Kædereaktion

Kritik: Danmark vil smyge sig uden om kædeansvar

Af | @LaerkeOeland

Et nyt EU-direktiv pålægger Danmark at indføre kædeansvar i byggeriet. Men den måde, direktivet skal implementeres i Danmark, gør det alt for let for virksomhederne at slippe uden om kædeansvaret. Sådan lyder det fra fagforeningerne i byggeriet.

I morgen vedtager Europa-Parlamentet et direktiv, der pålægger medlemslandene at indføre kædeansvar i byggeriet. 

I morgen vedtager Europa-Parlamentet et direktiv, der pålægger medlemslandene at indføre kædeansvar i byggeriet. 

Foto: Mathias Christensen/Polfoto

Kædeansvar kan blive en realitet i Danmark, men kæden kan blive kort. Det er nemlig helt op til den danske regering og arbejdsmarkedets parter, hvor vidtrækkende kædeansvaret skal være.

Og til fortrydelse for fagforeningerne i byggeriet lægger regeringen op til, at hovedentreprenøren kan slippe for kædeansvar, hvis bare han har sikret, at underentreprenøren i første led er tilmeldt Registret for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT).

»RUT er ikke en erstatning for et kædeansvar. Erfaringerne har vist, at der skal meget skrappere midler til,« siger Gunde Odgaard. Han er sekretariatsleder i BAT-kartellet, som er en sammenslutning af fagforeninger i byggeriet.

Vi vil kæmpe for, at vi får det maksimale ud af direktivet. Vi skal have et reelt kædeansvar. Gunde Odgaard, sekretariatsleder, BAT-kartellet

BAT-kartellet ønsker, at hovedentreprenøren skal kunne gøres ansvarlig for brud på overenskomsterne hele vejen ned igennem kæden af underentreprenører, og der skal ikke være nogen vej udenom.

»Vi vil kæmpe for, at vi får det maksimale ud af direktivet. Vi skal have et reelt kædeansvar,« siger Gunde Odgaard.

Hos arbejdsgiverne i byggeriet havde man helst været helt foruden kædeansvar, men Dansk Byggeri er tilfreds med udsigten til et begrænset ansvar, fortæller direktør Lars Storr-Hansen.

»Når det nu skal være, er det godt med en model, hvor man på rimelig fornuftig vis kan komme uden om kædeansvaret ved at vise, at man lever op til reglerne om registrering,« siger han.

Fornøden omhu

Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi Europa-Parlamentet i morgen ventes endeligt at vedtage et direktiv, der pålægger medlemslandene at indføre det meget omdiskuterede kædeansvar inden for byggeriet.

Det er helt legalt at lave kædeansvar i alle brancher og i alle led, men det skal jo igennem arbejdsmarkedets parter. Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet

Rækkevidden af det såkaldte håndhævelsesdirektiv bliver helt op til det enkelte medlemsland, forklarer Ole Christensen, som er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

»Det er op til Danmark at vurdere, hvad man vil gøre herfra. Det er helt legalt at lave kædeansvar i alle brancher og i alle led, men det skal jo igennem arbejdsmarkedets parter,« siger han.

Direktivet pålægger Danmark at indføre kædeansvar i byggebranchen i ét led, så hovedentreprenøren kan holdes ansvarlig for den første underentreprenørs forseelser.

Men direktivet lægger op til, at hovedentreprenøren kan friholdes fra kædeansvaret, hvis han har udvist ’fornøden omhu’. Og det er op til medlemslandene selv, hvordan det begreb skal fortolkes.

For to år siden blev regeringen enige med LO og DA om en model, hvor hovedentreprenøren bliver friholdt fra kædeansvaret, hvis han har sørget for, at underentreprenøren er korrekt tilmeldt Registret for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT).

Over for Ugebrevet A4 holder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fast ved, at regeringen vil gå videre med den model.

»Det var et fælles ønske og krav fra LO og DA i enighed, at man som arbejdsgiver skulle kunne frigøre sig fra kædeansvaret ved at foretage en korrekt anmeldelse til RUT,« skriver hun i en mail til A4.

LO: RUT-registret er næppe nok

Sådan ser LO imidlertid ikke på kædeansvar i dag. Formand Harald Børsting forklarer, at henvendelsen fra LO og DA er sendt for to år siden og skrevet i en anden kontekst.

»Jeg har slet ikke lagt mig fast på, om det skal være den model,« siger han.

