LÆRESTREG

Kritik: Danmark misser store eksportindtægter på e-læring

Af

Vi går glip af enorm eksportmulighed af digital læring. Trods masser af it-talent og pædagogisk ekspertise i Danmark ignorerer statens udviklingspulje mulighederne for at opbygge en forretning, der potentielt kan give milliardindtægter og skabe hundredevis af job. I Finland giver målrettet indsats store resultater.

Vi er gode til at udvikle digitale læremidler til børn i Danmark. Men vi har alt for lidt fokus på at sælge dem til udlandet, lyder kritikken.

Vi er gode til at udvikle digitale læremidler til børn i Danmark. Men vi har alt for lidt fokus på at sælge dem til udlandet, lyder kritikken.

Foto: Morten Dueholm/Scanpix

Den danske støttepulje til udvikling af digitale læremidler er for lille, for kortsigtet og alt for fokuseret på at servicere folkeskolen, mens fokus på at skabe en dansk eksportsucces og nye job er helt fraværende.

Den kritik lyder fra en række kilder i e-læringsbranchen, lige før Undervisningsministeriet her i efteråret skal uddele en ny portion penge fra støttepuljen på i alt 40 millioner kroner.

40 millioner kroner herhjemme er som at pisse i havet. Ulrik Juul Christensen, bestyrelsesformand, Area 9 Learning

Beløbsstørrelsen får blandt andet denne barske karakteristik fra Ulrik Juul Christensen, stifter af og bestyrelsesformand for firmaet Area 9 Learning:

»40 millioner kroner herhjemme er som at pisse i havet,« siger Ulrik Juul Christensen. Sidste år blev Area 9 Learning solgt til den amerikanske lærebogsgigant, McGrav-Hill, for et ukendt, trecifret millionbeløb.

Firmaets nye amerikanske ejer bruger til sammenligning årligt 140 millioner dollar – altså næsten en milliard kroner – alene på udvikling af digital læringsteknik. Blandt andet på den baggrund er Ulrik Juul Christensen ikke imponeret over den danske satsning.

»Det skal nok hjælpe nogle få steder, men hvis man for alvor vil have indflydelse, skal man tænke på det som en investering på størrelse med en Storebæltsbro. Til gengæld har det samme fundamentale indflydelse, som Storebæltsbroen har.«

Ulrik Juul Christensen mener, der ligger et eksporteventyr og venter lige om hjørnet, hvis de statslige investeringer i e-læring fik mere volumen og et klarere forretningsmæssigt fokus.

»Danmark kan blive det bedste nordeuropæiske land, hvis vi vælger at investere i e-læring med den rette effekt. Så skal eksporten nok komme,« siger han.

Samme optimistiske tone anslår forlagsdirektør Cliff Hansen fra Danmarks største grundskoleforlag, Alinea, og formand for Sektionen for Undervisningsforlag i Forlæggerforeningen. Han vurderer, at Danmark er rigtig dygtig til at lave digitale læremidler.

»Potentialet er stort for Danmark, der er et af de lande, der er længst fremme, så det burde være muligt at komme ind i de lande, der er mindre udviklede end os. Udviklingspuljen skubber godt på, men de 40 millioner kroner må opleves som en ikke særlig stor pulje i forhold til den finske,« siger Cliff Hansen.

Dansk støtte skal fremme læring

Den danske støtte er rettet mod at forbruge e-læring frem for at sælge den.

Første portion af støttemidlerne på otte millioner kroner blev uddelt i marts, og i den første bølge på 19 projekter fokuserer Undervisningsministeriet på didaktiske tiltag og læringsmæssigt udbytte.

Salgbarheden af de læremidler, der kommer ud af støtten, er kun ét af fem hovedkriterier for tildeling, og ministeriets støtteoversigt indeholder ikke et ord om det udenlandske marked. Tilmed har spilbranchen kun en enkelt repræsentant i det rådgivende udvalg, der hjælper styrelsen med at placere pengene.

Hovedformålet er at styrke læring i den danske folkeskole og indirekte vækst i dansk erhvervsliv. Et eksportsigte er ikke i sig selv et tildelingskriterium. Jakob Harder, vicedirektør for it og læring, Undervisningsministeriet

Det er helt bevidst, forklarer Jakob Harder, vicedirektør for it og læring i Undervisningsministeriet

»Hovedformålet er at styrke læring i den danske folkeskole og indirekte vækst i dansk erhvervsliv. Et eksportsigte er ikke i sig selv et tildelingskriterium,« siger han.

Succes i Finland

Vi skal ikke længere væk end til Finland for at finde en succes med salg af digitale læremidler til udlandet.

Her har styrelsen for erhvervsinnovation, Tekes, støttet udviklingen af e-læring med henblik på eksport med knap 400 millioner kroner over de seneste fem år. Støtten er altså ti gange så stor som den danske.

Ifølge styrelsen eksporterede finske virksomheder læring for knap to milliarder kroner samlet sidste år.

