Kritik af offentlig service har bidt sig fast

Af

Danskerne er præcist lige så negative over for kvaliteten af den offentlige service, som de var for et år siden. Det viser ny undersøgelse. Ifølge ekspert vil det tage mange år og talrige solstrålehistorier fra landets plejehjem og sygehuse at ændre vælgernes holdninger.

STATUS QUO Går alt som forventet, vil august blive en af de vigtigste måneder i den offentlige sektors historie. Både Socialdemokraterne og regeringen vil i de kommende uger præsentere deres bud på, hvordan den offentlige sektor kan tage et kvalitetsmæssigt kvantespring, så der igen bliver overensstemmelse mellem befolkningens forventninger til den offentlige service og virkeligheden på landets daginstitutioner, skoler, plejehjem og sygehuse.

En ny meningsmåling, som Epinion Capacent har foretaget for Ugebrevet A4, indikerer da også, at det er på høje tid, at folketingspolitikerne kommer med en slagplan. Utilfredsheden med den offentlige sektor har nemlig at have bidt sig godt og grundigt fast i danskernes bevidsthed.

Af de 1.010 respondenter i Epinion Capacents meningsmåling svarer 47 procent, at kvaliteten af den offentlige service er enten lidt eller meget dårligere, end da Anders Fogh Rasmussen (V) trådte til som statsminister for seks år siden. 31 procent mener, at kvaliteten er den samme. 16 procent svarer, at den er bedre.

For præcis et år siden stillede Ugebrevet A4 det samme spørgsmål til danskerne. Her svarede 45 procent, at kvaliteten af den offentlige service var blevet dårligere under den nuværende regering. 36 procent sagde, at den var den samme. 12 procent, at kvaliteten af den offentlige service var bedre.

Tages der højde for den usikkerhed på cirka tre procent, der er i målingen, så er konklusionen, at danskerne ikke har rykket sig en tøddel i spørgsmålet om kvaliteten af den offentlige service, mener professor i statskundskab Christoffer Green-Pedersen fra Aarhus Universitet:

»Vælgernes holdninger er uhyre stabile. Det hænger sandsynligvis sammen med, at det er mange års negative historier, som afspejler sig i svarene. Jeg tror, det vil tage rigtig mange år og talrige solstrålehistorier fra landets plejehjem og hospitaler at ændre grundlæggende ved danskernes syn på den offentlige service.«

Dårligt omdømme

Der er heller ikke sket store ændringer i holdningerne til de enkelte dele af den offentlige sektor.

Ligesom i undersøgelsen for et år siden er ældreplejen også denne gang det område, hvor det er gået mest nedad bakke. Ifølge 61 procent af de adspurgte er kvaliteten af den offentlige service på dette område blevet dårligere i Anders Fogh Rasmussens regeringstid. Sidste år var det 60 procent.

Nummer to på dårligdommenes hitliste er også denne gang sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten ifølge 45 procent af de adspurgte har været for nedadgående. Sidste år havde 43 procent den holdning. Derefter følger folkeskolen og daginstitutionerne, som har oplevet faldende kvalitet ifølge cirka hver tredje. Også det er stort set status quo i forhold til undersøgelsen i 2006.

Det skal dog tilføjes, at danskernes kritik af udviklingen i den offentlige service ikke nødvendigvis et udtryk for, hvad der reelt er sket med kvaliteten rundt omkring på de danske folkeskoler, plejehjem og hospitaler i de seneste år.

»Det her er ikke en brugertilfredshedsundersøgelse. Mange af respondenterne har sandsynligvis ikke været i kontakt med ældreplejen eller sundhedsvæsenet for nylig. Derfor skal resultaterne af undersøgelsen først og fremmest ses som et udtryk for den offentlige sektors image. Og det synes altså at være stabilt negativt,« siger professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet.

Vælgernes statiske holdninger er bemærkelsesværdige i betragtning af de voldsomme begivenheder og den intense interesse fra både medier, politikere, interesseorganisationer og eksperter, som er blevet den offentlige sektor og dets ansatte til del i det seneste år.

Netop hjemvendt fra sin sommerferie valgte statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres sommergruppemøde den 10. august sidste år at præsentere sin idé om en kvalitetsreform af den offentlige sektor for offentligheden. Ifølge nyhedsbureauet Ritzau var en vigtig årsag til statsministerens skridt Ugebrevet A4’s meningsmåling.

Statsministerens lancering af kvalitetsreformen blev startskuddet til et hektisk efterår. Løbende afholdt regeringen temamøder med deltagelse af forskere, praktikere, organisations- og erhvervsfolk, som alle skulle give regeringen ideer og indspark til forbedringer af den offentlige service. Samtidig præsenterede de offentligt ansattes fagforeninger et væld af analyser, der ikke overraskende pegede på et enormt behov for ressourceindsprøjtninger på netop deres område.

