Kritik af ny lov om tekniske skoler

Af

Politikerne vil med nye rammer og flere penge bremse frafaldet på erhvervsuddannelserne. Men både elever, lærere og eksperter tvivler på, at det vil lykkes. LO bakker op om lovændringen.

NYE TIDER Erhvervsuddannelserne skal atter laves om i et forsøg på at bremse elevfrafaldet, der er steget markant efter en reform af uddannelserne, der har givet eleverne langt større ansvar for egen læring. Nu skal en del af ansvaret igen fjernes fra elevernes skuldre, men de væsentligste problemer er ikke løst, påpeger kritikerne, der forudser, at mange elever stadig vil give op.

Christian Bach Andersen er ved at uddanne sig til mediegrafiker på teknisk skole i Roskilde og har på sin egen krop oplevet effekterne af den reform af erhvervsuddannelserne, Reform 2000, som Folketinget enstemmigt vedtog for syv år siden. Den betyder, at han selv har skullet sammensætte sin uddannelse i korte moduler uden trygheden i en stamklasse og uden faste lærere. Eneste støtte var en fortravlet kontaktlærer, der gik ned med stress.

»At give eleverne ansvar for egen læring er en fin idé, men mange af mine studiekammerater har knækket halsen på det og er droppet ud. Man farer rundt uden at kende hinanden og lærerne, mange timer er selvstudium uden lærer, og det er svært at overskue, hvilke fag man skal tage. Min kontaktlærer, som ellers var mægtig sød, kunne slet ikke nå at vejlede så mange elever og blev sygemeldt med stress midt i det hele,« siger Christian Bach Andersen.

Hver tredje elev springer fra en erhvervsuddannelse, og blandt indvandrerunge er frafaldet endnu større: 6 ud af 10 opgiver at fuldføre. Det voldsomme frafald og massiv kritik af reform 2000 for at svigte især de svageste har fået politikerne til at justere erhvervsuddannelserne på ny. Alle partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten vedtog i sidste uge en ny lov om erhvervsuddannelserne, der fastholder grundstrukturen fra Reform 2000, men giver de enkelte skoler mulighed for igen at lave stamklasser på grundforløbet og tilrettelægge lidt mere strukturerede forløb for eleverne. Samtidig tilføres skolerne over tre år 750 millioner kroner ekstra.

Men lærerne på de tekniske skoler råber vagt i gevær. Politikernes justeringer og den ekstra pose penge rækker slet ikke, mener Jan Hjort, formand for Dansk Teknisk Lærerforbund.

»At give eleverne ansvaret for egen læring er helt forkert i forhold til vores elever, og den tænkning har politikerne slet ikke tænkt sig at pille ved. Loven fastholder som udgangspunkt det individuelle grundforløb med moduler og kontaktlærerordning, selv om alle har erkendt, at det får de svage elever til at falde fra i hobetal,« siger han.

Faste klasser og lærere

Efter vedtagelsen af den nye lov får skolerne mulighed for at tilbyde de bedste og de dårligste elever på uddannelsens første del et fast lærerteam og en stabil klasse – frem for de nuværende skiftende moduler af to-fem ugers varighed. Men det er ikke tilstrækkeligt til at berolige lærerne. Jan Hjort vurderer, at skolerne ganske enkelt ikke har økonomi til at realisere de nye muligheder, selv om skolerne over finansloven har fået en ekstrabevilling på 150 millioner kroner ekstra i år og 300 millioner kroner næste år og i 2009.

»Nu har vi bare fået dynget et par ekstra måder at gennemføre uddannelsen på oven i. Det gør desværre uoverskueligheden endnu større for de stakkels elever, og de ekstra penge rækker ikke til at sprede os over endnu mere, når vi fortsat skal bruge mange ressourcer på at udarbejde uddannelsesbøger og elevplaner,« siger han.

Lærernes formand frygter, at der bliver endnu dårligere tid til undervisning og den elevkontakt, som er meget vigtig i forhold til at fastholde eleverne.

Peter Koudahl, forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er heller ikke imponeret af den nye lov:

»Individualiseringen af uddannelserne bærer hovedansvaret for det store frafald, og alligevel har politikerne valgt ikke at rokke ved det. Den enkelte elev har også fremover hele ansvaret for at sammensætte sin uddannelse sammen med en kontaktlærer. Eleverne på erhvervsuddannelserne ville være bedst tjent med en stabil klasse og faste lærere,« siger Peter Koudahl.

Han forstår godt, at lærerne på de tekniske skoler river sig i håret og kritiserer politikerne for at blæse med mel i munden:

»Regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne og satse på de dygtige elever for at sikre Danmark en central plads i den globale økonomi. Samtidig er det regeringens mål, at 95 procent får en ungdomsuddannelse, og det kræver massiv fokus på de svage elever, som i dag falder fra. Disse to politiske dagsordener passer ikke sammen.«

Han synes heller ikke, at de tekniske skoler har fået penge nok til at løfte opgaverne.

LO støtter lovændring

LO deler ikke kritikken af den nye lov. Næstformand i LO Tine Aurvig-Huggenberger ser den tværtimod som et stort fremskridt:

»Det her vil flytte ansvar fra elevernes unge skuldre og tilbage til lærere og skolen. Skolerne har fået en række redskaber, der bringer dem i stand til at give eleverne større tryghed og bedre manøvrerum. De kan skabe faste klasser og give eleverne faste lærere, og det er vores klare forventning, at det her vil være med til at nedbringe det alt for store frafald,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Hun peger på, at de tekniske skoler fremover skal lave mere standardiserede elevplaner, og de får pligt til at lave målrettede tilbud til både de svageste og de dygtigste elever. Samtidig får eleverne for første gang en uddannelsesgaranti.

»Det er lykkedes LO at få slået fast, at det er statens opgave at sikre det fornødne antal praktikpladser. Lige nu spiller sådan en garanti ikke den store rolle, men i en lavkonjunktur vil det være helt afgørende for, om mange unge tør gå i gang med en ungdomsuddannelse, så det er et utrolig vigtigt signal,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, tror også, at bekymringerne over de nye ændringer af erhvervsuddannelserne vil blive gjort til skamme:

»Vi har lagt os i selen for at gøre noget ved de sygdomme, som Reform 2000 havde. Erhvervsuddannelsernes grundforløb var blevet alt for individualiseret, og det tager vi nu højde for ved at indføre mere strukturerede forløb, tydeligere indgange til uddannelsen for eleverne og færre voksne, de skal forholde sig til,« siger Christine Antorini.

Den socialdemokratiske uddannelsesordfører mener, at de 750 millioner kroner til erhvervsuddannelserne er et »regulært løft« - forudsat at regeringen ikke samtidig skærer ned på andre bevillinger til skolerne. Og hun lover, at erhvervsuddannelsernes økonomi vil blive vurderet på ny af partierne bag velfærdsforliget, når den nuværende ekstrabevilling til skolerne er brugt.

Christian Bach Andersen håber, at politikerne får ret, når de forudser, at lovændringen vil betyde en lettere studietid for ham selv og de øvrige elever på Teknisk Skole i Roskilde, hvor han starter på skolebænken igen til sommer efter endt praktik. Umiddelbart er han dog skeptisk: Christian Bach Andersen er ordblind og frygter, at det vil ramme svage elever som ham, at skolen nu skal bruge tid og kræfter på at lægge kursen om endnu engang.