HUMBUG & SØN

Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel

Af | @andreasbay

EU-Kommissionen vil gøre det lettere at stifte selskaber overalt i EU. Forslaget har opbakning i den danske regering. Men kritikere påpeger, at kravene til stiftere er så slappe, at reglerne ligner en invitation til social dumping og skattefifleri.

EU-parlamentarikere i protest mod skattely under den såkaldte Luxleaks-skandale. Nu får de lejlighed til at hvæsse knivene igen. 

EU-parlamentarikere i protest mod skattely under den såkaldte Luxleaks-skandale. Nu får de lejlighed til at hvæsse knivene igen.  Foto: Frederick Florin/Scanpix

På få dage og med blot 1 euro på lommen skal du kunne åbne en virksomhed hvor som helst i EU – uden at møde op noget sted eller dokumentere din identitet. Det hele kan klares på nettet.

Sådan lyder et forslag fra EU-Kommissionen. Men direktivforslaget, som den danske regering støtter op om, er nærmest en invitation til snyd, lyder kritikken fra en række kilder, Ugebrevet A4 har talt med.

De mener, at reglerne vil gøre det endnu nemmere for folk med tvivlsom moral at lave social dumping, undgå skat og flygte fra kreditorer.

»Det her er en invitation til fup og svindel,« siger Rina Kari, EU-parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU og fortsætter:

»Du må ikke stille krav om dokumentation, eller at du skal møde op og vise, at du faktisk er et rigtigt levende menneske. Du må heller ikke stille krav om penge, udover den her ene euro.«

Man bekæmper social dumping med den ene hånd og fremmer det med den anden. Det giver ingen mening. Marie Louise Knuppert, international sekretær, LO

I LO er man også kritiske over for over direktivet, som organisationen sammen med FTF kæmper for at få stoppet eller alternativt ændret markant. I deres øjne vil Kommissionens forslag gøre det endnu nemmere at omgå overenskomster og løbe fra regningerne.

»Man bekæmper social dumping med den ene hånd og fremmer det med den anden. Det giver ingen mening,« siger international sekretær Marie-Louise Knuppert.

I erhvervslivet forstår man ikke helt kritikken, som, man mener, er overdrevet.

»Vi mener som udgangspunkt, at det skal være let og ubureaukratisk at åbne et firma. Vi er ikke bekymrede for, at forslaget vil medføre systematisk snyd og svindel,« siger EU-chef i Dansk Erhverv Kasper Ernest.

Heller ikke Dansk Iværksætterforening forventer, at selskabstypen vil skabe mere svindel.

»Dem, der vil snyde, har allerede de værktøjer, de skal bruge. Jeg ser ingen problemer i, at man laver fælles EU-regler for en selskabstype, der allerede eksisterer i mange lande,« siger formand Christian Øyrabø.

Gør det nemt

EU-Kommissionen vil gerne fremme virksomhedernes lyst til at etablere sig i andre EU-lande og dermed få mere gang i den europæiske samhandel.

Derfor skal det være så let og hurtigt som muligt. Til formålet vil Kommissionen lave en særlig selskabstype, som skal kunne oprettes online, og uden at man skal møde op i det land, hvor virksomheden registreres.

Derudover skal man kun skyde én euro ind, og ejeren hæfter ikke økonomisk for krav mod virksomheden.

Det forslag vil den danske regering bakke op på mødet i Ministerrådet senere i denne uge. Men i LO mener man, at de såkaldte SUP-selskaber er oplagte til svindel.

»Det grundlæggende problem er, at direktivet lægger op til, at der slet ikke skal være forbindelse mellem, i hvilket land selskabet bliver registreret, og hvor det har sine aktiviteter,« siger LO’s Marie-Louise Knuppert.

Selskabstypen er derfor en gave til de virksomheder, der vil omgå danske overenskomster i Danmark, mener LO.

