Mesterklasse

Kritik af regeringen: Mesterlære er ikke redningen for afviste unge

Af | @MichaelBraemer

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (v) har peget på mesterlære som en løsning til de over 2000 unge, der ikke kom ind på erhvervsuddannelserne på grund af karakterkravet. Men det er urealistisk, at mesterlære kan redde dem, mener både forskere, erhvervsliv og elever. Ministeren afviser kritikken og efterlyser samfundsansvar hos virksomhederne.

Mesterlære-ordningen blev introduceret i 2006 som en mere smidig indgang til uddannelsen. Sidste år var det 4,6 procent af dem, der startede på en erhvervsuddannelse, der gik i mesterlære. Dette niveau har været stabilt siden 2006.

Mesterlære-ordningen blev introduceret i 2006 som en mere smidig indgang til uddannelsen. Sidste år var det 4,6 procent af dem, der startede på en erhvervsuddannelse, der gik i mesterlære. Dette niveau har været stabilt siden 2006.

Foto: Scanpix/Henning Bagger

Det er urealistisk at se mesterlære som et alternativ for de unge, der har fået afslag fra erhvervsuddannelserne på grund af det nye karakterkrav.

Denne kritik mod undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) bliver rejst af både erhvervsliv, forskere og Erhvervsskolernes Elevorganisation.

Det nye krav om, at man skal have minimum 02 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve for at komme ind på erhvervsuddannelserne, har punkteret drømmen for mere end 2.000 ansøgere. Men de afviste unge har en anden mulighed, mener Ellen Trane Nørby, og peger på mesterlære som et alternativ.

»Med mesterlæren kan man netop komme i gang, selv om man af den ene eller anden grund ikke lever op til kravene – så længe en virksomhed tror på dig,« sagde ministeren til Jyllands-Posten 14. august.

Hendes udmelding modtages med skepsis.

»Hvis regeringen tror, at 2.000 kommer til at få en mesterlæreaftale, så tror de helt forkert. Det kommer ikke til at ske,« fastslår næstformand for Håndværksrådet, Per Vangekjær.

Læs: Karakterkrav koster to tusinde unge erhvervsuddannelsen

Skal virksomhederne lære dem at regne og skrive?

Mesterlære-ordningen har eksisteret siden 2006 og betyder i korte træk, at man kan slippe uden om karakterkravet, hvis man har en aftale med en mester om en læreplads, hvor den grundlæggende praktiske oplæring træder i stedet for skoleundervisning på erhvervsskolernes grundforløb.

Næstformanden i Håndværksrådet mener, at Undervisningsministeren fralægger sig ansvaret for de afviste unge, når hun forsøger at sende opgaven videre til erhvervslivet.

Han anerkender, at mesterlære selvfølgelig er en mulighed, men mener at den reelle opgave er at få Folkeskolens afgangselever op på et niveau, hvor de er klar til at tage en erhvervsuddannelse.

Som jeg ser det, så er mesterlære et tilbud til de unge, som allerede har færdighederne i orden. Undervisningsministeriet vender ordningen på hovedet og siger, at virksomhederne skal tage uddannelsesansvar for de svageste. Per Vangekjær, næstformand, Håndværksrådet

Per Vangekjær mener ikke, at det skal være virksomhedernes ansvar at lære de unge at regne og skrive.

»Som jeg ser det, så er mesterlære et tilbud til de unge, som allerede har færdighederne i orden. Undervisningsministeriet vender ordningen på hovedet og siger, at virksomhederne skal tage uddannelsesansvar for de svageste,« siger Per Vangekjær.

Mesterlære er tiltænkt de ældre

Per Vangekjær er ikke den eneste, der ser på mesterlæreordningen som en tvivlsom redningsplanke til unge, der ikke har basale skolekundskaber i orden.

Da mesterlære i 2006 blev relanceret under navnet Ny Mesterlære, var den godt nok tiltænkt dem, som havde en praktisk tilgang til at lære. Men i praksis vælger virksomhederne ofte lidt ældre personer, som har erhvervserfaring. Det fortæller Peter Koudahl, der forsker i erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol.

