FLASKEHALSE

Kritik: Manglen på hænder overdrives

Af | @IHoumark

Mangel på arbejdskraft bruges som begrundelse for at skærpe kravene til de ledige. Men et internt papir fra regeringen viser, at manglen på hænder ikke er alarmerende. Der bliver uberettiget råbt ulven kommer, vurderer ledende cheføkonom.

Nogle virksomheder leder med lys og lygte efter industriteknikere. Men generelt har erhvervslivet ikke svært ved at få arbejdskraft. Det viser internt notat udarbejdet for regeringen i forbindelse med treparts-forhandlingerne. 

Nogle virksomheder leder med lys og lygte efter industriteknikere. Men generelt har erhvervslivet ikke svært ved at få arbejdskraft. Det viser internt notat udarbejdet for regeringen i forbindelse med treparts-forhandlingerne. 

Foto: Arkivfoto: Niels Meilvang/Scanpix.

I de seneste måneder har både arbejdsgivere og Venstre-regeringen talt meget om, at virksomheder har svært ved at skaffe folk til ledige stillinger og advaret om, hvad det kan betyde i form af tabte arbejdspladser og lavere vækst.

De såkaldte flaskehalse - altså fag eller områder, hvor arbejdsgivernes sult efter nye folk ikke kan mættes -  indgår også i treparts-forhandlingerne mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelse. I forhandlingerne, hvor der torsdag er sidste runde før sommerferien, bruger regeringen mangel på hænder som et argument for at svinge pisken over arbejdsløse. 

På enkelte områder af arbejdsmarkedet har arbejdsgivere svært ved at rekruttere nye medarbejdere, eksempelvis når det gælder tømrere, kokke, sosu'er og mekanikere. Men generelt mangler der ikke arbejdskraft i Danmark, og der er ikke udsigt til, at det bliver et stort problem foreløbig. 

Det fremgår af et internt notat udarbejdet for regeringen i maj i forbindelse med treparts-forhandlingerne.

I notatet, som Ugebrevet A4 er kommet i besiddelse af, beskrives det, hvordan antallet af mennesker i job - beskæftigelsen - er steget siden 2013. Og så konkluderes det:

»Fremgangen på det danske arbejdsmarked har således ikke givet anledning til generel mangel på arbejdskraft.«

Og videre i notatet står:

»Antallet af forgæves rekrutteringer er dog fortsat markant lavere end niveauet før krisen.«

Vi står ikke på en brændende platform i forhold til mangel på arbejdskraft. Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
 

En af dem, der følger udviklingen på arbejdsmarkedet tæt, er Lars Andersen. Han er direktør og ledende cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 

»Vi står ikke på en brændende platform i forhold til mangel på arbejdskraft. Men hvis man politisk har brug for at tale mangel på arbejdskraft op, så kan man jo altid bruge det til at få stramninger igennem,« konstaterer Lars Andersen.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) bruger ord som 'meget alvorlig' og 'problematisk', når han taler om flaskehalse. 

Tallene er ... et klart varsel om, at der er en overophedning på vej på arbejdsmarkedet. Jørgen Bang-Petersen, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man meget bekymret over mangel på arbejdskraft. Her peger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen på en ny analyse af, i hvor høj grad virksomheder har haft problemer med at skaffe folk. 

Ifølge analysen er der sket en stigning i antallet af forgæves rekrutteringer fra 11.900 i foråret 2015 til 15.600 i foråret 2016. 

»Vi ser tallene for forgæves rekrutteringer, som et klart varsel om, at der er en overophedning på vej på arbejdsmarkedet. Flere og flere virksomheder rekrutterer, og ledigheden falder,« siger Jørgen Bang-Petersen. 

Med overophedning henviser han til en situation med udbredt mangel på ledige hænder. Sidst vi oplevede den situation var i 2007-2008, da økonomien buldrede derudaf. Overophedning er økonomers og politikeres skræk, for den skaber lønpres, inflation og øger risikoen for økonomisk nedtur.

»Vi ved fra midten af nullerne, at manglen på arbejdskraft meget, meget hurtigt kan udvikle sig til at blive et stort og generelt problem. Det kan ske, når flere og flere virksomheder netop som nu skal bruge arbejdskraft, samtidig med at arbejdsløsheden falder,« siger Jørgen Bang-Petersen. 

 

Meldingen fra DA om overophedning preller af på Lars Andersen fra AE. 

»DA råber uberettiget 'ulven kommer'. Der er ikke noget, som tyder på, at vi i de kommende år kommer til at opleve generel mangel på arbejdskraft. Vi får altså ikke en situation som i 2008, da højkonjunkturen toppede,« siger Lars Andersen og uddyber:

»Blandt andet bidrager tilbagetræknings-reformen til, at flere ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, så i gennemsnit bliver arbejdsstyrken ikke mindre, men blot ældre.« 

Ifølge notatet fra treparts-forhandlingerne er der ikke tegn på, at vi snart står i en situation med stor mangel på arbejdskraft. Eksempelvis skal vi frem til 2019, før ledigheden ifølge Finansministeriet ventes at være faldet til en normal situation - en såkaldt »neutral konjunktursituation«. 

