonomien, og vi fortsat bliver beskåret, så vil en økonomisk ansvarlig ledelse jo lukke dem. Grunden til, at vi bliver ved med at have sproguddannelserne, er udelukkende, at vi synes, det er utrolig vigtigt for arbejdsmarkedet, internationaliseringen og landet som helhed at have kompetencer på et højt niveau inden for fremmedsprog og kultur,« siger Jens Erik Mogensen. 

Hvis det kun handlede om økonomi, var der så nogle sprogfag på Københavns Universitet?

»Ja, måske engelsk. Men ellers tror jeg ikke, der var nogen tilbage.«