»Mange af dem, der begynder i mesterlære, gør det ikke nødvendigvis kun fordi virksomheden kan se et fagligt potentiale, men fordi den også kan se et arbejdsmæssigt potentiale. Ofte vil virksomheden vælge en elev, der er ældre. Det, at eleven har kørekort, er for eksempel attraktivt for en håndværksmester. Til sammenligning forekommer en 16-årig, der ikke har kunnet bestå Folkeskolens afgangsprøve, ikke lige så attraktiv,« siger Peter Koudahl.

Jeg mener ikke, at det er for meget forlangt, at virksomheder også tager et socialt ansvar for fagligt mindre velfunderede elever. Ellen Trane Nørby, undervisningsminister

Som andre forskere pointerer han samtidig, at det for mange af de ressourcesvage unge kan blive en alt for stor udfordring at finde en læreplads i en situation, hvor der er stor mangel på lærepladser.

Minister: Ikke for meget forlangt

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) forstår ikke betænkelighederne hos arbejdsgivere og forskeren.

»Man kan efter min mening ikke konkludere, at en pige eller dreng er svag, fordi han eller hun har haft for eksempel dårlig skolegang med mobning, ordblindhed, skoletræthed, faglige udfordringer eller lignende og derfor er gået ud af skolen med lave karakterer. Jeg er enig i, at elever i mesterlære skal være ressourcestærke og målrettede, men man kan sagtens brænde for sit fag, og have hænder og hoved skruet godt på, selvom man er fagligt svag på dansk og matematik,« understreger hun i en mail til Ugebrevet A4.

Mesterlære udvider mulighederne for at skabe praktikpladser, også fordi pladserne ikke er afhængige af, at der ligger en erhvervsskole i nærheden, påpeger Ellen Trane Nørby og appellerer til virksomhedernes samfundsansvar. De bør tænke i alternative veje i forhold til at skaffe kvalificeret arbejdskraft, mener ministeren.

»Jeg mener ikke, at det er for meget forlangt, at virksomheder også tager et socialt ansvar for fagligt mindre velfunderede elever. Virksomheder som eksempelvis Semco i Esbjerg viser vejen ved at ansætte unge, som af én eller anden grund står uden for det etablerede uddannelsessystem eller arbejdsliv,« skriver Ellen Trane Nørby.

Alder vigtigere end karakterer

Mesterlæreordningen, blev indført af den daværende Undervisningsminister, Bertel Haarder (V), i 2006. Dengang blev den introduceret som en mere smidig indgang til uddannelsen. Sidste år var det 4,6 procent af dem, der startede på en erhvervsuddannelse, der gik i mesterlære, og dette niveau har ligget stabilt, siden ordningen blev indført.

MesterlæreProcent af erhvervsuddannelser (fordelt på brancher), der gennemførtes som mesterlære i 2014. Eksempelvis frisørfaget har rig tradition for mesterlære. I alt er det ca fem procent af uddannelsesforløbene, der foregår som mesterlære. Hold musen over årstallene for at se tidligere år.
Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Frisør Finn Ellegaard, som har saloner på Frederiksberg og i Holte, er et godt eksempel på, at alderen og erfaringen er afgørende, når man tager elever i mesterlære.

I hans to saloner har han lige nu tre i mesterlære. Han har aldrig spurgt efter karakterbogen fra ansøgere, men lægger i stedet stor vægt på alder. En person på 20 år er i hans optik langt mere interessant end en på 16 år, der lige er blevet færdig med Folkeskolen. Men alder er ikke hans eneste krav.

»De skal vise overskud og have et smil på læben. I det hele taget er det vigtigt, at de er udadvendte og har den rigtige attitude,« fortæller Finn Ellegaard.

I frisørbranchen har man modsat mange af de andre brancher tradition for at tage folk i mesterlære. Inden for den uddannelsesgren, der bliver kaldt Krop og Stil, starter mere end hver tredje nye elev i mesterlære frem for på skolen. På andre grene er ordningen langt mindre populær. For Bygge og Anlæg går kun 3,4 procent af de nye elever i mesterlære.

