DUMPET

Kritik: Regeringen svigter målet om at give 95 ud af 100 unge en uddannelse

Af | @mettela

Har regeringen opgivet sin målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse? Det mener eksperter, der kalder reformen af erhvervsuddannelserne for kynisk. De bekymrer sig om de unge, der har svært ved at klare kravene til en erhvervsskole. Undervisningsministeren afviser kritikken.

Eleverne vil opleve højere kvalitet på erhvervsskolerne fra sommer, men hvad med de unge, der ikke kan komme ind? spørger eksperter.

Eleverne vil opleve højere kvalitet på erhvervsskolerne fra sommer, men hvad med de unge, der ikke kan komme ind? spørger eksperter.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

»Se 100 unge mennesker for jer. Ud af de 100 skal 95 have en uddannelse. Det vil vi måles på. Det vil jeg måles på,« lød det fra S-formand Helle Thorning-Schmidt på Socialdemokraternes kongres i 2010.

Målet om en ungdomsuddannelse til mindst 95 procent af en ungdomsårgang skrev hendes ny regering også ind i regeringsgrundlaget året efter.

Nu, fire år senere, peger flere på, at retorikken på uddannelsesområdet er ændret. De 95 procent er forsvundet og byttet ud med mantraet om, at alle skal blive så dygtige, som de kan.

»Regeringen har aflyst 95 procents-målsætningen. Den er ikke nævnt med et ord i reformen. Men vi må rose ministeriet for at have haft succes med at gennemsætte sin retorik. Man har vendt dagordenen på en tallerken. Nu handler det om, at uddannelsernes kvalitet skal styrkes – ikke at alle skal have en uddannelse,« vurderer Peter Koudahl, docent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik under professionshøjskolen Metropol.

Den reform er udtryk for en kynisme og markedsgørelse af uddannelsessystemet. Peter Koudahl, docent, Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Også direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov undrer sig over, hvor ambitionen om uddannelse til de 95 procent er blevet af.

»Det har jeg ikke hørt politikerne sige længe,« siger han.

Ifølge Undervisningsministeriet vil der til sommer stå 5.500 unge, der tidligere ville være startet på en erhvervsskole, men som nu risikerer at møde en lukket dør.

Det skyldes, at de som følge af regeringens reform af erhvervsuddannelserne nu skal have 2 i dansk og matematik samt erklæres egnede for at komme ind.

Hver sjette får ikke 2 i dansk og matematikKarakterfordeling for de 70.120 elever, som påbegyndte 9. klasse i 2012.
Note: Opgørelsen tager ikke højde for manglende indberetninger eller særlige skoler, der ikke har afgangsprøver i 9. klasse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Det bekymrer Peter Koudahl.  

»Den reform er udtryk for en kynisme og markedsgørelse af uddannelsessystemet. En tredejdedel af de elever, der i dag gør en erhvervsudannelse færdig, bliver fremover forment adgang, fordi de ikke har to i dansk og matematik,« siger han.

Han kritiserer også, at reformen ikke tager hensyn til unges behov for at prøve sig selv af og modnes - ligesom man gør på gymnasiet. De bliver i stedet presset til at tage endnu flere afgørende valg om deres fremtid lige efter folkeskolen. Alene af den grund mener Peter Koudahl, at færre vil søge ind på erhvervsuddannelserne.

Minister: Det er et både og

På erhvervsskolerne regner man med et fald i antallet af elever på 10-12 procent alene på grund af adgangskravet. Derudover forventer skolerne et større frafald af elever, der enten selv stopper eller bliver bedt om at forlade skolerne, fordi de ikke kan følge med i undervisningen.

»Vi har spurgt til, hvad der skal blive af dem. Men Undervisningsministeriet siger, at det ikke længere er vores problem,« siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Han pointerer, at det i 10-12 år var erhvervsskolernes ansvar at samle elever op for at holde politikernes målsætning om, at flere skal have en ungdomsuddannelse.

»De skulle kunne skrabe sig igennem, hvis de mødte op,« siger han.

Både Peter Koudahl og Lars Kunov påpeger, at politikerne har taget det bløde mantra fra folkeskolereformen til sig. De taler nu om, at 'Alle skal blive så dygtige, som de kan' i stedet for målet om 95 procent med ungdomsuddannelse inden 2015.

Over for Ugebrevet A4 slår undervisningsminister Christine Antorini (S) fast, at målsætningen om 95 procent skal nås - samtidig med at alle skal blive så dygtige, som de kan.

»Vi har blikket stift rettet mod det mål. De nyeste tal fra januar viser, at 94,8 procent af pigerne får en ungdomsuddannelse, og den målsætning er nået to år før tiden. Det er derfor, vi laver de her uddannelsesreformer. Det er for at give de sidste en mulighed. Vi vil i mål, og vi er faktisk tæt på,« siger undervisningsministeren.