»Vi har sagt, at det godt kan være, det kan løses i den kontekst, der hedder RUT. Men ikke med det RUT, vi kender. For det register er ikke nær tilstrækkeligt til at sikre, at de krav, som direktivet stiller, er opfyldt. Så hvis man skal den vej, kræver det en total forandring af RUT,« siger han.

Harald Børsting understreger, at det er fornuftigt at have RUT-registret.

»Men derfra og til at sige, at det eksisterende RUT kan løfte de forpligtelser, som Danmark får i forbindelse med håndhævelsesdirektivet, der er kilometer,« siger han.

Harald Børsting understreger, at LO ikke har lagt sig fast på, præcis hvordan RUT i givet fald skal ændres.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen henviser til, at direktivet endnu ikke er endeligt vedtaget.

»Men så snart det sker, skal vi i gang med at udmønte det på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets parter vil naturligvis blive inddraget i dette arbejde,« skriver hun i mailen til A4.

BAT vil have en tysk model

BAT-kartellet mener ikke, at RUT-registret er tilstrækkeligt. Derfor så BAT helst, at den nuværende model for kædeansvar bliver skrottet.

Går regeringen alligevel videre af den vej, er det strengt nødvendigt med ændringer i RUT-registret.

Sekretariatsleder Gunde Odgaard mener, at registret kan bruges til at tjekke, om de udenlandske virksomheder, der udstationerer medarbejdere i Danmark, overholder lovgivningen, men ikke om de overholder overenskomsterne.

»Og nu har vi set, at de faglige sagers omfang er blevet meget større. Vi ser fup og svindelforetagender og rigtig mange sager om brud på overenskomsterne. Derfor er der brug for et kædeansvar, der sørger for, at der er en anden, der betaler for dig, hvis du glemmer at betale dine ansatte løn,« siger han.

Vi har gjort det meget sværere at lave virksomhedskonstruktioner, der omgår vores overenskomst. Her rammer vi skiderikkerne. Lars Storr-Hansen, direktør, Dansk Byggeri

Gunde Odgaard henviser til, at flere lande i EU har indført kædeansvar ved lov, blandt andet Tyskland. Her slipper virksomhederne ikke udenom, selvom de har udvist rettidig omhu, og ansvaret går hele vejen ned igennem kæden af underentreprenører.

»Vi kunne også i Danmark vælge at sige, at vi har et kædeansvar – færdig slut. Direktivet forhindrer os ikke i at gå efter en model, der er bedre for kædeansvaret. Vi vil gå efter, at vi får det så tæt op af den tyske model som muligt,« siger han.

’Vi rammer skiderikkerne’

Både regeringen og LO har tidligere afvist at indføre kædeansvar ved lov. Og ideen falder heller ikke i god jord hos Dansk Byggeri.

»Virksomheder, der arbejder i Danmark, skal arbejde inden for overenskomsterne og inden for reglerne. Men kædeansvar er ikke måden at gøre det på. Det er til gengæld overenskomsterne,« siger Lars Storr-Hansen.

Han henviser til den nye overenskomst i byggeriet, som blev vedtaget i sidste uge.

»Vi har gjort det meget sværere at lave virksomhedskonstruktioner, der omgår vores overenskomst. Her rammer vi skiderikkerne, men ikke alle de andre, som man gør med kædeansvar,« siger han.

Lars Storr-Hansen understreger, at man ikke skal gøre én virksomhed ansvarlig for noget, en anden virksomhed har gjort.

»Du kan jo have samarbejdet med en underentreprenør i rigtig mange år, men hvis han pludselig vælger at fuske med lønsedler, så har du jo ikke en kinamands chance for at gøre noget ved det,« siger han.

I BAT-kartellet mener de modsat, at et kædeansvar vil få hovedentreprenøren til at kigge virksomhederne bedre efter i sømmene, inden han hyrer dem som underentreprenører, og det vil luge ud i nogle af de brodne kar.

»Det vigtigste ved et kædeansvar er den præventive effekt, der kan tage de unoder, vi ser i dag, i opløbet,« siger Gunde Odgaard.

Det vil frigive en masse ressourcer, som fagforeningerne, arbejdsgiverorganisationerne og myndighederne i dag bruger på sager om udenlandske virksomheder, der bryder loven og overenskomsterne, mener Gunde Odgaard.

»Det er så pløkåndsvagt, at vi allesammen er så dybt engageret i problemer med social dumping. Hvorfor siger vi ikke: ’Nu gider vi ikke mere. Vi vil have orden på tingene?« siger han.