Mesterlære kræver de rigtige forældre

Frisøren Finn Ellegaard fortæller, at han ikke i forvejen har kendt en eneste af de personer, han har ansat i mesterlære. Men det gør ham ifølge flere forskere og en studievejleder til undtagelsen, der bekræfter reglen. Det kræver nemlig gode forbindelser at finde en læreplads. Det påpeger blandt andet uddannelsesforsker Arnt Vestergaard Louw.

»Det er klart, at mesterlære er en alternativ vej ind på uddannelsen. Men det er ikke nemt at få en læreplads, så det er bestemt ikke for alle, det kræver nemlig ret meget af de unge mennesker. For eksempel at de har familie eller venner, der kan hjælpe dem,« siger Arnt Vestergaard Louw.

Arnt Vestergaard Louw, der til dagligt forsker i unges møde med erhvervsuddannelserne på Center For Ungdomsforskning, hæfter sig ved, at det er de unge selv, der skal finde lærepladsen. En opgave, han altså vurderer kan være svær, hvis ikke man har forældre eller venner, der er ressourcestærke nok til at hjælpe.

Undervisningsministeriet bør tage ansvar for de 2.000 og sikre en særlig uddannelse, der gør dem parate til at gå ind på erhvervsuddannelsen. Det er vigtigt, at de ikke starter direkte på en uddannelse, som de alligevel ikke vil kunne gennemføre. Per Vangekjær, næstformand, Håndværksrådet

Uddannelsesforskeren peger på, at ligesom akademikerbørn kan have nemmere ved at finde et godt studiejob, har børn af faguddannede forældre nemmere ved at finde en læreplads. Uddannelsesforskeren gør dog også opmærksom på, at der ikke findes meget forskning på området, hvorfor han heller ikke vil sige, at det er direkte umuligt for børn af ikke faglærte at komme i mesterlære.

Personlige problemer gør det sværere

Ude på erhvervsuddannelserne er man godt klar over problematikken. Uddannelsesvejleder Benedicte Stokkeby Koch på Københavns Tekniske Skole fortæller, at det ifølge hendes erfaring også er gennem familie og venner, at lærepladsen kan findes. Hun har de sidste 22 år vejledt unge, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse.

»Jeg råder de unge med under 02 til at spørge rundt i familien, om nogen skulle kende en, der kan hjælpe dem i mesterlære. For dem, der får lærepladser, får dem jo oftest gennem netværk,« fortæller Benedicte Stokkeby Koch.

Vejlederen er dog godt klar over, at det ikke er nemt at finde en læreplads. Ifølge hende har elever, der får under 02, ofte personlige udfordringer, der gør at søgningen efter læreplads kræver en stor viljestyrke. Derfor mener vejlederen også, at støtte hjemmefra er endnu mere vigtigt for netop dem, der er faldet for karakterkravet.

»Det er selvfølgelig alfa og omega, at man kan få hjælp eller opbakning hjemmefra eller andre netværk. Uden er det jo meget sværere at gå ud på egen hånd. Specielt hvis man har nogle personlige udfordringer,« mener Benedicte Stokkeby Koch.

13.000 mangler i forvejen en læreplads

Heller ikke hos eleverne selv, kan man finde opbakning til Ellen Trane Nørbys forslag. Formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Mie Hovmark, er glad for mesterlære. Det begrunder hun med, at den er praktisk orienteret og derfor god for skoletrætte unge.

Men hun ser den på ingen måde som en alternativ indgang for de afviste. For hvis de over 2.000 afviste unge mennesker skulle ud og finde lærepladser, ville det være på et marked, hvor der i forvejen mangler praktikpladser.

»Mesterlære er bestemt ikke svaret. Det svarer til at sige, at hvis man ikke kunne få 02, så kan man bare gå ud og finde en læreplads. Men det er jo ikke bare sådan lige at finde en læreplads, når der i forvejen mangler 13.000 pladser, til dem der allerede er under uddannelse,« siger Mie Hovmark.

Formanden for elevorganisationen efterlyser også mere vejledning i, hvordan man søger mesterlære.

»Man får heller ikke hjælp til at finde en læreplads, medmindre man er kommet ind på en erhvervsskole. Du står selv med problemet at skulle finde en plads. Og det kan være rigtig hårdt,« mener Mie Hovmark.