Uddannelseskurven er knækket

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, er man imidlertid ikke helt enig i Undervisningsministeriets måde at regne på.

Kurven er knækket, fordi vi har nået det maksimum, som det nuværende uddannelsessystem kan bære. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, AE

For ministeriets tal bygger på en model, der beregner, hvor mange der formentlig har taget, hvad der svarer til én ungdomsuddannelse 25 år efter, at de er gået ud af 9.klasse. Det er alt for sent - både for samfundet og for den enkelte, mener chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl.

»Ministeriet måler på, hvor mange der har fået en ungdomsuddannelse, når de er 41 år gamle. Det er kun 20 år før den gamle efterlønsalder. Samfundet mister en del af gevinsten ved investeringen i uddannelsen, hvis man får en uddannelse så sent,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hvis man skal have et korrekt billede, skal man måle 10 år efter afgangseksamen i stedet, mener Mie Dalskov Pihl.

En faldende andel unge vil få en uddannelseAndel af de unge, der forventes ikke at få en ungdomsuddannelse hhv. 25 og 10 år efter 9. klasse.
Kilde: AE Rådet.

Bruger man den metode på pigerne fra årgang 2013, vil det ikke være 94,8 procent, men kun 86,4 procent, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse.

AE påpeger, at 2013 oveni købet er det første år, andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er faldet. Kurven er knækket, så der vil være flere fra årgangen før, 2012, der får en ungdomsuddannelse. I den prognose er effekterne af de kommende adgangskrav på erhvervsuddannelser og gymnasier sågar ikke regnet ind.

»Kurven er knækket fordi, vi har nået det maksimum, som det nuværende uddannelsessystem kan bære. Vi har et efterslæb på mindst ti procent i forhold til målet på 95 procent. Jeg tror ikke, vi kommer længere på den måde, vi gør det i dag,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hun vurderer, at finanskrisen skubbede mange unge ind i uddannelsessystemet, fordi der ikke var arbejde at få. Men nu kan vi ikke komme videre med de uddannelsestilbud, vi har.

De unge, der er faldet ud mange gange, har simpelthen brug for en anden slags uddannelse, som er mindre boglig.

Ny uddannelse skal samle svage unge op

På erhvervsskolerne er man i gang med at skifte gear. Fra 1. august rykker en ny elevgruppe ind, niveauet i undervisningen bliver hævet, og skolernes socialarbejdere er ved at blive udskiftet med faglærere til talenthold.

Men når erhvervsskolerne trykker speederen i bund, efterlader de mange af de tidligere elever ved vejkanten. Undervisningsministeriet skønner, at omkring 5.500 personer i anden halvdel af 2015 ikke vil kunne påbegynde en erhvervsuddannelse. Det svarer til cirka ni procent af det normale optag.

Klik her for at læse artiklen: Til sommer bliver 5.500 unge afvist af erhvervsuddannelserne

Men de skal ikke bare blive stående ved vejsiden, når erhvervsskolerne fræser fra dem. Samtidig med det brede forlig om Erhvervsskolereformen fra februar sidste år vedtog politikerne nemlig Den Kombinerede Ungdomsuddannelse, KUU, der skal samle 2.500 af de svageste unge op.

Målet er enten at hjælpe eleverne videre i uddannelsessystemet eller lade dem blive på uddannelsen, hvor de efter to år får titlen erhvervsassistent. Og den skal nok sammen med andre tilbud opsamle de helt unge, som kommer lige fra 9.-10. klasse, mener Noemi Katznelson, centerleder på Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet.

Hvor man tidligere sagde arbejde, arbejde, når unge kom ind på jobcentret, hedder det nu uddannelse. Noemi Katznelson, centerleder, Center for Ungdomsforskning

Derimod risikerer de lidt ældre at blive de store tabere i det nye uddannelsessystem, vurderer Noemi Katznelson.

Det er dem, der har været ude og arbejde eller har prøvet flere uddannelser, og som ikke kan opfylde de nye adgangskrav. De er på dagpenge eller kontanthjælp, og de bliver i stort omfang erklæret uddannelsesparate af jobcentrene.

»Hvor man tidligere sagde arbejde, arbejde, når unge kom ind på jobcentret, hedder det nu uddannelse. Der er i den grad fokus på, at alle skal have en uddannelse,« siger Noemi Katznelson.

Uddannelsespålægget betyder, at de unge kan miste deres offentlige ydelser, hvis de ikke går i gang med en uddannelse. Og Noemi Katznelson frygter, at disse unge får svært ved at klare sig, når erhvervsuddannelserne bliver tunet, og niveauet i undervisningen bliver løftet.  

»Den gruppe af unge kommer i klemme, fordi fokus har ændret sig på uddannelsesområdet, uden at det er koordineret med beskæftigelsessystemet. Jeg kan ikke lige se, hvad der kommer til at ske med dem,« siger hun.