Et efterhånden klassisk kneb er, at en virksomhed ikke har nogen ansatte i Danmark, men i stedet en række ’underleverandører’ i form af selvstændige énmandsvirksomheder. Og det bliver sværere at dæmme op for med den lempelige kontrol med selskaberne, påpeger Marie-Louise Knuppert.

»Vi har i de senere år set en stigende tendens til, at virksomhederne kalder deres ansatte for selvstændige. Det bliver så rigtig nemt, når en arbejdsgiver kan registrere selskaber til alle de ansatte på et større byggeri i løbet af en kaffepause, uden at det kan kontrolleres, at det er ham, der har gjort det,« siger hun.

Der vil sikkert være mange smarte fyre, der bruger det her, og som ikke er seriøse mennesker. Thorbjørn Helmo Madsen, virksomhedsrådgiver, TimeTax

Thorbjørn Helmo Madsen, der rådgiver virksomheder om skat i firmaet TimeTax, forstår godt fagbevægelsens bekymring for, at det bliver nemmere at oprette falske selvstændige og såkaldte ’postkasseselskaber’ i udlandet.

»Det kan jeg godt være meget enig i. Der vil sikkert være mange smarte fyre, der bruger det her, og som ikke er seriøse mennesker. Nu laver man jo ejerregister og alt mulig andet herhjemme. Men hvad vil man så gøre ved de her selskaber i udlandet?« siger han.

Intet nyt under solen

Christian Øyrabø, formand for Dansk Iværksætterforening, mener derimod, at fagbevægelsens kritik har det helt forkerte udgangspunkt.

Der er problemer i det, men man bliver jo nødt til at det veje det op mod fordelene. Christian Øyrabø, formand, Dansk Iværksætterforening.

Selvom direktivet kan bruges til snyd, betyder det ikke, at man skal skrotte de fordele, det giver i form af mindre administrativt bøvl. For en dansk webshop, der gerne vil sælge til for eksempel italienere, uden at de skal betale dansk moms, kan et SUP-selskab registreret i Italien være et godt værktøj, mener han.

»Der er da problemer i det, men man bliver jo nødt til at veje det op mod fordelene. Det er jo ikke fordi, vi ikke hører om misbrug af de systemer, vi har i dag. Dem, der vil misbruge systemerne, skal nok finde en måde at gøre det på,« siger Christian Øyrabø.

Han opfordrer til, at man sørger for at holde klassiske købmandsdyder ved lige.

»Man kan jo bare lade være med at yde kredit, indtil man kender kunden. Det er den gammeldags måde at gøre tingene på. Hvis man ikke har en ordentlig kreditpolitik, så vil man brænde nallerne på et eller andet tidspunkt,« siger han.

Socialdemokrater går imod regeringen

En understregning af, at direktivet deler vandene, er, at mens en dansk socialdemokratisk minister grundlæggende taler for forslaget, arbejder socialdemokraterne i EU-Parlamentet for at få direktivet droppet.

I et svar til Europa-udvalget lød det i november fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), at man ikke var enig i fagbevægelsens modstand.

»Regeringen er generelt positiv over for forslaget, da SUP-selskabsformen kan medvirke til at gøre det enklere og mindre omkostningstungt for virksomheder at etablere sig i andre medlemsstater,« lød det i redegørelsen fra Henrik Sass Larsen. Han slog dog fast, at man arbejder for bedre sikring af kreditorer.

Overfor Ugebrevet A4 uddyber ministeren i en skriflig kommentar:

»Det gør selvfølgelig indtryk, når fagbevægelsen fraråder, at Danmark stemmer for direktivforslaget. Regeringen finder dog, at vi kan støtte forslaget, da muligheden for at have hovedkontor i et andet land end registreringslandet i forvejen er tilladt for alle selskabstyper i Danmark,« siger Henrik Sass Larsen.*

I EU-Parlamentet har den socialdemokratiske gruppe det modsatte udgangspunkt.

»Min politiske gruppe går ind for, at vi forkaster det. Og kan det ikke lade sig gøre at få de borgerlige med på den, så må vi forsøge at få lavet de ting om, vi er bekymrede over,« siger Ole Christensen (S), der sidder i Parlamentets beskæftigelsesudvalg.

