TOM SNAK

Kritik: Folketinget bliver tømt for indhold

Af

Det danske folketing er ikke fulgt med udviklingen, og folketingsmedlemmerne er blevet fejlfindere i stedet for stifindere. Folketingsveteranen Ole Sohn udtrykker i sin sidste tid som folkevalgt skarp kritik af det danske folkestyre, og flere politikere og eksperter bakker ham op. ’Vi misrøgter vores demokrati’ og ’Danmark mister momentum’, lyder advarslerne.

Magten siver ud af Christiansborg. Og tomrummet bliver fyldt med stadig mere fnidder, lyder kritikken fra både politikere og eksperter. 

Magten siver ud af Christiansborg. Og tomrummet bliver fyldt med stadig mere fnidder, lyder kritikken fra både politikere og eksperter. 

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

De bruger deres arbejdstid på at mene noget om tv-serien 1864; på at blande sig i en folkekirkepræsts manglende tro på opstandelsen; på debat om popcornkastere i biografen og på personlige Facebook-angreb på politiske modstandere.

’De’ er folketingspolitikere, og folketingsveteran Ole Sohn (S) mener, at ligegyldige konflikter og sager fylder alt for meget i deres dagligdag.

»Mange render efter at profilere sig på konflikter og personlige ligegyldigheder i stedet for løsninger,« siger Ole Sohn. Han anklager sine folketingskolleger for i stigende grad være blevet fejlfindere frem for stifindere.

En stigende grad af det politiske arbejde foregår nu i medierne, og det bekymrer mig, hvor primitiv den diskussion er. Den er tømt for viden og nuancer. Peter Munk Christiansen, professor, Aarhus Universitet

Han bakkes op af professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

»Folketinget er på vej til at tømme sig selv for indhold. En stigende grad af det politiske arbejde foregår nu i medierne, og det bekymrer mig, hvor primitiv den diskussion er. Den er tømt for viden og nuancer. Tilliden til folketingsmedlemmerne er styrtdykket, og jeg tror, at den offentlige politiske debat er en væsentlig del af forklaringen. Det primitive og unuancerede kommer også fra vælgerne i debatten, men politikerne burde ikke gå med på den tone,« siger professoren, der var en af forskningslederne bag magtudredningen, som analyserede det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede.

Folketinget er forældet

Ole Sohn har været fast medlem af Folketinget siden 1998, men har meddelt, at han ikke genopstiller ved det folketingsvalg, som snart kommer.

»Nu, hvor jeg er på vej væk, ser jeg i stigende grad Christiansborg udefra. Og jeg bliver mindre og mindre imponeret over, hvad jeg ser,« siger Ole Sohn.

Set med Ole Sohns øjne er en væsentlig del af årsagen til problemet, at de store politiske beslutninger i dag bliver truffet internationalt. En stigende del af lovgivningen vedtages i EU, og Danmark har tilsluttet sig internationale konventioner, som også begrænser de rammer, som Folketinget arbejder under.

Samtidig er den globale bevægelsesfrihed i dag langt større, også for erhvervslivet, og det betyder, at danske politikere konstant er nødt til at tage hensyn til, hvordan forholdene er i andre lande.

Der er for god tid til i stedet at kaste sig ud i enkeltsager og politisk fnidder uden betydning, som man så kan komme i medierne på, i stedet for at skabe politiske resultater og tænke i store linjer. Ole Sohn (S)

Folketinget kan ikke på samme måde som tidligere vedtage skatter og afgifter og andre rammebetingelser, uden at det kan få alvorlige konsekvenser for økonomi og beskæftigelse, når virksomhederne meget lettere end før kan flytte ud af landet.

»Folketinget er indrettet efter en tid, hvor alle store beslutninger blev truffet nationalt. Det gør de ikke længere, og det betyder, at det kan være svært at profilere sig på det politiske indhold. Og så er der for god tid til i stedet at kaste sig ud i enkeltsager og politisk fnidder uden betydning, som man så kan komme i medierne på, i stedet for at skabe politiske resultater og tænke i store linjer,« siger Ole Sohn.

En debat uden viden

Ole Sohns partifælle Mattias Tesfaye, der selv stiller op til Folketinget til det kommende valg, er enig i, at Folketinget har mistet en del af sin politiske magt. Ikke blot til EU og internationalt, men også til organisationer, kommuner, medier, stærkere embedsmænd i ministerierne og mere topstyrede ledelser i partierne. Også han efterlyser mere fokus på politisk substans og resultater.