Og den digitale læring er i fremmarch. Frem til 2017 forventer styrelsen, at de små og mellemstore finske virksomheder øger eksporten af e-læring fra de nuværende 100 millioner til 1,2 milliarder kroner – og skabe hundredvis af nye job.

»Vores mål er at udvikle selskaber kommercielt og ikke støtte den nationale undervisning. Jeg håber, at Tekes har været den afgørende playmaker for e-læring,« siger Mika Lautanala, programdirektør i Tekes.

Skævt dansk fokus

Herhjemme er fokus forkert, vurderer Jan Neiiendam, projektdirektør for brancheorganisationen Interactive Denmark.

Mens vi bruger kræfterne på at skabe koncepter, der fokuserer på indlæring, burde vi i stedet gøre som i Finland og støtte udviklingen af læringsteknologi.

De virkelig dygtige e-læringsvirksomheder fravælger hjemmemarkedet og tænker med et globalt perspektiv, som vi ikke har i Danmark – på trods af at vi har en pædagogisk læringsmodel, der kan fejre store succeser i hele verden. Jan Neiiendam, projektdirektør, Interactive Denmark

Han efterlyser, at støttemyndighederne drejer blikket over på udvikling og salg af produkterne i stedet for, som nu, at stirre sig blinde på folkeskolens umiddelbare behov for e-læring.

»Tekes holder i højere grad hånden under udviklerne og er mere interesseret i at støtte erhvervsudviklingen. I Danmark er eksportmulighederne sekundære på trods af, at det kommercielle potentiale er lige så stort som udbredelsen af smartphones verden over,« siger Jan Neiiendam.

Han fremhæver, at e-læring markedsmæssigt ikke adskiller sig fra andre softwarebrancher.

»De virkelig dygtige e-læringsvirksomheder fravælger hjemmemarkedet og tænker med et globalt perspektiv, som vi ikke har i Danmark – på trods af at vi har en pædagogisk læringsmodel, der kan fejre store succeser i hele verden,« siger Jan Neiiendam.

Mulighederne er store

Også kapitalfonden, Capnova, ser et stort, uforløst potentiale i dansk e-læring.

»Vi ser på Finland som en meget stor inspiration, der kommercielt har klaret sig rigtig godt på et internationalt niveau, fordi de har udvalgt e-læring som et område, som de har støttet med tilskud og lån,« siger business developer Per Chrom-Jacobsen.

Som nogle af de første investerer Capnova i dansk e-læring. Ifølge kapitalfonden står skandinavisk – og i særdeleshed finsk – stærkt som brand og efterspørges så langt væk som i USA og Kina. Derfor er mulighederne store, hvis vi formår at ramme det globale marked rigtigt.

»Der er en masse talent i Danmark med dygtige folk, der har gode ideer fra både læringsmiljøer og spilverden, som vi kan bringe sammen omkring e-læring. De danske udviklere er lige så kvalificerede som de finske, men Finland er længere fremme og har flere og større selskaber,« siger Per Chrom-Jacobsen og tilføjer:

»Der kan godt være nogle flere e-lærings-lokomotiver, der kan vise, hvordan man skaber gode kommercielle produkter.«

Det danske hjemmemarked lægger dog sten i vejen for eksportsuccesen, vurderer Per Chrom-Jacobsen.

Hvis Danmark gør det rigtigt med e-læring, kunne vi få et nyt vindmølleeventyr, men vi skal skynde os, for ellers kører toget fra os. Per Chrom-Jacobsen, business developer, Capnova

Han henviser til, at det i visse kommuner er de enkelte skoler eller sågar enkelte lærere, som står for indkøb af læremidler, mens indkøbene i andre kommuner foregår centralt eller i kommunale samarbejder.  Den decentrale og uensartede struktur betyder, at virksomhederne må banke på alt for mange døre for at finde de rigtige indkøbsansvarlige.

»Hvis dansk e-læring skal have et stort eksportpotentiale, skal det være nemt at sælge på det danske marked. Det vil hjælpe danske udviklere enormt og er en forudsætning for, at branchen kan blive stor,« siger Per Chrom-Jacobsen.

Et nyt vindmølleeventyr?

Capnova har placeret et millionbeløb i dansk e-læring. Nu arbejder kapitalfonden på at skaffe 150 millioner kroner til investering i spil, e-læring og sundheds-it.

Den danske e-læringsbranche er et risikabelt sted at investere, fordi de nuværende selskaber er udviklingsselskaber, der lever på gode ideer, som endnu ikke har vist deres kommercielle værdi på markedet. Det betyder, at investorerne skal regne med en del nitter og langt færre succeser – der til gengæld kan give et stort afkast, forklarer Per Chrom-Jacobsen.

Han henviser til 1980’ernes vindmølleeventyr, hvor virksomhederne også skulle igennem et langt sejt træk, før succesen var skabt.

»Dengang var der en politisk bevågenhed omkring vindmølleindustrien. Hvis Danmark gør det rigtigt med e-læring, kunne vi få et nyt vindmølleeventyr, men vi skal skynde os, for ellers kører toget fra os. Det er nu, vi skal vælge, om vi vil køre med eller lade os køre over,« siger Per Chrom-Jacobsen.