Venstres Ulla Tørnæs, der sidder i samme udvalg, vil som udgangspunkt gerne bidrage til at gøre det lettere at starte virksomhed, men har også bekymringer i forhold til Kommissionens forslag.

»Det kan åbne en kattelem for, at det bliver lettere at snyde med for eksempel skuffeselskaber. Den kattelem skal naturligvis lukkes, og derfor har jeg stillet ændringsforslag til direktivet om, at det registrerede kontor og administrationen af en virksomhed, skal være placeret i det samme land,« siger Ulla Tørnæs.

Ligner dansk model

Når den danske regering grundlæggende støtter kommissionens SUP-forslag, sker det med henvisning til, at det minder meget om en ny dansk selskabstype, nemlig iværksætterselskabet IVS.

Her er indskuddet én krone, og man hæfter ikke økonomisk for selskabet. Henrik Sass Larsen peger på, at der alene sidste år blev oprettet 6000 af disse selskaber.

»Det understreger, at der er rigtig mange iværksættere, der er glade for denne selskabsform, der er enkel og giver mulighed for, at du gradvist bygger kapital op i selskabet,« siger han til Ugebrevet A4.

Ministeriet har ikke fundet nogen indikation på, at IVS-selskaberne i særlig grad bliver brugt til fup.

Alligevel får IVS-selskaberne mindre pæne ord med på vejen af folk i branchen.

»Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal have de her selskaber med stort set ingen kapital. Jeg synes ikke, at kreditorer skal bære ansvaret for, at du ikke selv vil påtage dig en vis økonomisk risiko. Jeg synes, det er under al kritik,« siger skatterådgiver Thorbjørn Helmo Madsen.

Hvis vi skal sikre os imod misbrug, er vi nødt til at kræve en eller anden grad af regulering og bevisførelse. Rina Kari, EU-parlamentariker, Folkebevægelsen mod EU

Selv i iværksætternes egen brancheforening er man skeptisk over for selskabstypen.

»Jeg har aldrig været den store tilhænger af IVS-selskaber. Jeg synes, at hvis man starter en virksomhed med det udgangspunkt, at man ikke kan stable 50.000 kroner til et ApS på benene, bør man nøje overveje, om man nu også er klar til at blive iværksætter,« siger Christian Øyrabø, der dog tilføjer:

»Men når det nu er her, så synes jeg, det er fair nok med en harmonisering af, hvordan man gør tingene i EU.«

Regler med mening

Rina Kari fra Folkebevægelsen mod EU mener, at Kommissionen med dette forslag går for langt i sin jagt på administrative byrder.

»Det er rigtig fint, at det skal være nemt at lave egentlige virksomheder. Men hvis vi skal sikre os imod, at man misbruger det her som huller til at undgå eksempelvis skat og arbejdstagerrettigheder, så er vi nødt til at kræve en eller anden grad af regulering og bevisførelse. Det kan man selvfølgelig godt betragte som en byrde for virksomhederne,« siger Rina Kari, der selv arbejder for, at minimumsbeløbet hæves til 1.000 euro.

I LO forstår man ikke, hvorfor Kommissionen finder behov for at slække kravene til oprettelse af selskaber i andre lande, når bivirkningen er, at det bliver lettere at løbe om hjørner med myndighederne.

»Jeg synes, vi har set nok af selskaber, der via sindrige konstruktioner med anvendelse af mange lande har narret skattemyndigheder og andre myndigheder. Jeg behøver vel ikke engang at sige Lux-leaks. Det synes jeg egentlig ikke, vi behøver at fremme,« siger Marie-Louise Knuppert.

SUP-direktivet skal behandles i EU's ministerråd den 28.-29. maj, hvor ministrene vil drøfte en række ændringsforslag og forsøge at finde en fælles holdning.

EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg behandler direktivet midt i juni.

*Artiklen er opdateret 26. maj 2015 med kommentarer fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.