Skoletrætte har brug for specialundervisning

Undervisningsministeriet har ikke nogen bud på, hvor mange unge der ikke vil kunne få en plads på Den Kombinerede Ungdomsuddannelse, KUU.

Ministeriet peger på, at der i reformen er afsat midler til, at de elever, der ikke opfylder adgangskravene har mulighed for at forbedre sig - for eksempel gennem VUC - så de kan leve op til de faglige krav.

De har fået specialundervisning i ni år gennem folkeskolen. De vil bare gerne ud og bruge deres hænder. Men så tilbyder man dem bare mere specialundervisning. Mie Hovmark, formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation

Der er også andre etableret andre uddannelsestilbud - for eksempel eud10 og sommerkurser. Og så er der afsat midler til, at de, der ikke kan få adgang, kan opkvalificere sig gennem voksen- og efteruddannelsessystemet.

Alligevel er Erhvervsskolernes Elevorganisation bekymret for dem, der ikke kan klare adgangskravene. Formand Mie Hovmark giver ikke meget for de mange tilbud. Hun mener ikke, at den gruppe unge bliver tiltrukket af at bruge sommerferien på et turbo-kursus i dansk. Der skal noget helt andet til.

»Problemet er, at ikke alle de her elever er lige skolemotiverede. De har fået specialundervisning i ni år gennem folkeskolen. De vil bare gerne ud og bruge deres hænder. Men så tilbyder man dem bare mere specialundervisning,« siger hun.

Direktør Lars Kunov fra erhvervsskolerne er især bekymret for de allersvageste. En del af de unge er funktionelle analfabeter og vil kunne rette op på dårlige karakterer med kurserne, pointerer han.

Men den gruppe, der er sent udviklede eller har store udfordringer socialt, har hidtil med massiv hjælp fra erhvervsskolerne kunnet klare sig igennem til et liv som selvforsørgende ved at tage uddannelsen tre-fire gange.

»Jeg bekymrer mig for, hvor de skal ende. Den gruppe har brug for individuelt tilrettelagt undervisning, og de har ikke ret mange ens problemer, så de er svære at sætte sammen,« siger han.

Lars Kunov mener ikke, at KUUs fokus på holdundervisning fordelt på mange små undervisningssteder kan dække deres behov.

»Jeg tror, man vil se, at behovet er større, end man regnede med, og at den måde, uddannelsen er tilrettelagt på, ikke nødvendigvis er svaret på udfordringen,« siger han.

Minister: Kæmpesvigt at lukke alle ind

Det er Undervisningsminister Christine Antorini helt uenig i.

Hun mener, at en af fordelene ved at holde fast i 95 procent-målsætningen er, at man hele tiden måler, hvor der er brug for at handle. Som det er nu, er udfordringen drengene - og ikke mindst drenge med anden etnisk baggrund. I den gruppe har næsten hver fjerde ikke en ungdomsuddannelse efter 25 år.

»Derfor er der også nogle brug for noget ekstra. Kombineret ungdomsuddannelse er svaret til nogle grupper, det ellers er meget svært at nå, så de også får et tilbud om ungdomsuddannelse. For vi vil i mål og helst sådan, at flere end 95 procent får en ungdomsuddannelse,« siger Christine Antorini.

Vi vil i mål og helst sådan, at flere end 95 procent får en ungdomsuddannelse. Christine Antorini (S), undervisningsminister

Ministeren afviser, at de øgede krav vil betyde, at færre får en uddannelse. Tværtimod var det et kæmpesvigt at lukke alle ind på uddannelser, hvor tre ud af fire med karakterer under to faldt fra, mener hun.

I stedet vil Christine Antorini arbejde for, at de, der kommer ind, også har kompetencer til at gennemføre. Det skal de med tiden få via folkeskolereformen og indtil da en række forberedende tilbud.

»Jeg er helt uenig i præmissen i kritikken: Vi sætter de barrer for at hjælpe de unge bedst muligt. Hvis vi bare gerne vil nå målsætningen om 95 procent, så skulle vi gøre det nemmere for at unge at komme ind på en uddannelse, men så gør vi jo de unge en bjørnetjeneste. Jeg mener virkelig, at den der tanke om, at man kvalificerer sig gennem nederlag; det er ikke meget, der tyder på, virker. Det gør, at de mister modet og slet ikke tror, de kan lære mere,« siger undervisningsministeren.

Det samme gælder den ældre gruppe, der bliver sendt ind i uddannelsessystemet med et udannelsespålæg og et solidt skub fra jobcentret, mener hun.

»Du kan jo ikke bare sige: ‘Start du bare min ven, og vi stiller ikke de samme krav til dig, for du har fået et uddannelsespålæg’. Det, vi gør nu, er at vende det om og sige: ‘Uddannelse er din chance for at få fodfæste igen. Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dig til det, du måtte mangle for at gennemføre’.  Så får de en positiv oplevelse, når de går i gang, og en reel chance for at gennemføre uddannelsen,« siger Christine Antorini.