Vi skal tage det (flaskehalse, red.) meget alvorligt. Jørn Neergaard Larsen (V), beskæftigelsesminister

Ud over det interne notat peger Finansministeriet også i sin Økonomisk Redegørelse Maj 2016 på, at omfanget af flaskehalse »stadig er begrænset.« 

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er dog stærkt optaget af flaskehalse. Han henviser til den nye analyse af forgæves rekrutteringer og skriver til Ugebrevet A4:

»Det er afgørende, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har brug for. Derfor skal vi tage det meget alvorligt, når flere virksomheder i den seneste rekrutterings-analyse oplever, at de har svært ved at få stillinger besat. Også selv om vi endnu er langt fra den situation, vi så i midten af nullerne.«

Jørn Neergaard Larsen er bekymret for, at hvis der ikke bliver grebet ind, så kan flaskehalse bremse opsvinget i økonomien. 

»Hvis vi ikke gør noget for at sikre virksomhederne arbejdskraft, risikerer vi reelt at bremse væksten. Den bekymring er også afsættet for de igangværende treparts-forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, hvor vi netop har fokus på tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft,« skriver Jørn Neergaard Larsen til Ugebrevet A4.

Han peger på, at der for eksempel inden for jern- og metalindustrien allerede nu er mangel på faglærte. Det viser blandt andet en undersøgelse udarbejdet for Dansk Metal.  

»Behovet for arbejdskraft bliver bekræftet i en undersøgelse blandt tillidsmænd i fagforbundet Metal. Det skal vi selvfølgeligt tage alvorligt,« skriver Jørn Neergaard Larsen. 

Flaskehalse begrunder skrappe krav til ledige 

I forrige uge kom det frem i Ugebrevet A4, at regeringen under treparts-forhandlingerne har fremsat et ønske om at tvinge ledige til at søge og tage job over hele landet.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) vil ikke fortælle om, hvad der arbejdes med i trepartsforhandlingerne, men han lægger ikke skjul på, at han gerne vil have ledige til at være mere geografisk mobile. Han begrunder det skriftligt over for Ugebrevet A4 med følgende:

»Vi kan se, at der er steder i landet og brancher, hvor virksomhederne har svært ved at finde ansatte, og det vil vi gøre noget ved, så flaskehalse ikke risikerer at bremse væksten.«

Flaskehalse bliver med andre ord brugt til at skærpe krav til ledige og, ifølge kilder tæt på treparts-forhandlingerne, også til, at regeringen vil straffe arbejdsløse økonomisk hårdere, hvis de ikke lever op til kravene om at stå til rådighed.

Mere erhvervsuddannelse er svaret

Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra DA ser gerne, at man politisk og i treparts-forhandlingerne gør meget for at fjerne og forebygge flaskehalse. Og hvis man kan presse ledige mere, er det også værd at tage med. 

»Jeg vil ikke kommentere på treparts-forhandlingerne. Men overordnet set mener DA, at man skal se på hele paletten af muligheder i forhold til at øge udbuddet af arbejdskraft. Altså lige fra at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse til at se på rådighedsregler for ledige,« siger Jørgen Bang-Petersen. 

De nuværende udfordringer med flaskehalse er ikke større, end at de er til at løse Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Set fra direktør Lars Andersens bord er det unødvendigt at lægge yderligere pres på ledige for at undgå flaskehalse. 

»Man kan politisk vælge at presse ledige mere med strammere regler for rådighed. Men set ud fra en arbejdsmarkeds-vinkel eller ud fra økonomien, er der ingen tvingende grunde til det,« siger Lars Andersen og uddyber:

»De nuværende udfordringer med flaskehalse er ikke større, end at de er til at løse. Eksempelvis kan man sørge for, at flere unge får en erhvervsuddannelse, eller man kan få flere ufaglærte uddannet til faglærte.« 

Læs også: Færre voksne starter på erhvervsuddannelse

DA: Der skal gøres noget nu! 

Hos arbejdsgiverne i DA vil man have gjort noget ved flaskehalse her og nu. 

»Konkret kan jobcentrene gøre det nu, at de sørger for i endnu højere grad at afdække præcis, hvad for nogle kvalifikationer, virksomhederne efterspørger, og hvad for nogle kvalifikationer, de ledige har at byde ind med,« siger siger Jørgen Bang-Petersen.

Han peger på, at jobcentrene eksempelvis i den seneste opgørelse over forgæves rekrutteringer kan se, at der mangler køkkenmedhjælpere og rengøringsassistenter flere steder.

»Det skulle da være mærkeligt, om der ikke er nogle ledige, som kan bestride de stillinger. Her må jobcentrene oppe sig for at sørge for et godt match mellem firmaer og ledige,« siger Jørgen Bang-Petersen.vt.  

LO-fagbevægelsen har ikke ønsket at udtale sig i forbindelse med denne artikel. Men i forrige uge udtalte LO-næstformand Ejner K. Holst i forbindelse med analysen af forgæves rekrutteringer:

»Der er omkring 700.000-800.000 jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Antallet af forgæves rekrutteringer udgør fortsat kun omkring 2 procent, hvilket er meget lidt. Så undersøgelsen er et klart bevis på, at vores arbejdsmarked generelt fungerer godt.«

Og til Finans.dk sagde han uddybbende:

»Vi oplever generelt ikke rekrutterings-problemer. De findes kun inden for meget få brancher.«