»Mængden af magt er konstant, og i takt med at andre får en større del af kagen, kaster folke-tingspolitikerne sig over enkeltsager, eksempelvis på de sociale medier. Jeg er ikke imod, at folketingsmedlemmer bruger de sociale medier eller er aktive debattører. Det er jeg selv, men vi er derhenne, hvor folketingsmedlemmer fylder mere som meningsdannerne, end de udøver magt gennem lovgivning,« siger den uddannede murer.

Partierne er blevet for enige

Lektor Jørn Loftager fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet forsker i demokratibegrebet og den demokratiske offentlighed. Han giver også Ole Sohn ret i store dele af hans analyse.

»Debatten er flyttet fra det substantielle, indholdet, over til det taktiske og strategiske. Nu gælder det for politikerne om at tage sig gunstigst muligt ud i befolkningens øjne, og så rykker det politiske indhold i baggrunden,« siger Jørn Loftager. Han tilføjer, at det ‘paradoksalt nok’ hænger sammen med, at partierne er blevet mere og mere enige.

»Når man så skal konkurrere om vælgernes gunst, må man skille sig ud og gøre sig synlig på noget andet. Så får vi spektakulære reformer og kampagner, som ikke har ret stor betydning i virkeligheden, men som gør politikerne synlige. I takt med, at væsentlige forskelle mellem fløjene er forsvundet, er dyrkelsen af blå/rød identitet steget tilsvarende. Man påstår en forskel, som ikke er der i virkeligheden,« siger Jørn Loftager.

Sig noget dumt, frækt eller sjovt

Liberal Alliances Mette Bock er som en af de få kommet til Folketinget fra erhvervslivet. Hun har flere gange udtrykt sin bekymring over den politiske debat på Christiansborg, og hun mener, at det nuværende niveau reelt er en trussel mod demokratiet i Danmark.

Jeg har da indimellem dage, hvor jeg tænker: ’Hold da helt op, mand, hvad bruger du dit liv på?’ Mette Bock (LA)

Mette Bock kaldte kort tid efter sin indtræden i Folketinget 2011 Folketinget for en børnehave, og det mener hun på mange måder stadig:

»Jeg har da indimellem dage, hvor jeg tænker: ’Hold da helt op, mand, hvad bruger du dit liv på?’ Jeg har dog også erfaret, at der er en del af de knap så synlige folketingsmedlemmer, der gør et solidt stykke arbejde – men hvis du vil i medierne i dag, skal du sige noget dumt, frækt eller sjovt. Så bliver du synlig. Til gengæld mister du nuancer og samtalen i den politiske debat.«

Folketinget handler ikke om resultater

De politikere og eksperter, som A4 har talt med, understreger, at politikere sagtens kan arbejde sammen om at skabe resultater. Ole Sohn henviser til kommunerne, hvor der er mange gode eksempler på, at politikerne tænker i samarbejde i stedet for konflikter.

Han mener, at de mange oppumpede konflikthistorier fra Christiansborg er med til at gøre Folketinget mere ensidigt sammensat. Det har flere gange i medierne været fremme, at folketingspolitikerne i stigende grad har akademisk baggrund og ikke har haft et almindeligt job.

»Folketinget kan lære meget af erhvervslivet, og jeg så gerne, at flere med baggrund fra organisationerne og med erhvervsbaggrund stillede op. De er vant til at tænke i samarbejde og løsninger, og det har vi brug for. Men tonen på Christiansborg gør, at de ikke ligefrem har lyst. De bliver skræmt væk ved udsigten til evindelige konflikter om ligegyldigheder,« siger han.

Mette Bock er enig og kalder det et kæmpestort problem, at så få af dem, der har været ude på almindelige arbejdspladser, orker at stille op.

»Vi får et ensidigt folketing. Men jeg kan godt forstå, at hvis man er resultatorienteret, så vælger man måske ikke Folketinget, for der handler det om alt andet end at skabe resultater,« siger Mette Bock.

Hun har selv mærket, at det ikke længere giver status at vælge at gøre en indsats for det danske demokrati.

»Da min far i 1968 blev valgt ind i Folketinget for Det Radikale Venstre, væltede vores hus med blomster og lykønskninger. Da jeg meddelte, at jeg ville gå efter at komme i Folketinget, sagde folk: ’Vorherre bevares, du mister din integritet. Jeg fatter ikke, du gider spilde tid på det’. Engang var det at være folkevalgt mellem 179 en stor ting; i dag bliver de folkevalgte opfattet som nogle halvbrugte nogle, som tænker på alt andet end at lave politik,« siger Mette Bock.