Debatten om kvaliteten i den offentlige sektor tog yderligere til i foråret 2007. En medvirkende årsag var TV2’s afsløring af magtmisbrug og vanrøgt af udviklingshæmmede på bostedet Strandvænget på Fyn og senere de landsdækkende strejker blandt plejepersonalet.

På aftaleplanet skete der også store ting. 10. juni i år indgik regeringen aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om budgetterne for 2008. Og to uger senere fulgte så trepartsaftalen mellem regeringen, LO og kommunerne. Begge aftaler kan forventes at få afgørende indflydelse på kvaliteten af den offentlige service i de kommende år.

Politiske præferencer afgør holdninger

Set i bakspejlet er der altså ingen tvivl om, at kvaliteten i den offentlige sektor har været et brandvarmt emne i det seneste år.

»Derfor undrer det også, at vælgerne er så fasttømrede i deres holdninger,« siger lektor og valgforsker Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet.

Når der ikke er sket et skred i holdningerne, så skyldes det som nævnt, at det er mange års negativ omtale, der afspejler sig i befolkningens svar.

En naturlig barriere for et mere positivt syn på udviklingen i kvaliteten af den offentlige service er også, at vælgerne har en tendens til at lade en modvilje mod regeringen smitte af på deres syn på den offentlige sektor, mener professor Christoffer Green-Pedersen.

Det kan dog også hænge sammen med, at vælgerne lider af det, der i fagsprog kaldes selektiv perception. På jævnt dansk betyder det, at vælgerne lytter mere efter, når det er deres favorit-politiker, der udtaler sig.

»Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at kvaliteten på sygehusene er blevet væsentligt forbedret i hans tid som sundhedsminister, så ringer det tydeligere hos regeringens støtter end hos S-vælgerne,« siger professor Asbjørn Sonne Nørgaard.

Faktum er imidlertid, at der selv blandt regeringens støtter er rigtig mange, som er utilfredse med udviklingen i kvaliteten af den offentlige service. Bandt venstre-vælgerne svarer 30 procent, at kvaliteten er blevet dårligere i Anders Fogh Rasmussens regeringstid. Blandt de konservative vælgere har 38 procent denne holdning.

Ringe tiltro til kvalitetsreform
Regeringen synes da også at være bevidst om, at der skal gøres noget ved den offentlige sektor. Det er her, den stort anlagte kvalitetsreform kommer ind i billedet. Imidlertid er der i befolkningen ikke den store tiltro til, at kvalitetsreformen vil gøre underværker.

Mere end halvdelen – 52 procent – af danskerne mener således, at regeringens kvalitetsreform vil have ingen eller ligefrem en negativ effekt på velfærden og den offentlige service i Danmark. 42 procent har positive forventninger til kvalitetsreform. Det er i det store og hele det samme billede som for et halvt år siden, hvor Ugebrevet A4 stillede de samme spørgsmål.

Når befolkningen ikke har større forventninger til kvalitetsreformen, skyldes det blandt andet, at det for mange stadig er meget uklart, hvad reformen egentlig vil indeholde. Det skyldes selvfølgelig også, at regeringen endnu ikke har løftet sløret for den endelig plan. Men selv når det sker, så skal regeringen ikke vide sig for sikker på, at vælgerne ændrer holdninger til den offentlige sektor, mener Christoffer Green-Pedersen:

»Der er en stor fare for, at kvalitetsreformen bliver for ukonkret. Til syvende og sidst vil folk se resultater.«

Men som Christoffer Green-Pedersen også påpeger, så kan regeringen stille sig tilfreds med andet end et jordskred i danskernes syn på den offentlige sektor. Hvis blot vælgerne godkender regeringens indsats og initiativer, kan det være tilfredsstillende og tippe balancen i regeringens favør.

Ifølge flere eksperter virker det allerede, som om regeringen har ædt sig ind på det overtag, Socialdemokraterne havde på velfærdsområdet sidste efterår. Det ses også i flere meningsmålinger.

Tilbage i november 2006 svarede 46 procent i en undersøgelse i dagbladet Børsen, at den socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt var bedste garant for velfærdsstaten. 38 procent pegede på statsmini­steren. I den seneste måling, som Ugebrevet A4 har fået foretaget i juli, støtter 33 procent Anders Fogh Rasmussen og 29 procent Helle Thorning-Schmidt.

At regeringen på det seneste har gjort indhug eller ligefrem indhentet Socialdemokraternes forspring på velfærdsfronten skal dog ikke foranledige Helle Thorning-Schmidt & Co. til at skifte strategi. Velfærdsdagsordenen er Socialdemokraternes bedste chance, når valget kommer, mener lektor Hans Jørgen Nielsen:

»Tænker man alene på valget, så er det klogt af Socialdemokraterne at slå på fejl og mangler i den offentlige service. Spørgsmålet er så, om det er tilstrækkeligt blot at satse på velfærdsdagsordenen. Det er jo ikke utænkeligt, at vælgerne både vil have skattelettelser og bedre velfærd.«