Uddannelsessystemet skal ses som en helhed

Når mesterlære ikke er en mulighed for alle de afviste, er forskerne bekymrede for, hvad der så skal blive af de unge. Professor Christian Helms Jørgensen ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning fra Roskilde Universitet frygter, at afvisningen kan tage motivationen fra de unge, så de slet ikke tager en uddannelse.

Han mener, at nogle af de unge kan se afvisningen som endnu et budskab om, at uddannelse ikke er noget for dem. Derfor ser han heller ikke det som en god løsning, at sende dem tilbage til klasseværelset. Mange af de unge med dårlige karakterer har nemlig dårlige erfaringer med Folkeskolen.

»En stor del af dem fortæller jo, at nu har de spildt to eller tre år uden at få noget ud af det. Folkeskolen har måske opgivet dem. Så er det jo ikke nogen særlig produktiv løsning at sende dem tilbage bag skolebænken, når det ikke har virket for dem i mange år,« siger Christian Helms Jørgensen.

Uddannelsesforskeren Arnt Vestergaard Louw efterlyser også reelle alternativer til de unge. Det er for ham uklart, hvad de afviste kan stille op. Han mener, at man skal tænke hele uddannelsessystemet på en ny måde, så afviste unge ikke blot bliver kastet videre i systemet.

»Helt grundlæggende skal man jo tænke hele uddannelsessystemet som et samlet hele, sådan at når der bliver afvist 2.000 unge, så skal der jo være reelle alternativer, der løfter dem og giver dem kompetencer til at komme videre på en erhvervsuddannelse senere hen,« mener Arnt Vestergaard Louw.

Han foreslår blandt andet, at Erhvervsuddannelserne og AMU-systemet arbejder tættere sammen, end de gør nu. Det kunne ske ved at lave samarbejdsforløb mellem VUC-skolerne og erhvervsuddannelserne

Vores tal viser, at der er god økonomi i at give de sidste en uddannelse. Og det vil stadig være en stor samfundsmæssig gevinst, selv om det tog længere tid. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægselsens Erhvervsråd

Næstformanden for Håndværksrådet, Per Vangekjær, understreger, at karakterkravet, som de støtter, ikke må ses som et middel til at begrænse tilstrømningen. Derfor er det er vigtigt, at uddannelsessystemet samler de afviste op.

»Vi må ikke udstøde de afviste. Undervisningsministeriet bør tage ansvar for de 2.000 og sikre en særlig uddannelse, der gør dem parate til at gå ind på erhvervsuddannelsen. Det er vigtigt, at de ikke starter direkte på en uddannelse, som de alligevel ikke vil kunne gennemføre,« mener Per Vangekjær.

AE foreslår flere spor

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er man også skeptisk over for Beskæftigelsesministerens forslag om mesterlære som alternativ for de afviste. Principielt er idéen om en praktisk mesterlære udmærket, understreger chefanalytiker hos AE Mie Dalskov Pihl. Men praktikpladsmanglen står i vejen.

»Vores egne tal viser, at syv ud af ti virksomheder med faglærte ikke har en eneste lærling,« påpeger Mie Dalskov Pihl.

Så indtil der er tilstrækkelige praktikpladser, foreslår hun at man tænker praktikken ind i undervisningen på erhvervsuddannelsen, så de ikke så bogligt stærke kan følge med.

»Det kan også være, at de unge skal kunne tage erhvervsuddannelsen på længere tid. Vores tal viser, at der er god økonomi i at give de sidste en uddannelse. Og det vil stadig være en stor samfundsmæssig gevinst, selv om det tog længere tid,« påpeger Mie Dalskov Pihl.

Selvom de unge i denne gruppe måske starter i skolepraktik, skal målet være, at de kommer i rigtig praktik, som ifølge chefanalytikeren er dér, hvor man for alvor lærer noget.

»Desværre kan det være, at arbejdsgiverne ikke finder dem så attraktive på grund af deres boglige evner. Men det kan da være, at de bliver sindssygt attraktive, når de kan deres ting med hænderne,« pointerer Mie Dalskov Pihl.