Manglende erfaring giver blinde vinkler

Mattias Tesfaye mener også, at folketingsmedlemmernes ens uddannelsesbaggrund og manglende arbejdserfaring fra den private sektor giver ’politisk blinde vinkler’ i debatterne i Folketinget, og at vi som nation bliver for sløv i optrækket i forhold til problemerne i den virkelige verden.

Vi kommer for sent på bolden, fordi folketingsmedlemmernes berøringsflade er for snæver. Mattias Tesfaye (S)

»Det var derfor, det tog os for lang tid at forstå betydningen af at miste fremstillingsindustrien i Danmark og at bekæmpe social dumping. Og det er derfor, at erhvervsuddannelserne er blevet sjoflet siden den sidste reform tilbage i 1999 og til den nye reform, der netop er vedtaget. Sådan nogle emner har kostet Danmark momentum. Vi kommer for sent på bolden, fordi folketingsmedlemmernes berøringsflade er for snæver,« siger Mattias Tesfaye, der gennem mange år har været fagligt aktiv og tillidsrepræsentant.

Borgerne taber interessen

Det danske demokrati har traditionelt set haft en bemærkelsesværdig opbakning med en høj stemmeprocent og – i kraft af blandt andet fagbevægelsen og andelsbevægelsen – en stor lighed i mulighederne for at gøre sig gældende.

Men de store bevægelser har ikke samme gennemslagskraft længere. Folkeforsamlingerne er i stigende grad blevet erstattet af netværk og aktioner online. På nettet er dagsordenen international, og det slår igennem i dansk politik, og også derfor taber Folketinget terræn, siger fremtidsforsker og sociolog Anne Dencker Bædkel fra Instituttet for Fremtidsforskning.

Unge mennesker er interesserede i politik, men der er mange, der ikke længere interesserer sig for eller finder det nationale politiske system relevant. Anne Dencker Bædkel, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning

Tabet sker ikke mindst over for de unge generationer, hvor den teknologiske udvikling med for eksempel smartphones og sociale medier gør det nemt lynhurtigt at kontakte og mobilisere et gigantisk, globalt netværk:

»Ungdommens bevidsthed om, hvad der er rigtigt og forkert, er ikke national, men forholder sig til hele verden,« siger Anne Dencker Bædkel og giver forbrugerrettigheder, amerikanske banker og Occupy-bevægelsen som eksempler.

»Unge mennesker er interesserede i politik, men der er mange, der ikke længere interesserer sig for eller finder det nationale politiske system relevant. Bare fra 1980 til i dag er valgdeltagelsen til parlamenter i vestlige demokratier faldet med op til 15-20 procent, så det etablerede politiske system har ikke den samme opbakning,« siger hun.

Mette Bock er ikke overrasket over den svigtende vælgerinteresse:

»Jeg kan godt forstå, at borgerne er trætte af, når de i pressen kun oplever os udfordre hinandens integritet og sætte yderpunkterne op over for hinanden. Vi undervurderer befolkningen med alt det ævl og kævl,« siger hun og advarer om, at det manglende fokus på substans kan få alvorlige konsekvenser.

»Jeg synes ikke, vi har et velfungerende folkestyre i dag. Det er enestående at have et så rodfæstet demokrati, som vi har i Danmark, og når man rejser ud i verden og ser, hvor mange andre der kæmper for at få den mulighed, synes jeg, vi misrøgter vores demokrati. Vi skal blive bedre til at passe på det. Hvis vi læner os tilbage og tager det for givet, bliver det rigtig farligt,« siger hun.

 

Fakta: Folketinget mister indflydelse

De seneste årtier er der sket en forskydning af magten i Danmark fra staten og dermed Folketinget til andre aktører.

  • Kommunerne har fået flere og større opgaver i kraft af kommunalreformer og decentralisering. Det trækker dog lidt den anden vej, at staten også i højere grad fastlægger krav til kommunerne i detaljer.
  • EU har fået større indflydelse på dansk lovgivning. I 1981-82 var 3 procent af den danske lovgivning direkte efterlevelse af EU-direktiver. I dag er det, afhængig af opgørelsesmetode, cirka 25 procent. Inden for visse områder er EU-lovgivningens indflydelse betydelig større.
  • Erhvervslivet har større indflydelse end tidligere. Dels på grund af omfattende privatisering, dels på grund af globaliseringen samt flere meget store virksomheder i Danmark.
  • Medierne har ikke fået større magt, men er i højere grad blevet arenaen for den politiske diskussion, hvor det før var Folketinget og de store bevægelser.

Kilde: Magtudredningen